Ligestilling

Når man taler om ligestilling mellem kønnene, falder snakken ofte på løn - eller rettere sagt - ligeløn. I 2023 tjente den kvindelige del af befolkningen i gennemsnit 12,4 pct. mindre end den mandlige. Løngabet er beregnet som forskellen mellem mænds og kvinders løn, set i forhold til mændenes løn.

Løngabet varierer afhængigt af, hvilken arbejdsfunktion der varetages. Her ses løngabet for alment praktiserende læger og tjenere. For andre udvalgte arbejdsfunktioner var løngabet: 18,9 pct. for forfattere; 12,2 pct. for ejendomsmæglere og ejendomsadministratorer; 1,6 pct. for kassemedarbejdere og -1,7 pct. for fysioterapeuter og afspændingspædagoger.

Hent flere tal i Statistikbanken om Ligestillingsindikator for løngab (LIGELI1)

Løngab for udvalgte arbejdsfunktioner

I 2023 udgjorde de parforhold, hvor kvinden tjener mere end manden i alt 29,1 pct. af alle parforhold (med en gennemsnitsalder ml. 20 og 64 år). Denne andel er steget med 10,1 procentpoint siden 1987.

Pensionsformuen hos 60-69-årige mænd var i 2022 gennemsnitligt 17 pct. større end hos kvinderne i samme alder. Dette gab, som er beregnet som forskellen mellem mænds og kvinders pensionsformue, set i forhold til mændenes pensionsformue, er blevet mindre siden 2014, hvor det lå på 24 pct.

Hent flere tal i Statistikbanken om Ligestillingsindikator for indkomst i parforhold (LIGEII4)

Pensionsformuegab for 60-69-årige

Blandt forældre, der i 2022 havde hjemmeboende børn under 6 år, arbejdede mændene gennemsnitligt 2,8 timer mere om ugen end kvinderne. 

Den 2. august 2022 trådte en ny barselslov i kraft. Lovændringen ligestiller mænd og kvinder, idet begge får 11 ugers øremærket barselsorlov og derudover hver 13 ugers orlov, som de frit kan dele eller beholde selv. Tallene for forældre, der fik barn aug.–dec. 2022 viser, at nybagte fædre holdt 62,4 dage og nybagte mødre 243,7 dage. Det er for fædrenes vedkommende en stigning på 24,5 dage, og for mødrene et fald på 34,1 dage, sammenlignet med den tilsvarende forældregruppe fra 2021.

Hent flere tal i Statistikbanken om Ligestillingsindikator for arbejdstimer for beskæftigede lønmodtagere (gennemsnitlig) (LIGEFI5)

Fædre og mødres gns. antal barselsdage for nyfødte

Blandt lønmodtagere, der i 2022 havde hjemmeboende børn under 6 år, arbejdede ca. dobbelt så mange mødre som fædre på deltid (under 32 timer pr. uge).

79,4 pct. af alle mænd og 75,8 pct. af alle kvinder var i arbejde - enten på del- eller fuldtid. 

Hent flere tal i Statistikbanken om Ligestillingsindikator for beskæftigede lønmodtagere (LIGEAI8)

Beskæftigelsesfrekvens for mænd og kvinder, 16-64 år

Ser man på alle 30-34-årige i 2023, havde flere kvinder end mænd en lang videregående uddannelse som deres højest fuldførte uddannelse. Den tendens har været gældende siden 2003.

Over dobbelt så mange drenge som piger modtog i 2023 specialundervisning i grundskolen.

Hent flere tal i Statistikbanken om Ligestillingsindikator for befolkningens højeste fuldførte uddannelse (LIGEUI0)

Drenge og piger, der modtager specialundervisning i grundskolen

I 2023 var ca. 13.200 kvinder og 15.400 mænd ofre for vold i Danmark. Det svarer til hhv. 0,4 pct. af den kvindelige befolkning og 0,5 pct. af den mandlige.

Det er dog langt oftere mænd end kvinder, der begår vold. Mænd var i 2023 gerningsmænd i 5 ud af 6 voldsdomme.

Hent flere tal i Statistikbanken om Ofre for personfarlig kriminalitet (LIGEPB1)

Mænd og kvinder, der er dømt for vold

Den forventede middellevetid for kvinder, der er født i 1982-1983, er 6 år længere end for mænd født samme år (hhv. 77,5 år og 71,5 år). Samtidig med at middellevetiden forventes at blive længere for de nye generationer, forventes middellevetidsgabet at blive mindre. For piger og drenge, der er født 40 år senere, i 2022-2023, er gabet 3,8 år.

I 2022 gik kvinder oftere til praktiserende læge end mænd. Mænd havde i gennemsnit de 5,9 lægebesøg, mens kvinder havde 8,7. 

Hent flere tal i Statistikbanken om Ligestillingsindikator for middellevetid for 0-årige (LIGEHI1)

Lægebesøg blandt mænd og kvinder

Efter folketingsvalget i 2022 udgjorde 43,4 pct. af de valgte kandidater kvinder, hvilket historisk set er det tætteste Folketinget er kommet på en lige kandidatfordeling mellem kønnene. Overordnet set er kvinders andel af både valgte og opstillede kandidater steget stødt siden 1945, hvor førstnævnte udgjorde 1,4 pct. 

I 2021 udgjorde kvinder 19 pct. af medlemmerne i danske bestyrelser og 16 pct. af direktionerne - et niveau, som har været nogenlunde konstant siden 2014.

Hent flere tal i Statistikbanken om Ligestillingsindikator for opstillede og valgte kandidater til folketingsvalg (LIGEDI0)

Kvinders andel af medlemmer af bestyrelser og direktioner

I 2023 lånte næsten dobbelt så mange kvinder som mænd materialer på de danske folkebiblioteker. Tallene i figuren dækker både lånere af fysiske materialer på bibliotekerne (bøger, dvd’er, mm.) samt af digitale materialer på eReolen.

Blandt modtagerne af Kulturministeriets kulturstøtte i 2023 var 55,2 pct. mænd og 44,8 pct. kvinder. Kvindernes andel er steget siden 2010, hvor den lå på 38,5 pct.

Hent flere tal i Statistikbanken om Udlån og lånere (IBIB1A)

Mænds og kvinders andel af Kulturministeriets udbetalinger til kulturstøtte

Hvordan står det til med ligestillingen i EU? I Eurostats interaktive publikation "The life of women and men in Europe" kan man sammenligne mænd og kvinders livssituation på tværs af de europæiske lande.
Besøg "The life of women and men in Europe" 

På samme måde udgiver European Institute for Gender Equality, EIGE, hvert år et "Gender Equality Index", der sammenligner europæiske mænd og kvinder på parametre som magt (politisk og social), tid (fx brugt på pleje af børn) og viden.
Besøg EIGEs "Gender Equality Index"
Gå på opdagelse i EIGES database

Danske KVINFO er et videnscenter for køn og ligestilling og laver bl.a. undersøgelser af sexisme, seksuel chikane og forskelsbehandling på baggrund af køn.
Besøg KVINFO

Nordisk Information for Kundskab om Køn, NIKK, er et nordisk samarbejdsorgan under Nordisk Ministerråd. De indsamler og formidler fakta og forskning inden for ligestilling og LGBTQ+ med et nordisk og tværsektorielt perspektiv.
Besøg NIKK

I OECD indsamler "The OECD Gender Initiative" data om ligestilling mellem kønnene inden for uddannelse, beskæftigelse og iværksætteri, både i OECD- og ikke-OECD-lande.
Besøg "The OECD Gender Initiative"

The United Nations Economic Commission for Europe, UNECE, indsamler - ligesom Eurostat - statistik om ligestilling mellem kønnene i Europa. Statistikken afdækker områder som kriminalitet og vold, offentligt liv og beslutningstagning, samt arbejde og økonomi.
Besøg UNECEs statistikker om køn

På Digitaliserings- og Ligestillingsministeriets website kan du bl.a. se de politiske aftaler, der indgås, og de initiativer, som ministeriet igangsætter på ligestillingsområdet.
Besøg Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet