Land og by

Vi har samlet en række statistiske indikatorer, som kan belyse udviklingen i Danmark siden kommunalreformen i 2007 og forskelle og ligheder mellem land og by.

Land og by-temaet er blevet til i samarbejde med Dronning Marys Center ved Københavns Universitet og støttet af Realdania.

Befolkningen i de store byer vokser, mens der bliver færre på landet

Siden kommunalreformen i 2007 er befolkningen i Danmark steget med ca. ni pct. Der er forskel på, hvor denne vækst har fundet sted.

Mens der i Hovedstaden og i de større byer er sket en vækst i befolkningstallet, sker der en affolkning i landkommunerne. Dog er der i 2022 også sket en vækst i nogle landkommuner på grund af indvandring. 

Væksten i de større bykommuner skyldes, at der fødes flere, end der dør, samt at der indvandrer flere, end der udvandrer. Hovedstads- og landkommunerne oplever, at flere flytter fra end flytter til kommunerne. 

Igennem en årrække er fødselsoverskuddet faldet i provinsbykommuner, oplandskommuner og landkommuner. I både oplands- og landkommunerne fødes der nu færre, end der dør.

Her bor flest børnefamilier

1. januar 2024 var der i alt 785.199 børnefamilier i Danmark. Provinsby- og oplandskommuner er de kommunetyper, der har den største andel børnefamilier.  

Flere enlige

Ca. 50 pct. af alle familier i Danmark består af enlige uden hjemmeboende børn - i 2007 var det 46 pct. Siden 2007 er andelen af familier bestående af enlige steget i alle kommunetyper, og især i landkommunerne er der flere enlige uden hjemmeboende børn. Det er i hovedstads- og storbykommuner, at der er flest familier i denne kategori.

Ser vi på danmarkskortet, er det de største byer og øerne, der har den største andel af familier bestående af enlige uden hjemmeboende børn. I fx Københavns Kommune er det 63 pct. af familierne og på Læsø 56 pct., der består af enlige uden hjemmeboende børn. Skanderborg Kommune har med 35 pct. den laveste andel.

Enlige uden hjemmeboende børn i procent af alle familier i samme kommune, 2024

Flyttemønstre

Igennem en årrække har alle fem kommunegrupper haft en nedgang i andelen af borgere, der bor i samme kommunegruppe som 35-årige, som da de fyldte 15 år. Den største andel af 35-årige, som bor i samme kommunegruppe som 20 år tidligere, findes stadig i land- og provinsbykommuner. 

Når vi har rundet 55 år, bor den største andel af borgere, som også boede i samme kommunegruppe som 35-årige, i landets hovedstads- og storbykommuner. Den laveste andel findes i oplandskommunerne. 

Den højeste andel af 75-årige, som bor i samme kommunegruppe, som da de var 55 år, finder vi ligeledes i hovedstads- og storbykommuner. Den laveste andel findes i oplandskommuner. Der er siden 2007 generelt sket et fald i andel personer på 75 år, som også boede i samme kommunegruppe som 55-årige, og faldet har været størst i storbykommunerne.

De unge søger mod byerne

Kigger vi på befolkningens alder fordelt på kommunegrupper, udgør unge i 20’erne en stor andel af befolkningen i hovedstads- og storbykommuner. Mange bor i byen for at tage en uddannelse, og tallene viser, at mange flytter fra byerne igen efter endt uddannelse.

Generelt er længden af de fuldførte uddannelser steget alle steder i landet, men forskellen mellem land og by er også steget. I fx landkommunerne er andelen med lange videregående uddannelser ikke steget i nær samme hastighed som i de større byer. Vi ser her også på andelen af børn i grundskolen og hvor mange, der vælger friskoler og efterskoler.

Færre elever i grundskolen i landkommuner

Der er blevet færre elever i grundskolen, og det er især landkommuner, der oplever færre børn på skolebænken. Hovedstadskommuner oplever derimod en fremgang i antallet af elever. 

Op mod hvert femte barn går på en fri grundskole

Flere og flere børn går på en fri grundskole. Her er andelen især vokset i landkommuner og oplandskommuner, som også er de kommunegrupper med færrest indbyggere.

Unge fra landkommuner vælger efterskolen til

Generelt har andelen af unge på efterskoler været stigende i alle kommunegrupper. Andelen af unge på efterskole, der har bopæl i hovedstadskommuner er steget de senetse år, men det er fortsat unge fra landkommuner, som oftest vælger et efterskoleophold.

Størst andel af erhvervsuddannede på landet

Andelen af borgere med en lang videregående uddannelse er størst i hovedstadskommunerne og mindst i landkommunerne. Omvendt er andelen med en erhvervsfaglig uddannelse som højest fuldførte uddannelse størst i landkommunerne og mindst i hovedstadskommunerne. Andelen, som har en mellemlang videregående uddannelse, er mere ligeligt fordelt på tværs af landet.

Større andel får en lang videregående uddannelse, færre får en erhvervsfaglig uddannelse 

Ser vi på udviklingen i andelen af befolkningen med en lang videregående uddannelse, er den steget de senere år, og stigningen har været størst i hovedstadskommunerne og mindst i landkommunerne.

Omvendt ser det ud for den andel af befolkningen, der har en erhvervsfaglig uddannelse som højest fuldførte uddannelse, idet den højeste andel findes i landkommunerne. Samlet set bliver andelen mindre, og den mindste andel finder vi i hovedstadskommunerne, hvor andelen også er faldet mest de senere år. Faldet i landkommunerne har været langt mindre.

I dette afsnit ser vi blandt andet på udviklingen i antallet af beskæftigede i den offentlige og private sektor i de fem kommunegrupper, hvor stor en del af de beskæftigede, der er over 60 år, og hvordan antallet af virksomheder er fordelt i de fem kommunegrupper.

Fremgang i beskæftigelsen

Samlet set har der været en markant fremgang i antallet af beskæftigede siden 2008. Fremgangen har været størst i hovedstadskommunerne, mens landkommunerne har oplevet en mindre nedgang.

Størst fremgang i andelen af beskæftigede i den private sektor i hovedstadskommunerne 

Andelen af beskæftigede i den private sektor er på landsplan steget siden 2008, og det er især hovedstadskommunerne, der har oplevet en fremgang.

Fald i andelen af beskæftigede i stat, regioner og kommuner

Andelen af beskæftigede i stat, regioner og kommuner er faldet siden 2008. Det er især hovedstads- og oplandskommuner, der har oplevet dette fald. 

Stigning i andelen af beskæftigede over 60 år

Når vi zoomer ind på de beskæftigede over 60 år, så er der sket en markant udvikling siden 2008. På landsplan er andelen af beskæftigede over 60 år steget fra 7,56 pct. til 12,08 pct. i 2022. Især blandt de beskæftigede i landkommunerne er der kommet en større andel over 60 år.

Færrest firmaer i storbykommunerne

I 2022 var der ca. 417.000 firmaer i Danmark. Hovedstadskommunerne er den kommunetype, der har flest firmaer, og storbykommunerne har færrest.

Ser vi på firmaer inden for industrien, er det også storbykommunerne, der har færrest, mens landkommunerne har flest firmaer inden for industrien.

Storbykommunerne har også færrest firmaer inden for handel, mens hovedstadskommunerne har flest.

Hvordan ser borgernes privatøkonomi ud i de forskellige kommunegrupper? Hvor mange har en offentlig overførsel som hovedindkomstkilde, og hvor mange er relativt fattige? Find tal for blandt andet formue, gæld, pension og boligpriser fordelt på kommunegrupper og kommuner her.

Vi får generelt flere penge mellem hænderne

Den gennemsnitlige disponible indkomst – dvs. det beløb en person eller familie har til at dække fx boligudgifter, forbrug eller opsparing, når skatter og renter er betalt, er generelt stigende. Den er højest i hovedstadskommuner og lavest i landkommuner.

Stigende formuer

Færre borgere har en negativ nettoformue

Ser vi på andelen af borgere med en negativ nettoformue – altså en nettogæld, er den generelt faldende. Den negative nettoformue er størst i storbyer og mindst i oplandskommuner. Bemærk, at der i landkommunerne bor mange ældre, som sjældent har negative formuer. Inden for aldersgrupperne er andelen med negativ formue oftest højest i landkommunerne.

Vores pensionsformuer stiger

Når vi skal på pension, har vi en større pensionsformue end tidligere. Medianen – den midterste observation i tallene - for borgernes pensionsformue viser, at flertallet har over en million kroner til den tredje alder i alle fem kommuneinddelinger, når vi ser på personer med mindre end fem år til pensionsalderen. Den faldende pensionsformue i 2022 hænger blandt andet sammen med, at et forhøjet renteniveau har bevirket kursfald på obligationer, som fylder meget i porteføljen hos mange pensionsselskaber.

Lavest andel har offentlige overførsler som hovedindkomstkilde i hovedstadskommuner

Der er generelt en lavere andel end tidligere af befolkningen mellem 16 år og pensionsalderen, som får offentlige overførsler som fx førtidspension, dagpenge, SU, kontanthjælp mv. og har dem som hovedindkomstkilde. Andelen er lavest i hovedstadskommuner og højest i landkommuner.

Andelen af personer i relativ fattigdom er næsten på niveau med 2015

Trods et mindre fald i antal personer i relativ fattigdom i 2022 er andelen af personer i kategorien fortsat næsten på niveau med 2015, hvor Danmarks Statistik begyndte at opgøre relativ fattigdom. I alle årene har andelen været størst i storbykommuner og mindst i oplandskommuner. Relativ fattigdom dækker over personer med relativ lav indkomst og formue, og den er eksklusiv studerende. 

Laveste kvadratmeterpriser i landkommunerne

Den gennemsnitlige kvadratmeterpris på enfamiliehuse og ejerlejligheder varierer meget i de forskellige kommunegrupper. Det er generelt borgere i hovedstadskommunerne, som betaler de højeste kvadratmeterpriser og modsat i landkommunerne. Den højeste andel af førstegangskøbere af enfamiliehuse er i storbykommuner, hvorimod den højeste andel af førstegangskøbere af ejerlejligheder findes i hovedstadskommunerne.

Borgere i hovedstadskommuner bor på færrest kvadratmetre

Det gennemsnitlige boligareal pr. person varierer meget fra kommunegruppe til kommunegruppe, og historisk set har borgere i landets hovedstadskommuner haft færrest kvadratmeter til rådighed.

Huslejeindekset er højest i hovedstadskommunerne

Huslejeindekset for boliger viser udviklingen i husleje på lejeboliger. Generelt har udviklingen i husleje været højere i hovedstadskommuner og lavere i landkommuner.

Hvor stor en andel bor til leje?

Næsten dobbelt så stor en andel bor til leje i hovedstadskommunerne sammenlignet med oplandskommunerne, hvor andelen er mindst.

Mest parcelhusbyggeri i provinskommuner

Der bliver opført flest kvadratmeter parcelhuse i provinskommuner, mens der bygges færrest parcelhuse i hovedstads- og storbykommuner.  

Hvor store forskelle er der på, hvor langt borgere har til indkøb og uddannelse? Det ser vi på i dette afsnit. Samtidig ser vi også på adgangen til offentlig transport og familiernes bilrådighed.

Afstand til indkøb

Der er flest indbyggere i hovedstadsområdet og de større byer, som har under 1 km til deres nærmeste dagligvarebutik. Flest på landet har mere end 4 km til indkøb af dagligvarer. 

Børn får længere og længere til skole

I forhold til 2008 er der færre børn i grundskolen, som har under 2 km til deres skole, og afstanden til skolen er blevet længere i alle kommunegrupper.

Unge i Hovedstaden har kortest vej til gymnasiet

De unge i landkommunerne har længst til klasseværelserne på gymnasierne, mens unge i hovedstadskommunerne har den korteste vej til uddannelse. Vender vi blikket mod de unges afstand til erhvervsfaglige uddannelser, har de unge i landkommunerne også her den længste afstand til skolebænken. I storbykommunerne har de unge den korteste afstand. I gennemsnit har de unge kortest vej til landets gymnasieuddannelser og længst til de erhvervsfaglige uddannelser i alle kommunegrupper.

På de videregående uddannelser har flest kortest vej til de mellemlange videregående uddannelser 

Ser vi på afstanden til videregående uddannelser, er det i hovedstads- og storbykommunerne, at de unge har kortest vej til deres uddannelsessted. På tværs af landet har flest kortest vej til de mellemlange videregående uddannelser. 

Adgang til offentlig transport og biler

Familier i provinskommuner har flest biler til rådighed, hvorimod der er flest familier i hovedstadsområdet, som ikke har en bil.

Opdeler vi andelen af befolkningen efter adgang til offentlig transport og efter hvor højt eller lavt serviceniveauet er, viser tallene, at andelen af befolkningen med et lavt eller intet serviceniveau er højst i oplands- og landkommuner. 
Serviceniveauet belyser i hvilken grad borgere har adgang til offentlig transport inden for en afstand af 500 meter fra deres bopæl. Graden af adgang til offentlig transport er identificeret på fem serviceniveauer. 

Er der forskel på, hvor længe vi lever, alt efter om vi bor på landet eller i Hovedstaden? Hvordan ser det ud med overvægt blandt børn? Vi ser i dette afsnit også på lægekapacitet, hjemmehjælp og underretninger på børn og unge.

Middellevetiden er lavest i landkommuner

Vi lever længere end tidligere, og kvinder har i gennemsnit flere leveår end mænd. Middellevetiden i Danmark i 2023 er 79,6 år for mænd og 83,4 år for kvinder. Middellevetiden er for begge køn lavest i landkommuner med hhv. 78,8 og 82,9 år og højest i hovedstadskommuner med hhv. 79,9 og 83,7 år.

Flest borgere pr. læge i de større byer

Der har historisk set været flest borgere pr. lægekapacitet i hovedstadskommunerne og færrest i landkommunerne, men det billede er vendt de senere år, hvor forskellene blandt kommunegrupperne er blevet mindre.

Note: En lægekapacitet er en administrativ enhed, som anvendes til at regulere udbuddet af almen medicinske ydelser under sygesikringen. Ifølge overenskomsten om almen praksis skal en kapacitet i udgangspunktet kunne varetage ca. 1.600 tilmeldte gruppe 1-sikrede personer.

Mere end hvert femte ung ml. 14-15 år i landkommuner er overvægtig

I landkommunerne er mere en hvert femte ung ml. 14-15 år overvægtig. Udviklingen viser, at der bliver flere overvægtige blandt de 14-15-årige i alle kommunegrupperne. Hovedstadskommunerne er der, hvor andelen af børn og unge med overvægt er lavest.

Størst andel visiteret til hjemmehjælp i eget hjem i hovedstads- og storbykommuner

Der er i kommunetyperne ikke store forskelle på, hvor mange pct. af befolkningen på 67 år og derover, som visiteres til hjemmehjælp i eget hjem af kommunerne. En lidt større andel af borgerne i hovedstads- og storbykommuner visiteres til hjemmehjælp i eget hjem sammenlignet med de andre kommunetyper. 

Flere underretninger på børn og unge i landkommuner

Kommunerne modtager en stigende andel underretninger vedrørende børn og unge, og andelen af børn og unge i kommunerne, som har modtaget mindst én underretning, er størst i landkommunerne.

Flest unge uden for beskæftigelse og uddannelse på landet

Der er flest unge i aldersgruppen 16-24 år, som står uden for arbejdsmarkedet, og som ikke er i gang med en uddannelse i land-, oplands- og provinsbykommuner. Omvendt findes der færrest i storbykommunerne.

Valgdeltagelse, partitilslutning og frivilligt arbejde - hvordan er det lokale engagement på landet og i byerne? Nogle partier er udpræget storbyfænomener, mens andre finder størst tilslutning i provinsen og på landet. Det ser vi nærmere på i dette afsnit.

Det politiske danmarkskort efter seneste folketingsvalg

I kortet nedenfor kan du vælge de forskellige partier, og se hvordan de gyldige stemmer fra seneste folketingsvalg fordeler sig i Danmark. 

Det politiske danmarkskort efter seneste kommunalvalg

I kortet nedenfor kan du vælge de forskellige partier, og se hvordan de gyldige stemmer fra seneste kommunalvalg fordeler sig i Danmark. 

Valgdeltagelse 

Når vi ser på valgdeltagelsen til folketingsvalg, er der ikke den store forskel at spore mellem land og by. Dog var der ved valget i 2019 en væsentlig større forskel end ellers, hvor valgdeltagelsen i landkommunerne lå næsten 3 procentpoint under de øvrige kommunetyper.

Vælgerne i landkommunerne har i højere grad end andre steder i landet tendens til at stemme personligt. Ved folketingsvalget i 2022 afgav 54,12 pct. i landkommunerne en personlig stemme mod 40,81 pct. i hovedstadskommunerne, hvor andelen var lavest.

Når det gælder kommunalvalg, ser det anderledes ud. Her er valgdeltagelsen højest i land- og oplandskommunerne. Ved det seneste kommunalvalg i 2021 var valgdeltagelsen lavest i hovedstadskommunerne med 64,24 pct. og højest i oplandskommunerne med 70,13 pct.

Der er generelt flere, der stemmer personligt til kommunalvalg end til folketingsvalg. Til kommunalvalg er det i landkommunerne, at den største andel af vælgerne sætter kryds ved en person og ikke et parti. I landkommunerne er det 83,59 pct. mod 66,54 pct. i hovedstadskommunerne.

Størst andel af frivillige i landkommunerne

Engagementet i frivilligt arbejde er en måde at måle det lokale engagement på. Det er i gennemsnit ca. hver tredje voksne i Danmark, der laver frivilligt arbejde.

Der er en større andel i landkommuner end i de øvrige kommunegrupper, der engagerer sig i frivilligt arbejde. Den mindste andel findes i hovedstadskommuner.

Størstedelen af de frivillige engagerer sig inden for idrætsområdet. Du kan finde mere information om, hvor danskerne udfører frivilligt arbejde i statistikbanken.  

Når vi ser på, hvor meget energi vi forbruger, er der tydelige forskelle mellem land og by, og det samme gælder, når vi ser på, hvor meget husholdningsaffald, vi producerer.

Energiforbrug og energiproduktion

Energiforbruget i husholdningerne til opvarmning, apparater mv. pr. indbygger er højest i land- og oplandskommunerne og lavest i hovedstads- og storbykommunerne. Det hænger bl.a. sammen med antallet af boligkvadratmeter pr. indbygger og boligernes alder.

Energiforbruget til husholdningernes køretøjer pr. indbygger er også højest i land- og oplandskommuner. Forskellene hænger bl.a. sammen med, hvor mange der har bil samt forskelle i kørselsmønstre.

Når det gælder produktion af primær energi, er det landkommunerne, som bidrager med den største produktion pr. indbygger, mens hovedstads- og storbykommunerne producerer mindst energi pr. indbygger. Primær energi produceret i kommunerne omfatter vindkraft (op til 20 km fra kysten), solkraft, biomasse og anden vedvarende energi samt affald til forbrænding. Indvinding af råolie og naturgas i Nordsøen og produktion i havvindmølleparker med mere end 20 km afstand fra kysten fordeles ikke til kommuner, men udgør en vigtig del af den samlede danske produktion af primær energi.

Husholdningernes direkte udledninger af drivhusgasser fra opvarmning mv.

Ser vi på den direkte udledning af drivhusgasser fra husholdningernes energiforbrug til opvarmning mv., ligger oplands- og landkommunerne højere pr. indbygger sammenlignet med storby- og hovedstadskommunerne. Direkte udledninger fra opvarmning mv. kommer fra husholdningernes naturgasfyr, oliefyr, brændeovne, træpillefyr og lign., mens opvarmning med fjernvarme eller el (samt elforbruget generelt) ikke giver nogen direkte udledning fra husholdningerne. Forskellen mellem hovedstads- og storbykommunerne kan primært forklares med den højere andel af fjernvarme og den tilsvarende lavere andel af naturgas i storbykommunerne. Forskellene mellem kommunegrupperne er størst, når vi regner CO2 fra afbrænding af biomasse (især brænde og træpiller) med. Her er udledningerne pr. indbygger højest i oplands- og landkommunerne og lavest i storbykommunerne.

Affald og genanvendelse

Indbyggere i landkommuner producerer i gennemsnit mest husholdningsaffald pr. indbygger om året, og indbyggere i hovedstads- og storbykommunerne producerer mindst. Husholdningsaffald omfatter alle typer affald fra husholdninger, inkl. haveaffald og storskrald. Affald fra byggeaktiviteter er ikke omfattet.

Husholdningerne i provinskommunerne sorterer mest af deres affald til genanvendelse i 2020, mens der i hovedstadskommunerne indsamles mindst husholdningsaffald til genanvendelse. Udviklingen i sortering af husholdningsaffald skal ses i sammenhæng med udrulningen af forskellige ordninger og beholdere til sortering af affald.

Med udgangspunkt i tilgængelighed til arbejdspladser og antallet af indbyggere i den største by i kommunen, er Danmarks kommuner grupperet i fem grupper. Tilgængeligheden udtrykker hvor mange jobs, der kan nås fra en given kommune. Antallet af jobs vægtes negativt med afstanden.

• Hovedstadskommuner
  Kommuner med en jobtilgængelighed på mindst 200.000 karakteriseres som hovedstadskommuner.
• Storbykommuner
  Kommuner med mindst 100.000 indbyggere i den største by karakteriseres som storbykommuner. 
• Provinsbykommuner
  Kommuner, der ikke kan karakteriseres som en hovedstadskommune eller storbykommune, og som har mindst 30.000 indbyggere i den største by, karakteriseres som provinsbykommuner.
• Oplandskommuner
  En oplandskommune karakteriseres som en kommune, hvor der er under 30.000 indbyggere i den største by, og hvor tilgængeligheden til arbejdspladser er mindst 40.000.
• Landkommuner
  En landkommune karakteriseres som en kommune, hvor der er under 30.000 indbyggere i den største by, og hvor tilgængeligheden til arbejdspladser er under 40.000.

Udgangspunktet er kommuneopdelingen, som den ser ud efter kommunalreformen i 2007.
Opdelingen kan anvendes til analyser af geografiske forskelle i Danmark. Læs mere om metoden bag inddelingen (pdf).

Om projektet 

Land og by-temaet er blevet til i samarbejde med Dronning Marys Center ved Københavns Universitet og støttet af Realdania.

En ekspertgruppe bestående af videnspersoner fra myndigheder, forskningsverdenen og civilsamfund har kvalificeret arbejdet og været med til at udvælge indikatorer, som kan belyse en række centrale samfundsmæssige udviklinger mellem land og by.