Værdien af fiskeriets landinger stiger 16 pct.

Fiskeriets struktur og landinger 2015

Den samlede værdi af landingerne fra danske fiskerfartøjer steg med 16 pct. til 3,4 mia. kr. fra 2014 til 2015. Dette var den højeste værdi siden 2002. Den samlede stigning fra 2014 var fordelt med 252 mio. kr. for industrifisk, mens fisk til konsum steg med 226 mio. kr. Stigningen for industrifisk skyldes især større landinger af brisling og tobis. Industrifiskeriet udgjorde 28 pct. af den samlede fangstværdi i 2015. For 2016 er udsigterne blandede, da kvoten for brisling er større, men mindre for tobis. For konsumfisk steg priserne og værdien for torskefisk, fladfisk og sild, mens prisen og værdien faldt for makrel. Fiskeri efter krebs og bløddyr udgjorde 17 pct. af den samlede fangstværdi - jomfruhummer, dybvandsrejer og blåmuslinger er de væsentligste arter i denne gruppe.

De 32 største fartøjer står for halvdelen af kapaciteten i fiskeriet

Kapaciteten, udtrykt ved tonnagen, i fiskeriet faldt fra 2014 til 2015 med 3.139 bruttoton (BT) til 65.999 BT. Faldet skyldes især færre mindre fartøjer. Antallet af store fartøjer over 40 m i 2015 var 32, hvilket er det samme antal som i 2014. De 32 fartøjer over 40 m stod for 51 pct. af den samlede tonnage, mens resten var fordelt på 2.338 mindre fartøjer. De store fartøjer fisker primært industrifisk og pelagiske arter som sild og makrel.

Økonomien i fiskeriet

Danmarks Statistik indsamler som led i EU's dataindsamlingsforordning for fiskeri og akvakultur regnskaber for fiskefartøjer. Der udgives en national statistik på baggrund heraf, og for 2015 forventes den at blive offentliggjort i november. Statistikken omhandler erhvervsfiskeri, hvilket er afgrænset som fiskerivirksomheder med en årlig omsætning over ca. 270.000 kr.