Stabil og positiv tillid i detailhandlen
Konjunkturbarometer for detailhandel september 2015
Den sammensatte konjunkturindikator for detailhandlen er på 11 i september mod 8 i august. I september sidste år var tallet 16. Siden februar 2013 har indikatoren ligget konstant positivt i et interval mellem 2 og 19, og samlet set udvist en vandret tendens. Tallene er ikke korrigeret for sæsonudsving.
Omsætningen har udviklet sig stabilt siden maj
Med nettotallet 15 vurderer virksomhederne i september, at den faktiske omsætning har været stigende igennem de seneste tre måneder. Siden maj har vurderingerne af den faktiske omsætning ligget stabilt. Nettotallet udtrykker forskellen mellem procentandelene af virksomheder, vægtet efter beskæftigelse, der har angivet hhv. positive og negative forventninger. Lagerbeholdningen vurderes som for stor med nettotallet 14, og det påvirker den sammensatte konjunkturindikator i negativ retning.
Sammensat konjunkturindikator for detailhandel og dens komponenter, ikke-sæsonkorrigeret
|
|
Omsætning, |
Lagerbeholdning1 |
Omsætning, |
Sammensat |
2014 |
September |
23 |
11 |
36 |
16 |
2015 |
April |
34 |
20 |
41 |
18 |
|
Maj |
16 |
18 |
40 |
13 |
|
Juni |
17 |
13 |
17 |
7 |
|
Juli |
16 |
16 |
31 |
10 |
|
August |
16 |
12 |
19 |
8 |
|
September |
15 |
14 |
32 |
11 |
1 En lagerbeholdning vurderet som for stor påvirker den sammensatte konjunkturindikator i negativ retning. |
Handel med fødevarer, drikke- og tobaksvarer viser positiv indikator
Ved beregning af den sammensatte konjunkturindikator for branchegrupper er handel med fødevarer, drikke- og tobaksvarer tilbage på foregående måneders niveau med et nettotal på 19, men noget lavere end i september sidste år, hvor tallet var 37. Med nettotallet 10 er bilhandel inkl. engros gået en del frem i forhold til september 2014, hvor tallet var minus 7.
Sammensat konjunkturindikator for branchegrupper i detailhandlen,
ikke-sæsonkorrigeret
|
2014 |
2015 |
|||||
Nettotal |
Sept. |
Apr. |
Maj |
Juni |
Juli |
Aug. |
Sept. |
Detailhandel i alt |
16 |
18 |
13 |
7 |
10 |
8 |
11 |
Bilhandel inkl. engros |
-7 |
13 |
8 |
11 |
10 |
15 |
10 |
Bilværksteder |
-2 |
3 |
9 |
9 |
4 |
4 |
4 |
Handel med fødevarer, drikke- og tobaksvarer |
37 |
37 |
22 |
13 |
23 |
9 |
19 |
Anden detailhandel ekskl. tankstationer |
6 |
4 |
5 |
-2 |
-3 |
5 |
2 |
Anm.: Tallene er beregnet som gennemsnit af faktisk og forventet omsætning samt lagerbeholdning, der tæller negativt. |
Forventningerne er positive
Detailhandlen forventer øget omsætning over de kommende tre måneder med nettotallet 32. I september sidste år var tallet 36. Der er også positive forventninger til beskæftigelsen, hvor nettotallet er 9 i september mod 3 i september sidste år.
Detailhandlens forventninger til ordrer afgivet til leverandører er på 26 mod 23 i september sidste år. Forventningerne til salgspriserne er på minus 3 i september. I samme måned sidste år var tallet 1.
Negative forventninger til salgspriserne
Kun bilværksteder har positive forventninger til udviklingen i salgspriser. Derimod har alle brancher positive forventninger til omsætningen. Med hensyn til beskæftigelse og ordreholdning hos leverandører er der overvejende positive forventninger i brancherne.
Nyt fra Danmarks Statistik
29. september 2015 - Nr. 468
Hent som PDF
Næste udgivelse: 29. oktober 2015
Kontakt
- Simon Bolding Halifax, tlf. 51 29 21 91
- Paul Lubson, tlf.
Kilder og metode
Nettotal er forskellen imellem procentandelene af virksomheder, der angiver hhv. positiv og negativ udvikling.
Der spores ikke udpræget sæsonmønster i data, hvorfor der ikke korrigeres herfor.
Historiske danske data frem til og med april 2011 er citeret fra DG ECFIN.