Industriens konjunkturindikatorer ligger stabilt
Konjunkturbarometer for industri februar 2017
Den sæsonkorrigerede sammensatte konjunkturindikator for industrien er svagt stigende fra minus 3 til minus 2 i februar. Dermed tangerer den igen tidsseriens middelværdi ligesom i forrige måned. I denne måned er det en positiv udvikling i indikatoren for ordrebeholdning, der trækker den sammensatte indikator opad.
Samme tendens i Danmark som i andre EU-lande
Den standardiserede sammensatte konjunkturindikator for industrien i Danmark er sammenlignelig med tilsvarende indikatorer for øvrige EU-lande, som fx Frankrig, Tyskland, Italien, Polen og Storbritannien. Den sammenfaldende stigningsfase, som landene er i, satte ind på forskellige tidspunkter i 2016. For Danmarks vedkommende omkring november - for Tysklands vedkommende i april.
Stabilt positive produktionsforventninger
Af den sammensatte konjunkturindikators tre indikatorer er de sæsonkorrigerede produktionsforventninger faldet svagt fra nettotallet 22 i januar til 21 i februar, hvilket stadig er noget højere end i februar sidste år, hvor tallet var 15.
Sammensat konjunkturindikator for industri
|
|
Færdig- |
Samlet |
|
Produktions- |
Sammensat |
|
|
ikke-sæsonkorrigeret |
|
sæsonkorrigeret |
||
2016 |
Februar |
14 |
-24 |
|
15 |
-8 |
|
September |
6 |
-23 |
|
7 |
-7 |
|
Oktober |
11 |
-23 |
|
8 |
-9 |
|
November |
10 |
-25 |
|
13 |
-7 |
|
December |
7 |
-19 |
|
21 |
-2 |
2017 |
Januar |
10 |
-22 |
|
22 |
-3 |
|
Februar |
11 |
-17 |
|
21 |
-2 |
1 Færdigvarelagre, der er vurderet som værende for store, påvirker den sammensatte konjunkturindikator i negativ retning. |
Positive forventninger til både produktion, beskæftigelse og salgspriser
Opgjort i ikke-sæsonkorrigerede tal er der positive forventninger til produktion og beskæftigelse både i den samlede industri og i branchegrupperne. Bortset fra investeringsgode-industrien, med nettotallet nul, er der også positive forventninger til salgspriserne.
Nyt fra Danmarks Statistik
27. februar 2017 - Nr. 80
Hent som PDF
Næste udgivelse: 30. marts 2017
Kontakt
- Bo Eriksen, tlf. 61 50 41 27
- Simon Bolding Halifax, tlf. 51 29 21 91
Kilder og metode
Nettotal er forskellen imellem procentandelene af virksomheder, der angiver positiv og negativ udvikling.
Brancherne i industri er grupperet i fire hovedsektorer ud fra, hvilke produkter der fremstilles. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital som maskiner og transportmidler. Mellemprodukter er materialer, som andre industrier eller erhverv videreforarbejder, fx råstoffer og kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer.
Kun tidsserier, der udviser en klar sæsoneffekt, er korrigeret for sæsonudsving.