Gå til sidens indhold

Afmatning præger industriens konjunkturindikator

Konjunkturbarometer for industri juli 2016

Den sammensatte konjunkturindikator for industrien er faldet fra minus 1 i juni til minus 5 i juli. Dermed er indikatoren tilbage i det snævre interval mellem minus 5 og minus 8, hvor den har ligget de seneste ti måneder op til juni 2016. Konjunkturbarometerundersøgelsen er udført efter Storbritanniens EU-afstemning 23. juni.

Sammensat konjunkturindikator for industri, sæsonkorrigeret

Ordrebeholdningen vurderes negativt

I ikke-sæsonkorrigerede tal har industrien igennem 2015 og første halvdel af 2016 vurderet ordrebeholdningen som ikke tilstrækkelig - senest med nettotallet minus 18 ved indgangen til juli. I juli sidste år var tallet minus 25.

Færdigvarelagrene vurderes som værende for store. Her er nettotallet på 11 ved indgangen til juli, hvilket er en del bedre end i juli sidste år, hvor tallet var på 28. Nettotallet udtrykker forskellen mellem de procentvise andele af virksomheder, vægtet efter beskæftigelse, der har angivet hhv. positive og negative forventninger.

I sæsonkorrigerede tal har industriens produktionsforventninger ligget positivt siden starten af 2015 og er på nettotallet 14 i juli mod 18 i juni.

Sammensat konjunkturindikator for industri


Nettotal

 

Færdig-
varelagre1

Samlet
ordrebeholdning

 

Produktions-
forventninger

Sammensat
konjunkturindikator

 

 

ikke-sæsonkorrigeret

 

sæsonkorrigeret

2015

Juli

28

-25

 

19

-11

2016

Februar

14

-24

 

16

-7

 

Marts

7

-23

 

14

-5

 

April

13

-16

 

12

-6

 

Maj

11

-26

 

13

-8

 

Juni

9

-13

 

18

-1

 

Juli

11

-18

 

14

-5

1 Færdigvarelagre, der er vurderet som værende for store, påvirker den sammensatte konjunkturindikator i negativ retning.

Fremgang i investeringsgodeindustrien

I ikke-sæsonkorrigerede tal er den sammensatte konjunkturindikator for industrien på minus 6 i juli. Blandt branchegrupperne er investeringsgodeindustrien (fx maskiner) gået mest frem siden juli sidste år, mens fremstilling af varige forbrugsgoder (fx møbler, elektronik og legetøj) er gået mest tilbage.

Sammensat konjunkturindikator for branchegrupper i industrien, ikke-sæsonkorrigeret

 

2015

2016

Nettotal

Juli

Feb.

Mar.

Apr.

Maj

Juni

Juli

Industri, i alt

-12

-7

-4

-4

-7

-2

-6

Investeringsgodeindustri

-22

-13

-15

-8

-8

-8

-5

Mellemproduktindustri

-6

-3

0

0

-7

1

-4

Fremstilling af varige forbrugsgoder

-5

-6

-3

-9

-14

-19

-12

Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder

-9

-4

3

-1

-6

2

-6

Anm.: Tallene er beregnet som gennemsnit af forventet produktion, vurderet færdigvarelager og vurderet ordrebeholdning.

Brancherne har generelt positive forventninger

I ikke-sæsonkorrigerede tal er industriens forventninger til produktionen positive med nettotallet 12. Alle fire branchegrupperinger ligger positivt. Det samme gælder for beskæftigelsesforventningerne, hvor nettotallet er 5.

Der forventes også stigninger både i den samlede ordreindgang og i eksportordreindgangen. Forventningerne til salgspriserne er negative med nettotallet minus 5.

Forventninger til udviklingen de næste tre måneder, juli-september 2016, ikke-sæsonkorrigeret

Nyt fra Danmarks Statistik

28. juli 2016 - Nr. 327

Hent som PDF
Næste udgivelse: 30. august 2016

Kontakt

Kilder og metode

Nettotal er forskellen imellem procentandelene af virksomheder, der angiver positiv og negativ udvikling.
Brancherne i industri er grupperet i fire hovedsektorer ud fra, hvilke produkter der fremstilles. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital som maskiner og transportmidler. Mellemprodukter er materialer, som andre industrier eller erhverv videreforarbejder, fx råstoffer og kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer.
Kun tidsserier, der udviser en klar sæsoneffekt, er korrigeret for sæsonudsving.

Vis hele teksten » « Minimer teksten