Befolkningens udvikling 2021
Publikationen ”Befolkningens udvikling” er en fortsættelse af de årlige publikationer om befolkningsudviklingen i Danmark, som startede med publikationen ”Befolkningen bevægelser” for årene 1931-1933.
Disse publikationer udgør samlet set et historisk bibliotek over de demografiske bevægelser, som har haft betydning for den overordnede befolkningsudvikling i Danmark, herunder fødsler og dødsfald, vielser og opløste ægteskaber, flytninger inden for Danmarks grænser samt ind- og udvandring.
Pr. 1. januar 2022 bestod Danmarks befolkning af 5.873.420 personer, hvilket er 33.375 personer flere end ét år tidligere. Det svarer til en vækst på 5,7 promille. Netto-indvandringen udgjorde 79 pct. af befolkningstilvæksten, mens resten skyldtes den naturlige befolkningstilvækst, dvs. antal fødte minus døde.
57.152 personer døde i 2021, hvilket var 4,6 pct. flere end i 2020, mens der var 63.473 levendefødte, en stigning på 4,2 pct. i forhold til antallet af nyfødte i 2020. Det gav et positivt fødselsoverskud på 6.321 personer. Nettoindvandringen udgjorde 26.475 personer, hvilket fordelte sig på en indvandring til Danmark på 76.278 og en udvandring på 49.803 personer.
Colophone
Befolkningens udviklingPeople
ISBN pdf: 978-87-501-2413-9
Released: 13 October 2022 08:00
No of pages: 107
Contact info:
Connie Østberg
Phone: +45 23 60 19 14