Gå til sidens indhold

Serviceerhvervene har positive forventninger

Konjunkturbarometer for serviceerhverv august 2015

Med en stigning fra 5 til 6 er august måneds sammensatte konjunkturindikator for serviceerhvervene på samme niveau som i juli. Det seneste års niveau har ligget ret konstant med små udsving. For de enkelte branchegrupper inden for serviceerhvervene ses dog større variationer. Således er der meget positive forventninger inden for turismen.

Sammensat konjunkturindikator for serviceerhverv, sæsonkorrigeret

Uændret omsætning

Af den sammensatte konjunkturindikators tre sæsonkorrigerede komponenter er det vurderingerne af den faktiske omsætning med nettotallet 4 og den faktiske forretningssituation med nettotallet 3, der trækker indikatoren ned, mens forventningerne til omsætningen med nettotallet 11 holder indikatoren oppe. Nettotallet udtrykker forskellen mellem procentandelene af virksomheder, vægtet efter beskæftigelse, der har angivet hhv. positive og negative forventninger.

Sammensat konjunkturindikator for serviceerhverv og dens komponenter, sæsonkorrigeret


Nettotal

 

Omsætning,
faktisk

Forretningssituation,
faktisk

Omsætning,
forventet

Sammensat
konjunkturindikator

2014

August

4

2

16

7

2015

Marts

6

6

7

6

 

April

7

5

5

6

 

Maj

6

6

6

6

 

Juni

7

5

13

8

 

Juli

4

0

11

5

 

August

4

3

11

6

Meget positive forventninger i turismen

I ikke-sæsonkorrigerede tal er den sammensatte konjunkturindikator på 8 i august. For de enkelte branchegrupper i serviceerhvervet varierer den sammensatte konjunkturindikator. Højest ligger turisme med 23. Lavest ligger kultur, fritid og anden service samt transport begge med 4. I forhold til august sidste år bemærkes det, at turisme er steget kraftigt fra 10 til 23. Omvendt bemærkes det, at tallene for finans, forsikring, ejendom mv. samt rengøring o.a. operationel service ligger væsentligt lavere end i august 2014.

Sammensat konjunkturindikator for branchegrupper i serviceerhvervet, ikke sæsonkorrigeret

 

2014

2015

Nettotal

Aug.

Mar.

Apr.

Maj

Juni

Juli

Aug.

Serviceerhverv i alt

10

4

11

8

9

11

8

Transport

2

-4

11

-1

-1

15

4

Turisme

10

16

11

17

23

13

23

Forlag, tele og it

0

8

11

13

11

14

9

Finans, forsikring, ejendom mv.

23

4

9

10

6

4

6

Rådgivning, forskning o.a. vidensservice

7

6

11

11

9

4

10

Rengøring o.a. operationel service

27

9

16

15

24

21

11

Kultur, fritid og anden service

3

3

6

2

3

0

4

Anm.: Tallene er beregnet som gennemsnit af faktisk og forventet omsætning samt faktisk forretningssituation.

Manglende efterspørgsel begrænser kun en tredjedel af virksomhederne

Virksomheder, der repræsenterer 32 pct. af de beskæftigede i serviceerhvervene, melder i august, at deres produktion er begrænset af manglende efterspørgsel. I samme måned sidste år var tallet 40 pct. Mangel på arbejdskraft opleves af 11 pct. mod 8 pct. i august sidste år. Endelig melder 9 pct. af virksomhederne om finansielle begrænsninger. Sidste år var det også 9 pct.

Forventning til udviklingen de næste tre måneder, august-oktober 2015, ikke-sæsonkorrigeret

Branchernes beskæftigelsesforventninger varierer

Bortset fra i transport og finans, forsikring, ejendom mv. er der positive forventninger til beskæftigelsen de kommende tre måneder. Største forventninger har rengøring o.a. operationel service.

Nyt fra Danmarks Statistik

28. august 2015 - Nr. 409

Hent som PDF
Næste udgivelse: 29. september 2015

Kontakt

Kilder og metode

Nettotal er forskellen imellem procentandelene af virksomheder, der angiver positiv og negativ udvikling.

Vis hele teksten » « Minimer teksten