Gå til sidens indhold

Fald i ØMU-gæld og stigning i offentlig nettogæld

Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service 4. kvt. 2014

Den offentlige bruttogæld (ØMU-gælden) faldt med 25,6 mia. kr. til 867,9 mia. kr. i fjerde kvartal 2014, så den udgør 45,3 pct. af bruttonationalproduktet (BNP). Den offentlige nettogæld steg med 8,1 mia. kr. i fjerde kvartal, så den ved udgangen af december var på 76,0 mia. kr., svarende til 4,0 pct. af BNP. ØMU-gælden, der benyttes i EU-sammenhæng, er en opgørelse af de væsentligste gældsposter i nominel værdi. Nettogælden omfatter såvel alle offentlige finansielle passiver som aktiver opgjort til markedsværdi, hvilket vil sige inklusive kursudsving.

Den offentlige ØMU-gæld og nettogæld ved kvartalets udgang

Passiverne og aktiverne steg

Stigningen i nettogælden i fjerde kvartal skyldes et tab som følge af omvurderinger på obligationer m.m. på 17,3 mia. kr., der til dels blev modsvaret af et overskud på den offentlige saldo på 9,2 mia. kr. (se Nyt fra Danmarks Statistik 2015:144). Samlet gav disse to forhold en forøgelse af nettogælden på de nævnte 8,1 mia. kr.

Det offentliges passivbeholdning i markedsværdi steg med 15,3 mia. kr. og udgjorde 1.158,9 mia. kr. ved udgangen af fjerde kvartal. Forøgelsen af passivbeholdningen skyldes dels en stigning som følge af kursstigninger på obligationer mv. på 19,6 mia. kr., dels et fald som følge af finansielle transaktioner på 4,3 mia. kr.

Aktivbeholdningen steg med 7,2 mia. kr. i fjerde kvartal og udgjorde dermed 1.082,9 mia. kr. ved udgangen af kvartalet. Dette skyldes en forøgelse som følge af finansielle transaktioner på 4,9 mia. kr. sammenholdt med en forøgelse som følge af pris- og kursændringer på beholdningen af aktier og obligationer mv. på 2,3 mia. kr.

Fra nettoformue til nettogæld

I 2007 blev nettogælden vendt til en finansiel nettoformue. Nettoformuen voksede yderligere frem til midten af 2008, hvor den udgjorde 6,7 pct. af BNP. I løbet af 2008 stagnerede nettoformuen, og siden midten af 2009 har nettoformuen udvist en faldende tendens. I 2011 blev den vendt til nettogæld. Frem til fjerde kvartal 2012 har nettogælden været voksende, hvorefter den har udvist en svingende tendens. I fjerde kvartal 2014 udgjorde nettogælden som nævnt 4,0 pct. af BNP.

ØMU-gælden faldt

Den offentlige ØMU-gæld, som Danmarks Statistik opgør og indberetter til EU-Kommissionen, faldt med 1,4 procentpoint til 45,3 pct. af BNP i fjerde kvartal. Dette fald, der beløbsmæssigt udgør 25,6 mia. kr., skyldes et fald i statsgælden. ØMU-gælden udgjorde 867,9 mia. kr. ved udgangen af fjerde kvartal 2014. I forhold til fjerde kvartal 2013 er ØMU-gælden i pct. af BNP steget med 0,3 procentpoint.

Hvad er ØMU-gæld og nettogæld?

ØMU står for Den Økonomiske og Monetære Union, der er et EU-samarbejde om bl.a. den økonomiske politik, den fælles valuta og euroen. ØMU-gælden bruges i forbindelse med EU's konvergenskriterier, der indebærer, at gælden som udgangspunkt maksimalt må udgøre 60 pct. af BNP. ØMU-gælden er et bruttogældsbegreb, der omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter, opgjort til nominel værdi, for offentlig forvaltning og service. Der modregnes således ikke for fx statens indestående i Nationalbanken. Den er derfor ikke direkte sammenlignelig med den offentlige nettogæld, der inddrager alle offentlige finansielle aktiver og passiver til markedsværdi. De korrektioner, der udgør overgangen fra opgørelsen af ØMU-gælden til opgørelsen af nettogælden, fremgår af nedenstående tabel.

Overgangstabel fra ØMU-gæld i nominel værdi til nettogæld i markedsværdi

 

2012*

2013*

2014*

 

3. kvt.

4. kvt.

1. kvt.

2. kvt.

3. kvt.

4. kvt.

1. kvt.

2. kvt.

3. kvt.

4. kvt.

 

mia. kr.

ØMU-gæld, nominel værdi

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

konsolideret

879,0

850,6

838,9

867,2

881,3

849,8

853,8

859,6

893,6

867,9

Handelskreditter mv.1

114,5

142,6

121,6

115,1

109,4

150,6

112,6

118,3

112,8

149,6

Korrektion for markedsværdi

141,5

130,2

124,9

109,0

103,7

79,9

103,7

114,3

137,2

141,4

Samlede passiver,

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

markedsværdi

1135,0

1123,4

1085,4

1091,3

1094,4

1080,3

1070,1

1092,2

1143,6

1158,9

Aktiver, markedsværdi

1062,5

1022,9

1014,3

1035,2

1041,2

1029,4

999,2

1028,6

1075,7

1082,9

Nettogæld (passiver -

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

aktiver), markedsværdi

72,5

100,4

71,2

56,1

53,2

50,9

70,9

63,5

67,9

76,0

 

pct. af BNP

ØMU-gæld

47,1

45,6

44,5

46,0

46,7

45,0

44,6

44,9

46,7

45,3

Nettogæld

3,9

5,4

3,8

3,0

2,8

2,7

3,7

3,3

3,5

4,0

* Foreløbige tal. Det anvendte BNP er fra tabellen www.statistikbanken.dk/NAN1 i Statistikbanken.
1 Posten indeholder handelskreditter og andre forfaldne ikke-betalte mellemværender.

Nyt fra Danmarks Statistik

25. marts 2015 - Nr. 145

Hent som PDF
Næste udgivelse: 25. juni 2015

Kontakt

Kilder og metode

Til opstilling af finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service anvendes en lang række kilder. Hovedkilderne er regnskaber fra statslige enheder, regnskaber fra kommunerne, regionerne og regnskaber fra sociale kasser og fonde samt kvartalsvise udtræk fra de anvendte bogføringssystemer. Beholdninger og forskydninger er i regnskaberne ofte opgjort til nominel værdi. Derfor indhentes yderligere oplysninger til brug for omregning til markedsværdi. Finansielle kvartalsregnskaber er opgjort efter principperne for nationalregnskabet.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation