Afdæmpede forventninger i industrien
Konjunkturbarometer for industri januar 2017
Den sæsonkorrigerede sammensatte konjunkturindikator for industrien er faldet svagt fra minus 2 i december til minus 4 i januar. Dermed er den positive udvikling i december ikke fortsat, hvilket skyldes øgede færdigvarelagre og faldende ordrebeholdninger. Produktionsforventningerne er derimod steget en anelse.
Fald i kapacitetsudnyttelse og antal måneders arbejde i ordrebeholdningen
Hvert kvartal suppleres konjunkturbarometeret med spørgsmål om bl.a. varighed af arbejde dækket af nuværende ordrebeholdning. Siden tredje kvartal 2015 har der været en faldende tendens gående fra 3,6 måneder til 2,4 måneder. Se mere i statistikbanktabellen BARO9. Den robuste indikator for kapacitetsudnyttelse har også vist en faldende tendens siden tredje kvartal 2015 gående fra 81 pct. til 79 pct. Se mere i statistikbanktabellen BARO4.
Positive produktionsforventninger på niveau med januar 2016
Af den sammensatte konjunkturindikators tre indikatorer er de sæsonkorrigerede produktionsforventninger steget svagt fra nettotallet 20 i december 2016 til 21 i januar 2017. Det er den højeste værdi siden oktober 2015, hvor tallet også var 21.
Sammensat konjunkturindikator for industri
|
|
Færdig- |
Samlet |
|
Produktions- |
Sammensat |
|
|
ikke-sæsonkorrigeret |
|
sæsonkorrigeret |
||
2016 |
Januar |
17 |
-20 |
|
20 |
-6 |
|
August |
9 |
-21 |
|
11 |
-6 |
|
September |
6 |
-23 |
|
7 |
-7 |
|
Oktober |
11 |
-23 |
|
8 |
-9 |
|
November |
10 |
-25 |
|
13 |
-7 |
|
December |
7 |
-19 |
|
20 |
-2 |
2017 |
Januar |
10 |
-22 |
|
21 |
-4 |
1 Færdigvarelagre, der er vurderet som værende for store, påvirker den sammensatte konjunkturindikator i negativ retning. |
Positive forventninger til både samlede og eksportrettede ordreindgange
Opgjort i ikke-sæsonkorrigerede tal er der positive forventninger til produktion og beskæftigelse både i den samlede industri og i branchegrupperne. Kvartalsindikatorerne for ordreindgang - samlet og eksport - viser også meget positive værdier.
Nyt fra Danmarks Statistik
30. januar 2017 - Nr. 30
Hent som PDF
Næste udgivelse: 27. februar 2017
Kontakt
- Bo Eriksen, tlf. 61 50 41 27
- Simon Bolding Halifax, tlf. 51 29 21 91
Kilder og metode
Nettotal er forskellen imellem procentandelene af virksomheder, der angiver positiv og negativ udvikling.
Brancherne i industri er grupperet i fire hovedsektorer ud fra, hvilke produkter der fremstilles. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital som maskiner og transportmidler. Mellemprodukter er materialer, som andre industrier eller erhverv videreforarbejder, fx råstoffer og kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer.
Kun tidsserier, der udviser en klar sæsoneffekt, er korrigeret for sæsonudsving.