Mængden af påbegyndt byggeri falder
Byggevirksomheden 4. kvt. 2015
Det samlede etageareal for det påbegyndte byggeri faldt 16 pct. i fjerde kvartal i forhold til kvartalet før. Udviklingen skyldtes især et fald på 27 pct. i det påbegyndte etageareal for erhvervsbygninger. For det påbegyndte etageareal for beboelsesbygninger ses et mere beskedent fald på 5 pct., mens det påbegyndte etageareal for øvrige bygninger er faldet med 13 pct. Tallene er korrigeret for normale sæsonudsving.
Fald i påbegyndelsen af erhvervsbygninger og øvrige bygninger
Faldet i påbegyndt etageareal for erhvervsbygninger skyldes primært et fald i avls- og driftsbygninger samt bygninger til kontor, handel, lager, offentlig administration mv. For stort set alle kategorier er der dog tale om et fald i det påbegyndte etageareal. Niveauet for det påbegyndte erhvervsbyggeri ligger på et meget lavt niveau, der ikke er set siden starten af 1990'erne. I forhold til byggebeskæftigelsen og konjunkturbarometer for byggeri, se Nyt fra Danmarks Statistik nr. 18 og Nyt fra Danmarks Statistik nr. 38, der begge har udvist opadgående tendens, skal det bemærkes, at disse også indeholder anlægsarbejde samt renovering og vedligehold.
Faldet i påbegyndt etageareal for øvrige bygninger skyldes et fald i bygninger anvendt til hospital, sygehus og lign. Denne udvikling skyldes næsten udelukkende, at der i kvartalet før blev påbegyndt to store hospitalsprojekter.
Fortsat fald i påbegyndelsen af boliger i enfamiliehuse
Faldet i det påbegyndte byggeri af etageareal for enfamiliehuse på 7 pct. dækker over et fald i byggeriet af både parcelhuse og række-, kæde- og dobbelthuse. For påbegyndelsen af etageboliger har der været tale om et fald på 17 pct. Set over en længere periode er påbegyndelsen af etageboliger meget svingende, da der ofte er tale om store projekter.
Det påbegyndte byggeri af etageareal for boliger i øvrige bygninger er faldet med 29 pct. Der er her tale om en gruppering med begrænset boligbyggeri, så derfor er der tendens til store udsving fra kvartal til kvartal.
Forsinkede indberetninger til BBR
Opgørelsen af den seneste byggeaktivitet skal generelt tages med forbehold, da datagrundlaget er usikkert. Det skyldes primært forsinkede indberetninger til Bygnings- og Boligregistret (BBR). Danmarks Statistik korrigerer for denne forsinkelse via en estimationsmodel, der for de seneste 18 måneder skønner omfanget af forsinkelserne og korrigerer de indberettede tal for dette.
Skønnet er behæftet med usikkerhed, da der ikke er et fast mønster i forsinkelsernes omfang og årsager. I forhold til de nedenstående tabeller gælder det dog generelt, at oplysningerne om det fuldførte byggeri er mere pålidelige end for det påbegyndte byggeri, samt at oplysninger om det samlede etageareal er mere pålidelige end for antallet af boliger.
Samlet etageareal, estimeret og sæsonkorrigeret
|
2014 |
2015 |
4. kvt. 2015 |
|||
|
4. kvt. |
1. kvt. |
2. kvt. |
3. kvt. |
4. kvt. |
3. kvt. 2015 |
|
1.000 m2 |
pct. |
||||
Påbegyndt |
1116 |
1127 |
912 |
926 |
780 |
-16 |
Beboelsesbygninger |
441 |
421 |
418 |
348 |
331 |
-5 |
Erhvervsbygninger1 |
399 |
478 |
309 |
373 |
271 |
-27 |
Øvrige bygninger2 |
276 |
228 |
184 |
205 |
178 |
-13 |
Fuldført |
1452 |
1025 |
1143 |
1311 |
1262 |
-4 |
Beboelsesbygninger |
464 |
416 |
402 |
405 |
527 |
30 |
Erhvervsbygninger1 |
665 |
380 |
495 |
623 |
486 |
-22 |
Øvrige bygninger2 |
324 |
229 |
246 |
283 |
249 |
-12 |
1 Omfatter bygninger til produktion, administration mv. |
Boligbyggeri, estimeret og sæsonkorrigeret
|
2014 |
2015 |
4. kvt. 2015 |
|||
|
4. kvt. |
1. kvt. |
2. kvt. |
3. kvt. |
4. kvt. |
3. kvt. 2015 |
|
antal boliger |
pct. |
||||
Påbegyndt |
3467 |
2557 |
3104 |
2945 |
2524 |
-14 |
Enfamiliehuse1 |
1668 |
1613 |
1661 |
1329 |
1233 |
-7 |
Etagebyggeri |
1539 |
663 |
969 |
1236 |
1021 |
-17 |
Øvrige bygninger2 |
260 |
281 |
474 |
380 |
270 |
-29 |
Fuldført |
3250 |
3015 |
3369 |
3026 |
4244 |
40 |
Enfamiliehuse1 |
1775 |
1512 |
1635 |
1697 |
1817 |
7 |
Etagebyggeri |
1071 |
938 |
1404 |
906 |
1920 |
112 |
Øvrige bygninger2 |
404 |
565 |
330 |
423 |
506 |
20 |
1 Stuehuse, parcelhuse og række-, kæde- og dobbelthuse. |
Nyt fra Danmarks Statistik
4. februar 2016 - Nr. 50
Hent som PDF
Næste udgivelse: 3. maj 2016
Kontakt
- Paul Lubson, tlf.
- Majbrit Holst, tlf. 24 94 08 24
Kilder og metode
Statistikken over byggevirksomheden udarbejdes på grundlag af Bygnings- og Boligregistret (BBR). Byggetallene er estimerede med henblik på at tage højde for de erfaringsmæssigt store forsinkelser i indberetningerne af byggesager til BBR. Der foretages korrektioner af de offentliggjorte tal tilbage i tiden.