Fortsat fald i industriens konjunkturindikator
Konjunkturbarometer for industri december 2014
Den sammensatte konjunkturindikator for industrien er faldet fra minus 15 i november til minus 19 i december og er langt fra den opadgående tendens, der prægede 2013 og foråret 2014. Tallene er korrigeret for normale sæsonudsving. Af indikatorens tre komponenter er produktionsforventningerne nu negative. Ordrebeholdningen er negativ, men har udviklet sig svagt positivt de sidste par måneder. Færdigvarelagrene vurderes som for store og er ikke målt større siden seriens start i 2005.
Negative produktionsforventninger
De sæsonkorrigerede produktionsforventninger er i december på minus 2, mod 7 i november og 8 i oktober og september. I december 2013 var tallet 20.
I ikke-sæsonkorrigerede tal er industriens vurdering af ordrebeholdningen på minus 27 imod minus 28 i november. I december 2013 var tallet 5.
Med nettotallet 27, som ikke er sæsonkorrigeret, vurderer en overvægt af virksomhederne, at færdigvarelagrene er for store ved december måneds start. Tallet var 25 i november 2014 og 17 i december 2013.
Sammensat konjunkturindikator for industri
|
|
Færdig- |
Samlet |
Produktions- |
Sammensat |
|
|
ikke-sæsonkorrigeret |
sæsonkorrigeret |
||
2014 |
Juli |
22 |
-14 |
-2 |
-13 |
|
August |
5 |
-16 |
6 |
-5 |
|
September |
16 |
-19 |
8 |
-9 |
|
Oktober |
23 |
-32 |
8 |
-16 |
|
November |
25 |
-28 |
7 |
-15 |
|
December |
27 |
-27 |
-2 |
-19 |
1 Færdigvarelagre vurderet som for store påvirker den sammensatte konjunkturindikator i negativ retning. |
Fald i ikke-sæsonkorrigerede produktionsforventninger
Det ikke-sæsonkorrigerede nettotal for forventningerne til produktionen er faldet fra minus 2 i november til minus 10 i december 2014. I december 2013 var indikatoren på 12. Forventningerne til udviklingen i beskæftigelsen er steget fra minus 7 i november til minus 4 i december 2014. I december 2013 var forventningerne 7. Forventningerne til salgspriserne er steget fra minus 13 i november til minus 8 i december. Indikatoren var på minus 16 i december 2013.
Hovedsageligt negative forventninger i sektorerne
Investeringsgodeindustrien (fx maskiner til produktion m.m.) viser negative forventninger til alle ovenstående indikatorer, mest negative til produktion og beskæftigelse.
Mellemproduktindustrien (fx kemiske produkter) viser negative forventninger til alle ovenstående indikatorer, mest negative til beskæftigelse.
Fremstilling af varige forbrugsgoder (fx møbler, elektronik og legetøj) viser klart mest negative forventninger til produktion og negative forventninger til beskæftigelse, men som eneste sektor positive forventninger til salgspriser.
Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder (fx fødevarer og medicin) viser negative forventninger til produktion og salgspriser og som eneste sektor positive forventninger til beskæftigelsen.
Nyt fra Danmarks Statistik
6. januar 2015 - Nr. 3
Hent som PDF
Næste udgivelse: 29. januar 2015
Kontakt
- Bo Eriksen, tlf. 61 50 41 27
- Simon Bolding Halifax, tlf. 51 29 21 91
Kilder og metode
Nettotal er forskellen imellem procentandelene af virksomheder, der angiver positiv og negativ udvikling.
Brancherne i industri er grupperet i fire hovedsektorer ud fra, hvilke produkter der fremstilles. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital som maskiner og transportmidler. Mellemprodukter er materialer, som andre industrier eller erhverv videreforarbejder, fx råstoffer og kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer.
Kun tidsserier, der udviser en klar sæsoneffekt, er korrigeret for sæsonudsving.