Flere elever på frie grundskoler - især de ældste
Elever i grundskolen 2014/2015
Siden 2008 er antallet af grundskoleelever på folkeskoler faldet fra 82 pct. til 78 pct. i 2014. Samtidig er antallet af grundskoleelever på frie grundskoler, der blandt andet tæller privatskoler, friskoler og lilleskoler, steget jævnt fra 13 pct. til 16 pct. For efterskolernes vedkommende er andelen af grundskoleelever i perioden stort set uændret på knap 4 pct. Ved begyndelsen af skoleåret 2014/2015 var der 711.134 elever i grundskolen.
Størst tilslutning til folkeskolen i Nord- og Midtjylland
Der er størst tilslutning til folkeskolen i Region Nordjylland, hvor 83 pct. af grundskoleeleverne vælger folkeskolen, mens 11 pct. går på frie grundskoler. Ligeledes har Region Midtjylland et højt antal elever i folkeskolen, hvor 80 pct. vælger denne løsning. Den laveste tilslutning til folkeskolen er at finde i Region Syddanmark og øst for Storebælt, hvor 77 pct. af eleverne i alle tre regioner går på folkeskoler. I Region Hovedstaden findes flest elever på frie grundskoler, nemlig 18 pct.
Elever på de højeste klassetrin fravælger folkeskolen
84 pct. af eleverne på klassetrinene fra 0. til og med 3. klasse går på en folkeskole. I 4. og 5. klasse gælder det 83 pct., mens det i 6. klasse gælder for 81 pct., og 80 pct. i 7. klasse. I 8. klasse går 78 pct. af eleverne på en folkeskole, mens antallet i 9. klasse er dalet til blot 69 pct. I 10. klasse går kun 30 pct. af eleverne på en folkeskole.
Faldet i antallet elever i folkeskolen i de ældste klasser opvejes af en tilsvarende stigning i antallet af elever på samme klassetrin, som går på en efterskole. Således går 13 pct. af eleverne i 9. klasse og hele 46 pct. af eleverne i 10. klasse på en efterskole. For de frie grundskoler er effekten af efterskolerne på 9. og 10. klassetrin knap så mærkbar: På de frie grundskoler falder antallet af elever fra 18 pct. i 8. klasse til 16 pct. i 9. klasse. For eleverne i 10. klasse på de frie grundskoler er andelen på 9 pct.
Elever i grundskolen fordelt på skoletype og klasse. 2014*
|
I alt |
0. kl. |
1. kl. |
2. kl. |
3. kl. |
4. kl. |
5. kl. |
6. kl. |
7. kl. |
8. kl. |
9. kl. |
10. kl. |
|
antal |
|||||||||||
I alt |
711134 |
67759 |
66604 |
67747 |
66710 |
67771 |
67291 |
65569 |
67041 |
68461 |
68772 |
37409 |
Folkeskoler |
556119 |
56951 |
55888 |
56938 |
55742 |
56388 |
55634 |
53394 |
53473 |
53208 |
47122 |
11381 |
Frie grundskoler |
111111 |
10129 |
10028 |
10096 |
10128 |
10357 |
10523 |
11068 |
12247 |
12193 |
10886 |
3456 |
Efterskoler |
27514 |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
1450 |
8705 |
17359 |
Andre skoler |
16390 |
679 |
688 |
713 |
840 |
1026 |
1134 |
1107 |
1321 |
1610 |
2059 |
5213 |
* Foreløbige tal. |
Andel elever i grundskolen fordelt på skoletype
|
2009 |
2010 |
2011 |
2012 |
2013 |
2014* |
|
pct. |
|||||
Folkeskoler |
80,8 |
80,3 |
79,7 |
79,1 |
78,9 |
78,2 |
Frie grundskoler |
13,0 |
13,6 |
14,3 |
14,9 |
15,0 |
15,6 |
Efterskoler |
4,0 |
3,8 |
3,7 |
3,7 |
3,7 |
3,9 |
Andre skoler |
2,2 |
2,4 |
2,3 |
2,4 |
2,3 |
2,3 |
* Foreløbige tal. |
Nyt fra Danmarks Statistik
15. december 2014 - Nr. 639
Hent som PDF
Næste udgivelse: 13. maj 2020
Kontakt
- Martin Herskind, tlf. 21 34 03 31
Kilder og metode
Statistikken er baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register og inkluderer folkeskoleelever, som i perioden 1. oktober 2013 til 30. september 2019 er registreret med undervisning med en eller flere lærere i et eller flere fag.