Gå til sidens indhold

Lille fremgang i forventningerne til byggeriet

Konjunkturbarometer for bygge og anlæg juni 2015

Den sammensatte konjunkturindikator for bygge og anlæg er steget til minus 14 i juni fra minus 16 i maj. Af indikatorens to komponenter er beskæftigelsesforventningerne steget en del i denne måned, mens ordrebeholdningen er faldet en anelse. Tallene er korrigeret for normale sæsonudsving.

Sammensat konjunkturindikator for bygge og anlæg, sæsonkorrigeret

Fald i ordrebeholdning, men stigning i arbejde sikret i ordrebøgerne

Selv om ordrebeholdningen vurderes meget negativt med minus 30 i juni, så meldes der om stærk fremgang i antal måneders arbejde sikret i ordrebøgerne. I juni er det 5,1 måneder mod 4,5 måneder i maj. Det er det højeste tal siden oktober 2011. Især anlægsentreprenører, byggeentreprenører og murere trækker dette gennemsnitstal op. Analyse af data viser, at ud af de indkomne besvarelser er det 28 pct. af virksomhederne, målt på beskæftigelsen, der angiver ikke tilstrækkelig ordrebeholdning samtidig med, at de angiver over 5 måneders arbejde sikret i ordrebøgerne. Af de virksomheder, der angiver tilstrækkelig eller mere end tilstrækkelig ordrebeholdning, er det hhv. 68 pct. og 61 pct., der angiver over 5 måneders arbejde sikret i ordrebøgerne.

Sammensat konjunkturindikator for bygge og anlæg, sæsonkorrigeret


Nettotal

 

Beskæftigelses-
forventninger

Ordre-
beholdning1

Sammensat
konjunkturindikator

2014

Juni

-5

-15

-10

2015

Januar

-1

-32

-17

 

Februar

5

-29

-12

 

Marts

-3

-30

-17

 

April

-5

-29

-17

 

Maj

-5

-26

-16

 

Juni

3

-30

-14

1 Vurdering af ordrebeholdningens størrelse i forhold til det normale er opgjort ultimo foregående måned.

Stigende forventninger til beskæftigelsen

Vægtet efter antal ansatte angiver en overvægt af virksomheder, at deres forventninger til beskæftigelsen er positiv. Nettotallet er i juni på 3 efter at have været negativt de seneste tre måneder. Nettotallet er forskellen imellem de procentandele, der har angivet positiv og negativ vurdering. I juni sidste år var tallet minus 5.

Fremgang i forventninger i forhold til juni sidste år

I ikke-sæsonkorrigerede tal ligger bygge- og anlægssektorens forventninger til de kommende tre måneders beskæftigelse på nettotallet 13 i juni mod 5 i juni sidste år. Murere har de mest positive forventninger med nettotallet 27.

Forventninger til de kommende tre måneders omsætning ligger på 15 i juni mod 12 i juni sidste år. Her har maler- og glarmestervirksomhed de mest positive forventninger med nettotallet 32 tæt fulgt at murere med nettotallet 30.

Forventningerne til tilbudspriser ved licitation er på minus 2 i juni 2015 mod minus 4 i juni 2014. Her ligger murere højest, mens vvs- og blikkenslagerforretninger samt el-installatører ligger lavest.

Forventninger til udviklingen de næste tre måneder, juni-august 2015, ikke-sæsonkorrigeret

Svag stigning i mangel på arbejdskraft

Virksomheder, der samlet repræsenterer 12 pct. af beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren, melder om mangel på arbejdskraft som en produktionsbegrænsning. I juni 2014 var den tilsvarende andel 5 pct.

Manglende efterspørgsel oplyses som produktionsbegrænsning af virksomheder, der repræsenterer 23 pct. af beskæftigelsen i bygge og anlæg. I juni 2014 var tallet 24 pct. Finansielle begrænsninger opleves af 5 pct. Dårligt vejr angives af 3 pct., og andre årsager angives af 4 pct. som årsag til produktionsbegrænsninger.

Virksomheder, der repræsenterer 59 pct. af beskæftigelsen, meldte at de ikke oplevede produktionsbegrænsninger i juni. Samme måned sidste år var tallet noget højere, nemlig 65 pct.

Nyt fra Danmarks Statistik

29. juni 2015 - Nr. 329

Hent som PDF
Næste udgivelse: 30. juli 2015

Kontakt

Kilder og metode

Nettotal er forskellen imellem procentandelene af virksomheder, der angiver positiv og negativ udvikling.

Vis hele teksten » « Minimer teksten