Gå til sidens indhold

Trenden for ledigheden er fortsat nedadgående

Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 1. kvt. 2016

I andet kvartal 2012 var ledigheden på sit højeste niveau siden finanskrisen. Herefter har den haft en nedadgående trend blot med små udsving. Siden andet kvartal 2012 er den faldet med 55.000 AKU-ledige i alderen 15-64 år - fra 231.000 i første kvartal 2012 til 176.000 i første kvartal 2016 - tallene er korrigeret for sæsonudsving. Faldet i antallet af AKU-ledigheden indebærer, at den tilhørende ledighedsprocent også er faldet markant i perioden. I andet kvartal 2012 var 8,1 pct. af arbejdsstyrken AKU-ledige, mens denne andel var faldet til 6,0 pct. i første kvartal 2016.

Ledigheden i arbejdskraftundersøgelsen, 15-64-årige, sæsonkorrigeret

Fald i AKU-ledighedsprocenten hos mændene og de yngre

Siden første kvartal 2015 er AKU-ledighedsprocenten for samtlige 15-64-årige faldet fra 6,8 pct. til 6,5 pct., når der ikke tages højde for sæson. Dog ser udviklingen forskellig ud for hhv. mænd og kvinder. Mændene har inden for det seneste år oplevet et fald i AKU-ledighedsprocenten med 0,6 pct.-point, hvilket betyder, at 6,2 pct. af den mandlige arbejdsstyrke var ledige i første kvartal 2016. Kvindernes AKU-ledighedsprocent i samme periode ligger uændret på 6,8 pct.

AKU-ledighedsprocenten har også udviklet sig forskelligt for de forskellige alders-grupper. Hvor den er steget med 0,8 procentpoint for den yngste aldersgruppe på 15-24 år, er den faldet med 2,2 procentpoint for den næstyngste gruppe på 25-34 år.

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

I 2016 er der sket en række ændringer i udarbejdelsen af Arbejdskraftundersøgelsen. Dataindsamlingen varetages af en ny organisation, og der har været indkøringsproblemer, som har betydet en væsentlig lavere svarprocent end tidligere. Samtidig er der åbnet for indberetning via web-skema. Ændringerne er beskrevet uddybende i notatet Databrud i AKU fra 2016, hvor der redegøres for, at ændringerne betyder, at der er databrud for de fleste variable. Til ledighedsopgørelsen i AKU er der dog så relevant hjælpeinformation til rådighed ved opgørelsen, at udviklingen i den samlede ledighed vurderes at være retvisende.

15-64-årige fordelt efter beskæftigelsesstatus. 1. kvt. 2016

 

Ikke-sæsonkorrigerede tal

Sæsonkorrigerede hovedtal

 

Antal

Usikkerhed

1. kvt. 2015
- 1. kvt. 2016

Antal

4. kvt. 2015
- 1. kvt. 2016

 

1.000 personer

15-64-årige i alt

3661

25

...

...

I arbejdsstyrken

2913

±21

67

2921

39

Beskæftigede i alt

2725

±22

72

2745

42

Heltid

2030

±25

46

Deltid

695

±23

26

...

AKU-ledige

189

±13

-4

176

-3

Dagpenge/kontanthjælp

65

±7

-21

Aktiverede

14

±4

2

Studerende

54

±7

19

Øvrige AKU-ledige

55

±9

-5

Uden for arbejdsstyrken

747

±21

-43

741

-36

Anm.: Databrud i 1. kvt. 2016 (se notatet Databrud i AKU fra 2016).

Beskæftigelsesfrekvens og ledighedsprocent fordelt på køn og alder,
ikke-sæsonkorrigeret. 1. kvt.

 

Beskæftigelsesfrekvens1

Ledighedsprocent2

 

2015

2016

2015

2016

 

pct.

15-64-årige i alt

73,0

74,4

6,8

6,5

Køn

 

 

 

 

Mænd

75,6

76,9

6,8

6,2

Kvinder

70,3

71,9

6,8

6,8

Alder

 

 

 

 

15-24 år

54,6

57,5

10,6

11,4

25-34 år

75,5

78,7

9,6

7,4

35-44 år

85,1

84,5

5,2

5,1

45-54 år

83,3

84,4

4,8

4,4

55-64 år

64,4

65,4

5,2

5,5

Anm.: Databrud i 1. kvt. 2016 (se notatet Databrud i AKU fra 2016).
1 Beskæftigelsesfrekvensen er antal beskæftigede i forhold til antal personer i samme aldersgruppe i befolkningen.
2 Ledighedsprocenten er antal AKU-ledige i forhold til antal personer i arbejdsstyrken i samme aldersgruppe.

Nyt fra Danmarks Statistik

25. maj 2016 - Nr. 234

Hent som PDF
Næste udgivelse: 24. august 2016

Kontakt

Kilder og metode

AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Læs mere om kilder og metode i statistikdokumentationen. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på www.dst.dk/saesonkorrektion.
AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation