Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1331 - 1340 af 1707

NYT: Mindre frivilligt arbejde i fjerde kvartal 2020

1. marts 2021, De seneste tal i , Kulturvaneundersøgelsen, viser, at 30 pct. af befolkningen 16 år og derover udførte gratis arbejde som frivillig, fx i en idrætsforening, i lokalsamfundet eller på socialområdet. Antallet af frivillige i fjerde kvartal 2020 var lavere sammenlignet med samme periode i 2019. Det kan forklares med COVID-19 krisen og nedlukningerne af samfundet. Der ses generelt et dyk for alle aldersgrupper. Mest markant blandt borgere fra 65-74 år og borgere 75 år og derover med et fald på hhv. 9 og 7 procentpoint. Den laveste nedgang var blandt 25-34-årige med et fald på 2 procentpoint fra fjerde kvartal 2019 til fjerde kvartal 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvuhoved, Højtuddannede og mænd er i højere grad frivillige, 34 pct. af borgerne med en videregående uddannelse eller Ph.D. udførte frivilligt arbejde. Det er en større andel end blandt borgere med grundskole eller gymnasial uddannelse som højeste uddannelse, hvor 29 pct. var frivillige. Undersøgelsen viste også, at lidt flere mænd end kvinder var frivillige i fjerde kvartal 2020 med 32 pct. mod 29 pct. blandt kvinderne., Flest frivillige inden for idræt og fritid og hobby, På landsplan var der flest frivillige inden for , idræt, og , fritid og hobby, med hhv. 30 og 23 pct. af samtlige frivillige. , Bolig og lokalsamfund, samt , kulturområdet, beskæftigede begge 12 pct. af de frivillige. Det er ikke alle, der kan nøjes med at være frivillig på ét område. Hver femte angav nemlig, at de udførte frivilligt arbejde inden for to områder., Kilde, :www.statistikbanken.dk/kvufri04, og særudtræk for 4. kvt. 2020, Nordjylland har flest frivillige inden for fritid og hobby, Fritid og hobby, , der blandt andet dækker byvandringer og strikkeklubber, var med 36 pct. af de frivillige, det største område i Region Nordjylland. I Region Midtjylland, Syddanmark og Hovedstaden er det kun hver femte, der var beskæftiget med dette. Der var 15 pct. af de frivillige, der beskæftigede sig med , bolig og lokalsamfundet, i Hovedstaden, mens andelen kun var 6 pct. i Nordjylland. , Kulturområdet, , fx frivilligt arbejde på biblioteker og museer, havde Syddanmark den største andel af de frivillige med 15 pct., mens Nordjylland havde færrest med 7 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvufri04, og særudtræk for 4. kvt. 2020, Tre ud af ti frivillige beskæftiger sig med idræt, På landsplan var , idræt, , det største område med 30 pct. af de frivillige. I Region Syddanmark, Midtjylland, Sjælland og Hovedstaden var idræt også det område, som flest beskæftigede sig med i fjerde kvartal 2020, mens Region Nordjylland skilte sig ud ved, at idræt var det næstmest udbredte område med 27 pct. af de frivillige i regionen., Personer, der arbejder frivilligt på idrætsområdet, er også fysisk aktive, I fjerde kvartal svarede godt hver tredje, der var frivillig på idrætsområdet, at de motionerede dagligt eller næsten dagligt. Det er flere end landsgennemsnittet, hvor hver fjerde trænede dagligt eller næsten dagligt. Frivillige inden for idræt var generelt mere aktive i løbet af ugen. Det var kun 5 pct. af de frivillige inden for idræt, der ikke havde dyrket motion inden for de seneste tre måneder, mens det gjaldt 16 pct. for hele landet. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvuhyp01, og særudtræk for 4. kvt. 2020, Kulturvaner 4. kvt. 2020 frivillighed, 1. marts 2021 - Nr. 67, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. juni 2021, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31798

NYT: Gæsterne er vendt tilbage til museerne

1. marts 2022, Kulturvaneundersøgelsens, seneste måling viser, at andelen af borgere over 15 år, der besøgte museerne, i fjerde kvartal 2021 var tilbage på samme niveau som før COVID-19. Hver tredje har besøgt et museum mindst en gang i løbet af de seneste tre måneder, hvilket er stort set den samme andel som i fjerde kvartal 2018 og fjerde kvartal 2019. Konsekvenserne af COVID-19 og de medfølgende nedlukninger, som startede i marts 2020, ses i statistikken fra andet kvartal 2020. Især første og andet kvartal 2021 var påvirket af COVID-19, hvor museumsbesøget lå på det laveste niveau i de tre år mellem fjerde kvartal 2018 og fjerde kvartal 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvumus1, 5,4 mio. færre besøg i 2020, Kulturvaneundersøgelsen, opgør antal personer, som har været på museum mindst én gang i de seneste tre måneder fra besvarelsestidspunktet, men ikke antallet af besøg. Antallet af besøg opgøres i , museumsstatistikken, . Ifølge , museumsstatistikken 2020, faldt antallet af besøg til museernes udstillinger med mere end en tredjedel i 2020 sammenlignet med året før. I 2020 var der 10,3 mio. besøg, hvilket er 5,3 mio. færre besøg end i 2019. Der var størst fald i besøgstallet på kunstmuseerne og de kulturhistoriske museer. Bemærk, at museumsstatistikken tæller besøg fra alle gæster inklusive udenlandske turister, mens , Kulturvaneundersøgelsen, kun dækker museumsbesøg af gæster med bopæl i Danmark. , Museumsstatistikken, for 2021 udkommer i maj 2022. , Senest museumsbesøg: hver anden har besøgt et museum i det seneste år, På trods af COVID-19 har 71 pct. af den voksne befolkning besøgt et kunstmuseum, et kulturhistorisk museum eller et naturhistorisk museum i løbet af de seneste tre år. Hver anden var på museum inden for det seneste år. Det er især kvinder samt yngre mellem 16 og 24 år, som gæstede museerne inden for en 12 måneders periode. Hver femte borger besøgte et museum for mellem ét og tre år siden, og hver tiende var senest på et museum for mellem tre og fem år siden. Én ud af syv personer over 15 år har ikke været på museum i de seneste fem år, og 4 pct. har aldrig besøgt et museum., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvumus6, Hvem har ikke været på museum i de seneste tre år?, Gruppen, som slet ikke har været på museum i løbet af de seneste tre år, udgør 28 pct. af befolkningen over 15 år og 4 pct. har aldrig været på museum. Personer med følgende karakteristika er overrepræsenteret i gruppen af personer, som ikke har været på museum i de seneste tre år: enlige uden børn, grundskole som højest fuldført uddannelse, alder over 75 år, bopæl i tyndt befolket område, bopæl i landsdele Vest- og Sydsjælland og med håndværkspræget arbejde eller beskæftigelse inden for landbrug, skovbrug og fiskeri., Manglende interesse er den vigtigste årsag til fravalg af museer, En tredjedel af de adspurgte har ikke været på museum inden for det seneste år. Den hyppigst angivne årsag er , manglende interesse for museer, og de næsthyppigste er , jeg er et hjemmemenneske, og , manglende mulighed for besøg pga. COVID-19, , som i en periode lukkede kulturinstitutionerne, herunder museer. Herefter nævnes , mangel på udstillinger, som vækker den adspurgtes interesse, efterfulgt af , frygten for smittefare, . , Manglende interesse for museer, , , jeg er et hjemmemenneske, og , mangel på interessante udstillinger, angives især som årsag af mænd, mens kvinder i højere grad peger på årsager relateret til COVID-19, dvs. , frygt for smittefare, og , lukkede museer, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk//kvumus7, Når man ikke har nogen af følges med, Samme andel af mænd og kvinder svarer, at de ikke kommer på museer, fordi de mangler nogen at følges med. Museumsbesøg sker typisk i fællesskab med andre, idet 94 pct. af de besøgende på museer oftest eller altid kommer sammen med andre. Det viser en , tidligere måling fra , Kulturvaneundersøgelsen, , der belyser de sociale aspekter af befolkningens kulturforbrug., Kulturvaner 4. kvt. 2021 museumsbesøg, 1. marts 2022 - Nr. 64, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. juni 2022, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40265

NYT: Halvdelen har oplevet it-sikkerhedsproblemer

22. oktober 2020, Halvdelen (47 pct.) af befolkningen mellem 16 og 89 år har oplevet sikkerhedsproblemer ved aktiviteter online i form af falske e-mails, bedrageri, hacking eller identitetstyveri. Det samme gælder 11 pct. af danske private virksomheder. 8 pct. af virksomhederne har oplevet, at adgangen til it-services er blevet blokeret og 3 pct. har fået slettet eller ødelagt data. 3 pct. af virksomhederne har oplevet videregivelse af fortrolige data som følge af cyberkriminalitet såsom phishing, hvor modtageren lokkes til at afgive oplysninger igennem falske e-mails eller hjemmesider., Kilde: , www.statistikbanken.dk/itav15, og , bebrit19, ., Hver tredje store virksomhed har haft brud på it-sikkerheden i 2019, 31 pct. af de store virksomheder (250+ ansatte) har oplevet brud på it-sikkerheden i 2019. Det er en stigning fra 27 pct. i 2018. Blandt de store virksomheder, der oplever brud på it-sikkerheden, er det for hver femte adgangen til it-services, der blokeres, mens det for hver tiende er videregivelse af fortrolige data. De store virksomheder foretager i højere grad risikoanalyser og tests af deres it-sikkerhed. 45 pct. af virksomhederne med 10-49 ansatte har testet deres it-sikkerhed i 2019, mens det gør sig gældende for 84 pct. af virksomheder med over 250 ansatte. Det tyder på, at de store virksomheder er mere opmærksomme på risikoen for brud på it-sikkerheden., Særligt information og kommunikationsbranchen har oplevet it-problemer, Når der kigges nærmere på virksomhedernes branchefordeling, er det særligt virksomheder i information og kommunikationsbranchen (16 pct), der rammes af sikkerhedsbrud. Siden 2018 er andelen af virksomheder i denne branche, der rammes af sikkerhedsbrud, steget med 5 procentpoint. Brancherne med færrest brud på it-sikkerheden er bygge og anlæg (8 pct.) samt handel og transport (9 pct.). For alle brancher gælder det, at bruddet oftest har omhandlet en blokeret adgang til it-services. Sletning eller ødelæggelse af data er de næstmest hyppige brud på it-sikkerheden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/itav15, ., 43 pct. af befolkningen har været udsat for "phishing", Den seneste måling af befolkningens oplevede it-kriminalitet viser, at 43 pct. af befolkningen mellem 16 og 89 år i 2019 har oplevet at modtage e-mails afsendt med en hensigt om, at lokke modtageren til at afgive fortrolige oplysninger, også kaldet 'phishing'. Falske e-mails er dermed den mest udbredte form for it-kriminalitet. Den næstmest udbredte form for it-kriminalitet er forsøg på at omdirigere internetbrugere til fupbutikker eller andre typer hjemmesider med forfalsket indhold. Det har hver syvende dansker været udsat for (14 pct.)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit19, ., 5 pct. har oplevet misbrug af kredit- og dankort, Identitetstyveri, falske e-mails og bedrageriske hjemmesider forsøger som regel at narre penge ud af folk. Selvom halvdelen af befolkningen bliver udsat for denne type snyd, slipper de fleste med skrækken. Resultaterne fra , It-anvendelse i befolkningen, viser, at hver tyvende har oplevet misbrug af kredit- eller dankort, mens 3 pct. af befolkningen direkte har mistet penge som følge af identitetstyveri, falske e-mails eller fup-hjemmesider., Anmeldelser om databedrageri er steget med en faktor 17 siden 2010, Tal fra , kriminalstatistikken, viser, at anmeldelser af databedrageri er steget markant de senere år. I 2010 blev der indgivet 1.336 anmeldelser, der i 2019 var steget til 22.467. Det svarer til, at der er blevet anmeldt 17 gange så mange databedragerier i 2019 som i 2010. Det højeste antal anmeldelser af databedrageri forekom i 2017 med 24.435 anmeldelser. Der har siden 2014 været et fald i misbrug af stjålne konto- og dankort. , 82 pct., af befolkningen mellem 16 og 89 år bevidste om, at de skal beskytte sig på internettet. Ligeledes har , 98 pct., af danske virksomheder implementeret én eller flere typer it-sikkerhedsmæssige foranstaltninger., Kilde: Særkørsel baseret på data fra , www.statistikbanken.dk/straf20, ., It-anvendelse i befolkningen og virksomheder (tema) 2020 it-sikkerhed, 22. oktober 2020 - Nr. 394, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen og virksomheder (tema), Kontakt, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Statistikdokumentation, It-anvendelse i befolkningen, It-anvendelse i virksomheder, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=41944

NYT: Mænd arbejder mere sort end kvinder

4. september 2014, I andet kvartal tilkendegav 6 pct. af mændene og 3 pct. af kvinderne i alderen 15-64 år, at de havde udført sort arbejde inden for det seneste år. Det svarer til 108.000 mænd og 51.000 kvinder. Det er også sådan, at mændene i løbet af dette år havde udført sort arbejde i flere timer end kvinderne - 49 timer for mænds vedkommende mod 39 timer for kvinders. Det viser den kvartalsvise arbejdskraftundersøgelse (AKU)., 5 pct. af de beskæftigede arbejder sort, Af de personer, der havde arbejdet sort, var 126.000 i beskæftigelse, mens 34.000 var ledige eller uden for arbejdsstyrken. Det svarer til, at 5 pct. af de beskæftigede og 3 pct. af de ikke-beskæftigede i alderen 15-64 år havde udført sort arbejde inden for det seneste år., Beskæftigede kvinder arbejder mindst sort, Blandt de personer, der har udført sort arbejde inden for det seneste år, har de beskæftigede gjort det i færrest timer. Det laveste gennemsnit havde beskæftigede kvinder med 28 timer, mens beskæftigede mænd havde et gennemsnit på 46 timer. Blandt de ikke-beskæftigede havde kvinderne derimod et gennemsnit på 67 timer, mens det var 63 timer for mændene., Blandt de ikke-beskæftigede, der har arbejdet sort, tilkendegav 29 pct. af kvinderne og 28 pct. af mændene at have gjort det i over 50 timer inden for det seneste år. Blandt de beskæftigede drejer det sig derimod om 12 pct. af kvinderne og 18 pct. af mændene., Blandt de beskæftigede, der havde arbejdet sort, havde 52 pct. af kvinderne og 46 pct. af mændene kun gjort det i op til 15 timer inden for det seneste år. Blandt de ikke-beskæftigede udgjorde de tilsvarende andele 36 pct. for kvindernes vedkommende og 41 pct. for mændene., Omfanget af sort arbejde det seneste år blandt de, der har angivet at have arbejdet , sort. 2. kvt. 2014, , Mænd, Kvinder, I alt, , pct., Beskæftigede, 100, 100, 100, 1-15 timer, 46, 52, 48, 16-50 timer, 36, 35, 36, Over 50 timer, 18, 12, 16, , , , , Ikke-beskæftigede , 100, 100, 100, 1-15 timer, 41, 36, 39, 16-50 timer, 32, 35, 33, Over 50 timer, 28, 29, 28, Arbejdskraftundersøgelsen (tema) 2. kvt. 2014, 4. september 2014 - Nr. 446, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. december 2014, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (tema), Kontakt, Wendy Takacs Jensen, , , tlf. 51 79 47 14, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper i alle europæiske lande. Der er siden 2010 blevet spurgt ind til sort arbejde i Arbejdskraftundersøgelsen én gang årligt. Metoden til at afgrænse sort arbejde er i overensstemmelse med Nationalregnskabets metode., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18212

NYT: Stor fremgang i brug af cloud computing

14. marts 2018, I 2017 anvendte 55 pct. af befolkningen cloud computing til lagring af filer, hvilket er 13 procentpoint flere end i 2014. Tilsvarende havde halvdelen af virksomheder med mindst ti ansatte anvendt én eller flere cloud computing services, og stigningen i procentpoint siden 2014 lå på samme niveau som i befolkningen. Cloud computing services er ordninger, hvor virksomheder og privatpersoner har adgang til it-ressourcer via internettet., Næsten 70 pct. under 24 år opbevarer filer i skyen, Der har været fremgang i befolkningens anvendelse af cloud computing inden for alle aldersgrupper mellem 16 og 74 år, men den største stigning var i aldersgruppen 55-74 år, hvor andelen steg fra 22 pct. i 2014 til 38 pct. i 2017. Udbredelsen af cloud computing var i 2017 fortsat højst blandt de yngre borgere, men forskellen mellem aldersgrupperne er blevet væsentligt mindre i perioden., Danske ældre er europamestre i cloud computing, Andelen af befolkningen i Danmark, der brugte cloud computing, er næsthøjest i EU i 2017, kun overgået af Sverige, hvor 57 pct. befolkningen benyttede cloud computing. Island var med 59 pct. dog det land i statistikken med den største andel. Ser man alene på ældre mellem 65-74 år, var Danmark på førstepladsen med en andel , på 34 pct. og langt over EU-gennemsnittet på 10 pct. i samme aldersklasse. Andelen af 65-74-årige i Danmark, der brugte cloud computing, blev fordoblet fra 2014 til 2017., 68 pct. af danske virksomheder med mindst 250 ansatte har cloud computing, Brugen af cloud computing services var mest udbredt blandt de store virksomheder med mindst 250 ansatte, hvor andelen var 68 pct. i 2017. Andelen af virksomheder, der anvendte cloud computing services, steg inden for alle størrelsesgrupper af virksomheder i perioden 2014-2017. Den største stigning var blandt virksomheder med 100-249 ansatte, hvor andelen steg fra 40 pct. i 2014 til 60 pct. i 2017. Omkring 70 pct. af virksomhederne, der anvendte cloud computing services, købte services inden for lagring eller back-up af filer. E-mail var også en udbredt cloud computing service, som 72 pct. af brugerne benyttede. Hver anden bruger anvendte cloud computing services til økonomi- og regnskabssystemer samt til kontorprogrammer fx tekstbehandling, regneark mv., 9 pct. af virksomheder med cloud services ser sikkerhed som en udfordring, 18 pct. af danske virksomheder med mindst ti ansatte, som var brugere af cloud computing i 2017, havde udfordringer med teknologien. Heraf var der 9 pct. af virksomhederne, som anså hensynet til databeskyttelse og it-sikkerhed som en begrænsende faktor for deres brug af cloud computing services. 8 pct. af cloud computing brugerne anså usikkerhed om de potentielle gevinster for virksomheden som en udfordring for deres brug af cloud computing services., Flest virksomheder i Region Hovedstaden anvender cloud computing, Region Hovedstaden havde den højeste andel på 57 pct. af virksomheder med mindst ti ansatte, der anvendte cloud computing services. Til sammenligning anvendte 43 pct. af virksomhederne i Nordjylland cloud computing services. Omkring halvdelen af virksomhederne i de øvrige tre regioner anvendte denne teknologi., Virksomheder i Norden er største brugere af cloud computing i EU, Norden havde i 2017 de største andele af virksomheder, som anvendte Cloud Computing services. Finland lå i top med en andel på 66 pct. I Norge og Danmark anvendte omkring halvdelen af virksomhederne cloud computing services. , Andel af hhv. befolkningen og virksomheder, der benytter Cloud Computing, , 2014, 2015, 2016, 2017, , 2014, 2015, 2016, 2017, , pct. af befolkningen, , pct. af virksomheder, EU-28, 21, 25, 26, 30, , 19, •, 21, •, , Island, 34, •, •, 59, , 43, •, •, •, Sverige, 35, 41, 45, 57, , 39, •, 48, •, Danmark, 42, 43, •, 55, , 38, 37, 42, 51, Norge, 40, 48, 45, 50, , 29, 38, 40, 48, Nederlandene, 34, 36, 43, 49, , 28, •, 35, •, Storbritannien, 38, 43, 43, 46, , 24, •, 35, •, Irland, 28, 35, 36, 42, , 28, 35, 36, •, Finland, 24, 34, 35, 37, , 51, 53, 57, 66, Spanien, 24, 25, 29, 34, , 14, 15, 18, 24, Belgien, 28, 29, 32, 33, , 21, 25, 28, 40, Tyskland, 21, 23, 22, 27, , 11, •, 16, •, Frankrig, 21, 19, 21, 23, , 12, •, 17, •, Italien, 17, 19, 20, 23, , 40, •, 22, •, Grækenland, 11, 18, 18, 20, , 8, 9, 9, 11, Polen, 8, 14, 16, 15, , 6, 7, 8, 10, Anm. Island og Norge er ikke medlem af EU, men anvendes til sammenligning på lige fod med EU landene. Spørgsmål om cloud computing var frivillig for virksomhederne i den EU-harmoniserede undersøgelse i 2015 og 2017. Oplysning for Danmark vedr. befolkningen forligger ikke for 2016., It-anvendelse i befolkningen og virksomheder (tema) 2017, 14. marts 2018 - Nr. 100, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. september 2018, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen og virksomheder (tema), Kontakt, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Statistikdokumentation, It-anvendelse i befolkningen, It-anvendelse i virksomheder, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30238

NYT: Færre og færre ønsker anden arbejdstid

5. marts 2015, Fra 2007 til 2014 er antallet af beskæftigede i alderen 15-64 år, der enten ønsker at arbejde flere eller færre timer om ugen, faldet kraftigt. Antallet, der ønsker anden arbejdstid, er faldet fra 703.000 til 337.000, hvilket svarer til et fald i andelen af de beskæftigede fra 25 pct. til 13 pct. Beskæftigede, der ønsker kortere arbejdstid, har haft det kraftigste fald fra 19 pct. til 8 pct., mens andelen af beskæftigede, der ønsker længere arbejdstid, kun er faldet fra 7 pct. til 5 pct. Antallet af beskæftigede 15-64-årige udgjorde 2.761.000 i 2007 og 2.641.000 i 2014. Tallene stammer fra den interviewbaserede arbejdskraftundersøgelse (AKU)., Flere kvinder end mænd ønsker anden arbejdstid, I 2007 ønskede 28 pct. af de beskæftigede kvinder og 23 pct. af de beskæftigede mænd en anden arbejdstid end, hvad de aktuelt havde. I 2014 var kvindernes andel faldet til 15 pct. og mændenes til 11 pct. Blandt dem, der ønsker ændret arbejdstid, har dét, at arbejde færre timer om ugen i hele perioden, været det dominerende arbejdstidsønske. I 2007 havde 20 pct. af kvinderne dette ønske, mens andelen i 2014 udgjorde 9 pct. For mændenes vedkommende udgjorde andelen 17 pct. i 2007 og 7 pct. i 2014. Blandt dem, der ønskede at arbejde flere timer om ugen, ses kun et lille fald fra 2007 til 2014. Kvindernes andel faldt fra 8 pct. til 6 pct., og mændenes andel faldt fra 6 pct. til 4 pct. , Størst ønske om mindre arbejde blandt selvstændige, Selvstændige erhvervsdrivende har i forhold til lønmodtagerne i hele perioden haft en højere andel, der ønsker at arbejde færre timer om ugen. Blandt selvstændige erhvervsdrivende havde 31 pct. dette ønske i 2007. Denne andel er faldet kraftigt til 13 pct. i 2014. Den tilsvarende andel for lønmodtagere er faldet fra 18 pct. i 2007 til 7 pct. i 2014. Andelen af såvel selvstændige erhvervsdrivende som lønmodtagere, der ønsker at arbejde flere timer om ugen, er derimod faldet lidt. Blandt de selvstændige erhvervsdrivende er andelen faldet fra 4 pct. til 3 pct., mens lønmodtagerne har haft et fald fra 7 pct. til 5 pct. , Beskæftigede med flest arbejdstimer ønsker mest at gå ned i arbejdstid, Beskæftigede, der arbejder flest timer om ugen, har - ikke overraskende - den højeste andel, der ønsker at reducere deres ugentlige arbejdstid. Blandt beskæftigede med en arbejdsuge på mindst 40 timer var denne andel 27 pct. i 2007, mens den faldt kraftigt til 14 pct. i 2014. , Modsvarende har beskæftigede, der arbejder færrest timer om ugen, den højeste andel, der ønsker at øge den ugentlige arbejdstid. Blandt beskæftigede med en ugentlig arbejdstid på maksimalt 29 timer var denne andel 20 pct. 2007, mens den var faldet knap så kraftigt til 15 pct. i 2014. , Ugentlige arbejdstidsønsker fordelt på køn, alder og arbejdstid i 2007 og 2014, , 15-64-årige, , I alt, Mænd, Kvinder, , 2007, 2014, 2007, 2014, 2007, 2014, , pct., Ønsker færre ugentlige timer, 19, 8, 17, 7, 20, 9, Beskæftigelsesstatus, , , , , , , Lønmodtagere, 18, 7, 15, 6, 20, 6, Selvstændige, 31, 13, 32, 13, 28, 1, 13, 1, Normale ugentlige arbejdstimer, , , , , , , 1-29, 5, 5, 1, 5, 2, 5, 2, 30-39, 18, 7, 15, 5, 22, 9, 40+, 27, 14, 24, 12, 34, 18, Ønsker flere ugentlige timer, 7, 5, 6, 4, 8, 6, Beskæftigelsesstatus, , , , , , , Lønmodtagere, 7, 5, 7, 4, 8, 6, Selvstændige, 4, 2, 3, 2, 5, 1, 4, 1, Normale ugentlige arbejdstimer, , , , , , , 1-29, 20, 15, 20, 15, 20, 15, 30-39, 5, 3, 5, 3, 5, 4, 40+, 3, 1, 3, 1, 2, 1, .., 1, Tallene er usikre og skal tages med forbehold., Arbejdskraftundersøgelsen (tema) 4. kvt. 2014, 5. marts 2015 - Nr. 109, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. juni 2015, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (tema), Kontakt, Wendy Takacs Jensen, , , tlf. 51 79 47 14, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper i alle europæiske lande. Der er siden 2010 blevet spurgt ind til sort arbejde i Arbejdskraftundersøgelsen én gang årligt. Metoden til at afgrænse sort arbejde er i overensstemmelse med Nationalregnskabets metode., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18572

NYT: 14.100 børn har mistet én eller begge forældre

23. marts 2015, Sidste år mistede 1.778 børn én eller begge forældre ved dødsfald. I alt 14.149 eller 1,2 pct. af alle børn under 18 år havde 1. januar 2015 mistet mindst én af deres forældre. Andelen af børn, der har mistet forældre, stiger helt naturligt med alderen. Af de 1-årige har 0,1 pct. mistet én af forældrene, mens 1,6 pct. af de 12-årige og 3,3 pct. af de 17-årige har mistet én eller begge forældre., Det er oftest faderen, der dør, Blandt alle børn under 18 år mistede 1.203 børn deres far sidste år. 578 børn mistede deres mor. Tre børn mistede begge deres forældre., Over årene mister færre børn deres forældre, I forhold til tidligere er der sket et fald i andelen af børn, der har mistet forældre - fra 154 pr. 10.000 børn i 2001 til 121 i 2014. , I samme periode er der tilsvarende sket et lille fald i andelen af børn, der har mistet forældre i løbet af et år, fra 22 pr. 10.000 børn til 15 pr. 10.000 børn., Børn, der har mistet forældre, , 2001, 2006, 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, , pr. 10.000 børn, I alt, 154, 149, 148, 146, 143, 139, 136, 131, 126, 121, I løbet af året, 22, 20, 20, 20, 19, 19, 17, 17, 16, 15, Børn, der har mistet forældre. 1. januar 2015, , Børn, der har mistet forældre, Har mistet én eller begge, , Kun far, er død, Kun mor, er død, Begge, forældre, er døde, I alt, I pct. af hele årgangen, forældre, i 2014, , antal børn, pct., antal børn, I alt, 9, 775, 4, 224, 150, 14, 149, 1,2, 1, 778, 0 år, 16, 4, 0, 20, 0,0, 14, 1 år, 32, 12, 0, 44, 0,1, 29, 2 år, 81, 27, 1, 109, 0,2, 46, 3 år, 121, 32, 0, 153, 0,3, 56, 4 år, 129, 66, 2, 197, 0,3, 67, 5 år, 202, 80, 1, 283, 0,4, 56, 6 år, 222, 97, 4, 323, 0,5, 70, 7 år, 293, 133, 0, 426, 0,6, 82, 8 år, 362, 162, 2, 526, 0,8, 69, 9 år, 415, 181, 4, 600, 0,9, 72, 10 år, 487, 238, 5, 730, 1,1, 86, 11 år, 631, 279, 12, 922, 1,4, 117, 12 år, 719, 304, 10, 1, 033, 1,6, 135, 13 år, 863, 365, 12, 1, 240, 1,9, 125, 14 år, 1, 068, 433, 15, 1, 516, 2,2, 160, 15 år, 1, 198, 489, 23, 1, 710, 2,5, 165, 16 år, 1, 305, 638, 33, 1, 976, 2,9, 199, 17 år, 1, 631, 684, 26, 2, 341, 3,3, 230, Børn, der har mistet forældre 2014, 23. marts 2015 - Nr. 141, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Børn, der har mistet forældre, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, Opgørelsen omfatter alle 0-17-årige med bopæl i landet 1. januar 2015. Der foreligger ikke fuldstændige oplysninger om forældre for alle børn. 2 pct. af de 0-17-årige mangler oplysning om mindst én af forældrene, og disse forældres eventuelle dødsfald indgår derfor ikke., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Husstande, familier og børn (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19196

NYT: Lønmodtagere med høj indkomst arbejder mest

7. september 2016, Den faktiske ugentlige arbejdstid var i andet kvartal 2016 på 38,2 timer i alt blandt lønmodtagere ansat på fuld tid, mens den aftalte ugentlige arbejdstid var 37,7 timer. Jo højere løn blandt fuldtidsansatte lønmodtagere desto højere var den faktiske og den aftalte ugentlige arbejdstid. Fuldtidsansatte lønmodtagere udgjorde 74 pct. af lønmodtagerne. Den aftalte ugentlige arbejdstid dækker over det antal timer, der ifølge personen er aftalt med arbejdsgiver, og den faktiske ugentlige arbejdstid er det konkrete timeantal, som personen angiver at have arbejdet i referenceugen. Her er eksempelvis taget hensyn til fravær til lægebesøg, overtidsarbejde o.l. i opgørelsen. Dette viser tal fra den kvartalsvise arbejdskraftundersøgelse, AKU., Forskellen mellem faktisk og aftalt arbejdstid er størst i bund og top, I andet kvartal 2016 var forskellen mellem den faktiske og den aftalte arbejdstid størst for den højestlønnede gruppe af lønmodtagere. Lønmodtagere i femte indkomstkvintil havde i gennemsnit en aftalt ugentlig arbejdstid på 38,9 timer og en knapt to timer højere faktisk ugentlig arbejdstid på 40,6 timer. , Omvendt havde lønmodtagere i første indkomstkvintil i gennemsnit en aftalt ugentlig arbejdstid på 35,9 timer, og en lavere faktisk ugentlig arbejdstid på 35,2 timer., Mænd arbejder mere end aftalt, Forskellen mellem den faktiske og den aftalte arbejdstid var for kvindernes vedkommende størst blandt den laveste indkomstkvintil, mens den for mændenes vedkommende var størst blandt den højeste indkomstkvartil. Således var de lavestlønnede fuldtidsansatte kvinder ansat til i gennemsnit at arbejde 34,4 timer ugentligt, men angav i den konkrete referenceuge at have arbejdet mere end 1 time mindre. Omvendt forholdt det sig for de højestlønnede mænd, hvis aftalte ugentlige arbejdstid i gennemsnit var 39,2, mens de faktisk arbejdede 2 timer mere i den konkrete referenceuge. En højere faktisk arbejdstid end aftalt gjaldt for alle indkomstgrupper på nær den laveste blandt mændene, mens det for kvindernes vedkommende var omvendt, således at det blot var den højeste indkomstgruppe, der havde en højere faktisk arbejdstid end aftalt. , Forskel mellem den faktiske og den aftalte gennemsnitlige ugentlige arbejdstid, , fordelt på køn. 2. kvt. 2016, , Indkomstkvintil, , 1. kvintil, 2. kvintil, 3. kvintil, 4. kvintil, 5. kvintil, , timer , Kvinder, -1,2, -1,0, -0,9, -0,3, 1,0, Mænd, -0,3, 0,7, 0,4, 0,9, 2,0, Arbejdskraftundersøgelsen (tema) 2. kvt. 2016, 7. september 2016 - Nr. 372, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. december 2016, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (tema), Kontakt, Wendy Takacs Jensen, , , tlf. 51 79 47 14, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper i alle europæiske lande. Der er siden 2010 blevet spurgt ind til sort arbejde i Arbejdskraftundersøgelsen én gang årligt. Metoden til at afgrænse sort arbejde er i overensstemmelse med Nationalregnskabets metode., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21002

NYT: Indvandringen sætter igen rekord

10. februar 2015, I 2014 indvandrede 64.874 udenlandske statsborgere til Danmark. Det er det højeste antal nogensinde for ét år. I forhold til indvandringstallet i 2013, som var det hidtil højeste, drejer det sig om 8.598 flere indvandringer. Det er en stigning på 15 pct. Seks ud af ti af de indvandrede udenlandske statsborgere havde statsborgerskab i et vestligt land., Flest med syrisk statsborgerskab, I det seneste år tegnede syriske statsborgere sig for det største antal indvandringer med 5.377. Umiddelbart herefter fulgte rumænske statsborgere med 5.281 indvandringer. Indvandringen af syriske statsborgere er steget kraftigt i løbet af det seneste år. I 2014 indvandrede der 3,5 gange flere syriske statsborgere end i 2013., Stor indvandring i fjerde kvartal, I alt indvandrede 17.205 personer til Danmark i fjerde kvartal. Af dem var 3.916 danske statsborgere og 13.289 udenlandske statsborgere. Samlet set er det det højeste antal indvandringer i fjerde kvartal siden 1995., Ind- og udvandringer, , Indvandring, Udvandring, , Danmark, Vestlige, lande, Ikke-vestlige lande, I alt, Danmark, Vestlige, lande, Ikke-vestlige lande, I alt, 1984, 15, 742, 8, 700, 4, 593, 29, 035, 16, 890, 6, 539, 1, 624, 25, 053, 1985, 16, 012, 9, 727, 10, 474, 36, 213, 17, 662, 7, 176, 1, 877, 26, 715, 1986, 16, 389, 10, 136, 12, 407, 38, 932, 18, 666, 7, 314, 1, 948, 27, 928, 1987, 16, 239, 9, 581, 10, 476, 36, 296, 19, 981, 7, 992, 2, 150, 30, 123, 1988, 16, 605, 9, 075, 9, 371, 35, 051, 23, 893, 8, 053, 2, 598, 34, 544, 1989, 19, 180, 8, 911, 10, 300, 38, 391, 25, 447, 7, 160, 2, 342, 34, 949, 1990, 21, 000, 9, 558, 10, 157, 40, 715, 23, 528, 6, 609, 2, 246, 32, 383, 1991, 21, 445, 9, 923, 12, 199, 43, 567, 22, 167, 7, 724, 2, 738, 32, 629, 1992, 21, 893, 9, 751, 11, 733, 43, 377, 22, 557, 6, 900, 2, 458, 31, 915, 1993, 22, 921, 10, 679, 9, 800, 43, 400, 22, 350, 7, 368, 2, 626, 32, 344, 1994, 23, 984, 12, 217, 8, 760, 44, 961, 23, 819, 8, 230, 2, 661, 34, 710, 1995, 24, 041, 12, 877, 26, 268, 63, 186, 23, 521, 8, 264, 2, 845, 34, 630, 1996, 22, 918, 14, 373, 17, 154, 54, 445, 24, 355, 9, 379, 3, 578, 37, 312, 1997, 22, 694, 14, 544, 12, 867, 50, 105, 24, 336, 10, 334, 3, 723, 38, 393, 1998, 22, 542, 15, 174, 13, 656, 51, 372, 24, 693, 11, 664, 3, 983, 40, 340, 1999, 22, 353, 14, 632, 13, 251, 50, 236, 25, 098, 12, 410, 3, 832, 41, 340, 2000, 22, 105, 14, 996, 15, 814, 52, 915, 26, 887, 12, 554, 3, 976, 43, 417, 2001, 22, 330, 15, 515, 18, 139, 55, 984, 26, 688, 12, 870, 4, 422, 43, 980, 2002, 22, 181, 15, 588, 15, 009, 52, 778, 25, 731, 12, 971, 4, 779, 43, 481, 2003, 22, 062, 15, 480, 12, 212, 49, 754, 25, 272, 12, 814, 5, 380, 43, 466, 2004, 21, 990, 17, 039, 10, 831, 49, 860, 25, 936, 13, 601, 5, 480, 45, 017, 2005, 22, 469, 19, 227, 10, 762, 52, 458, 26, 249, 14, 021, 5, 599, 45, 869, 2006, 22, 469, 23, 171, 11, 110, 56, 750, 26, 339, 14, 520, 5, 927, 46, 786, 2007, 22, 033, 27, 934, 14, 689, 64, 656, 23, 771, 13, 417, 4, 378, 41, 566, 2008, 22, 553, 33, 764, 16, 432, 72, 749, 21, 959, 15, 947, 5, 584, 43, 490, 2009, 22, 184, 29, 318, 15, 659, 67, 161, 20, 085, 18, 325, 6, 464, 44, 874, 2010, 21, 319, 30, 133, 16, 830, 68, 282, 20, 468, 17, 960, 7, 454, 45, 882, 2011, 21, 047, 31, 801, 16, 450, 69, 298, 21, 273, 17, 713, 7, 698, 46, 684, 2012, 21, 675, 33, 869, 16, 195, 71, 739, 20, 865, 19, 951, 7, 172, 47, 988, 2013, 21, 983, 35, 911, 20, 365, 78, 259, 20, 838, 20, 404, 7, 152, 48, 394, 2014, 21, 809, 40, 059, 24, 815, 86, 683, 20, 123, 21, 817, 7, 278, 49, 218, 1. kvt. 2014*, 4, 486, 9, 573, 5, 533, 19, 592, 4, 374, 3, 483, 1, 286, 9, 143, 2. kvt. 2014*, 5, 068, 6, 182, 4, 600, 15, 850, 3, 095, 4, 990, 1, 437, 9, 522, 3. kvt. 2014*, 7, 994, 16, 734, 7, 914, 32, 642, 7, 995, 5, 335, 1, 827, 15, 157, 4. kvt. 2014*, 3, 916, 6, 851, 6, 438, 17, 205, 3, 436, 5, 017, 1, 569, 10, 022, *Foreløbige tal. De summer ikke op til årstallet., Ind- og udvandringer 4. kvt. 2014, 10. februar 2015 - Nr. 70, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. maj 2015, Alle udgivelser i serien: Ind- og udvandringer, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Kilder og metode, Vi har ændret i opgørelsesmetoden for ind- og udvandringer fra 1. kvt. 2016. Se mere på , www.dst.dk/doku/flytninger-til-og-fra-udlandet, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Flytninger til og fra udlandet (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18819

NYT: Flest i Hovedstaden køber logi hos private på nettet

19. september 2018, I 2017 havde 14 pct. af befolkningen i Region Hovedstaden købt privat indlogering via online platforme, hvor andelen i Region Nord- og Midtjylland samt Region Syddanmark var på 10 pct. I Region Sjælland var der 8 pct. af befolkningen, som havde købt privat indlogering på internettet. Indlogeringen blev købt via hjemmesider, apps eller sociale netværk med indlogeringstjenester udbudt af privatpersoner (fx AirBnB). Tilsvarende havde 13 pct. af virksomhederne i Region Hovedstaden anvendt online platforme til privat indlogering af deres medarbejdere, fx i forbindelse med forretningsrejser. Andelen af virksomheder, der i 2017 købte privat indlogering på nettet, var 10 pct. i Region Midtjylland, 8 pct. i Region Nordjylland samt 7 pct. i Region Syddanmark og Sjælland., 20-39-årige var de flittigste brugere af private indlogeringstjenester, I undersøgelsen var personer i alderen 20-39 år de flittigste brugere af indlogerings-tjenester udbudt af private. I Region Hovedstaden havde hver femte person (20 pct.) i alderen 20-39 år købt privat indlogering via online platforme, mens det gjaldt for hver syvende (14-15 pct.) i Region Nord- og Midtjylland. I de øvrige regioner udgjorde andelen 11-13 pct. for denne aldersklasse. Til sammenligning anvendte 15 pct. af de 40-59-årige i Region Hovedstaden de private indlogeringstjenester på nettet, mens andelen var 7-11 pct. for de 40-59-årige i de øvrige regioner. , Stor forskel på branchernes brug af indlogeringstjenester udbudt af private, Hver tiende virksomhed havde i 2017 købt indlogering hos private via digitale platforme, men der var stor variation mellem brancherne. Inden for , information og kommunikation, anvendte 22 pct. af virksomhederne private indlogeringstjenester i 2017, og andelen var 15 pct. inden for , erhvervsservice, . Især i Region Hovedstaden var virksomhederne i disse to brancher flittige brugere, da andelen her var 26 pct. for virksomheder inden for , information og kommunikation, og 17 pct. af virksomheder inden for , erhvervsservice, . Andelen af virksomheder, der anvendte private indlogeringstjenester, var 8-9 pct. inden for , handel, samt, transport, og , industri mv., , mens andelen kun var 3 pct. af virksomhederne inden for , bygge og anlæg, . , 7 pct. af befolkningen arrangerede private kørselstjenester via nettet, Anvendelsen af digitale private kørselstjenester er mere udbredt blandt befolkningen end blandt virksomheder. I 2017 havde 7 pct. af befolkningen (16-74 år) og 4 pct. af virksomheder med mindst ti ansatte anvendt digitalt formidlede kørselstjenester leveret af privatpersoner. Kørselstjenester på digitale platforme kan være samkørsel, delebiler eller privat biludlejning (fx GoMore eller Facebook). , Samkørsel, delebiler og privat biludlejning er et storbyfænomen, Befolkningens anvendelse af private kørselstjenester var fordelt med den største andel på 9 pct. i Region Midtjylland og Hovedstaden, og den mindste andel på 4 pct. i Region Sjælland. Andelen af virksomheder, der anvendte private kørselstjenester, var højest i Region Hovedstaden med 6 pct., mens andelen af virksomheder i de øvrige regioner lå mellem 1 og 4 pct., Personer i alderen 20-39 år brugte mest kørselstjenester udbudt af private, Personer mellem 20-39 år var med en andel på 13 pct. de største brugere af kørselstjenester udbudt af private i 2017, men der var geografiske forskelle i anvendelsen. I Region Nord- og Midtjylland havde hver sjette person (16-17 pct.) i alderen 20-39 år købt private kørselstjenester, og i Region Hovedstaden var det hver syvende (14 pct.). I Region Syddanmark lå andelen på 11 pct., og i Region Sjælland var den 8 pct., Stor forskel mellem brancher for brugen af private kørselstjenester, 15 pct. af virksomhederne inden for , information og kommunikation, anvendte private kørselstjenester i 2017, mens andelen for de øvrige brancher lå mellem 2-6 pct. I Region Hovedstaden anvendte hver femte virksomhed inden for , information og kommunikation, private kørselstjenester. , It-anvendelse i befolkningen og virksomheder (tema) 2018, 19. september 2018 - Nr. 350, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. oktober 2020, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen og virksomheder (tema), Kontakt, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Statistikdokumentation, It-anvendelse i befolkningen, It-anvendelse i virksomheder, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31390

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation