Flere og flere ønsker arbejde
Arbejdskraftundersøgelsen (år) 2014
Andelen, der står uden for arbejdsstyrken, men ønsker et arbejde, er steget i forhold til 2008. I 2014 var andelen 26 pct., mens den i 2008 var 19 pct. Antallet af personer, som står i denne situation, bl.a. studerende, er dermed steget fra 135.000 til 203.000 personer. Det totale antal personer uden for arbejdsstyrken er steget fra 697.000 personer i 2008 til 795.ooo personer i 2014. Tallene er baseret på den interviewbaserede arbejdskraftundersøgelse (AKU).
Flest ledige søger heltidsjob
Der var 191.000 AKU-ledige i 2014, hvilket er et fald på 11.000 i forhold til året før. Det svarer til en ledighedsprocent på 6,7 pct. Af disse søgte 142.000 personer eller 74 pct. heltidsjob, og de resterende 50.000 AKU-ledige søgte deltidsjob. AKU-ledige er personer, der er uden beskæftigelse, og som aktivt søger og kan starte på et arbejde.
Tilknytning til arbejdsmarkedet
|
2008 |
2009 |
2010 |
2011 |
2012 |
2013 |
2014 |
|
1.000 personer |
||||||
15-64-årige |
3608 |
3618 |
3620 |
3615 |
3613 |
3616 |
3628 |
I arbejdsstyrken |
2911 |
2904 |
2874 |
2866 |
2842 |
2826 |
2833 |
Beskæftigede |
2810 |
2727 |
2656 |
2645 |
2623 |
2624 |
2641 |
Heltid |
2150 |
2048 |
1984 |
1987 |
1977 |
1983 |
1996 |
Deltid |
660 |
679 |
672 |
658 |
646 |
640 |
646 |
AKU-ledige |
101 |
177 |
218 |
221 |
218 |
202 |
191 |
Søger heltid |
73 |
135 |
165 |
164 |
162 |
150 |
142 |
Søger deltid |
29 |
42 |
53 |
56 |
56 |
52 |
50 |
Uden for arbejdsstyrken |
697 |
714 |
747 |
749 |
771 |
791 |
795 |
Ønsker arbejde |
135 |
149 |
161 |
189 |
178 |
182 |
203 |
Ønsker ikke arbejde |
562 |
566 |
585 |
560 |
594 |
609 |
592 |
Hvem er de AKU-ledige?
I 2014 var der 112.000 jobklare dagpenge- eller kontanthjælpsmodtagere, 34.000 jobklare aktiverede og 623.000 studerende i den erhvervsaktive alder. Den resterende gruppe var på 2.858.000 personer, hvoraf 2.336.000 var beskæftigede og 523.000 ikke-beskæftigede. De fleste af disse ikke-beskæftigede var enten førtidspensionister, efterlønsmodtagere eller personer, der opfattede sig som arbejdsløse.
Af dagpenge- og kontanthjælpsmodtagerne blev 24.000 personer (21 pct.) i AKU betragtet som beskæftigede, idet de havde haft minimum én times betalt arbejde i den uge, de blev spurgt om. Det kan fx være personer på supplerende dagpenge. Blandt de aktiverede blev 15.000 personer (44 pct.) betragtet som beskæftigede, og her indgår fx aktiverede personer med løntilskud. Blandt de studerende var der en høj andel med job ved siden af studierne. I 2014 blev 267.000 studerende, svarende til 43 pct., i AKU opgjort som beskæftigede.
De grønne bokse i bunden af diagrammet udgør sammenlagt de 191.000 personer, der i 2014 opfyldte kriterierne for at være AKU-ledige. Af disse modtog 75.000 personer dagpenge eller kontanthjælp i den uge, de blev spurgt om. 15.000 personer var i aktivering. 40.000 personer var studerende. De resterende 60.000 AKU-ledige var hverken registreret ledige eller studerende.
Nyt fra Danmarks Statistik
19. februar 2015 - Nr. 83
Hent som PDF
Næste udgivelse: 18. februar 2016
Kontakt
- Ida Frederikke Mathiesen, tlf. 21 49 48 53
- Daniel Freyr Gústafsson, tlf. 20 51 64 72
Kilder og metode
Arbejdskraftundersøgelsen benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Under-søgelsen er sammenlignelig med tilsvarende undersøgelser fra andre EU-lande offentliggjort af Eurostat. Resultater herfra ses på www.dst.dk/aku-eurostat.
Forskellen mellem arbejdskraftundersøgelsens ledighed (AKU-ledighed) og den registerbaserede ledigheds-statistik præsenteres kort i en video og beskrives desuden udførligt på www.dst.dk/ledighed.