Fald i påbegyndt byggeri skyldes etageboliger
Byggevirksomheden 2. kvt. 2016
Fra første til andet kvartal 2016 faldt det samlede påbegyndte etageareal med 23 pct., og det samlede boligbyggeri faldt med 42 pct. De store fald skyldes primært mere end en halvering af antallet af påbegyndte etageboliger, hvorimod det påbegyndte etageareal til både erhvervsbygninger (minus 2 pct.) og øvrige bygninger (2 pct.) nærmest er uændret. Det store antal påbegyndte etageboliger på 3.174 boliger i første kvartal er ekstraordinært og ikke set siden starten af 2006. For enfamiliehuse er der et fald på 17 pct., mens der er tale om en stigning på 80 pct. for øvrige boliger, hvilket nærmest opvejer hinanden. Tallene er korrigeret for normale sæsonudsving.
Særlige forhold de seneste kvartaler
Tallene i denne opgørelse skal tages med det forbehold, at Aarhus Kommune - pga. forskellige forhold - kun har indberettet få pct. af det normale niveau for det påbegyndte byggeri. På landsplan skønnes det, at der i andet kvartal mangler ca. 10 pct. af påbegyndte boliger og ca. 5 pct. af det påbegyndte etageareal. Det skal samtidig bemærkes, at der pga. usædvanligt mange forsinkede indberetninger er sket store revisioner af allerede offentliggjorte tal.
Erhvervsbygninger og øvrige bygninger opvejer ikke fald
Det store fald i det samlede påbegyndte etageareal (23 pct.) beror på, at påbegyndelserne inden for erhvervsbyggeri og øvrige bygninger ikke har kunnet opveje faldet for beboelsesbygninger - på trods af store stigninger i påbegyndelsen af bygninger, ikke sæsonkorrigeret, til kontor, handel, lager, offentlig administration mv. (75 pct.), landbrugsbygninger (20 pct.) og de såkaldte småbygninger samlet, fx garager (69 pct.).
Fortsat fald i påbegyndelsen af boliger i enfamiliehuse
Nedgangen i det påbegyndte antal boliger i enfamiliehuse på 17 pct. dækker for andet kvartal i træk over et fald i byggeriet af række-, kæde- og dobbelthuse og en fremgang for byggeriet af parcelhuse og stuehuse. De store ændringer i påbegyndelsen af etageboliger skal ses i relation til, at set over en længere periode er påbegyndelsen af etageboliger meget svingende, da der ofte er tale om store projekter, fx påbegyndtes der i København næsten 1.800 etageboliger alene i første kvartal 2016. Stigningen for øvrige bygninger skyldes primært kollegieboliger og boliger i døgninstitutioner.
Forsinkede indberetninger til BBR
Opgørelsen af den seneste byggeaktivitet skal generelt tages med forbehold, da datagrundlaget er usikkert. Det skyldes primært forsinkede indberetninger til Bygnings- og Boligregistret (BBR). Danmarks Statistik korrigerer for denne forsinkelse via en estimationsmodel, der for de seneste 18 måneder skønner omfanget af forsinkelserne og korrigerer de indberettede tal for dette.
Skønnet er behæftet med usikkerhed, da der ikke er et fast mønster i forsinkelsernes omfang og årsager. I forhold til de nedenstående tabeller gælder det dog generelt, at oplysningerne om det fuldførte byggeri er mere pålidelige end for det påbegyndte byggeri, samt at oplysninger om det samlede etageareal er mere pålidelige end for antallet af boliger.
Samlet etageareal, estimeret og sæsonkorrigeret
|
2015 |
2016 |
2. kvt. 2016 |
|||
|
2. kvt. |
3. kvt. |
4. kvt. |
1. kvt. |
2. kvt. |
1. kvt. 2016 |
|
1.000 m2 |
pct. |
||||
Påbegyndt |
1133 |
1093 |
1062 |
1095 |
843 |
-23 |
Beboelsesbygninger |
502 |
475 |
492 |
616 |
367 |
-40 |
Erhvervsbygninger1 |
414 |
399 |
366 |
305 |
299 |
-2 |
Øvrige bygninger2 |
217 |
219 |
204 |
174 |
177 |
2 |
Fuldført |
1244 |
1401 |
1410 |
1314 |
1127 |
-14 |
Beboelsesbygninger |
435 |
434 |
565 |
556 |
429 |
-23 |
Erhvervsbygninger1 |
534 |
677 |
575 |
529 |
486 |
-8 |
Øvrige bygninger2 |
275 |
290 |
270 |
229 |
212 |
-8 |
1 Omfatter bygninger til produktion, administration mv. |
Boligbyggeri, estimeret og sæsonkorrigeret
|
2015 |
2016 |
2. kvt. 2016 |
|||
|
2. kvt. |
3. kvt. |
4. kvt. |
1. kvt. |
2. kvt. |
1. kvt. 2016 |
|
antal boliger |
pct. |
||||
Påbegyndt |
3911 |
4444 |
3599 |
4991 |
2919 |
-42 |
Enfamiliehuse1 |
1961 |
1847 |
1737 |
1507 |
1244 |
-17 |
Etagebyggeri |
1436 |
1698 |
1557 |
3174 |
1118 |
-65 |
Øvrige bygninger2 |
514 |
899 |
305 |
309 |
556 |
80 |
Fuldført |
3575 |
3136 |
4493 |
4517 |
3070 |
-32 |
Enfamiliehuse1 |
1701 |
1721 |
1863 |
1818 |
1434 |
-21 |
Etagebyggeri |
1509 |
967 |
2107 |
1986 |
1304 |
-34 |
Øvrige bygninger2 |
366 |
448 |
523 |
713 |
332 |
-53 |
1 Stuehuse, parcelhuse og række-, kæde- og dobbelthuse. |
Nyt fra Danmarks Statistik
4. august 2016 - Nr. 333
Hent som PDF
Næste udgivelse: 3. november 2016
Kontakt
- Paul Lubson, tlf.
- Majbrit Holst, tlf. 24 94 08 24
Kilder og metode
Statistikken over byggevirksomheden udarbejdes på grundlag af Bygnings- og Boligregistret (BBR). Byggetallene er estimerede med henblik på at tage højde for de erfaringsmæssigt store forsinkelser i indberetningerne af byggesager til BBR. Der foretages korrektioner af de offentliggjorte tal tilbage i tiden.