Gå til sidens indhold

Flere beskæftigede, men færre arbejdstimer

Arbejdstidsregnskabet 3. kvt. 2016

I sektorgruppen virksomheder og organisationer, som domineres af private virksomheder, steg beskæftigelsen med 0,5 pct. i tredje kvartal 2016 i forhold til kvartalet før. Det svarer til 10.200 personer. Inden for offentlig forvaltning og service faldt beskæftigelsen i samme periode med 700 personer, hvilket svarer til et fald på 0,1 pct. Samlet steg beskæftigelsen i tredje kvartal 2016 med 0,3 pct., hvilket svarer til 9.500 personer. Antallet af præsterede timer faldt samlet med 0,1 pct. I virksomheder og organisationer var antallet af præsterede timer uændret i forhold til kvartalet før, mens antal præsterede timer i offentlig forvaltning og service faldt med 0,4 pct. Alle tal er korrigeret for normale sæsonudsving.

Udvikling fra 2. kvt. 2016 til 3. kvt. 2016, sæsonkorrigeret

Størst fremgang i beskæftigelsen i erhvervsservice

Erhvervsservice var den branchegruppe, der havde den største vækst i antallet af beskæftigede, idet beskæftigelsen steg med 0,7 pct., svarende til 2.300 personer. I bygge og anlæg og information og kommunikation steg beskæftigelsen i begge brancher med 0,6 pct. Indenfor bygge og anlæg svarer det til 1.000 personer, mens det svarer til 700 personer indenfor information og kommunikation. Handel og transport mv. havde den største absolutte vækst i beskæftigelsen, idet antallet af beskæftigede steg med 3.800 personer, men på grund af branchegruppens størrelse svarer dette kun til en stigning på 0,5 pct.

Antal præsterede timer faldt i de fleste branchegrupper

Selv om de fleste branchegrupper havde stigende beskæftigelse, så havde de fleste branchegrupper et faldende antal præsterede timer. Antallet af præsterede timer faldt med 0,4 pct. indenfor erhvervsservice, med 0,3 pct. i bygge og anlæg og med 0,5 pct. indenfor industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed. Finansiering og forsikring havde det største fald i præsterede timer (2,7 pct.), selv om beskæftigelsen i denne branche var uændret i forhold til kvartalet før.

Præsterede timer steg i enkelte branchegrupper

I branchegrupperne handel og transport mv. og information og kommunikation var der en stigning i antal præsterede timer. I handel og transport mv. steg antal præsterede timer med 0,6 pct., og i information og kommunikation steg antallet med 0,7 pct. Det er i begge grupper en lidt større stigning end stigningen i beskæftigelsen. Offentlig administration, undervisning og sundhed havde et fald i antallet af præsterede timer (0,2 pct.), mens beskæftigelsen var uændret fra andet kvartal til tredje kvartal 2016. Bemærk dog, at der er knyttet særlig usikkerhed til udviklingen i præsterede timer i det offentlige i 2016.

Flere lønmodtagere

Lønmodtagerbeskæftigelsen steg med 0,4 pct. eller 9.800 personer, og antallet af selvstændige og medarbejdende ægtefæller faldt med 0,1 pct. eller 300 personer i tredje kvartal i forhold til kvartalet før. Antallet af præsterede timer faldt med 0,1 pct. for lønmodtagere og faldt med 0,2 pct. for selvstændige og medarbejdende ægtefæller i forhold til kvartalet før.

Højere lønsum i virksomheder og organisationer

Samlet set steg lønsummen, som arbejdsgiverne betaler til de ansatte lønmodtagere, med 0,7 pct. i forhold til kvartalet før. I sektorgruppen virksomheder og organisationer steg lønsummen med 0,9 pct., mens lønsummen var uændret inden for offentlig forvaltning og service.

Arbejdstidsregnskabet. 3. kvt. 2016 og relativ ændring i forhold til 2. kvt. 2016, sæsonkorrigeret

 

Præsterede
arbejdstimer

 

Gns.
antal job

 

Gns. antal
beskæftigede

 

Lønsum for
lønmodtagere

 

1.000

pct.

 

antal

pct.

 

antal

pct.

 

mio. kr.

pct.

I alt

964958

-0,1

 

3068971

0,2

 

2838288

0,3

 

267396

0,7

Virksomheder og organisationer1

698230

0,0

 

2204451

0,3

 

2020432

0,5

 

187280

0,9

Offentlig forvaltning og service2

266728

-0,4

 

864520

-0,1

 

817856

-0,1

 

80116

0,0

Landbrug, skovbrug og fiskeri

27473

-0,9

 

89827

-0,7

 

73128

-0,4

 

3023

1,4

Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed

125119

-0,5

 

333881

0,3

 

329606

0,5

 

39180

0,5

Bygge og anlæg

66425

-0,3

 

171453

0,4

 

167252

0,6

 

15590

0,9

Handel og transport mv.

218034

0,6

 

753232

0,5

 

701004

0,5

 

54222

0,9

Information og kommunikation

39981

0,7

 

117412

0,6

 

110003

0,6

 

13627

1,5

Finansiering og forsikring

28252

-2,7

 

81997

-0,5

 

79370

0,0

 

13907

2,6

Ejendomshandel og udlejning

16565

-0,1

 

61725

-0,2

 

46880

0,2

 

3726

0,2

Erhvervsservice

114258

-0,4

 

357156

0,7

 

322990

0,7

 

31629

0,9

Offentlig administration, undervisning og sundhed

288409

-0,2

 

938948

0,0

 

874858

0,0

 

83664

0,0

Kultur, fritid og anden service

38290

0,7

 

157442

0,1

 

129026

0,5

 

8822

1,1

Anm.: Beskæftigede omfatter personer, der arbejder mod betaling, og inkluderer personer, der er midlertidigt fraværende. I denne opgørelse omfatter gennemsnitlige antal job både de beskæftigedes primære ansættelsesforhold og evt. bijob, men ikke midlertidigt fravær i form af barsel eller anden orlov. Læs mere i notatet Begrebsforskelle mellem beskæftigelsesstatistikker.

1 Virksomheder og organisationer omfatter de private virksomheder, de offentlige virksomheder, private nonprofit-organisationer og internationale organisationer samt uoplyst sektor.
2 Offentlig forvaltning og service omfatter den ikke-markedsmæssige del af den offentlige sektor, dvs. statslig forvaltning og service, regional forvaltning og service, kommunal forvaltning og service samt sociale kasser og fonde.

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

Fordelingen af antal præsterede timer hen over året i ATR er baseret på data om forholdet mellem præsterede timer og betalte timer. Påsken har stor betydning for dette forhold, og i 2016 lå påsken i marts måned, mens den i de fleste år ligger i april måned. Vi har endnu ikke strukturdata for 2016. For de år, hvor påsken delvis ligger i marts måned, gør specielle forhold som strejke (2008) og lockout (2013) sig gældende. Usikkerheden på fordelingen af præsterede timer henover året i 2016 er specielt stor for branchegruppen undervisning og dermed for sektoren offentlig forvaltning og service. Læs mere i statistikdokumentationen. I september 2017 vil arbejdstidsregnskabet offentliggøre præsterede timer, hvor strukturdata for 2016 er indarbejdet.

Nyt fra Danmarks Statistik

14. december 2016 - Nr. 529

Hent som PDF
Næste udgivelse: 15. marts 2017

Kontakt

Kilder og metode

Arbejdstidsregnskabet er i september 2016 omlagt til at blive baseret på arbejdsmarkedsregnskabet med data fra og med 2008. Se nærmere beskrivelse og størrelse af revisionen i notatet Databrud i ATR ved overgang til AMR.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation