Gå til sidens indhold

Efterspørgslen er fin i serviceerhvervene

Konjunkturbarometer for serviceerhverv januar 2016

Den sammensatte konjunkturindikator for serviceerhverv er i januar 2016 på 10 mod 9 i december 2015. Det nye år begynder således på et forholdsvist højt niveau. Blandt de faktorer, som begrænser produktionen, er der kun 30 pct. af virksomhederne, der oplever mangel på efterspørgsel, hvilket ikke set lavere siden juli 2011.

Sammensat konjunkturindikator for serviceerhverv, sæsonkorrigeret

Uændret vurdering af omsætningen

Vurderingen af udviklingen i omsætningen de seneste tre måneder (faktisk omsætning) er på nettotallet 7 i januar, hvilket er uændret i forhold til december. Forventningerne til udviklingen i omsætningen de kommende tre måneder, inklusive tællingsmåneden januar, er også uændret på 13 som i december. Nettotallet udtrykker forskellen mellem procentandelene af virksomheder, vægtet efter beskæftigelse, der har angivet hhv. positive og negative forventninger.

Sammensat konjunkturindikator for serviceerhverv og dens underindikatorer, sæsonkorrigeret


Nettotal

 

Omsætning,
faktisk

Forretningssituation,
faktisk

Omsætning,
forventet

Sammensat
konjunkturindikator

2015

Januar

7

4

10

7

 

August

3

3

11

6

 

September

7

5

7

6

 

Oktober

11

11

14

12

 

November

7

6

13

9

 

December

7

7

13

9

2016

Januar

7

9

13

10

Generelt positive tendenser i branchegrupperne

I ikke-sæsonkorrigerede tal er den sammensatte konjunkturindikator på 7 i januar. Blandt branchegrupperne i serviceerhvervet ligger rådgivning, forsikring o.a. vidensservice højest med 17. Lavest ligger transport med minus 3 mod minus 11 i december.

Sammensat konjunkturindikator for branchegrupper, ikke sæsonkorrigeret

 

2015

2016

Nettotal

Jan.

Aug.

Sept.

Okt.

Nov.

Dec.

Jan.

Serviceerhverv i alt

4

8

6

13

6

5

7

Transport

-6

4

3

17

7

-11

-3

Turisme

8

23

19

20

12

9

8

Forlag, tele og it

13

9

8

12

7

10

11

Finans, forsikring, ejendom mv.

3

6

5

7

0

4

3

Rådgivning, forskning o.a. vidensservice

8

10

6

16

10

17

17

Rengøring o.a. operationel service

8

11

11

19

7

12

16

Kultur, fritid og anden service

-2

4

1

-1

-6

-2

0

Anm.: Tallene er beregnet som gennemsnit af faktisk og forventet omsætning samt faktisk forretningssituation.

Mangel på efterspørgsel opleves af færre

Mangel på efterspørgsel angives kun af 30 pct. mod 36 pct. i januar 2015. Dette er det laveste niveau siden juli 2011, hvor tallet var 28 pct. Tallene er vægtet med virksomhedernes antal beskæftigede. Arbejdskraftmangel angives af 12 pct. mod 8 pct. i januar 2015. Finansielle begrænsninger angives af 7 pct. mod 10 pct. i januar sidste år. 51 pct. af virksomhederne angiver, at der ingen produktionsbegrænsninger er i januar 2016. Her var tallet 48 pct. i januar 2015.

Blandede beskæftigelsesforventninger

Beskæftigelsen forventes at falde over de kommende tre måneder, og især transport samt finans, forsikring og ejendom mv. har meget negative forventninger. Omsætningen har flere virksomheder positive forventninger til, og her stikker kun transport samt kultur, fritid og anden service ud med svagt negative tal. For salgspriser/servicetakster er billedet broget med både negative og positive forventninger, men med nettotallet nul er der uændrede forventninger samlet set.

Forventning til udviklingen de næste tre måneder, januar-marts 2016, ikke-sæsonkorrigeret

Nyt fra Danmarks Statistik

28. januar 2016 - Nr. 41

Hent som PDF
Næste udgivelse: 26. februar 2016

Kontakt

Kilder og metode

Nettotal er forskellen imellem procentandelene af virksomheder, der angiver positiv og negativ udvikling.

Vis hele teksten » « Minimer teksten