Indledning |
Top Next |
Beregningen af finanseffekter er en vigtig del af modelanvendelsen. Finanseffekten beskriver virkningen af en ændring i et økonomisk-politisk instrument. Der er især to aspekter, som er vigtige. Det er virkningen på de økonomiske aktiviteter og på de offentlige finanser. I nedenstående præsenteres ændringer i 21 forskellige instrumentvariabler. Den umiddelbare effekt er altid den samme, nemlig en nettoudgift på 0.1 pct. af bnp. I det aktuelle grundforløb svarer det til 2.33 mia. kr. i 2021 (årets priser). Men effekten på de offentlige finanser afhænger af tilbageløb og dynamiske effekter. Der er især tilbageløb i offentlige indtægter, som afgifter og skatter. Tilbageløbseffekten afhænger i høj grad af aktivitetseffekten.
I tabel 1.1 vises aktivitetseffekten i det første år, hvor bnp er målet for aktiviteten. Virkningerne spænder bredt. De mindste effekter er 0.01 pct. på bnp, som er væsentligt mindre end den umiddelbare udgift. Her finder vi bl.a. ændringer i selskabsskat og pensionsafkastskat. I den anden del af spektret er der effekter, som matcher den umiddelbare udgift på 0.1 pct. af bnp. Her finder vi ændringer som påvirker aktiviteten i den offentlige sektor. En nedsættelse af vægtafgift eller registreringsafgift har også kraftig aktivitetseffekt.
Tabel 1.1 viser vækstegenskaberne for de 10 seneste modelversioner, hvor den procentvise effekt på bnp repræsenterer aktivitetseffekten. Aktivitetseffekterne er kraftige i modelversionen oktober 2020. I sammenligning med forgængeren fra juni 2019 er aktivitetseffekten i gennemsnit ca. 10 pct. kraftigere. Aktivitetseffekterne er generelt høje i modelversionen oktober 2020. Det hænger sammen med en ændring i boligmodellen, som øger konjunkturfølsomheden af boliginvesteringerne.
I et 10 årigt perspektiv er de kortsigtede aktivitetseffekter ikke meget forskellige. Men i nogle af de tidligere modelversioner er effekterne mindre eller større. Den hænger tit sammen med, at modellens sammenhænge løbende revideres og tilpasses. Men det kan også skyldes, at datagrundlaget ændres i perioden. Finanseffekterne fra modelversionerne Juli 2013 til Oktober 2020 dækker en periode fra 2013 til 2020, hvor den danske økonomi har været gennem en dyb krise. Udover at de økonomiske konjunkturer ændres, så er der metodemæssige revisioner af nationalregnskabet undervejs i perioden. Data- og metoderevisioner har sammen med ændrede strukturer og konjunkturer også indflydelse på finanseffekterne, som de er beregnet i tabel 1.1.
I nedenstående analyseres de kortsigtede vækstegenskaber for modelversionen Adam oktober 2020 (Okt20). Egenskaberne belyses ved at sammenligne med modelversionen Adam juni 2019 (Jun19), og de følgende afsnit beskriver de egenskabsændringer, som ændringerne i model og data giver anledning til.
Tabel 1.2 viser effekten på offentlige finanser. Generelt er tilbageløbseffekten positiv. Den umiddelbare udgift er som nævnt 2.33 mia. kr., og tabellen viser generelt mindre nettoeffekter på de offentlige finanser i det første år i scenarierne. Det er et resultat af tilbageløbseffekter fra efterspørgsels- og udbudsadfærd. Høje aktivitetseffekter vil typisk øge tilbageløbseffekterne. Det gælder også Okt20, hvor nettoeffekten på de offentlige finanser er mindre end forgængeren, når finanspolitikken bruges til at udvide aktiviteten på kort sigt. På kort sigt er pristilpasningerne små, og den øgede efterspørgsel udløser på kort sigt en mængdeeffekt. På længere sigt vil priseffekterne blive større og mængdeeffekterne mindre. Fx. er der fuld crowding out på arbejdsmarkedet på langt sigt. Bemærk at der ikke er medregnet dynamiske effekter på arbejdsudbud.
Registreringsafgift og vægtafgift skiller sig ud. Her er den samlede offentlige nettoudgift lille efter tilbageløb. Det hænger sammen med, at nedsættelsen af afgiften giver en stor forøgelse af bilsalget. Kombinationen af mindre afgiftssats og større bilkøb er ikke fuldt selvfinansierende, men der er et kraftigt tilbageløb for netop bilafgifter. For de øvrige instrumenter er spredningen knap så stor. Nettoudgiften ligger i intervallet 1-2.3 mia. kr.
Bilag 1 viser effekter svarende til tabel 1.1 og tabel 1.2 på løn og beskæftigelse. I nedenstående er der fokus på finanseffekterne i modelversionen oktober 2020. Bilag 1 henviser til modelgruppepapirer, der beskriver finanseffekter i andre modelversioner.
|