Flere arbejder i virksomheder og organisationer
Arbejdstidsregnskabet 1. kvt. 2016
I første kvartal af 2016 steg beskæftigelsen i sektorgruppen virksomheder og organisationer med 0,8 pct. - svarende til 15.800 personer i forhold til kvartalet før. Inden for offentlig forvaltning og service faldt beskæftigelsen i samme periode med 3.000 personer - svarende til et fald på 0,4 pct. Samlet steg beskæftigelsen i første kvartal 2016 med 0,4 pct. - svarende til 12.800 personer i forhold til kvartalet før. I virksomheder og organisationer steg antallet af præsterede timer med 0,7 pct., mens antal præsterede timer i offentlig forvaltning og service faldt med 0,5 pct. Alle tal er korrigeret for normale sæsonudsving.
Størst fremgang i beskæftigelsen inden for bygge og anlæg
Bygge og anlæg var den branchegruppe, der havde den største procentvise vækst i antallet af beskæftigede, idet beskæftigelsen steg med 1,3 pct. - svarende til 2.100 personer. Det var samtidigt den branchegruppe, der havde den største procentvise vækst i antallet af præsterede timer (2,3 pct.) og lønsum (3,8 pct.) i forhold til kvartalet før.
De fleste andre branchegrupper havde også fremgang i beskæftigelsen - heriblandt erhvervsservice (1,1 pct. svarende til 3.500 personer), handel og transport mv. (0,7 pct. svarende til 4.600 personer) og information og kommunikation (0,7 pct. svarende til 800 personer).
De eneste branchegrupper, der havde et lille fald i beskæftigelsen, var landbrug, skovbrug og fiskeri (0,2 pct. svarende til 100 færre personer) samt offentlig administration, undervisning og sundhed (0,1 pct. svarende til 800 færre personer).
Både flere lønmodtagere og flere selvstændige
Lønmodtagerbeskæftigelsen steg med 0,5 pct. eller 12.100 personer, og antallet af selvstændige og medarbejdende ægtefæller steg med 0,3 pct. eller 700 personer i første kvartal i forhold til kvartalet før. Antallet af præsterede timer steg med 0,4 pct. for lønmodtagere og faldt med 0,1 pct. for selvstændige og medarbejdende ægtefæller i forhold til kvartalet før.
Højere lønsum i virksomheder og organisationer
Samlet set steg lønsummen, som arbejdsgiverne betaler til de ansatte lønmodtagere, med 1,6 pct. i forhold til kvartalet før. I sektorgruppen virksomheder og organisationer steg lønsummen med 2,3 pct., mens lønsummen inden for offentlig forvaltning og service faldt med 0,2 pct.
Ændringer ved næste offentliggørelse
Med offentliggørelsen i september overgår arbejdstidsregnskabet til at benytte arbejdsmarkedsregnskabet som datainput. Dette vil medføre mindre ændringer i niveauerne for beskæftigelse, job, præsterede timer og lønsum.
Arbejdstidsregnskabet. 1. kvt. 2016 og relativ ændring i forhold til 4. kvt. 2015, sæsonkorrigeret
|
Præsterede |
|
Gns. |
|
Gns. antal |
|
Lønsum for |
||||
|
1.000 |
pct. |
|
antal |
pct. |
|
antal |
pct. |
|
mio. kr. |
pct. |
I alt |
973281 |
0,3 |
|
3011182 |
0,6 |
|
2773364 |
0,5 |
|
265010 |
1,6 |
Virksomheder og organisationer1 |
704646 |
0,7 |
|
2152706 |
0,9 |
|
1963453 |
0,8 |
|
186112 |
2,3 |
Offentlig forvaltning og service2 |
268635 |
-0,5 |
|
858476 |
-0,2 |
|
809911 |
-0,4 |
|
78898 |
-0,2 |
Landbrug, skovbrug og fiskeri |
29748 |
-1,1 |
|
91725 |
0,0 |
|
72855 |
-0,2 |
|
2982 |
1,3 |
Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed |
128009 |
1,4 |
|
329244 |
0,6 |
|
322824 |
0,5 |
|
39292 |
2,2 |
Bygge og anlæg |
67268 |
2,3 |
|
164035 |
1,4 |
|
159636 |
1,3 |
|
15478 |
3,8 |
Handel og transport mv. |
217068 |
-0,1 |
|
725398 |
0,7 |
|
676385 |
0,7 |
|
53958 |
1,7 |
Information og kommunikation |
39743 |
0,0 |
|
116923 |
0,7 |
|
106927 |
0,7 |
|
13811 |
3,8 |
Finansiering og forsikring |
28521 |
0,3 |
|
81867 |
0,9 |
|
78545 |
0,3 |
|
13582 |
2,1 |
Ejendomshandel og udlejning |
17718 |
-0,1 |
|
61899 |
0,4 |
|
46366 |
0,6 |
|
3681 |
1,7 |
Erhvervsservice |
114219 |
1,2 |
|
346469 |
1,3 |
|
310225 |
1,1 |
|
30895 |
2,1 |
Offentlig administration, undervisning og sundhed |
288987 |
-0,1 |
|
934048 |
0,1 |
|
866314 |
-0,1 |
|
82577 |
0,2 |
Kultur, fritid og anden service |
36312 |
-0,1 |
|
146503 |
0,4 |
|
119608 |
0,3 |
|
8727 |
1,6 |
Anm.: Beskæftigede omfatter personer, der arbejder mod betaling, og inkluderer personer, der er midlertidigt fraværende. I denne opgørelse omfatter gennemsnitlige antal job både de beskæftigedes primære ansættelsesforhold og evt. bijob, men ikke midlertidigt fravær i form af fx barsel eller anden orlov. Læs mere i notatet Begrebsforskelle mellem beskæftigelsesstatistikker. |
1 Virksomheder og organisationer omfatter de private virksomheder, de offentlige virksomheder, private nonprofit-organisationer og internationale organisationer samt uoplyst sektor. |
Nyt fra Danmarks Statistik
15. juni 2016 - Nr. 267
Hent som PDF
Næste udgivelse: 15. september 2016
Kontakt
- Flemming von Hadeln Løve, tlf. 20 54 87 73
Kilder og metode
Arbejdstidsregnskabet er i september 2016 omlagt til at blive baseret på arbejdsmarkedsregnskabet med data fra og med 2008. Se nærmere beskrivelse og størrelse af revisionen i notatet Databrud i ATR ved overgang til AMR.