Stigende tendens i industriens forventninger
Konjunkturbarometer for industri september 2015
Den sammensatte konjunkturindikator for industrien er i september uændret på minus 7 i forhold til august. Der er altså en overvægt af virksomheder - vægtet efter beskæftigelse - som har negative forventninger. Men denne negative andel er mindsket markant siden årsskiftet. Tallene er korrigeret for normale sæsonudsving.
Ændrede formuleringer i spørgeskemaet pr. juli 2014
For at harmonisere med EU blev spørgeskemaet, der ligger til grund for barometeret, justeret i spørgsmål- og svarformuleringer i juli 2014. Der blev ikke observeret markante databrud i overgangsperioden. Det kan dog ikke udelukkes, at ændringerne har forstærket det fald, der allerede var sat ind måneder forinden en smule. Læs mere i Notat om industriens konjunkturbarometer. Af notatet fremgår, at mulige forklaringer på det stærke dyk i 2014 skal søges i forskellige forhold og ikke kan sammenlignes i økonomisk effekt med dykket under krisen i 2008-09, fordi barometeret ikke direkte kan oversættes til økonomiske størrelser, men viser udbredelsen af negative eller positive forventninger og vurderinger blandt virksomhederne.
Sammensat konjunkturindikator for industri
|
|
Færdig- |
Samlet |
|
Produktions- |
Sammensat |
|
|
ikke-sæsonkorrigeret |
|
sæsonkorrigeret |
||
2014 |
September |
16 |
-19 |
|
9 |
-9 |
2015 |
April |
27 |
-24 |
|
17 |
-11 |
|
Maj |
15 |
-20 |
|
15 |
-7 |
|
Juni |
24 |
-14 |
|
12 |
-9 |
|
Juli |
28 |
-25 |
|
19 |
-11 |
|
August |
20 |
-13 |
|
12 |
-7 |
|
September |
15 |
-15 |
|
10 |
-7 |
1 Færdigvarelagre vurderet som for store påvirker den sammensatte konjunkturindikator i negativ retning. |
Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder ligger bedst
I ikke-sæsonkorrigerede tal er den sammensatte konjunkturindikator på minus 4 i september. For de enkelte branchegrupper i industrien varierer den sammensatte konjunkturindikator. Bedst ligger fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder (fx fødevarer) i september med tallet 1.
Sammensat konjunkturindikator for branchegrupper i industrien, ikke-sæsonkor-
rigeret
|
2014 |
2015 |
|||||
Nettotal |
Sept. |
Apr. |
Maj |
Juni |
Juli |
Aug. |
Sept. |
Industri, i alt |
-6 |
-9 |
-5 |
-9 |
-12 |
-5 |
-4 |
Investeringsgodeindustri |
-11 |
-14 |
-9 |
-18 |
-22 |
-7 |
-9 |
Mellemproduktindustri |
-5 |
-6 |
-8 |
-13 |
-6 |
0 |
-4 |
Fremstilling af varige forbrugsgoder |
-13 |
-10 |
-13 |
-10 |
-5 |
-7 |
-4 |
Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder |
-2 |
-4 |
6 |
5 |
-9 |
-8 |
1 |
Anm.: Tallene er beregnet som gennemsnit af forventet produktion, vurderet færdigvarelager og vurderet ordrebeholdning. |
Generelt stigende produktionsforventninger
Det ikke-sæsonkorrigerede nettotal for forventningerne til produktionen er positive og var 18 i september 2015 ligesom i august. I september sidste år var indikatoren på 16. Forventningerne til udviklingen i beskæftigelsen er faldet fra 7 i august til 4 i september. Sidste år, i september 2014, var forventningerne på 2. Forventningerne til salgspriserne steg fra minus 2 i august til 0 i september. I september sidste år var indikatoren på minus 13.
Nyt fra Danmarks Statistik
29. september 2015 - Nr. 466
Hent som PDF
Næste udgivelse: 29. oktober 2015
Kontakt
- Bo Eriksen, tlf. 61 50 41 27
- Simon Bolding Halifax, tlf. 51 29 21 91
Kilder og metode
Nettotal er forskellen imellem procentandelene af virksomheder, der angiver positiv og negativ udvikling.
Brancherne i industri er grupperet i fire hovedsektorer ud fra, hvilke produkter der fremstilles. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital som maskiner og transportmidler. Mellemprodukter er materialer, som andre industrier eller erhverv videreforarbejder, fx råstoffer og kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer.
Kun tidsserier, der udviser en klar sæsoneffekt, er korrigeret for sæsonudsving.