Gå til sidens indhold

Større stigning i indkomstskatterne

Indkomstskat for personer 2013

Indkomstskatteprovenuet steg med 3,2 pct. i 2013, og de skattepligtige indkomster steg med 2,1 pct. De skattepligtige indkomster er opgjort til 1.028,0 mia. kr., og indkomstskatterne heraf er opgjort til 346,2 mia. kr. Udviklingen i 2013 skal dels ses på baggrund af den generelle økonomiske udvikling og dels den fortsatte gennemførelse af skattereformen fra 2009, som i 2013 har medført en nedsættelse af udskrivningsprocenten for sundhedsbidraget og en forøgelse af udskrivningsprocenten for bundskatten.

Årlig ændring i skattepligtig indkomst og indkomstskat

Statsskatten stiger 18 pct.

Stigningen i indkomstskatterne på i alt 10,4 mia. kr. fordeler sig med en stigning på 11,3 mia. kr. eller 17,8 pct. i den samlede statsskat som følge af den forhøjede udskrivningsprocent for bundskatten samt et fald i sundhedsbidraget på 6,8 mia. kr. eller 11,8 pct. Kommuneskatten steg med 6,0 mia. kr. eller 2,9 pct. Herudover er aktieskatten i 2013 steget med 1,1 mia. kr. eller 10,1 pct., og ejendomsværdiskatten er steget med 0,2 mia. kr. eller 1,5 pct.

Ændringer som følge af skattereformen

Skattereformen, som blev vedtaget i 2009 til indfasning over ti år fra 2010-2019, betød i 2012 bl.a., at udskrivningsprocenten for bundskatten blev sat op fra 3,64 pct. til 4,64 pct. I 2013 er den yderligere sat op til 5,83 pct., og udskrivningsprocenten for sundhedsbidraget nedsat fra 7 pct. til 6 pct. Endvidere er beregningsprocenten for beskæftigelsesfradraget steget fra 4,40 pct. til 6,95 pct., og maksimumsbeløbet hævet til 22.300 kr.

Som følge af genopretningspakken fra juni 2010 er suspensionen af reguleringen af beløbsgrænser i henhold til personskattelovens § 20 videreført i perioden 2010-2013. Dette har betydning for bl.a. reguleringen af personfradraget og grænsen for, hvornår man skal betale topskat. I 2013 er personfradrag nedsat med 900 kr. til 42.000 kr., og topskattegrænsen er hævet fra 389.900 kr. til 421.000 kr.

Indkomster og fradrag

 

2012

2013*

Ændring

 

mia. kr.

pct.

1. Personlig indkomst

1 144,2

1 174,3

2,6

2. Kapitalindkomst

-55,9

-45,9

-17,9

3. Ligningsmæssige fradrag

81,3

98,2

20,8

4. Overført underskud

-0,4

-2,1

425,0

5. Skattepligtig indkomst (1+2÷3+4)

1 006,7

1 028,0

2,1

6. Aktieindkomst1

27,8

31,4

12,9

* Foreløbige tal.
1 Aktieindkomst ud over bundgrænsebeløbet på 48.300 kr.

Beskatningen ved slutligningen

 

2012

2013*

Ændring

 

mia. kr.

pct.

1. Forskudsskatter

378,4

389,1

2,8

A-skat

336,9

342,0

1,5

B-skat

14,2

20,3

43,0

Aktieskat

5,9

3,6

-39,0

Frivillige indbetalinger

15,5

16,6

7,1

§ 55 udbetalinger

-0,2

-1,3

550,0

Godtgørelse vedr. grøn check

4,9

5,5

12,2

Godtgørelse vedr. seniornedslag

1,2

1,3

8,3

2. Overført restskat1

4,9

4,5

-8,2

3. Hævede opsparede overskud

1,7

1,8

5,9

4. Slutskatter

359,6

371,4

3,3

Indkomstskatter

335,6

346,2

3,2

Statsskat 

63,6

74,9

17,8

Sundhedsbidrag

57,6

50,8

-11,8

Skat for begrænset skattepligt

2,1

2,0

-4,8

Kirkeskat

5,8

5,9

1,7

Kommuneskat

203,9

209,9

2,9

Virksomhedsskat

3,8

4,0

5,3

Godtgørelse vedr. seniornedslag

-1,2

-1,3

8,3

Aktieskat

10,9

12,0

10,1

Ejendomsværdiskat

13,0

13,2

1,5

5. Arbejdsmarkedsbidrag mv.

73,8

74,8

1,4

6. Overskydende skat ÷ restskat

15,6

15,1

-3,2

 

1.000 personer

 

Antal personer under ligning

4966

5130

3,3

* Foreløbige tal.
1 Restskattebeløb mv. under 18.300 kr. i 2010 og 2011 opkræves sammen med forskudsskatterne to år efter det pågældende indkomstår.

Nyt fra Danmarks Statistik

2. december 2014 - Nr. 608

Hent som PDF
Næste udgivelse: 2. december 2015

Kontakt

Kilder og metode

Resultaterne er baseret på optællinger fra Skattestyrelsens slutligningssystem, og herfra kommer de begreber og værdier, som indgår i statistikken. For indkomståret 2020 bygger oplysningerne på en ændringskørsel foretaget i april 2022, mens opgørelserne for indkomståret 2021 bygger på en kørsel fra sep¬tember 2022. Begge år er opregnet til fuld population.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation