Plastikforbrug i Danmark

Forbruget af plastik siden 2010

Plastikforbruget i Danmark er steget siden 2010. I 2010 udgjorde forbruget 118 kg pr. indbygger, mens det i 2024 lå på 161 kg pr. indbygger, se figur 1. Her er medregnet al plastik, både plastik i rene plastikprodukter og plastik i sammensatte produkter, som ud over plastik indeholder andre materialer.

Siden 2017 har plastikforbruget ligget på et nogenlunde stabilt niveau. Det høje plastikforbrug i 2021 kan ses i sammenhæng med genåbning af økonomien efter nedlukningen i 2020 i forbindelse med COVID-19. Niveauet i 2020 under COVID-19 blev i nogen grad holdt oppe af ekstraordinært forbrug af plastik i sundhedssektoren til fx beskyttelsesudstyr.

Plastikforbruget på 161 kg pr. indbygger er opgjort som nettoforbruget (import-eksport), som er en retvisende indikator for det danske plastikforbrug, jf. boks 1.

Denne opgørelse af det danske nettoplastikforbrug kan sammenlignes med det europæiske gennemsnit (EU samt Norge, Schweiz og Storbritannien), som ifølge en opgørelse fra Plastics Europe, der er den europæiske plastindustris brancheorganisation, var 107 kg pr. indbygger i 2020.^{[note 1]}

At det danske plastikforbrug ligger højt i europæisk og international sammenhæng, understøttes også af beregninger fra Syddansk Universitet.^{[note 2]} Det kan dog bemærkes, at det danske plastikforbrug ligger lavere end det norske. Norge brugte 234 kg plastik pr. indbygger i 2021 ifølge Statistisk Sentralbyrå.^{[note 3]} Ved sammenligningen skal man være opmærksom på, at der er benyttet forskellige metoder, datakilder og afgrænsninger i de forskellige opgørelser. Særligt kan plastindustriens opgørelse adskille sig fra de nationale statistikbureauers.

Plastikstrømme i Danmark

Danmarks Statistik udarbejder med mellemrum et detaljeret materialestrømsregnskab for Danmark. Det seneste er for året 2020. På basis af materialestrømsregnskabet kan det opgøres, hvordan plastikken i dette år anvendes af virksomheder og husholdninger, og hvilke produkter og affaldsmængder der er resultatet af den danske forarbejdning og forbrug af plastikken. Derved fås et mere detaljeret billede af, hvordan plastikken strømmer gennem den danske økonomi end det, som nettoforbrugsopgørelsen ovenfor viser.

Materialestrømsregnskabet for Danmark er baseret på detaljerede data fra forskellige statistikker, men der indgår også en lang række skøn og modelberegninger ved opgørelsen, jf. bilag 1. Som følge heraf er usikkerheden på mange af tallene stor, og tallene skal derfor fortolkes som størrelsesordener og ikke som præcise opgørelser af plastikmængderne.

Som det fremgår af figur 2 kommer den altdominerende del af plastikken ind i dansk økonomi som import (venstre side) og bevæger sig mod højre gennem økonomien og forlader den igen (længst til højre) som eksport og som plastikaffald, der forbrændes og derved bliver til luftemissioner mv.

En betydelig del af plastikprodukterne har en levetid på mere end ét år og bliver derfor akkumuleret i husholdninger og erhverv. Akkumulationen er i figuren vist som en nettoakkumulation, dvs. som akkumulationen af nye produkter fratrukket den del af tidligere års akkumulation, som bliver til affald i året. Derfor indeholder mængden af affald, der forbrændes eller går til genanvendelse, også en del kasseret plastik fra tidligere års akkumulation.

En mindre mængde affald genanvendes, og føres derved tilbage som input i økonomien. Det er illustreret ved den cirkulære strøm i nederste del af figuren. Da der i Danmark ikke er nogen egentlig petrokemisk produktion af rå plastik, er der i venstre side af figuren ikke medtaget input af råolie og naturgas, men kun en mindre mængde råstoffer i form af kemikalier, som benyttes i videreforarbejdningen af rå plastikgranulat til andre typer rå plastik eller egentlige plastikprodukter (se boks 2).

Det samlede input af plastik og råstoffer i dansk økonomi vejede 2,5 mio. tons i 2020. Langt størstedelen af dette plastikinput kom fra udlandet via import (94 pct.). Herudover blev der anvendt råstoffer i form af kemikalier mv. (3 pct.), og der blev genanvendt en lignende mængde plastikaffald (3 pct.), som derved bidrog til at mindske behovet for at importere plastik. En lille del af det importerede plastik var indeholdt i importeret affald, som blev behandlet i Danmark.

Af det samlede plastikinput blev 1,4 mio. tons svarende til mere end halvdelen (54 pct.) eksporteret til udlandet, mens 1,1 mio. tons (46 pct.) blev i Danmark. Inden plastikken blev anvendt i Danmark eller eksporteret, blev en stor del af plastikinputtet videreforarbejdet til andre plastprodukter, fx plastikemballage. Den danske endelige anvendelse af plastik og de eksporterede plastikprodukter bestod derfor ikke nødvendigvis af de samme produkter, som blev importeret.

Eksporten af plastik til udlandet bestod primært af produkter, men der var også eksport af affald. Det skyldes, at en del plastikaffald blev sendt til udlandet med henblik på oparbejdning til genanvendelse. Dette affald udgjorde 7 pct. af den samlede mængde eksporteret plastik.

Dagrenovationslignende affald, forbrændingsegnet affald og andre blandede affaldsfraktioner blev hovedsageligt anvendt til produktion af energi på forbrændingsanlæg. Med en del usikkerhed er plastikindholdet i dette affald beregnet til 477.000 tons, svarende til 42 pct. af det indenlandske plastikforbrug i 2020.

En mindre del af plastikaffaldet, 72.000 tons, blev genanvendt i 2020 eller nyttiggjort på anden måde undtagen til energiproduktion. Denne mængde omfatter plastikaffald indsamlet via kommunale sorterings- og indsamlingsordninger, men indeholder også nogle affaldsprodukter af plastik, som blev handlet mellem virksomheder.

Plastik, som hverken blev eksporteret eller affaldsbehandlet ved forbrænding i 2020, var knyttet til anskaffelsen af varige produkter, som blev akkumuleret i den danske økonomi. I 2020 udgjorde plastik til akkumulation (netto) 589.000 tons, hvilket svarer til mere end halvdelen af den indenlandske plastikanvendelse i 2020. Akkumulationen omfattede eksempelvis plastik i biler, møbler, køleskabe og husholdningsmaskiner samt plastik i virksomhedernes udstyr og inventar. Ikke mindst indholdet af plastik i byggematerialer bidrog til, at der blev akkumuleret plastik i virksomheder og husholdninger. Man skal være opmærksom på, at tallet for akkumulationen er beregnet ud fra en del antagelser, og at det er behæftet med stor usikkerhed.

Plastikprodukter og materialestrømme i Danmark

Plastik indgår i tre overordnede typer plastikprodukter: rå plastik, forarbejdede plastikprodukter bestående udelukkende af plastik samt plastik i sammensatte produkter, som fx biler og husholdningsmaskiner, der også indeholder andre materialetyper, se boks 2.

Figur 3 viser de overordnede plastikstrømme opdelt på de tre overordnede typer af produkter i 2020. 32 pct. af de importerede plastikprodukter var rå plastik, som blev importeret med henblik på forarbejdning til andre plastikprodukter eller for at indgå i produktionen af sammensatte produkter. Den største andel, 44 pct., af importen var forarbejdede plastikprodukter, mens plastik i sammensatte produkter er beregnet til at udgøre 24 pct. af den samlede plastikimport.

Eksporten bestod hovedsageligt af forarbejdede plastikprodukter (56 pct.), men også af en hel del plastik i sammensatte produkter (36 pct.). Eksporten af rå plastik udgjorde 9 pct. af den eksporterede plastik. Den lavere andel rå plastik i eksporten end i importen skyldtes, at plastikken blev videreforarbejdet i Danmark, inden den er blevet eksporteret.

Den anden søjle i figur 3 viser resultatet af videreforarbejdningen i Danmark. Sammenlagt vejede plastikindholdet i danske virksomheders produktion 1,3 mio. tons. To tredjedele heraf var forarbejdede plastikprodukter, mens plastikindholdet i sammensatte produkter er beregnet til at udgøre ca. 26 pct. Ved videreforarbejdning af importeret rå plastik blev der produceret andre typer rå plastik, som udgjorde 8 pct. af den samlede danske plastikproduktion.

Ved opgørelsen af produktionen vist i figur 3 indgår de samme plastikmængder i mange tilfælde i flere produkter. Fx indgår plastikindustriens produktion af såvel rå plastik som produkter baseret herpå, fx plastemballage og plastikplader.

Den indenlandske anvendelse af plastik (se tredje søjle i figur 3), som udgjorde i alt 2,3 mio. tons, bestod af husholdningernes og virksomhedernes køb af plastikprodukter. En tredjedel (31 pct.) af den indenlandske anvendelse af plastik var rå plastik. Halvdelen (50 pct.) var forarbejdede plastikprodukter, mens knap en femtedel (19 pct.) var plastik i sammensatte produkter.

For både virksomheder og husholdninger havde nogle af de anskaffede plastikprodukter en levetid på mere end et år, og de blev således en del af den akkumulation af plastik, som er illustreret i figur 2. I afsnittet 'Hvem bruger plastikken i Danmark?' vises mere præcist, hvilke produkter der blev anvendt af virksomheder og husholdninger.

For virksomhedernes anvendelse af plastikprodukter er der også tale om, at de samme plastikmængder i mange tilfælde indgår i flere produktionsled, og at anvendelsen i hvert led er medtaget i opgørelsen, jf. eksemplet med rå plastik, der videreforarbejdes til plastikemballage.

Hvilke plastikprodukter produceres i Danmark?

Plastikken i den danske produktion vejede som nævnt i alt 1,3 mio. tons i 2020. Øverste halvdel af figur 4 viser, hvilke rene plastikprodukter der blev produceret, mens nederste halvdel viser, hvor meget plastik der var i forskellige sammensatte produkter.

Plastikemballage dominerer de danske virksomheders plastikstrømme. I forhold til en vurdering af, hvor meget plastikemballage der ender som affald, er det den fyldte emballage, som først og fremmest er af betydning. I 2020 leverede danske virksomheder 236.000 tons fyldt plastikemballage til deres danske og udenlandske kunder sammen med de produkter, de solgte. I de fleste tilfælde var emballagen ikke produceret af virksomhederne selv, men indkøbt fra danske eller udenlandske emballageproducenter. Fyldt emballage leveret fra danske virksomheder kategoriseres i denne opgørelse som dansk produktion, uanset om emballagen oprindeligt er dansk produceret eller importeret, da emballagen har indgået i danske virksomheders produktionsprocesser og er blevet leveret fra danske virksomheder.

Til sammenligning fremgår det af figur 4, at den danske produktion af tom emballage udgjorde 175.000 tons og dermed noget mindre end produktionen af den fyldte emballage. Bemærk, at det ikke er de samme virksomheder, som leverede den tomme og den fyldte emballage, og at der er dobbeltregning her, da den del af den producerede tomme emballage, som ikke blev eksporteret, indgår i opgørelsen af de danske leverancer af fyldt emballage.

Efter emballage var plastplader mv. med 123.000 tons den største produktgruppe blandt de rene plastikprodukter. En betydelig del heraf blev forarbejdet yderligere i blandt andet plast- og gummiindustrien og indgik derved ved produktionen af andre plastikprodukter, fx emballage. Slanger, rør og fittings var med en dansk produktion på 112.000 tons også blandt de plastikprodukttyper, der fyldte mest. Beklædningsgenstande og tekstil mv. af plastik bidrog med 70.000 tons.

Blandt de sammensatte produkter var kemiske produkter den kategori, der indeholdt mest plastik i 2020, nemlig 113.000 tons. Disse produkter omfatter plastikmaling samt forskellige syntetiske fibre. Sidstnævnte er egentlig rene plastikprodukter, men medtages i opgørelsen i gruppen af kemiske produkter og dermed som sammensatte produkter. Gruppen papir og papirvarer indeholdt omkring 42.000 tons plastik. Det omfatter fx laminerede papirprodukter, men i høj grad også plastik i bleer og hygiejnebind, som i opgørelsen er kategoriseret som papirvarer. Også produkter som tekstiler, elektrisk udstyr og maskiner mv. indeholdt så meget plastik, at disse grupper ligger i toppen af opgørelsen.

Produktionen af rå plastik var samlet 104.000 tons i 2020. Denne produktion er ikke vist i figuren.

Hvem bruger plastikken i Danmark?

Virksomhederne brugte tilsammen 1,9 mio. tons plastik. En stor del af forbruget kan henføres til plast- og gummiindustrien. Her anvendtes 496.000 tons, hvoraf tre fjerdedele var rå plastik, se figur 5.

De 187.000 tons plastik, der var indeholdt i engros- og detailhandelens forbrug af produkter, bestod næsten udelukkende af forarbejdede plastikprodukter, hvoraf størstedelen var emballage. Det samme gjorde sig gældende for føde- og drikkevareindustrien, der havde et forbrug på i alt 108.000 tons plastikemballage og andre plastikprodukter. I industrien for fremstilling af maling og sæbe blev der anvendt 129.000 tons plastik, især rå plastik til produktion af syntetiske fibre og plastikmaling mv.

Plastikforbruget fordeler sig i øvrigt på en lang række brancher, som i figur 5 er samlet i kategorierne anden fremstillingsindustri og øvrige brancher. Anden fremstillingsindustri er bl.a. betonindustri, papirindustri, medicinalindustri, samt maskin- og metalindustri. Tilsammen havde disse brancher et plastikforbrug på 397.000 tons. Øvrige brancher, som omfatter bl.a. bygge- og anlægsvirksomhed, servicevirksomheder og offentlig administration, brugte i alt 452.000 tons plastik.

Der er naturligt nok en del forskel på, hvilke typer plastik de forskellige brancher anvendte. For de fleste af de brancher i fremstillingsindustrien, som er fremhævet i figur 5, udgjorde anvendelsen af rå plastik mere end halvdelen af den samlede plastikanvendelse. Føde- og drikkevareindustri er undtagelsen, idet anvendelsen her bestod af forarbejdede produkter, især emballageprodukter. For de øvrige brancher var det mest forarbejdede plastikprodukter, der blev anskaffet. De anvendte kun meget lidt rå plastik, da det hovedsageligt var i fremstillingsindustrien, at den rå plastik blev videreforarbejdet.

Husholdningernes forbrug af plastik udgjorde i alt 364.000 tons svarende til 16 pct. af virksomhedernes og husholdningernes samlede anvendelse af plastik. Forbruget fordelte sig med lidt mere end halvdelen på forarbejdede plastikprodukter og lidt mindre end halvdelen på plastik i sammensatte produkter.

Fyldt emballage er den enkeltstående type plastik, som husholdninger bruger mest af, se figur 6. I 2020 modtog husholdningerne tilsammen 147.000 tons plastikemballage, hvilket svarer til 40 pct. af deres samlede plastikforbrug. Husholdningernes anskaffelse af motorkøretøjer bidrog med 40.000 tons plastik til forbruget (11 pct.), mens indkøbte beklædningsgenstande indeholdt 36.000 tons plastik (10 pct.).

Plastikaffald

Plastikaffald opdeles i det følgende i to kategorier: sorteret plastikaffald og plastik i andre affaldsfraktioner som fx dagrenovation og forbrændingsegnet affald. En del af det sorterede plastikaffald genanvendes og bliver til nye plastikprodukter. Størstedelen af plastikaffaldet bliver imidlertid brændt og bidrager på den måde både til den danske energiproduktion og til udledning af CO₂ og andre typer luftemissioner. Noget plastik ender i naturen, fordi det aldrig har fundet vej til vores affaldssystem, eller på den ene eller anden måde er røget ud af det igen. Det har ikke været muligt at opgøre plastik i naturen i forbindelse med denne analyse.

Den samlede mængde plastikaffald fra danske husholdninger og virksomheder kan opgøres til 604.000 tons i 2020, jf. figur 7. Heraf var 132.000 tons separat udsorteret, mens 472.000 anslås at være indeholdt i blandede affaldsfraktioner, som fx dagrenovation/restaffald, forbrændingsegnet affald og blandet bygge- og anlægsaffald. Det sorterede plastikaffald udgjorde dermed 22 pct. af den samlede mængde plastik, som befandt sig i det affald, der blev indsamlet i Danmark i 2020.

Der blev også importeret plastikholdigt affald fra udlandet. Plastikmængden heri er opgjort til 72.000 tons. 44 pct. var sorteret plastikaffald, mens resten var affald til forbrændingsanlæg. Tilgangen af danskproduceret og importeret plastikaffald, som tilsammen udgjorde 676.000 tons, illustreres af de to søjler til venstre i figur 7.

85 pct. af det plastikholdige affald, svarende til 577.000 tons, blev behandlet i Danmark, mens 99.000 tons (15 pct.) eksporteredes til udlandet, jf. de to søjler til højre i figuren. Hovedparten af eksporten bestod af sorteret plastik, som blev sendt til udlandet med henblik på oparbejdning til genanvendelse.

I 2020 kom 76.000 tons af det sorterede plastikaffald fra husholdningerne, jf. figur 8. Derudover kan det fremhæves, at 14.000 tons og 11.000 tons af det sorterede plastikaffald kom fra hhv. plast- og gummiindustri samt engros- og detailhandel.

Til belysning af udviklingen over tid i mængden af sorteret plastikaffald kan opgørelsen af plastikstrømmene for 2020 suppleres med data fra Affaldsregnskabet, jf. figur 9. Denne opgørelse medtager ikke affaldsprodukter, der handles mellem virksomheder, jf. boks 3, men er et godt grundlag for belysning af udviklingen.

I starten af 2010'erne stod husholdningerne for omkring en tredjedel af det sorterede plastikaffald, men andelen har været jævnt stigende, og siden 2017 har husholdningerne sorteret mere plastikaffald end erhvervene. Husholdningernes andel var i 2023 oppe på 58 pct., mens erhvervene afleverede de resterende 42 pct. af den samlede mængde sorteret plastikaffald på 163 mio. tons.

I den sidste del af perioden har kommunerne ved lov været forpligtigede til at indsamle sorteret plastikaffald fra husholdningerne. Sammen med en stigende indsamling fra erhvervene har der derfor været en forholdsvis kraftig vækst i det sorterede plastikaffald, så den samlede mængde i 2023 var mere end dobbelt så stor som i 2011.

De 472.000 tons plastik, som ikke blev indsamlet som sorteret plastik, men indgik i øvrige affaldsfraktioner, fordelte sig nogenlunde ligeligt på husholdninger og erhverv. Husholdningerne skilte sig i overvejende grad af med plastikaffaldet i forbindelse med dagrenovation, mens virksomhederne i højere grad afleverede plastikaffaldet som forbrændingsegnet affald, jf. figur 10. Sidstnævnte kategori dækker over mange forskellige brændbare affaldsmaterialer, hvoraf en del indeholder plastik.

Der var mere beskedne mængder plastik i bygge- og anlægsaffald, elektronikaffald og øvrigt blandet affald. Selvom plastikindholdet i disse affaldsfraktioner ikke var så stort som indholdet i dagrenovationsaffald og det forbrændingsegnede affald, udgjorde det tilsammen 114.000 tons i 2020, hvilket svarer til knap en tredjedel af plastikmængden i de to øvrige affaldsfraktioner tilsammen.

Hensigten med sorteringsordningerne er at sikre, at affaldet så vidt muligt bliver genanvendt. I praksis gælder dette dog kun for en del af det sorterede plastikaffald, der bliver behandlet i Danmark.

Med udgangspunkt i opgørelsen af plastikindholdet i det affald, der blev indsamlet i Danmark, og under hensyntagen til affaldsimport og -eksport kan det skønnes, at mængden af plastik i affald til dansk genanvendelse og anden nyttiggørelse undtagen forbrænding med energiproduktion udgjorde 141.000 tons, mens plastikmængden i affald til forbrænding vejede 418.000 tons i 2020. Dertil kommer en mindre mængde affald til deponi. Tallene er her opgjort efter, hvordan affaldet blev kategoriseret ved indsamling og registrering. Fordelingen er vist i venstre side af figur 11.

Selvom der under genanvendelse i figur 11 også optræder plastik i kategorien andre affaldsfraktioner, betyder det ikke, at dette affald, fx elektronikaffald, nødvendigvis er indsamlet med henblik på genanvendelse af plastikken, men i stedet af hensyn til genanvendelse af nogle af de andre materialetyper, der er indeholdt i affaldet. For denne del af plastikken kan det antages, at noget af plastikken nok genanvendes eller nyttiggøres på anden vis, men at hovedparten i stedet går til forbrænding sammen med den del af det sorterede plastik, som ikke genanvendes eller nyttiggøres på anden vis.

Opgøres plastikken i affaldet i stedet efter, hvordan det faktisk blev behandlet, kan vi anslå, at den faktiske genanvendelse og anden nyttiggørelse undtagen forbrænding med energiproduktion lå på 72.000 tons svarende til lidt over halvdelen af mængden som opgjort ved indsamling og registrering. De dele af affaldet, der alligevel ikke kan genanvendes mv., fx pga. for dårlig kvalitet, må antages i overvejende grad at gå til forbrænding og kun en mindre mængde til deponi. Plastikindholdet i affald, der faktisk går til forbrænding, er herefter opgjort til 477.000 tons. Bemærk, at tallene for genanvendelse mv. omfatter det affald, der behandles og anvendes i Danmark, og at der herudover sendes affald til genanvendelse i udlandet.

De nævnte plastikmængder er opgjort med betydelig usikkerhed, og opgørelsen af affaldet efter de forskellige kategoriseringer er baseret på en sammenstilling af forskellige kilder og forskellige antagelser. Det betyder blandt andet også, at der er en forskel på 10.000 tons mellem de samlede mængder affald opgjort efter registrering ved indsamling og opgjort efter faktisk behandling.

Appendix

Notes

---