Skift i industriens sammensætning påvirker produktivitetsudviklingen

Danmarks produktivitetsvækst har siden finanskrisen ligget på et historisk lavt niveau. Især servicebrancherne er ramt af lave produktivitetsstigninger, mens industriens produktivitetsstigninger er i den høje ende. Stigningen er ikke bredt funderet over alle industribrancher, men afspejler især, at nogle få brancher har haft en meget kraftig produktivitetsstigning.

Et eksempel er medicinalbranchen, som på 10 år har mere end fordoblet sin andel af den samlede industriproduktion. Der er samtidig sket en markant udvikling i branchens pro­duktionsproces, som slår igennem på produktivitetstallene for den samlede industri.

Denne analyse undersøger medicinalbranchens bidrag til industriens produktivitetsud­vikling forklaret ved nationalregnskabets KLEMS beregninger. Herunder belyses det hvilke inputfaktorer, der i særlig grad bidrager til produktivitetsvæksten.

Analysens hovedkonklusioner:

• Industrien har i perioden 2008-2017 haft en gennemsnitlig årlig produktivitetsvækst på 2,1 pct., målt som vækst i produktionsoutput per time, mens medicinalbranchen i samme peri­ode har haft en gennemsnitlig årlig produktivitetsvækst på 2,4 pct.
• Medicinalbranchen er vokset kraftigt de seneste 10 år, og branchens andel af den samlede industriproduktion er steget fra 7 pct. i 2008 til 15 pct. i 2017.
• Medicinalbranchen har stor betydning for industriens samlede produktivitetsvækst, og i høj grad også for, hvilke faktorer der driver den samlede industris produktivitetsvækst.
• Medicinalbranchen er kendetegnet ved en lav lønkvote, en stor andel af højtuddannet arbejds­kraft og et højt investeringsniveau. De seneste 10 år er produktionen og produktivi­teten steget kraftigt i medicinalbranchen.
• Medicinalbranchens produktivitet drives især af den ”totale faktorproduktivitet”, hvilket afspej­ler, at produktionsfaktorerne under ét er blevet mere effektive.