Beskedne investeringsforventninger i industrien
Industriens investeringsforventninger marts 2015
Industrien forventer, at investeringerne vil stige med 9 pct. i år i forhold til sidste år. Det fremgår af en undersøgelse af industriens investeringsforventninger, som blev gennemført i marts. Stigningen er dog beskeden i forhold til de foregående års marts-målinger. Industrien vurderer endvidere, at investeringerne i 2014 har været 4 pct. højere end i 2013. Tallene er opgjort i løbende priser.
Investeringsgodeindustrien har negative forventninger
Samlet set forventer industrien stigende investeringer i 2015, men i sektoren investeringsgodeindustrien (fx maskiner til produktion m.m.) forventes et fald på 7 pct.
Mellemproduktindustrien (fx råstoffer og kemiske produkter) venter en stigning i investeringerne på 11 pct., mens virksomhederne inden for fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder (fx fødevarer, medicin og legetøj) venter en stigning på 7 pct. i investeringerne fra 2014 til 2015.
Sektoren fremstilling af varige forbrugsgoder (fx møbler og elektronik), hvis andel af de samlede investeringer ikke er så stor, forventer den største stigning på 48 pct. i 2015.
Justeringer i industriens sektorer
Industriens samlede vurdering af investeringerne i 2014 var en stigning på 4 pct. ligesom i oktober-undersøgelsen. Her vurderer investeringsgodeindustrien, at resultatet blev et fald på 2 pct., hvor man i oktober-undersøgelsen forventede en stigning på 13 pct.
Inden for fremstilling af varige forbrugsgoder vurderes det, at resultatet blev 10 procentpoint og lavere end forventet for et halvt år siden, mens mellemproduktindustriens forventninger er faldet med 1 procentpoint. Endelig vurderer virksomhederne inden for fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, at investeringerne i 2014 steg 8 procentpoint mere end forventet i oktober-målingen.
Forventninger til industriens investeringer. Årlige vækstrater
|
Årlig |
Vækst i investeringer |
|||||
|
rings- |
2013 |
2014 |
2015 |
|||
|
|
Marts |
Marts |
Okt. |
Marts |
Okt. |
Marts |
|
mio. kr. |
pct. |
|||||
Industri1 |
20933 |
8 |
19 |
4 |
4 |
-2 |
9 |
Investeringsgodeindustri |
5698 |
-14 |
26 |
13 |
-2 |
-9 |
-7 |
Mellemproduktindustri |
6436 |
29 |
12 |
-9 |
-10 |
12 |
11 |
Fremstilling af varige forbrugsgoder |
426 |
20 |
-12 |
2 |
-8 |
13 |
48 |
Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder |
7893 |
15 |
22 |
12 |
20 |
-13 |
7 |
Anm.: Beløbene i den årlige investeringsopgørelse stammer fra Regnskabs- |
1 Industri indeholder olieraffinaderier foruden de fire sektorer. |
Udviklingen i sektorernes forventninger fra år til år
Investeringsgodeindustrien venter et investeringsfald på 7 pct. fra sidste år til i år. For 2014 var der et fald på 2 pct. i forhold til 2013 efter en nedgang på 14 pct. i forhold til 2012.
Mellemproduktindustrien venter en stigning på 11 pct. fra sidste år til i år. Sidste år var der et fald på 9 pct., og i 2013 var der en stigning på 29 pct.
Fremstilling af varige forbrugsgoder venter en stigning på 48 pct. i 2015. Sidste år var der et fald på 8 pct. oven på en stigning i 2013 på 20 pct. i forhold til året før.
Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder venter en stigning i investeringerne på 7 pct. i år i forhold til sidste år. I 2014 var der en stigning på 20 pct. efter en opgang i 2013 på 15 pct. i forhold til 2012.
Skævhed - anden og tredje måling er normalt højere end fjerde måling
Over en periode på 13 år er der observeret en iboende skævhed i målingerne af et givet års investeringsforventninger. Hvor første måling, udført i oktober året før, i gennemsnit har ligget på niveau med det endelige tal fra fjerde måling i marts året efter, så har anden måling ligget 10 procentpoint højere end det endelige tal fra fjerde måling, mens tredje måling tilsvarende har ligget 7 procentpoint højere end fjerde måling.
Fra år til år varierer skævheden, men tallene for anden og tredje måling ligger normalt altid højere end fjerde måling. Skævheden hænger antageligt sammen med virksomhedernes vidensniveau på de givne tidspunkter for de fire målinger.
Nyt fra Danmarks Statistik
22. april 2015 - Nr. 194
Hent som PDF
Næste udgivelse: 20. november 2015
Kontakt
- Bo Eriksen, tlf. 61 50 41 27
- Paul Lubson, tlf.