Gå til sidens indhold

Uændret konjunkturindikator for serviceerhverv

Konjunkturbarometer for serviceerhverv december 2014

Den sammensatte konjunkturindikator for serviceerhvervene er stadig positiv og lå i december uændret på 5 i forhold til november. Igennem hele året har indikatortallet ligget i et ret snævert interval mellem 2 og 9. Tallene er korrigeret for normale sæsonudsving.

Sammensat konjunkturindikator for serviceerhverv, sæsonkorrigeret

Negative forventninger til omsætningen

I ikke-sæsonkorrigerede tal er den sammensatte konjunkturindikator på nul imod 1 i december 2013 - stort set uændret.

Virksomhedernes forventninger til omsætningen var på minus 3 for december, hvilket er første gang siden februar 2013, at forventningerne er negative. Som det fremgår af næste, side skyldes dykket primært transporterhvervenes meget negative forventninger.

Vurderingen af udviklingen i den faktiske omsætning de seneste tre måneder er på 3 i december 2014 mod 1 i december 2013. Vurderingen af den faktiske forretningssituation er på nul i december, og her var den på 1 i samme måned 2013.

Sammensat konjunkturindikator for serviceerhverv og dens komponenter



Nettotal

 

Omsætning,
faktisk

Forretnings-
situation,
faktisk

Omsætning,
forventet

Sammensat
konjunkturindikator

 

 

ikke-sæsonkorrigeret

sæsonkorrigeret

2014

Juli

10

10

8

9

5

 

August

9

3

19

10

6

 

September

-3

1

11

3

4

 

Oktober

6

5

13

8

9

 

November

3

3

3

3

5

 

December

3

0

-3

0

5

Transporterhvervene har meget negative forventninger

I ikke-sæsonkorrigerede tal er beskæftigelsesforventningerne i december 2014 på minus 7 - lige som i december 2013. Branchegrupperne transport samt finans, forsikring, ejendom mv. ligger som de eneste negativt i forhold til beskæftigelsesforventninger.

Serviceerhvervene forventer også faldende omsætning. Det skyldes primært de meget negative forventninger i transporterhvervene.

Forventninger til salgspriser og servicetakster er på nettotallet minus 4 i december 2014 mod minus 2 i december 2013. Branchegrupperne kultur, fritid og anden service har positive forventninger.

Forventning til udviklingen de næste tre måneder, december 2014 - februar 2015, ikke-sæsonkorrigeret

Færre finansielle produktionsbegrænsninger

Samlet set angav virksomheder, der repræsenterer 10 pct. af de beskæftigede i serviceerhvervene, at der var finansielle begrænsninger for produktionen i december 2014. Dette er lavere end i december 2013, hvor det var 12 pct.

Manglende efterspørgsel angives som produktionsbegrænsende faktor af 40 pct., hvor tallet var 41 pct. i december 2013. Mangel på arbejdskraft angives af 8 pct. I december sidste år var tallet 7. Mangel på lokaler eller materiel angives af 2 pct. Andre årsager angives af 7 pct.

Virksomheder, der repræsenterer 44 pct. af de beskæftigede i serviceerhvervene, oplevede ingen produktionsbegrænsninger i december 2014. I december 2013 var tallet også 44 pct.

Nyt fra Danmarks Statistik

6. januar 2015 - Nr. 4

Hent som PDF
Næste udgivelse: 29. januar 2015

Kontakt

Kilder og metode

Nettotal er forskellen imellem procentandelene af virksomheder, der angiver positiv og negativ udvikling.

Vis hele teksten » « Minimer teksten