Forside

Søgeresultat

Viser resultat 811 - 820 af 1424

NYT: Biografernes billetsalg halveret i 2020

9. april 2021, Der blev solgt knapt 7,0 mio. biografbilletter i 2020, hvilket var 5,8 mio. færre billetter end i 2019, svarende til et fald på 45 pct. Forklaringen er de omfattende nedlukninger under COVID-19. Billetsalget i starten af året var på samme niveau som i 2019 med en stor stigning omkring vinterferien. Fra marts måned blev der solgt ganske få billetter, da det kun var få biografer, fx drive-in biografer, der måtte holde åbent under nedlukningen. Efter den kontrollerede genåbning af biograferne, steg billetsalget, men har hele året kun ligget på omkring halvdelen af niveauet i 2019., Kilde: særudtræk på baggrund af , www.statistikbanken.dk/bio2, Stort fald i billetsalg til amerikanske film, Der er i snit blevet solgt 12,8 mio. biografbilletter fra 2015-2019, hvoraf billetter solgt til amerikansk producerede film udgjorde over halvdelen med et gennemsnit på godt 7,2 mio. billetter. Sammenlignes gennemsnittet for perioden 2015-2019 med antal solgte billetter til amerikanske film i 2020, er der 4,6 mio. færre solgte billetter til amerikanskproducerede film. Det svarer til et fald på 64 pct. Der ses også et fald på 67 pct. i antal solgte billetter til europæiske film ekskl. Danmark. Der var et snit på 1,9 mio. billetter til europæiske film fra 2015-2019, hvilket er reduceret med 1,3 mio. til blot 636.000 solgte billetter i 2020. , Danske film klarede sig godt på trods af COVID-19, Danske film solgte 3,5 mio. billetter i 2020, hvilket er højere end gennemsnittet fra årene 2015-2019 på omkring 3,3 mio. Det betød, at danskproducerede film udgjorde en betydeligt større andel af det samlede billetsalg i 2020, nemlig 50 pct., sammenlignet med omkring 26 pct. årene før. Det skal ses i lyset af, at der blot var 22 danskproducerede premierefilm i 2020 - hvilket er det laveste antal danske premierefilm siden året 2000. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bio2, Færre filmvisninger og premierefilm i biograferne, Der blev vist færre film på det store lærred i biograferne i 2020 med 435 mod 506 film i 2019. Heraf var 131 premierefilm i 2020, hvilket var 87 færre sammenlignet med 2019. Fra 1980 og frem har der ikke været så stort et fald i antal premierefilm mellem to år, og det skyldes, at mange premierefilm blev udskudt på grund af COVID-19 og nedlukning af biograferne., Fem danske film solgte flest billetter i 2020, Den oscarnominerede film , Druk, havde premiere i uge 39 og var den film, der solgte flest billetter med 785.000. Den næstmest sete film var den danskproducerede , Retfærdighedens Ryttere, med 448.000 solgte billetter. , Klovn The Final, havde premiere i uge 5 og solgte 425.000 billetter. , De Forbandede år, og , Far til fire og vikingerne, lå nr. 4 og 5 på listen over årets mest sete film i biografen med 363.000 og 300.000 solgte billetter. I alt solgte de fem mest sete danske film 2,3 mio. billetter svarende til 33 pct. af alle solgte billetter. , De ti mest sete biograffilm. 2020, , Nationalitet, Premiereuge, Solgte billetter, , , , 1.000, I alt, , , 6, 990, Druk, Danmark, 39, 784, Retfærdighedens ryttere, Danmark, 47, 447, Klovn the final, Danmark, 5, 425, De forbandede år, Danmark, 2, 363, Far til fire og vikingerne, Danmark, 40, 300, Frost 2, USA, 52, 300, Tenet, USA, 35, 219, Vores mand i Amerika, Danmark, 33, 193, 1917, England, 1, 186, Bad boys for life, USA, 3, 179, Kilde: , www.dst.dk/ext/serviceit/biograf--xlsx, Biografer og film 2020, 9. april 2021 - Nr. 129, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. juni 2022, Alle udgivelser i serien: Biografer og film, Kontakt, Cecilie Bryld Fjællegaard, , , tlf. 51 27 86 09, Kilder og metode, Statistikken omfatter spillefilm, som har været vist ved offentlige forestillinger i Danmark. Lukkede forestillinger, forestillinger i forskellige klubber mv. (fx pensionistklubber og børnefilmklubber) er ikke med i opgørelserne. Opgørelsen omfatter ikke Færøerne og Grønland., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Biografer og film, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32650

NYT: De fleste foretrækker fysiske bøger

3. marts 2025, Den fysiske bog er det foretrukne format til forbrug af skønlitteratur i befolkningen, og det gælder på tværs af aldersgrupper. Samlet set læser 58 pct. fysiske skønlitterære bøger, og der er kun mindre variation på tværs af aldersgrupper. Den højeste andel findes blandt de ældste på 75 år og derover (62 pct.), mens den laveste andel findes blandt de 35-44 årige (53 pct.). Der er lidt større variation i forbruget af e-bøger, der med en andel på 29 pct. læses relativt mest af de 16-24 årige. Udbredelsen af e-bøger falder derefter jævnt med alderen, og blandt de ældste på 75 år og ældre er det kun 8 pct., der bruger en e-bog til at læse skønlitteratur. Lydbøger er det format, hvor anvendelsen varierer mest på tværs af aldersgrupper. Den højeste andel findes blandt de 45-54 årige (39 pct.), mens den ældste aldersgruppe har den laveste andel (13 pct.). Med undtagelse af de 16-24 årige er lydbøger mere udbredte end e-bøger inden for alle aldersgrupper., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2ahov, Kvinder læser og lytter mere til skønlitteratur, Der er stor forskel på mænd og kvinders interesse for at læse eller lytte til skønlitteratur. Samlet set angiver 12 pct., at de læser eller lytter til skønlitteratur dagligt. Andelen blandt kvinder er 17 pct. i forhold til 8 pct. blandt mænd. Der er også relativt flere kvinder, der læser eller lytter til skønlitteratur ugentligt eller kvartalsvis. Det er over halvdelen af mændene, der forbruger skønlitteratur sjældnere end kvartalsvis og en tredjedel angiver, at de ikke har læst eller lyttet til skønlitteratur inden for de seneste 12 måneder. Blandt kvinderne er denne andel kun 15 pct. Kulturvaneundersøgelsen tegner dermed et billede af, at der er relativt mange mænd, der ikke læser eller lytter til skønlitteratur, og dem der gør, forbruger det mindre hyppigt end kvinderne. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2lit1, Årsager til fravalg af litteratur, Personer, der i undersøgelsen angiver ikke at have læst eller lyttet til bøger inden for de seneste tre måneder (uanset om det er skøn- eller faglitteratur), bliver spurgt om grunden til dette. Halvdelen af mændene angiver, at det skyldes manglende interesse, mens en tredjedel angiver manglende tid. Blandt kvinderne er de hyppigst angivne årsager også manglende tid, samt , Jeg kan ikke koncentrere mig om at læse eller lytte til bøger, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2lit4, Kulturvaner (år) 2024, 3. marts 2025 - Nr. 54, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. marts 2026, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner (år), Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra Kulturvaneundersøgelsen 2024. Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal. Kvartalerne udgives særskilt og aggregeres til årsniveau. Det nuværende spørgeskema har været anvendt siden 1. kvartal 2024. Der spørges ca. 60.000 personer om året. Årsstatistikken 2024 er baseret på resultaterne fra cirka 19.000 gennemførte interview blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=49882

NYT: Brud i færrest børnefamilier i Jylland

24. maj 2016, Lemvig var den kommune, hvor den mindste andel af forældrepar flyttede fra hinanden i 2015. Kun 1,8 pct. af forældre med fælles børn flyttede fra hinanden i Lemvig Kommune. På Langeland gjaldt det 4,7 pct. og altså en mere end dobbelt så stor andel. Øvrige kommuner med få brudte familier ligger i Region Midtjylland, Region Hovedstaden samt på Ærø. Øvrige større kommuner med stor andel brudte familier ligger alle øst for Storebælt., Færre børn oplevede brud i 2015, 23.775 børn under 17 år boede med begge deres forældre i starten af 2015, men kun med den ene forælder i slutningen af 2015. Det svarer til 3,0 pct. af de børn, der boede med begge forældre i starten af året. Det er 2.200 færre børn end i 2014, hvor 3,2 pct. af de børn, der boede med begge forældre i starten af året, oplevede brud i familien., Mere end dobbelt så stor risiko for brud, hvis man ikke er gift, 5,4 pct. af de forældre, der ikke var gift med hinanden, gik fra hinanden i 2015, hvor kun 2,4 pct. af de gifte forældrepar gik fra hinanden. Størst forskel mellem de gifte og de ugifte par findes for forældre, hvis ældste fælles barn er 0-1 år gammelt. Her er det 6,0 pct., der flyttede fra hinanden blandt de ugifte, mens tallet for de gifte var 1,9 pct. I familier, hvor ældste fælles barn var 14-15 år gammelt, flyttede 3,8 pct. af de ugifte fra hinanden, mens det gjaldt 2,4 pct. af de gifte. I 38 pct. af de brudte familier i 2015 var forældrene ikke gift., 27 pct. af alle børn bor kun med én forælder, I alt 316.000 - eller 27 pct. - af alle hjemmeboende børn under 18 år deler adresse med kun én af deres forældre. Børnenes alder har stor betydning for, hvor stor en andel, der har adresse hos kun den ene af forældrene. 11 pct. af de 1-årige har adresse hos kun den ene af forældrene, mens det gælder 41 pct. af de hjemmeboende 17-årige. , Færre brudte familier, hvor forældre har uddannelse, Forældrepar, hvor hverken far eller mor har taget en uddannelse ud over grundskolen, flyttede tre gange så hyppigt fra hinanden i 2015 som forældrepar, hvor en eller begge har en lang videregående uddannelse bag sig. 6,5 pct. af de familier, hvor ingen af forældrene har en uddannelse, flyttede fra hinanden, mens det kun gjaldt 1,8 pct. af familier, hvor mindst en af forældrene har en forskeruddannelse., Børnefamilier 1. januar 2016, 24. maj 2016 - Nr. 231, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. maj 2017, Alle udgivelser i serien: Børnefamilier, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Statistikken er baseret på 0-16-årige og deres forældres folkeregisteradresser, dvs. at et brud eller et skift i familien alene opgøres ud fra forældrenes adresse i starten og slutningen af året., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Husstande, familier og børn (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21937

NYT: Store kønsforskelle på videregående uddannelser

28. april 2020, 48 pct. af kvinder mellem 30 og 35 år havde en fuldført videregående uddannelse i 2019. Blandt mænd i samme aldersgruppe er det 34 pct. der har en fuldført videregående uddannelse. Kønsforskellen er et resultat af, at flere kvinder fuldfører mellemlange og lange videregående uddannelser. 21 pct. af kvinder mellem 30 og 35 år har fuldført en mellemlang videregående uddannelse, mens 20 pct. har fuldført en lang videregående uddannelse. De tilsvarende tal for mænd er hhv. 11 og 15 pct. Blandt de tre øvrige typer af videregående uddannelser (korte videregående, bachelor og forskeruddannelser) er kønsfordelingen langt mere lige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/status40, ., Stadig flest mænd blandt forskeruddannede, Den klare udvikling hen over de sidste 15 år har været, at kvinder udgør en større og større andel af dem, der fuldfører en lang videregående uddannelse. I 2005 havde 10 pct. af både mænd og kvinder mellem 30 og 35 år en lang videregående uddannelse. De samme tal i 2019 var 15 pct. for mænd og 20 pct. for kvinder. Der er også blevet flere kvinder blandt de forskeruddannede, men mændene udgør dog stadig et flertal. Her ses der på 35-40-årige, da mange først fuldfører en forskeruddannelse i den alder. I denne aldersgruppe var der 0,9 pct. mænd i 2005, der havde en forskeruddannelse og 0,5 pct. kvinder. I 2019 var det 1,6 pct. af mændene og 1,5 pct. af kvinderne., Personer uden forældre i arbejde har sjældent videregående uddannelse, Socioøkonomiske forhold har generelt stor betydning for sandsynligheden for at få en videregående uddannelse. Det gælder også, når man ser på forældres beskæftigelse. For de 30-35-årige i 2019, hvor begge forældre var i beskæftigelse, da personen var 13 år, havde 52 pct. en fuldført videregående uddannelse. For gruppen med en forælder i beskæftigelse var det 35 pct., mens det blandt dem med ingen forældre i beskæftigelse var 25 pct., Over 40 pct. af 30-35-årige har en videregående uddannelse, I 2019 nåede andelen af 30-35-årige med en videregående uddannelse for første gang over 40 pct. Nærmere bestemt var det 40,7 pct., der havde fuldført en videregående uddannelse. I 2005 var det 31,4 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/status40, ., Forskelle mellem regioner er øget, Siden 2005 har det hvert eneste år været sådan, at en større andel af personer, der har gået i grundskole i Region Hovedstaden, har fuldført en videregående uddannelse end personer fra andre regioner. Hvis man ser over hele perioden, kan man se, at forskellene mellem regionerne er øget. Fra 2005 til 2019 har der været en stigning på 14,8 procentpoint i andelen af personer mellem 30 og 35 år med en fuldført videregående uddannelse, der har gået i grundskole i Region Hovedstaden (fra 36,1 pct. til 50,9 pct.). For dem, der har gået i grundskole i Region Sjælland, har stigningen kun været på 10,4 procentpoint (fra 31,4 til 41,8 pct.)., Fuldførte videregående uddannelser 2018/2019, 28. april 2020 - Nr. 159, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. april 2021, Alle udgivelser i serien: Fuldførte videregående uddannelser, Kontakt, Asger Bromose Langgaard, , , tlf. 21 59 96 46, Kilder og metode, Opgørelsen bygger på uddannelsesinstitutionernes indberetning til Elevregisteret. Uddannelser og kurser taget i udlandet indgår ikke i Elevregisteret og indgår derfor ikke i denne opgørelse. Gruppen af personer med ukendt uddannelsesniveau består hovedsagligt af indvandrere. I nogle tilfælde har en studerende taget flere uddannelser på flere niveauer. Kun den seneste uddannelse er talt med i denne opgørelse. Elevregistret, er et forløbsregister, hvor man kan følge den enkelte studerende gennem dennes uddannelseskarriere., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30646

NYT: Flere flytter over Øresund

25. april 2025, I 2024 flyttede 3.590 personer over Øresund inden for Øresundsregionen. Det er 129 flere flytninger end året før svarende til en stigning på knap 4 pct. Det er det højeste antal i 10 år, og tredje år i træk at antallet af flytninger stiger. I 2007 toppede antallet af flytninger mellem den danske og svenske del af Øresundsregionen med 6.422 flytninger. De efterfølgende år var der en faldende tendens i antallet af flytninger, og antallet nåede sit laveste niveau i 20 år i 2021 med kun 2.026 flytninger over Øresund. Antallet af årlige flytninger er således steget med knap 19 procent de seneste tre år, selvom der fortsat er langt færre flytninger i 2024 end i slutningen af 00'erne. Stigningen i det samlede antal flytninger i 2024 er båret af en stigning i antal flytninger i retning mod Danmark. I 2024 flyttede 1.988 personer fra Skåne (den svenske del af Øresundsregionen) til Østdanmark (den danske del af Øresundsregionen), hvilket er en stigning på 169 personer (9 pct.) i forhold til året før. 1.602 personer flyttede i modsatte retning fra Østdanmark til Skåne, hvilket er et fald på 40 personer (2 pct.) sammenlignet med året før., Kilde: , oresund.statistikbank.dk/oefly30d, og , oresund.statistikbank.dk/oefly32d, Danskere flytter mod Sverige, Siden 2010 har der hvert år været flere, der er flyttet fra Skåne til Østdanmark, end der er flyttet i den modsatte retning. Netto har der årligt været mellem ca. 200 til 1.000 flere flytninger i retning mod Danmark end mod Sverige. Ser man på fødeland, er der dog en enkelt gruppe, der de seneste år netto er flyttet i retning mod Sverige. Inden for Øresundsregionen flytter personer født i Danmark i højere grad mod Skåne end mod Østdanmark, når de flytter over Øresund. For personer født i Sverige samt øvrige lande - også nedbrudt på verdensdele og mindre regioner - går flyttestrømmen fra Skåne mod Østdanmark. I 00'erne flyttede danskere i Øresundsregionen i høj grad mod Sverige, og flytteoverskuddet var op mod 2.000 flytninger om året. Fra 2011 til 2017 gik flyttestrømmen hovedsageligt tilbage til Danmark, og op mod 300 flere danskere flyttede årligt til Østdanmark fra Skåne end modsatte retning. Fra 2018 til 2021 var der omtrent lige mange danskere, der flyttede i begge retninger. De seneste tre år har der været et lille nettooverskud af flytninger mod Skåne for personer født i Danmark. I 2024 var der netto 111 flere danskere, der flyttede mod Skåne end mod Østdanmark, idet 743 danskere flyttede til Skåne, mens 632 flyttede retur til Østdanmark., Kilde: , oresund.statistikbank.dk/oefly30d, og , oresund.statistikbank.dk/oefly32d, Nettoflytninger mod Skåne er størst blandt yngre mænd, Når man opdeler danskernes nettoflytninger mod Skåne på alder og køn, er det særligt personer under 40 år, der netto flytter mere til Skåne, end de flytter retur, mens personer på 40 år eller derover i højere grad flytter tilbage til Østdanmark. Særligt for mænd i 20'erne og 30'erne er der netto flest flytninger mod Skåne. For 20-29-årige danske mænd var der i 2024 netto 73 flere, der flyttede mod Skåne end mod Østdanmark, idet 159 flyttede til Skåne, mens 86 flyttede til Østdanmark. For kvinder er de 20-29-årige også den aldersgruppe, der hyppigst flytter til Skåne med 118 flytninger i 2024. Men da 106 danske kvinder i aldersgruppen flyttede den modsatte vej, er nettoflytningerne mod Skåne kun 12 for danske kvinder i 20'erne., Kilde: , oresund.statistikbank.dk/oefly30d, og , oresund.statistikbank.dk/oefly32d, Flyttestatistik for Øresundsregionen 2024, 25. april 2025 - Nr. 116, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. april 2026, Alle udgivelser i serien: Flyttestatistik for Øresundsregionen, Kontakt, Lonnie Graversgaard Jensen, , , tlf. 30 35 72 92, Malene Baureis Hansen, , , tlf. , Kilder og metode, Denne flyttestatistik udgør en del af Ørestat. Den foreliggende statistik udarbejdes i et samarbejde mellem Danmarks Statistik og Statistiska centralbyrån (SCB) i Sverige. Statistikken bygger på oplysninger hentet fra SCB, der fra og med 1998 har registreret oplysninger om de flyttede personer mellem Sverige og Danmark. I opgørelsen indgår de personer, der er registreret som ind- eller udvandret i det aktuelle år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=51087

NYT: Gymnasiesnit er vigtigt for senere uddannelse

2. oktober 2023, Når der ses på de 25 til 45-årige, som har afsluttet en gymnasieuddannelse, viser tal for 2022, at 56 pct. af dem med en studentereksamen med et snit mellem 2 og 4,99 i gymnasiet har fuldført en videregående uddannelse. Blandt gruppen med et eksamenssnit mellem 5 og 8,99 har 77 pct. fuldført en videregående uddannelse, mens gruppen med et snit over 9 i studentereksamen var oppe på 87 pct. Ses der på dem, som afbryder en videregående uddannelse, så er det 13 pct. af gruppen der havde et gennemsnit under 5 fra studentereksamen som har afbrudt, mens dette tal ligger på 4 pct. for dem med et snit over 9. Dermed afbryder gruppen af de 25 til 45-årige med de lave karakterer mere end tre gange så ofte, som gruppen med et gymnasiesnit over 9., Kilde: , www.statistikbanken.dk/status54, Flere tager en videregående uddannelse uanset karakterbaggrund, I 2012 havde 91 pct. af de 25 til 45-årige med et karaktergennemsnit over 9 ved studentereksamen enten fuldført eller var i gang med videregående uddannelse. I 2022 udgjorde den tilsvarende andel 94 pct. For gruppen med et karaktersnit under 5, lå tallet på 58 pct. i 2012, mens det i 2022 var 62 pct. Dermed er andelen, der tager en videregående uddannelse, steget for begge grupper., Kilde: , www.statistikbanken.dk/status54, Børn af højindkomstfamilier videreuddanner sig mest, Jo højere indkomst forældrene til de 25 til 45-årige havde under deres opvækst, jo større er sandsynligheden for, at de gennemfører en videregående uddannelse. For gruppen med forældre med en indkomst under 300.000 kr. om året var det 30 pct., som havde gennemført en videregående uddannelse i 2022. Dette tal stiger gradvist med forældrenes løn. Således havde 35 pct. af gruppen med forældre med en årsindkomst mellem 300.000 til 500.000 kr. fuldført en uddannelse, mens det for gruppen med forældre mellem 500.000 til 700.000 kr. var 49 pct. Blandt gruppen med forældre med en årsindkomst mellem 700.000 til 900.000 under opvæksten havde 62 pct. fuldført, mens det blandt gruppen, hvor forældrene tjente mere end 900.000 kr. om året, var 70 pct., som havde gennemført en videregående uddannelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/status44, Flere tager en videregående uddannelse, Udviklingen over de sidste 10 år viser, at der uafhængigt af forældrenes indkomst er flere blandt de 25 til 45-årige, som har taget en videregående uddannelse. I 2012 var det 21 pct. af gruppen med forældre med en årsindkomst under 300.000 kr., som havde fuldført en videregående uddannelse, mens det var 30 pct. i 2022. Sammenlignet med gruppen, der voksede op i en højindkomstfamilie med en årsløn på over 900.000 kr., var det 62 pct., som havde fuldført en videregåede uddannelse i 2012, mens tallet var steget til 70 pct. i 2022., Fuldførte videregående uddannelser 2021/2022, 2. oktober 2023 - Nr. 339, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Fuldførte videregående uddannelser, Kontakt, Asger Bromose Langgaard, , , tlf. 21 59 96 46, Kilder og metode, Opgørelsen bygger på uddannelsesinstitutionernes indberetning til Elevregisteret. Uddannelser og kurser taget i udlandet indgår ikke i Elevregisteret og indgår derfor ikke i denne opgørelse. Gruppen af personer med ukendt uddannelsesniveau består hovedsagligt af indvandrere. I nogle tilfælde har en studerende taget flere uddannelser på flere niveauer. Kun den seneste uddannelse er talt med i denne opgørelse. Elevregistret, er et forløbsregister, hvor man kan følge den enkelte studerende gennem dennes uddannelseskarriere., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=45750

NYT: Stor forskel på valg af uddannelse i by og land

30. marts 2023, Der er markante forskelle på befolkningens uddannelse, når man sammenligner deres højst fuldførte uddannelse i de forskellige kommunegrupper. I hovedstadskommunerne er der blandt de 30-69 årige 30 pct., som havde en universitetsuddannelse (bachelor, lang videregående og ph.d.) som deres højeste fuldførte uddannelse i 2022. I landkommunerne var denne andel blot 7 pct. Med 44 pct. er den største andel af erhvervsuddannede i landkommunerne, og den mindste andel med 24 pct. i hovedstadskommunerne. Forskellen på uddannelsessammensætningen kan ses i sammenhæng med forskellene på arbejdsudbud, alderssammensætning og boligpriser på tværs af kommunegrupperne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hfudd11, ., Korte og mellemlange videregående uddannelser er jævnt fordelt, Mens der er store forskelle på land og by, når det angår de universitets- og erhvervsuddannede, ses der ikke nævneværdig forskel på andelen af 30-69 årige med korte eller mellemlange videregående uddannelser i de forskellige kommunegrupper. For de mellemlange uddannelser (professionshøjskoler) varierer den gennemsnitlige andel fra 17 pct. til 22 pct., og for de korte videregående uddannelser (erhvervsakademier) ligger den mellem 5 og 7 pct. for alle kommunegrupper. , Stigende forskel på hovedstads- og landkommuner, Kigger vi nærmere på forskellen mellem andelen af hhv. universitets- og erhvervsuddannede i hovedstads- og landkommuner, så er tendensen stigende over de seneste ti år. I hovedstadskommunerne ses et tydeligt fald fra 30 til 24 pct. i andelen af 30-69 årige med en erhvervsuddannelse, mens andelen med en universitetsuddannelse er steget fra 20 pct. til 30 pct. I samme periode har andelen af erhvervsuddannede i landkommunerne været næsten konstant på 44 pct., mens andelen af universitetsuddannede er steget fra 4 pct. til 7 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hfudd11, Befolkningens uddannelsesniveau stiger støt, Samlet set stiger uddannelsesniveauet fra år til år i Danmark. De seneste ti år er andelen blandt befolkningen uden en kompetencegivende uddannelse faldet fra 27 pct. til 22 pct. Denne tendens gør sig gældende over hele landet. Uanset kommunegruppe ses der et fald på 5 procentpoint fra 2012 til 2022. I samme periode er andelen af de 30-69 årige med en videregående uddannelse (erhvervsakademi, professionshøjskole eller universitet) steget fra 32 pct. til 42 pct. Andelen af personer med en erhvervsuddannelse er dog faldende fra 38 til 34 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/hfudd11, Befolkningens uddannelse 2022, 30. marts 2023 - Nr. 110, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Befolkningens uddannelse, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Uddannelsesstatus for de 15-69-årige i befolkningen er opgjort 1. januar aktuelt år. Oplysningerne om den højeste fuldførte uddannelse er opgjort 1. oktober året før. Oplysningerne om den socialøkonomiske status opgøres først et år senere. Se en nærmere beskrivelse i statistikdokumentation af opgørelsesmetoden og de anvendte begreber. Se også emnesiden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Højest fuldført uddannelse, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=45550

NYT: Sociale skel på fuldførelse af ungdomsuddannelser

29. april 2016, Ændret 06. juni 2016 kl. 08:59, Der er desværre konstateret fejl i data, som betyder en ændring på 1-2 procentpoint i nogle af tallene. Alle reviderede tal er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Jo højere socialt niveau blandt forældrene, desto større andel af 25-årige opnår en fuldført ungdomsuddannelse. Sammenhængen gælder, uanset om man ser på forældres uddannelsesniveau, beskæftigelse eller indkomst. I 2015 havde , 91, pct. af de 25-årige, hvis forældre havde en indkomst på mere end 900.000 kr., fuldført en ungdomsuddannelse. Til sammenligning gjaldt det kun for , 53, pct. af de 25-årige, hvis forældre havde en indkomst på under 300.ooo kr. Af de 25-årige med forældre med en lang videregående uddannelse havde , 90, pct. fuldført en ungdomsuddannelse. Det gjaldt , 56, pct., når forældrene har grundskole som højeste uddannelse., Fremgang siden 2012, Andelen af 25-årige med en ungdomsuddannelse er steget med , 2, procentpoint i perioden 2012-2015, således at , 69, pct. har gennemført en ungdomsuddannelse i 2015 mod 67 pct. i 2012., Lidt mindre forskel på kønnene, Både blandt kvinder og mænd kan der ses en stigning i andelen af 25-årige med en gennemført ungdomsuddannelse. Tendensen er størst blandt mændene, hvilket betyder, at forskellen mellem kønnene er faldet til , 4, procentpoint. Forskellen var endnu mindre - under 2 procentpoint - i 2005, men den var i den mellemliggende periode øget til en forskel på , 5, procentpoint. Blandt de 25-årige kvinder havde , 71, pct. gennemført en ungdomsuddannelse i 2015, mens det samme gjaldt for , 67, pct. af mændene. , Mænd vælger i højere grad erhvervsuddannelser, Der er stor forskel i valg af ungdomsuddannelse, når man sammenligner kønnene. I 2015 havde , 27, pct. af de 25-årige mænd fuldført en erhvervsuddannelse. Til sammenligning havde , 19, pct. af kvinderne fuldført en erhvervsuddannelse. Til gengæld havde 40 pct. af de 25-årige kvinder gennemført en almengymnasial uddannelse mod 25 pct. af mændene. , Størst andel fuldfører en ungdomsuddannelse i Midtjylland, Andelen af 25-årige, der har gennemført en ungdomsuddannelse, varierer med 5 procentpoint afhængigt af, hvor de gik i grundskole. Region Midtjylland ligger højst med , 81, pct. af de 25-årige, som har fuldført en ungdomsuddannelse. I den anden ende ligger Region Sjælland med , 76, pct. fuldførte. I alle regioner kan man se en stigning i andelen af fuldførte siden 2005. Den største stigning ses i Region Hovedstaden, hvor andelen er steget fra 74 til , 78, pct. fuldførte. , Medbragte uddannelser og kurser indgår ikke i opgørelsen, Opgørelsen bygger uddannelsesinstitutionernes indberetning til Elevregisteret. En andel af den 25-årige befolkning er udlændinge, hvoraf en del har taget en uddannelse i deres hjemlande. Uddannelser taget i udlandet indgår ikke i Elevregisteret og indgår derfor ikke i denne opgørelse. Åbne uddannelser og enkeltfag taget i Danmark indgår heller ikke., Fuldførte ungdomsuddannelser 2014/2015, 29. april 2016 - Nr. 199, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. april 2017, Alle udgivelser i serien: Fuldførte ungdomsuddannelser, Kontakt, Asger Bromose Langgaard, , , tlf. 21 59 96 46, Kilder og metode, Elevregistret er et forløbsregister, hvor den enkelte studerende kan følges gennem uddannelseskarrieren., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21574

NYT: Interessen for at flytte over Øresund viger fortsat

18. april 2016, Interessen for at flytte over Øresund til nabolandet har været vigende siden højkonjunkturårene i midten af 00'erne - og året 2015 blev ikke nogen undtagelse fra denne tendens. Det er særligt antallet af personer, der er flyttet fra Østdanmark til Skåne, som har været stærkt faldende i disse år. I 2015 tog 1.322 personer turen i denne retning. Det er ganske vist kun minimalt mindre end i forhold til 2014, men set i forhold til rekordåret 2007 er der tale om et fald på ca. 2.000 personflytninger. De ca. 1.300 personer svarer til niveauet lige efter Øresundsbroens åbning i 2000. Også i den modsatte retning fra Skåne til Østdanmark er antallet af flytninger faldende. I 2015 tog 1.950 personer denne tur, hvilket er knap 400 personer færre end året før., Flyttestrømmen vendte, I årene fra Øresundsbroens åbning og frem til 2007 foregik der en nærmest eksplosiv udvikling i antallet af årlige flytninger fra Danmark til Sverige. Udviklingen fandt i særdeleshed sted i Øresundsregionen, hvor mange danskere gav op over for de stigende boligpriser i primært Hovedstadsområdet og valgte at flytte til Skåne. Med finanskrisens indtræden og de efterfølgende stagnerende danske boligpriser aftog denne interesse, og fra 2010 begyndte flyttestrømmen at gå den modsatte vej. I 2015 var der således ca. 600 personer flere der flyttede fra Skåne til Østdanmark end modsat., Flytninger mellem Danmark og Sverige, , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, , antal, Flytninger inden for Øresundsregionen, , , , , , , , Fra Østdanmark til Skåne, 3, 234, 2, 727, 2, 308, 1, 876, 1, 713, 1, 334, 1, 322, Fra Skåne til Østdanmark, 2, 923, 2, 979, 2, 775, 2, 551, 2, 764, 2, 326, 1, 950, Flytninger i alt mellem Danmark og Sverige, , , , , , , , Fra Danmark til Sverige, 5, 391, 4, 901, 4, 515, 3, 970, 3, 555, 3, 056, 3, 033, Fra Sverige til Danmark, 5, 074, 5, 149, 4, 810, 4, 442, 4, 970, 4, 183, 3, 734, Malmø oplever det største gennemtræk, Det er de store bykommuner rundt om Øresund, som er genstand for flytninger mellem den danske og den svenske del af Øresundsregionen. Det er især Malmø folk flytter til og fra, når flyttebilen bevæger sig over Øresund. Af de 739 personer, der i 2015 havde Malmø som mål, kom langt størstedelen fra København (355 personer). Den resterende del kom hovedsagligt fra andre kommuner i Hovedstadsområdet. København var den overvejende slutdestination, når det i 2015 handlede om folk, der flyttede over Øresund fra Malmø. Af de 1.119 personer, som fraflyttede Malmø, bosatte de 462 sig i København mens de resterende primært valgte en af de andre kommuner i Hovedstadsområdet., Kommuner i Øresundsregionen med en høj andel af flytninger over Øresund. 2015, De ti største tilflytningskommuner, , De ti største fraflytningskommuner, , antal personer, , , antal personer, Kommune:, , , Kommune:, , Malmø, 739, , Malmø, 1, 119, København, 711, , København, 564, Helsingborg, 114, , Helsingborg, 171, Helsingør, 89, , Lund, 119, Landskrona, 88, , Landskrona, 90, Frederiksberg, 81, , Frederiksberg, 68, Høje-Taastrup, 74, , Helsingør, 42, Lund, 74, , Høje-Taastrup, 37, Brøndby, 56, , Trelleborg, 37, Fredensborg, 52, , Vellinge, 37, Flyttestatistik for Øresundsregionen 2015, 18. april 2016 - Nr. 180, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. april 2017, Alle udgivelser i serien: Flyttestatistik for Øresundsregionen, Kontakt, Lonnie Graversgaard Jensen, , , tlf. 30 35 72 92, Malene Baureis Hansen, , , tlf. , Kilder og metode, Denne flyttestatistik udgør en del af Ørestat. Den foreliggende statistik udarbejdes i et samarbejde mellem Danmarks Statistik og Statistiska centralbyrån (SCB) i Sverige. Statistikken bygger på oplysninger hentet fra SCB, der fra og med 1998 har registreret oplysninger om de flyttede personer mellem Sverige og Danmark. I opgørelsen indgår de personer, der er registreret som ind- eller udvandret i det aktuelle år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21571

NYT: Stabil andel afbryder videregående uddannelse

28. april 2021, Ændret 06. maj 2021 kl. 11:00, Teksten i sidste del af andet afsnit er blevet præciseret, og overskriften til fjerde afsnit er blevet rettet i forhold til oprindelig version., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I de sidste 15 år har andelen af 30-35-årige, der har afbrudt en videregående uddannelse uden senere at fuldføre en anden uddannelse, ligget meget stabilt på omkring 5 pct. hvert eneste år. Dette skal ses i sammenhæng med, at der har været en konstant stigning i andelen i aldersgruppen, der har fuldført en videregående uddannelse. Igen i 2020 blev der sat rekord i dette. 42,3 pct. i aldersgruppen har fuldført en videregående uddannelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/status40, COVID-19-pandemien kan have indflydelse, Det kan dog ikke udelukkes, at COVID-19-pandemien har haft en vis effekt på stigningen i personer med fuldført videregående uddannelse, idet der er kommet færre indvandrere til Danmark, og statistikken kun medtager videregående uddannelser taget i Danmark. Når der er færre indvandrere i befolkningen, vil der alt andet lige også være en større andel i befolkningen, der har taget en videregående uddannelse i Danmark, da indvandrere oftere har taget en uddannelse i deres hjemland. , Forældres uddannelse i forhold til børnenes, Blandt de personer, hvis forældre har en videregående uddannelse, er der stadig stor forskel på andelen med en fuldført videregående uddannelse afhængig af, hvilken type uddannelse forældrene har. Blandt de personer, hvor den højest fuldførte uddannelse hos forældrene er en kort videregående uddannelse, er det 54,9 pct., der har en videregående uddannelse. Hvis det i stedet er en mellemlang videregående uddannelse, er det 66,4 pct., og hvis det er en lang videregående uddannelse, er det 79,9 pct., som har fuldført en videregående uddannelse. Til sammenligning er det for personer, hvor forældrene har hhv. grundskole, erhvervsuddannelse og gymnasial uddannelse som højest fuldførte 23,2 pct., 39,8 pct. og 47,4 pct., der har fuldført. , Jo højere uddannelse forældre har, jo , mindre, sandsynlighed for afbrud, Samme tendens ses, hvis man kigger på afbrudte i forhold til fuldførte. For at give det mest fyldestgørende billede af, hvem der falder fra, ses der her på andelen af afbrudte ud af alle, der har påbegyndt en videregående uddannelse. Blandt personer, hvor forældrenes højest fuldførte uddannelse er en lang videregående uddannelse, har 6,1 pct. afbrudt uddannelsen, mens det er 10,4 pct., hvis det er en kort videregående uddannelse. Største andel afbrud findes hos de personer, hvor forældrene har en grundskole som højest fuldførte uddannelse. Her er det 15,9 pct., der har afbrudt., Kilde: , www.statistikbanken.dk/status42, 29-årige er aldersgruppen, hvor flest har en videregående uddannelse i 2020, Hvis man ser på alle aldre mellem 25 og 45 år, er det blandt 29-årige, man finder flest med en videregående uddannelse. 44 pct. af de 29-årige havde i 2020 en fuldført videregående uddannelse. Det er ikke bare aldersgruppen med flest videregående uddannede i 2020, men også den historisk højest uddannede i alle årene siden 2005., Aldersgruppen mellem 25 og 45 år med størst , andel med en videregående uddannelse, I året, Alder for størst andel, Pct., 2005, 31 år, 32,4, 2006, 32 år, 33,2, 2007, 33 år, 33,8, 2008, 31 år, 34,5, 2009, 32 år, 35,5, 2010, 33 år, 36,1, 2011, 32 år, 36,6, 2012, 33 år, 37,1, 2013, 34 år, 37,4, 2014, 35 år, 37,7, 2015, 36 år, 37,9, 2016, 37 år, 38,1, 2017, 28 år, 39,6, 2018, 29 år, 41,2, 2019, 30 år, 42,6, 2020, 29 år, 44,0, Kilde: , www.statistikbanken.dk/status40, Fuldførte videregående uddannelser 2019/2020, 28. april 2021 - Nr. 157, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. april 2022, Alle udgivelser i serien: Fuldførte videregående uddannelser, Kontakt, Asger Bromose Langgaard, , , tlf. 21 59 96 46, Kilder og metode, Opgørelsen bygger på uddannelsesinstitutionernes indberetning til Elevregisteret. Uddannelser og kurser taget i udlandet indgår ikke i Elevregisteret og indgår derfor ikke i denne opgørelse. Gruppen af personer med ukendt uddannelsesniveau består hovedsagligt af indvandrere. I nogle tilfælde har en studerende taget flere uddannelser på flere niveauer. Kun den seneste uddannelse er talt med i denne opgørelse. Elevregistret, er et forløbsregister, hvor man kan følge den enkelte studerende gennem dennes uddannelseskarriere., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32805

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation