Flere arbejdstimer, men uændret beskæftigelse
Arbejdstidsregnskabet 3. kvt. 2014
Der blev præsteret 0,3 pct. flere arbejdstimer i tredje kvartal end i kvartalet før, mens der uændret var 2.716.000 personer beskæftiget. I sektorgruppen virksomheder og organisationer steg antallet af præsterede timer forholdsvis meget, idet antallet af præsterede timer steg med 0,5 pct., mens beskæftigelsen kun steg med 0,1 pct. (eller 1.500 personer) i forhold til kvartalet før. Inden for offentlig forvaltning og service faldt beskæftigelsen med 0,2 pct. (eller 1.400 personer), og antallet af præsterede timer faldt ligeledes med 0,2 pct. Alle tal er korrigeret for normale sæsonudsving.
Bygge og anlæg havde den største stigning i løn og arbejdstimer
Bygge og anlæg skilte sig ud ved at være den branchegruppe, der havde den største vækst i antallet af præsterede timer og lønsum. Således steg antallet af præsterede timer med 1,5 pct., og lønsummen steg med 2,6 pct. i forhold til kvartalet før. Denne vækst i arbejdstimer og lønsum fandt sted på trods af, at beskæftigelsen faldt med 0,4 pct. i branchegruppen i samme periode.
Kun branchegruppen finansiering og forsikring havde et fald i antallet af præsterede timer. I denne branchegruppe faldt de præsterede timer med 0,1 pct., og det skyldes primært, at beskæftigelsen faldt med 0,4 pct. i samme periode.
Branchegruppen med den laveste lønstigning var information og kommunikation, hvor lønsummen for lønmodtagerne faldt med 0,5 pct. på trods af, at beskæftigelsen i branchegruppen steg med 0,2 pct. i samme periode.
Uændret samlet beskæftigelse
Både antallet af lønmodtagere, selvstændige og medarbejdende ægtefæller var uændret i tredje kvartal i forhold til kvartalet før. Antallet af præsterede timer steg med 0,3 pct. for lønmodtagere og 0,2 pct. for selvstændige og medarbejdende ægtefæller i forhold til kvartalet før.
Øget beskæftigelse i erhvervsservice
I erhvervsservice steg beskæftigelsen med 1.600 personer svarende til en stigning på 0,6 pct. Dermed var erhvervsservice den branchegruppe, der havde den største stigning i beskæftigelsen.
Den branchegruppe, der havde det største relative fald i beskæftigelsen, var landbrug, skovbrug og fiskeri, hvor beskæftigelsen faldt med 500 personer (0,6 pct.) fra andet til tredje kvartal.
Arbejdstidsregnskabet. 3. kvt. 2014 og relativ ændring i forhold til 2. kvt. 2014, sæsonkorrigeret
|
Præsterede |
|
Gns. |
|
Gns. antal |
|
Lønsum for |
||||
|
1.000 |
pct. |
|
antal |
pct. |
|
antal |
pct. |
|
mio. kr. |
pct. |
I alt |
938274 |
0,3 |
|
2936741 |
0,0 |
|
2716124 |
0,0 |
|
249027 |
0,6 |
Offentlig forvaltning og service1 |
269850 |
-0,2 |
|
863884 |
-0,3 |
|
815250 |
-0,2 |
|
77304 |
0,2 |
Virksomheder og organisationer2 |
668424 |
0,5 |
|
2072857 |
0,1 |
|
1900874 |
0,1 |
|
171723 |
0,7 |
Landbrug, skovbrug og fiskeri |
30079 |
0,6 |
|
92081 |
-0,5 |
|
73111 |
-0,6 |
|
2825 |
1,4 |
Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed |
121799 |
0,5 |
|
324241 |
-0,2 |
|
318675 |
-0,2 |
|
36489 |
0,5 |
Bygge og anlæg |
60411 |
1,5 |
|
154076 |
-0,4 |
|
150769 |
-0,4 |
|
13602 |
2,6 |
Handel og transport mv. |
209331 |
0,2 |
|
701667 |
0,1 |
|
658301 |
0,1 |
|
50794 |
0,7 |
Information og kommunikation |
37315 |
0,0 |
|
109786 |
0,0 |
|
100829 |
0,2 |
|
12148 |
-0,5 |
Finansiering og forsikring |
28156 |
-0,1 |
|
80857 |
-0,4 |
|
78764 |
-0,4 |
|
12818 |
0,9 |
Ejendomshandel og udlejning |
17139 |
0,2 |
|
61075 |
0,4 |
|
45321 |
0,1 |
|
3404 |
0,8 |
Erhvervsservice |
105272 |
0,6 |
|
328073 |
0,4 |
|
294886 |
0,6 |
|
28313 |
0,8 |
Offentlig administration, undervisning og sundhed |
287446 |
0,0 |
|
929472 |
-0,1 |
|
864124 |
-0,1 |
|
80260 |
0,2 |
Kultur, fritid og anden service |
35758 |
0,2 |
|
141623 |
-0,1 |
|
116846 |
-0,1 |
|
8367 |
-0,1 |
Anm.: Beskæftigede omfatter personer, der arbejder mod betaling og inkluderer personer, der er midlertidigt fraværende. I denne opgørelse omfatter gennemsnitlige antal job både de beskæftigedes primære ansættelsesforhold og evt. bijob, men ikke midlertidigt fravær i form af fx barsel eller anden orlov. Læs mere i notatet Begrebsforskelle mellem beskæftigelsesstatistikker. |
2 Virksomheder og organisationer omfatter de private virksomheder, de offentlige virksomheder, private nonprofit-organisationer og internationale organisationer samt uoplyst sektor. |
Nyt fra Danmarks Statistik
15. december 2014 - Nr. 638
Hent som PDF
Næste udgivelse: 13. marts 2015
Kontakt
- Flemming von Hadeln Løve, tlf. 20 54 87 73
Kilder og metode
Arbejdstidsregnskabet er i september 2016 omlagt til at blive baseret på arbejdsmarkedsregnskabet med data fra og med 2008. Se nærmere beskrivelse og størrelse af revisionen i notatet Databrud i ATR ved overgang til AMR.