Gå til sidens indhold

Detailhandelens konjunkturindikator bøjer nedad

Konjunkturbarometer for detailhandel september 2016

Den sammensatte konjunkturindikator for detailhandlen er 4 i september mod 11 i august og også 11 i september sidste år. Faldet skyldes især, at vurderingen af faktisk omsætning er faldet markant. Over det seneste halve år spores der en svagt faldende tendens, og månedens konjunkturtal er det laveste siden januar 2015. Ikke desto mindre er omsætningsforventningerne positive med nettotallet 35.

Sammensat konjunkturindikator for detailhandel, ikke-sæsonkorrigeret

Forsigtig tolkning på markant fald i den faktiske omsætning

Virksomhederne vurderede i begyndelsen af september udviklingen i den faktiske omsætning over de seneste tre måneder (juni, juli og august) som negativ med nettotallet minus 13. Det er en markant ændring fra august måned og også i forhold til september sidste år, hvor tallet var plus 15. Konjunkturbarometrenes månedlige udsving skal altid tolkes med forsigtighed, da store virksomheders ændrede besvarelser fra "positiv" til "negativ" (eller omvendt) kan medføre mærkbare ændringer, fordi deres besvarelser vægter tungt. Det anbefales altid at tage de seneste måneders trend med i betragtning. Og her ses der, som nævnt i indledningen, kun en svagt faldende tendens over det seneste halve år.

Sammensat konjunkturindikator for detailhandel og dens komponenter, ikke-sæsonkorrigeret


Nettotal

 

Omsætning,
faktisk

Lagerbeholdning1

Omsætning,
forventet

Sammensat
konjunkturindikator

2015

September

15

14

32

11

2016

April

-6

17

40

6

 

Maj

27

17

38

16

 

Juni

19

11

32

13

 

Juli

17

11

11

6

 

August

17

10

25

11

 

September

-13

11

35

4

1 En lagerbeholdning vurderet som for stor påvirker den sammensatte konjunkturindikator i negativ retning.

Især handel med fødevarer mv. er faldet

Ved beregning af den sammensatte konjunkturindikator for branchegrupper er handel med fødevarer, drikke- og tobaksvarer faldet i forhold til september sidste år fra 19 til 5. Bilhandel inkl. engros er gået tilbage fra 10 til nul. Bilværksteder er gået tilbage fra 4 til minus 1. Anden detailhandel ekskl. tankstationer er steget lidt fra 2 til 5.

Sammensat konjunkturindikator for branchegrupper, ikke-sæsonkorrigeret

 

2015

2016

Nettotal

Sept.

Apr.

Maj

Juni

Juli

Aug.

Sept.

Detailhandel i alt

11

6

16

13

6

11

4

Bilhandel inkl. engros

10

2

4

6

3

9

0

Bilværksteder

4

3

5

2

2

6

-1

Handel med fødevarer, drikke- og tobaksvarer

19

12

32

23

9

18

5

Anden detailhandel ekskl. tankstationer

2

0

4

7

4

5

5

Anm.: Tallene er beregnet som gennemsnit af faktisk og forventet omsætning samt lagerbeholdning, der tæller negativt.

Positive forventninger til de kommende måneder

De tidligere nævnte positive forventninger til de kommende tre måneders omsætning ses især i handel med fødevarer, drikke- og tobaksvarer, der har de mest positive forventninger - fulgt af anden detailhandel ekskl. tankstationer.

Der er også positive forventninger til beskæftigelsen, de er dog mere beskedne og ikke over nettotallet 10. Forventningerne til ordrer afgivet til leverandører er store takket være handel med fødevarer, drikke- og tobaksvarer. Endelig ligger forventningerne til salgspriserne nede i det negative felt.

Forventninger til udviklingen de næste tre måneder, sept.-nov. 2016, ikke-sæsonkorrigeret

Nyt fra Danmarks Statistik

29. september 2016 - Nr. 413

Hent som PDF
Næste udgivelse: 28. oktober 2016

Kontakt

Kilder og metode

Nettotal er forskellen imellem procentandelene af virksomheder, der angiver hhv. positiv og negativ udvikling.
Der spores ikke udpræget sæsonmønster i data, hvorfor der ikke korrigeres herfor.
Historiske danske data frem til og med april 2011 er citeret fra DG ECFIN.

Vis hele teksten » « Minimer teksten