Gå til sidens indhold

Overskuddet på betalingsbalancen faldt i 2016

Betalingsbalancen over for udlandet december 2016

I 2016 var overskuddet på betalingsbalancen 165,1 mia. kr., hvilket er 20,5 mia. kr. mindre end i 2015. Overskuddet på tjenester faldt i 2016 med 27,1 mia. kr., hovedsageligt som følge af søtransport. Overskuddet på indkomst faldt 12,3 mia. kr. Omvendt steg overskuddet på varer med 16,8 mia. kr. som følge af en øget eksport samt et fald i importen. Set over de seneste ti år er det især overskuddet på varer, der har medvirket til, at overskuddet på betalingsbalancen er øget kraftigt. Men også overskuddet på indkomst er øget betydeligt i denne periode.

Betalingsbalancens løbende poster, bidrag til overskuddet, faktiske tal

Stigning i vareeksporten øger overskuddet i december

I december var der et overskud på betalingsbalancens løbende poster på 19,7 mia. kr. i sæsonkorrigerede tal. Det er en stigning på 2,7 mia. kr. i forhold til november, og det skyldes især, at eksporten af varer steg med 3,1 mia. kr.

Betalingsbalancens løbende poster i alt (månedstal), nettoindtægter, sæsonkorrigerede tal

Ændringer i forhold til seneste offentliggørelse

I forhold til seneste offentliggørelse er overskuddet på betalingsbalancens løbende poster for januar-november 2016 opjusteret med 0,4 mia. kr. (i faktiske tal) Bemærk, at Danmarks Statistik i dag offentliggør Nyt fra Danmarks Statistik 2017:50 om Danmarks udenrigsøkonomi 2016 med særlig fokus på Storbritannien.

Betalingsbalancens løbende poster, bidrag til overskuddet, sæsonkorrigerede tal

Betalingsbalancens løbende poster

 

Faktiske tal

Sæsonkorrigerede tal

 

2016

Januar-december

2016

 

December

2015

2016

November

December

 

mia. kr.

Løbende poster i alt

18,0

185,6

165,1

17,0

19,7

Indtægter

116,5

1340,0

1296,9

113,0

117,1

Udgifter

98,6

1154,4

1131,8

96,0

97,4

Varer

10,1

101,3

118,1

11,2

14,2

Eksport

60,2

690,3

698,5

61,4

64,5

Import

50,1

589,0

580,4

50,2

50,3

Tjenester

3,6

48,7

21,6

3,0

2,6

Eksport

38,0

429,2

394,2

34,8

34,9

Import

34,4

380,5

372,6

31,8

32,4

Indkomst

6,3

67,9

55,6

4,7

5,2

Indtægter

16,1

196,1

180,4

14,7

15,6

Udgifter

9,8

128,1

124,7

10,0

10,5

Løbende overførsler

-2,0

-32,4

-30,2

-2,0

-2,2

Indtægter

2,3

24,4

23,9

2,0

2,0

Udgifter

4,3

56,8

54,1

4,0

4,2

Kapitaloverførsler mv.

0,0

7,2

0,6

0,0

0,0

Nyt fra Danmarks Statistik

8. februar 2017 - Nr. 51

Hent som PDF
Næste udgivelse: 13. marts 2017

Kontakt

Kilder og metode

Betalingsbalancen er en opgørelse over værdien af de økonomiske transaktioner med udlandet i en given periode. Der er definitionsmæssige forskelle mellem udenrigshandlen og betalingsbalancens varepost. Den mest betydende forskel udgøres af køb af brændstof til skibe i udenlandsk havn (bunkring) - se overgangstabel på www.dst.dk/bopdok.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation