Fald i vareeksporten trækker overskuddet ned
Betalingsbalancen over for udlandet januar 2017
I januar var der et overskud på betalingsbalancens løbende poster på 18,1 mia. kr. i sæsonkorrigerede tal. Det er et fald på 3,4 mia. kr. i forhold til december, og det skyldes bl.a., at eksporten af varer faldt med 2,9 mia. kr. Faldet i overskuddet på betalingsbalancen skal dog ses i lyset af en kraftig stigning i de to foregående måneder båret af især vareeksporten
Fald i overskud på varer, men stigning på tjenester
Eksporten af varer faldt i januar og bidrog til et fald i overskuddet på varer på 3,1 mia. kr. Derimod steg eksporten af tjenester 2,8 mia. kr. Dette gjorde, at overskuddet på tjenester steg 1,2 mia. kr. trods en stigning i importen. Overskuddet på indkomst faldt 0,6 mia. kr. - især som følge af en stigning i udgifterne.
Ændringer i forhold til seneste offentliggørelse
I forhold til seneste offentliggørelse er overskuddet på betalingsbalancens løbende poster for året 2016 opjusteret med 2,1 mia. kr. (i faktiske tal)
Betalingsbalancens løbende poster
| 
 | Faktiske tal | Sæsonkorrigerede tal | |
| 
 | Januar | December | Januar | 
| 
 | mia. kr. | ||
| Løbende poster i alt | 14,5 | 21,5 | 18,1 | 
| Indtægter | 109,2 | 117,9 | 117,0 | 
| Udgifter | 94,7 | 96,5 | 99,0 | 
| Varer | 9,9 | 15,0 | 11,9 | 
| Eksport | 59,0 | 65,4 | 62,5 | 
| Import | 49,1 | 50,3 | 50,6 | 
| Tjenester | 2,6 | 2,9 | 4,1 | 
| Eksport | 34,7 | 34,9 | 37,7 | 
| Import | 32,1 | 32,0 | 33,7 | 
| Indkomst | 6,4 | 5,4 | 4,8 | 
| Indtægter | 14,0 | 15,7 | 14,8 | 
| Udgifter | 7,6 | 10,3 | 10,0 | 
| Løbende overførsler | -4,4 | -1,9 | -2,7 | 
| Indtægter | 1,5 | 2,0 | 2,0 | 
| Udgifter | 5,9 | 3,9 | 4,7 | 
| Kapitaloverførsler mv. | 0,1 | 0,1 | 0,1 | 
Nyt fra Danmarks Statistik
13. marts 2017 - Nr. 108
                    Hent som PDF
                    Næste udgivelse: 10. april 2017
                
Kontakt
- Agnes Urup, tlf. 40 13 62 87
- Kirstine Sewohl, tlf. 40 13 18 62
Kilder og metode
Betalingsbalancen er en opgørelse over værdien af de økonomiske transaktioner med udlandet i en given periode. Der er definitionsmæssige forskelle mellem udenrigshandlen og betalingsbalancens varepost. Den mest betydende forskel udgøres af køb af brændstof til skibe i udenlandsk havn (bunkring) - se overgangstabel på www.dst.dk/bopdok.