Gå til sidens indhold

Større udgifter til alderdom

Sociale udgifter 2013

Udgifterne til alderdom steg med 9,5 pct. fra 239,2 mia. kr. i 2012 til 261,9 mia. kr. i 2013. Stigningen skyldes især den fremskudte betaling af afgifter på den del af kapitalpensionerne, som indgår i obligatoriske og kollektive pensionsordninger, da disse pensionsordninger indgår i denne statistik. Udgifterne til alderdom omfatter både kontante ydelser som fx udbetalinger af pensioner og efterløn, og naturalydelser som fx udgifter til plejeboliger og pleje og omsorg af ældre.

Sociale udgifter

Svag udvikling i de samlede sociale udgifter

De samlede sociale udgifter steg med 25,2 mia. kr. fra 2012 til 2013 og udgjorde i alt 627,3 mia. kr. i 2013. En stor del af stigningen skyldes de ekstraordinære forhold, idet de fremskudte betalinger af kapitalpensionsafgifter i forbindelse med omlæggelser af kapitalpensioner til den nye aldersopsparing registreres som pensionsudbetalinger. Dette skyldes, at sociale udgifter opgøres inklusiv eventuelle skattebetalinger af ydelserne.

Ud af de samlede sociale udgifter var 604,0 mia. kr. direkte udgifter til sociale ydelser og 23,2 mia. kr. var udgifter til administration. Den største post var udgifter i forbindelse med alderdom på 261,9 mia. kr. efterfulgt af udgifter i forbindelse med sygdom på 122,7 mia. kr. Udgifterne til sociale udgifter i 2012 og 2013 er opgjort ud fra de hovedreviderede nationalregnskabstal og er ikke sammenlignelige med tal for tidligere år.

Udgifter til sygdom og arbejdsløshed faldt en smule

Udgifterne til sygdom omfatter udgifter til kontante ydelser i form af sygedagpenge samt naturalydelser i form af udgifter til især sygehuse, medicin og lægehjælp. Udgifterne faldt med 0,6 pct. fra 2012 til 2013 og udgjorde 122,7 mia. kr. i 2013. Udgifterne til arbejdsløshed og beskæftigelse omfatter især udgifter til arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp til aktiverede kontanthjælpsmodtagere og driftsomkostninger i forbindelse med den kommunale beskæftigelsesindsats. Udgifterne faldt med 5,2 pct. til 34,8 mia. kr. i 2013. Faldet skyldes især et fald i udbetalinger af arbejdsløshedsdagpenge.

De samlede udgifter til invaliditet og revalidering steg med 1,3 pct. til 78,3 mia. kr. i 2013. Disse udgifter omfatter førtidspensioner, revalideringsydelser, ledighedsydelser og arbejdsskadeforsikring. Hertil kommer de offentlige udgifter i forbindelse med forskellige botilbud, hjælpemidler og øvrige hjælpeforanstaltninger.

Uændrede sociale udgifter til familier

Udgifter til familier var i 2013 på 71,0 mia. kr., hvilket er en stigning på 0,2 pct. i forhold til 2011. Udgifterne omfatter først og fremmest udgifter til barselsdagpenge, børnefamilieydelser, plejefamilier og opholdssteder for børn og unge samt udgifter til daginstitutioner.

Øvrige sociale udgifter steg en smule. Disse består af udgifter til efterladte, boligsikring og boligydelser samt andre sociale udgifter som fx udgifter i forbindelse med flygtninge og asylansøgere, integrationsindsatser samt kontanthjælp til ikke-aktiverede kontanthjælpsmodtagere.

Stigning i administrative udgifter

Udgifter til administration af de sociale ydelser var i 2013 på 23,2 mia. kr., hvilket er en vækst på 6,6 pct. i forhold til året før. Kommunerne står for knap halvdelen af administrationsudgifterne i 2013, regionerne for 22 pct., ATP og livsforsikringsselskaber mv. for 21 pct. og staten for resten.

Sociale udgifter og administration fordelt efter formål

 

2012

2013

Andel
2013

Ændring
2012-2013

 

mia. kr.

pct.

Sociale udgifter i alt

602,0

627,3

100,0

4,2

Sygdom

123,4

122,7

19,6

-0,6

Invaliditet og revalidering

77,2

78,3

12,5

1,3

Alderdom

239,2

261,9

41,8

9,5

Familier

70,9

71,0

11,3

0,2

Arbejdsløshed og beskæftigelse

36,7

34,8

5,5

-5,2

Heraf: Arbejdsløshedsdagpenge

23,4

20,8

3,3

-11,2

Øvrige

32,8

35,4

5,6

7,8

Administration

21,8

23,2

3,7

6,6

Nyt fra Danmarks Statistik

1. december 2014 - Nr. 606

Hent som PDF
Næste udgivelse: 7. december 2015

Kontakt

Kilder og metode

Statistikken Sociale udgifter belyser udgifter forbundet med social beskyttelse. Social beskyttelse omfatter et samfunds sociale ordninger og ydelser, hvis formål er at lette personers eller husholdningers økonomiske byrde i forbindelse med fx sygdom eller arbejdsløshed. Tiltag, der ikke er rettet imod et individ, såsom kampagner, indgår ikke i denne opgørelse. De sociale ydelser kan opdeles i otte hovedformål, der er internationalt bestemt. Hovedformålene fortæller hvad den sociale ydelse har til formål at beskytte imod og sikrer international sammenlignelighed på statistikken for social beskyttelse. Hovedformålene dækker Sygdom og sundhed, Invaliditet, Alderdom, Efterladte, Familier, Arbejdsløshed, Bolig og Øvrige sociale ydelser. Statistikken bruges således også til at sammenligne social beskyttelse internationalt. I udgifterne medtages både kontantydelser og ydelser i naturalier som fx udgifter til sygehusvæsenet og beskæftigelsesforanstaltninger. Statistikken omfatter både offentlige og private udgifter af kollektiv art, som er uden obligatoriske modydelser. Se mere i statistikdokumentationen om Sociale udgifter og på emnesiden om Sociale udgifter.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation