Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1311 - 1320 af 1698

NYT: Sommeren fik os rundt på landets museer

1. december 2020, COVID-19 har haft både fordele og ulemper for landets museer. Der var flere, der besøgte danske museer uden for deres eget lokalområde her i sommers. Andelen gik fra 63 pct. i tredje kvartal 2019 til 70 pct. i samme periode 2020. Omvendt var der en lidt mindre andel, der besøgte museer i deres egen by eller omegn i tredje kvartal 2020 (44 pct.) sammenlignet med samme periode i 2019 (47 pct.). Som følge af rejserestriktionerne var andelen af borgere fra Danmark, der har besøgt museer i udlandet, faldet markant. Personer, der havde besøgt mindst ét udenlandsk museum inden for de seneste tre måneder, var gået fra 35 pct. i tredje kvartal 2019 til 10 pct. i tredje kvartal 2020., Kilde: Særkørsel fra , Kulturvaneundersøgelsen, . Museumsgæster er dem, der har besøgt et kunst- eller et kulturhistorisk eller et naturhistorisk museum i de seneste tre måneder fra dataindsamlingstidspunktet., COVID-19 fik flere yngre gæster ind på museerne, Andelen af museumsgæster under 45 år, gik fra 45 pct. i tredje kvartal 2019 til 50 pct. i tredje kvartal 2020. Det betød, at lige mange 45+årige og 16-44-årige besøgte museerne i tredje kvartal 2020, og gæsternes gennemsnitlige alder var lavere i sommeren 2020 end i sommeren 2019. I alt besøgte 1,3 mio. personer danske eller udenlandske museer i tredje kvartal 2020, se den seneste måling fra , Kulturvaneundersøgelsen, . , Kulturvaneundersøgelsen, omfatter personer over 15 år med bopæl i landet. Tallene dækker således ikke børn og udenlandske turister, der besøger museer i Danmark. , Kilde: Særkørsel fra , Kulturvaneundersøgelsen, . Museumsgæster er dem, der har besøgt et kunst- eller et kulturhistorisk eller et naturhistorisk museum i de seneste tre måneder fra dataindsamlingstidspunktet., Flere familier med mindst fire personer besøger museerne, Når museumsgæsterne opdeles på antal personer i familien, bekræftes observationen om, at museumsgæsterne bliver yngre. Tallene viser nemlig, at museumsbesøgende, som lever i familier med mindst fire personer, er steget med 21 pct. fra tredje kvartal 2019 til tredje kvartal 2020. I samme periode ses et fald på hhv. 7 og 10 pct. blandt museumsgæster med hhv. én og to personer i familien. Antallet af museumsbesøgende gæster med tre personer i familien er uændret. , Museumsbesøg i skyggen af COVID-19, Pandemiens konsekvenser trækker både op og ned i antallet af museumsbesøg. Det samlede antal danske museumsgæster er uændret sammenlignet med tredje kvartal 2019, mens antallet af udenlandske turister blev et sjældent syn på danske museer. Rejserestriktioner nærmest stoppede internationale rejser, og en rekordhøj andel af befolkningen holdt derfor ferie hjemme i Danmark. Regeringens sommerpakke sørgede for halv pris på en række kulturoplevelser, herunder museer. Sommerpakken havde til formål at holde kulturlivet i gang og støtte landets kulturinstitutioner, der var ramt økonomisk pga. forårets nedlukninger. Omvendt trak frygten for COVID-19 i den modsatte retning, idet mange fravalgte indendørs aktiviteter til fordel for udendørs aktiviteter med mindre fare for at blive smittet. , Der er forskel mellem antal besøg og antal besøgende, Kulturvaneundersøgelsen, opgør antallet af danske borgere, der har besøgt mindst ét museum inden for de seneste tre måneder fra dataindsamlingstidspunktet. Den samme person kan have besøgt flere museer eller gæstet det samme museum flere gange i perioden. Kulturvaneundersøgelsen belyser dermed antallet af museumsbesøgende men ikke antal besøg. Oplysninger om antal museumsbesøg for året kan findes i , museumsstatistikken, , hvor én person kan optræde flere gange, hvis vedkommende har gæstet museet flere gange på året. Museumsstatistikken opgør ud over danske gæster også udenlandske gæster. Museumsstatistikken for 2020 er planlagt til at udkomme i april 2021., Kulturvaner 3. kvt. 2020, 1. december 2020 - Nr. 447, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. marts 2021, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31797

NYT: Vi ser serier som aldrig før

5. oktober 2021, Før COVID-19 så 68 pct. af befolkningen på 16 år og opefter serier i løbet af en gennemsnitlig uge. En andel der på to år er vokset til 78 pct. Vores forbrug af film var også vokset, dog i mindre omfang end serieforbruget. Før pandemien så 72 pct. af personer på 16+ år film ugentligt. Denne andel var steget til 75 pct. fra 2018 til 2020. I 2020 så næsten halvdelen af befolkningen serier 3-4 dage om ugen eller oftere mens en tredjedel så film i samme omfang. Perioden 2020 var præget af omfattende nedlukninger af samfundet grundet COVID-19, hvilket kan have haft betydning for befolkningens stigende forbrug af både serier og film., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvuh2ka, Binge-watching vinder frem, En ting var, at flere så film og serier mindst én dag om ugen, men den største stigning var blandt seere, der sad foran skærmen dagligt. Der var en stigning i forbruget af både serier og film, men mest markant i det daglige forbrug af serier. Andelen af befolkningen, som så serier hver dag, gik fra 25 pct. i 2018 til 32 pct. i 2020. , Én ud af tre så serier dagligt under nedlukningen, Fra 2018 til 2020 var der på landsplan en stigning på 7 procentpoint i andelen af befolkningen, der så serier mindst én gang om dagen. Det var især indbyggere i Fredericia, Svendborg, Furesø, Hjørring og Greve, der skruede op for deres daglige forbrug af serier. I disse kommuner steg andelen af befolkningen med dagligt forbrug af serier med 15 procentpoint eller mere i perioden 2018-2020., Kilde:, www.statistikbanken.dk/kvuh2geo, Kommuner med under 100 observationer er slået sammen., Hver femte så film dagligt under nedlukningen, På landsplan steg andelen af befolkningen med dagligt filmforbrug med 5 procentpoint fra 2018 til 2020. Stigningen har været størst blandt borgere i Vejen, Frederikshavn, Svendborg og Haderslev. I de nævnte kommuner steg andelen af borgere, der så film dagligt, med mere end 10 procentpoint. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvuh2geo, . Kommuner med under 100 observationer er slået sammen., Tv-pakker taber terræn til streaming, Fra 2018 til 2020 var der 10 procentpoint flere som benyttede betalte streamingtjenester, når de skulle se film eller serier. Der var også en stigning på hhv. 13 og 8 procentpoint i brugen af gratis streamingtjenester, fx Filmstriben og sociale medier, fx Youtube. Omvendt var der et fald på 7 procentpoint i brugen af tv-kanaler og tv-pakker fra 2018 til 2020. Betalte streamingstjenester blev dermed den mest udbredte adgangsvej til film og serie med 63 pct. af befolkningen efterfulgt af tv-kanaler og tv-pakker med 57 pct. Gratis streaming benyttedes af hver tredje person på 16 år eller derover., Kilde:, www.statistikbanken.dk/kvuarfs3, Betalte stremingtjenester er steget mest blandt de 55+ årige, Fra 2018 til 2020 var der på landsplan en stigning på 19 procent i brugen af betalte streamingtjenester. Der var relativt flest nye 55+ årige, der brugte betalte streamingtjenester for at få adgang til film og serier i forhold til 2018. Størst stigning sås hos de 65-74-årige og hos de 75+ årige med hhv. 73 og 75 pct. flere i aldersgrupperne, der betalte for én eller flere streamingtjenester. Blandt de 55-64-årige var stigningen på 53 pct. Stigningen var lavere blandt de 16-44-årige fra 2018-2020. Det kan forklares ved, at det allerede var en høj andel i 2018, som havde taget betalte streamingtjenester til sig blandt de yngre seere. Se flere tal i , www.statistikbanken.dk/kvuarfs3, ., Kulturvaner (år) 2020, 5. oktober 2021 - Nr. 359, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. november 2023, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner (år), Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra Kulturvaneundersøgelsen 2024. Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal. Kvartalerne udgives særskilt og aggregeres til årsniveau. Det nuværende spørgeskema har været anvendt siden 1. kvartal 2024. Der spørges ca. 60.000 personer om året. Årsstatistikken 2024 er baseret på resultaterne fra cirka 19.000 gennemførte interview blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=34761

NYT: 2016 var lidt af en tåreperser for danske biograffilm

16. marts 2017, Danske film solgte 2,7 mio. biografbilletter i 2016, hvilket er næsten 1,4 mio. færre end i 2015, og det laveste antal siden 2009. Selvom dansk film samlet set havde et lavt billetsalg, er de to mest sete film dog danske, nemlig , Flaskepost fra P, med 688.000 solgte billetter og , Klassefesten 3: Dåben, med 525.000 solgte billetter. I alt blev der i 2016 solgt 13 mio. biografbilletter, hvilket er et fald på 6 pct. i forhold til 2015., Dansk films markedsandel var på 21 pct., Dansk films andel af det samlede billetsalg faldt fra 30 pct. i 2015 til 21 pct. i 2016. Siden år 2000 har dansk films andel af det samlede billetsalg svinget mellem 17 pct. og 32 pct. 36 danske film havde premiere i 2016 mod 35 året før. I 2016 opnåede seks danske film at sælge over 100.000 biografbilletter, mens 14 danske film opnåede det samme året før. Det bedste år for dansk film siden 1980 var i 2008, hvor dansk film solgte knap 4,3 mio. billetter. Det dårligste år var 1995 med kun 776.000 solgte billetter. , Amerikanske film har den højeste markedsandel, I 2016 blev der i danske biografer vist 512 film fra 40 forskellige lande. Der blev solgt knapt 7,8 mio. billetter til amerikanske film i 2016, hvilket er 12 pct. flere end i 2015. 60 pct. af alle solgte biografbilletter var således til amerikanske film, selvom kun 37 pct. af alle viste film og 42 pct. af alle premierefilm var amerikanske. 189 amerikanske film fandt vej til danske biografer i 2016 heraf 107 premierefilm. Den mest sete amerikanske film i 2016 var , The Revenant, med 341.000 solgte billetter. , Lidt flere biografsæder, I 2016 var der 163 biografer i Danmark med i alt 444 sale og 61.200 sæder. Siden 2000 er antallet af biografsæder steget med ca. 6.000, mens antallet af biografer stort set er uændret., De ti mest sete film solgte 29 pct. af alle billetter, Der blev solgt billetter for 896 mio. kr. i 2016. 29 pct. af samtlige solgte billetter og 31 pct. af alle billetindtægterne stammede fra de ti mest sete biograffilm. , De ti mest sete biograffilm. 2016, Filmens navn, Nationalitet, Premiere, uge, Antal solgte, billetter, Billet-, indtægter, , , , 1 000 billetter, 1, 000, kr., I alt, , , 12, 994, 895, 526, Flaskepost fra P, Danmark/Sverige, 09, 688, •, Klassefesten 3: Dåben, Danmark, 40, 525, •, The Revenant, USA, 03, 341, •, Zootropolis, USA, 06, 332, •, Rogue one: A Star Wars story, USA, 50, 330, •, Deadpool, USA, 06, 324, •, Kæledyrenes hemmelige liv, Japan/USA, 31, 322, •, Fantastiske skabninger og hvor de findes, USA/Storbritannien, 46, 319, •, Kollektivet, Danmark, 02, 293, •, Kung Fu Panda 3, Kina/USA, 11, 280, •, Anm.: Film med to nationaliteter er koproduktioner., Populære filmserier, Fire af de ti mest sete film var en del af en filmserie. , Flaskepost fra P, , , Rogue one: A Star Wars story, , , Klassefesten 3:Dåben, , og , Kung Fu Panda 3, . , Flaskepost fra P, er den tredje filmatisering af Jussi Adler-Olsens bøger. De foregående var , Kvinden i buret, og , Fasandræberne, . Tilsammen har de solgt 2,1 mio. billetter. Alle tre film i serien om , Klassefesten, har også været store biografsucceser, som i alt har solgt 1,6 mio. billetter. De otte , Star Wars, film har samlet set solgt knapt 3,9 mio. billetter, mens , Kung Fu Panda, serien har solgt under 1 mio. billetter., Gennemsnitligt antal tilskuere pr. film. Alle film og premierefilm 2016, , 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, , gns. antal tilskuere pr. film, Årets premierefilm:, , , , , , , , , , , Alle lande, 47, 58, 60, 51, 45, 55, 52, 47, 50, 49, Danmark, 76, 117, 71, 85, 87, 127, 122, 103, 106, 70, Norden ekskl. Danmark, 2, 20, 201, 4, 27, 19, 30, 20, 5, 31, Europa udenfor Danmark, 27, 32, 57, 21, 22, 30, 18, 14, 25, 20, Verden udenfor Europa og USA, 9, 11, 27, 19, 8, 7, 7, 18, 9, 29, USA, 56, 60, 63, 66, 55, 58, 59, 60, 63, 69, Færre tilskuere i gennemsnit til danske film, Der blev i gennemsnit solgt 70.000 billetter pr. film til danske premierefilm og næsten lige så mange til amerikanske film (69.000). Fra 2015 til 2016 faldt det gennemsnitlige tilskuerantal til danske film med 34 pct., mens amerikanske premierefilm oplevede det højeste antal gennemsnitlige antal solgte billetter pr. premierefilm siden 2003., Biografer og film 2016, 16. marts 2017 - Nr. 112, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. april 2018, Alle udgivelser i serien: Biografer og film, Kontakt, Cecilie Bryld Fjællegaard, , , tlf. 51 27 86 09, Kilder og metode, Statistikken omfatter spillefilm, som har været vist ved offentlige forestillinger i Danmark. Lukkede forestillinger, forestillinger i forskellige klubber mv. (fx pensionistklubber og børnefilmklubber) er ikke med i opgørelserne. Opgørelsen omfatter ikke Færøerne og Grønland., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Biografer og film, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24590

NYT: Hver sjette reducerer madspild ved brug af apps

5. august 2020, En sjettedel af Danmarks befolkning har mindsket madspild via fx , TooGoodToGo, , , YourLocal, , , MadSkalSpises, eller , For Resten, ,, ved enten at gøre et kup i form af en lykkepose hos en forhandler, eller søge information og inspiration til at bruge de madvarer, der i forvejen ligger i køleskabet. Det er i højere grad de yngre og folk i Hovedstadsområdet, som har brugt madspildsapps til at hente overskudsvarer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit09, ., Det er især personer under 55, der benytter madspildsapps, Det er især personer under 55 år, der benytter sig af apps mod madspild. Derefter falder anvendelsen stødt med alderen. Hver femte fra 16-54 år køber overskudsvarer eller får tips til at bruge sine madvarer for at minimere sit madspild. Det er dobbelt så mange sammenlignet med de 65-74-årige og fire gange så mange sammenlignet med de 75-89-årige. , Ét af FN's verdensmål er, at det globale madspild pr. person skal halveres, Bekæmpelse af madspil er et af FN's verdensmål. Ifølge det mål skal det globale madspild på detail- og forbrugerniveau pr. indbygger halveres inden 2030, og fødevaretab i produktions- og forsyningskæder, herunder tab af afgrøder efter høst, skal reduceres. Delmålet hører under verdensmålet , Ansvarlig forbrug og produktion, , der bl.a. sætter fokus på forbrugeres og producenters udvinding af ressourcer og bæredygtighed. Forbrugerne kan bidrage til at reducere madspild ved at købe mad, der ikke er blevet solgt i forretningen inden lukketid eller ved at bruge sine rester i køleskabet, så maden ikke ryger i skraldespanden. , 715.000 ton mad spildes årligt i Danmark, Alt i alt løber det samlede madspild op i ca. 715.000 ton årligt i Danmark. se Miljøstyrelsens , rapport, fra 2017. Frugt og grønt udgør den største varegruppe, som smides ud, efterfulgt af kød, brød og kager. Forbrugerne står for størstedelen af det danske madspild, idet 36 pct. af det samlede madspild ryger i skraldespandene i private hjem. Næstmest madspild (23 pct.) står detailhandlen for. Fødevarer-butikkerne smider hvert år ca. 163.000 ton mad ud, ifølge Miljøstyrelsen., 24 pct. enlige med børn har brugt app mod madspild, En fjerdedel af de enlige forældre har brugt en app mod madspild. Ved brug af de forskellige apps er der typisk også penge at spare. Det kan være en fordel, hvis man er eneforsørger med mindre økonomisk råderum. En sjettedel blandt forældrepar med børn har brugt en app. Der er hhv. 15 pct. og 13 pct. blandt de enlige og par uden børn, som har brugt apps til at få overskydende mad. , Kilde: Særkørsel på tal til , Årspublikationen It-anvendelse i befolkningen 2020,, som udkommer i efteråret 2020., Hovedstaden er den region, hvor flest har benyttet apps mod madspild, I forhold til udbredelsen af madspilds-apps i de forskellige regioner, er der flest borgere fra Region Hovedstaden, som har brugt , TooGoodToGo, , , YourLocal, o.l. Her svarer hver femte, at de har brugt apps for at bekæmpe madspild. I Region Syddanmark svarer en sjettedel, at de har brugt apps til at købe overskydende mad. Madspildsapps er mindst udbredt i regionerne Sjælland og Nordjylland. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit09, og særkørsel på tal til , Årspublikationen It-anvendelse i befolkningen 2020,, som udkommer i efteråret 2020., Andre grønne apps til at tjekke produkters miljøvenlighed, Ud over madspildsapps, er der også andre grønne tjenester, der kan hjælpe én med at leve mere miljørigtigt; fx , kemiluppen, , , Co2Food, , , GoGreen, eller , Tjek Kemien, . Det er lidt under hver tiende, der har anvendt denne type apps til at tjekke enten sit forbrugs aftryk på miljøet, skadelige stoffer eller sit Co, 2, -aftryk. , Brugere af grønne apps bidrager i højere grad med genbrugsvarer, Borgere, som benytter sig af grønne apps, har i langt højere grad solgt varer eller tjenester på fx dba.dk, ebay eller netaktioner. Blandt andelen af borgere, der ikke benytter sig af grønne apps, svarer 25 pct., at de har solgt varer eller tjenester på nettet, mens 42 pct. af personer, der benytter sig af grønne apps, har solgt varer eller tjenester online inden for de seneste tre måneder. Der er i alt tre ud af ti mellem 16 og 89 år, som har solgt varer eller tjenester online i 2020. , It-anvendelse i befolkningen (tema) 2020 brug af grønne apps (madspild), 5. august 2020 - Nr. 291, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. august 2020, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=39771

NYT: Privat overnatning via platforme sker i storbyerne

29. januar 2019, Køb af overnatning udbudt af private personer via digitale platforme som fx Airbnb er væsentligt mere udbredt i storbyerne end i resten af landet. Næsten hver femte københavner klikker sig til overnatning udbudt af private. Dermed er københavnerne de flittigste købere af privat overnatning. Herefter følger aarhusianerne, aalborggenserne og odenseanerne. Det viser den seneste , undersøgelse om danskernes it vaner, ., Ti pct. flere finder privat overnatning på nettet, Én ud af ti danskere købte overnatning på internettet udbudt af private i 2017. Et år senere er andelen 11 pct. Den seneste undersøgelse fra 2018 viser dermed en stigning på 10 pct. i forhold til 2017. Køb af overnatning hos private er fortsat mest udbredt blandt de 25-34 årige., Danskerne er mindre villige til at dele eller udleje egen bolig mv., Danskerne vil hellere leje andres bolig end dele deres egen bolig eller sommerhus med fremmede. Andelen af danskere, der udbyder privat overnatning, er med 4 pct. væsentligt lavere end de 11 pct., der køber overnatning hos andre. Alligevel er der på udbudssiden også sket en stigning i forhold til 2017, hvor andelen lå på 3 pct. Salg af privat overnatning er mest udbredt blandt 25-44-årige. Den geografiske opdeling viser, at udbud af privat overnatning ─ i lighed med køb af overnatning fra private ─ er mest udbredt i storbyerne., Også virksomheder benytter sig af private overnatninger, Hver tiende virksomhed køber overnatning hos private via digitale platforme, men der er stor variation mellem brancherne. Inden for , information og kommunikation, bruger 22 pct. af virksomhederne private overnatningstjenester, mens andelen kun er 3 pct. for virksomhederne inden for , bygge og anlæg., Andelen af virksomheder, der anvender private indlogeringstjenester, er 15 pct. inden for , erhvervsservice og, 8-9 pct. inden for , handel, samt, transport, og , industri mv., Læs mere om virksomhedernes køb af deleøkonomiske tjenester i Nyt fra Danmarks Statistik 2018:350, , Flest i Hovedstaden køber logi hos private på nettet, ., Køb af privat overnatning er mere populært i nabolandene end i Danmark, Når det handler om at købe overnatning fra andre privatpersoner via digitale platforme, ligger danskernes deltagelse i deleøkonomien betydeligt under EU-gennemsnittet. Det fremgår af , nye tal fra Eurostat, ,, at 19 pct. af EU-borgerene købte overnatning fra private i 2018. Andelen var 18 pct. i 2017. Irland ligger i top med hele 26 pct. efterfulgt af Storbritannien og Spanien. Danmark ligger også lavt i forhold til de øvrige nordiske lande., Privat overnatning formidlet på digitale platforme fordelt på købers og udbyders bopæl og alder. 2018, , Køber overnatning, Udbyder overnatning, , pct. af befolkning, Byen København, 18, 7, Region Hovedstaden uden Byen København, 11, 4, Region Sjælland, 8, 1, Odense, 13, 4, Region Syddanmark uden Odense, 9, 4, Aarhus, 14, 6, Region Midtjylland uden Aarhus, 8, 3, Aalborg, 13, 6, Region Nordjylland uden Aalborg, 8, 2, , , , Alle, 11, 4, 16-24 år, 12, 4, 25-34 år, 16, 6, 35-44 år, 13, 6, 45-54 år, 12, 4, 55-64 år, 7, 2, 65-74 år, 4, 2, It-anvendelse i befolkningen (tema) 2018 deleøkonomi, 29. januar 2019 - Nr. 27, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. marts 2020, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32124

NYT: Mænd i alle brancher arbejder mere end kvinder

12. december 2018, I tredje kvartal 2018 var beskæftigede mænds gennemsnitlige normale arbejdstid 37 timer ugentligt, mens kvinders var 33 timer. Den normale arbejdstid for mænd var inden for alle brancher højere end den normale arbejdstid for kvinder. Forskellen i normal arbejdstid mellem mænd og kvinder var størst inden for branchen , landbrug, skovbrug og fiskeri, , hvor mænd arbejdede ti timer mere i gennemsnit ugentligt end kvinder. Den mindste forskel findes i branchen , offentlig administration, undervisning og sundhed, , hvor mændene havde en normal arbejdstid, der i gennemsnit var en time længere end kvindernes normale arbejdstid. Det viser den kvartalsvise arbejdskraftundersøgelse (AKU)., Mænd og kvinder ønsker næsten lige ofte at arbejde flere timer, I tredje kvartal 2018 angav 6 pct. af de beskæftigede, at de ønsker at arbejde flere timer om ugen. For mænd og kvinder er andelene stort set ens, idet 6 pct. af mændene og 7 pct. af kvinderne angav, at de ønsker at arbejde flere timer. , Alt efter om der er tale om heltids- eller deltidsansatte, er der betydelig forskel på, hvor stor en andel af de beskæftigede, der ønsker at arbejde flere timer. For beskæftigede heltidsansatte var det 3 pct., der ønsker at arbejde flere timer, mens det for beskæftigede deltidsansatte var 15 pct. For deltidsansatte mænd var det 16 pct. af de beskæftigede, der angav, at de ville arbejde flere timer, mens det for heltidsansatte mænd var 4 pct. For både deltids- og heltidsansatte kvinder var andelene, der ønsker at arbejde flere timer, stort set lig mændenes andele, nemlig 15 pct. for deltidsansatte og 3 pct. for heltidsansatte kvinder. , Beskæftigede i brancher med lavere arbejdstid ønsker oftere flere timer, Der er en sammenhæng mellem en kort gennemsnitlig normal arbejdsuge og en høj andel af beskæftigede, der ønsker at arbejde flere timer ugentligt. Inden for brancherne , handel og tranport mv., og , offentlig administration, undervisning og sundhed, er det hhv. 8 og 7 pct. af alle beskæftigede i brancherne, der ønsker at arbejde flere timer. Samtidig ligger den gennemsnitlige normale arbejdstid forholdsvis lavt med hhv. 32 og 35 timer i disse brancher. , Inden for brancherne , industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, og , bygge og anlæg, er der omvendt færre, der ønsker at arbejde flere timer (5 pct. og 2 pct.), og disse brancher har en højere gennemsnitlig ugentlig arbejdstid (38 timer og 39 timer)., Andelen af de beskæftigede inden for brancherne, der ønsker at arbejde flere timer og gennemsnitlig normal ugentlig arbejdstid i hovedjob og ét bijob fordelt på branche. 3. kvt. 2018, , Andel, der ønsker flere timer, Gennemsnitlig normal arbejdstid, , pct., timer, I alt, 6, 35, Handel og tranport mv., 8, 32, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 7, 35, Finansiering og forsikring, 6, 37, Kultur, fritid og anden service, 6, 32, Erhvervsservice, 5, 36, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 5, 38, Bygge og anlæg, 2, 39, Landbrug, skovbrug og fiskeri, …, 43, Information og kommunikation, …, 37, Ejendomshandel og udlejning, …, 36, Anm.: Grundet stikprøveusikkerhed er det ikke muligt at beregne andele, der ønsker flere timer inden for brancherne , landbrug, skovbrug og fiskeri, information og kommunikation, og , ejendomshandel og udlejning, ., Arbejdskraftundersøgelsen (tema) 3. kvt. 2018, 12. december 2018 - Nr. 474, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. marts 2019, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (tema), Kontakt, Wendy Takacs Jensen, , , tlf. 51 79 47 14, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper i alle europæiske lande. Der er siden 2010 blevet spurgt ind til sort arbejde i Arbejdskraftundersøgelsen én gang årligt. Metoden til at afgrænse sort arbejde er i overensstemmelse med Nationalregnskabets metode., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31449

NYT: Deleøkonomi: Hver tiende køber privat overnatning

25. november 2015, 8,7 pct. af befolkningen har inden for det seneste år købt privat-til-privat overnatning i udlandet via internettet. Det kan være gennem portaler, der formidler leje og bytte af boliger mellem private som fx Airbnb eller HomeAway, eller gennem sociale medier og private hjemmesider. Det er især personer mellem 35 og 54 år, som benytter sig af de nye muligheder for privat boligleje. Og det er specielt ved rejser til udlandet, at danskerne køber privat indkvartering - der er kun halvt så mange, der har købt privat-til-privat overnatning i Danmark., Traditionelle overnatninger er stadig langt mere udbredt, De mere traditionelle overnatningsformer som hotel og camping er dog fortsat langt mere udbredt end privat-til-privat overnatning. 42 pct. har købt traditionelle overnatningsformer via internettet. Her er det også aldersgruppen mellem 35-54 år, der har været de flittigste brugere, idet næsten 57 pct. har benyttet internettet til at bestille overnatning på hotel og campingplads mv., Resultaterne stammer fra Danmarks Statistiks undersøgelse af befolkningens brug af internettet, hvor der er medtaget spørgsmål vedr. køb af overnatninger hos traditionelle udbydere som fx hoteller og campingpladser, og om brugen af de nye former for boligleje, hvor private lejer boliger af hinanden via internettet, herunder dedikerede portaler. Dette er et eksempel på udbredelsen af den såkaldte deleøkonomi, der bl.a. karakteriseres ved at forbrugere deler, udlejer, bytter deres ejendele eller udveksler tjenester med hinanden. Sådanne aktiviteter er som sådan ikke noget nyt fænomen, men den digitale udvikling har muliggjort, at private borgere hurtigt og nemt kan udveksle forbrugsgoder og tjenester af forskellig art., Danskerne er ikke så flittige til selv at leje ud, Når det kommer til udlejning af egen bolig, er danskerne knap så flittige. Her har 3,1 pct. benyttet internetbaserede portaler til at udleje deres bolig (værelse, lejlighed, hus eller sommerhus). I aldersgruppen mellem 25-34 år har 6,6 pct. benyttet sig af denne mulighed, mens den tilsvarende andel blandt de 35 til 54-årige er lidt over 3 pct. Geografisk er denne form for udlejning mest udbredt i Region Hovedstaden og mindst udbredt i Region Sjælland. , Køb af overnatninger og udleje af bolig via internettet. Privat-til-privat og virksomhed-til-privat. Aldersfordelt, , Alle, 16-24 år, 25-34 år, 35-44 år, 45-54 år, 55-64 år, 65-89 år, , pct., Købt overnatning på hotel, campingplads mv. i, , , , , , , , Danmark eller udlandet, 42,2, 33,4, 50,3, 56,5, 56,8, 40,6, 21,4, Købt privat-til-privat overnatning i Danmark, 4,4, 2,4, 4,7, 5,6, 5,7, 5,3, 3,1, Købt privat-til-privat overnatning i udlandet, 8,7, 8,4, 9,6, 11,7, 11,9, 8,8, 3,7, Udlejet værelse, lejlighed, hus eller sommerhus privat-til-privat, 3,1, 3,1, 6,6, 3,2, 3,3, 2,6, 0,8, Anm. Andele af hele befolkningen mellem 16-89 år., Køb af overnatninger og udleje af bolig via internettet. Privat-til-privat og virksomhed-til-privat. Regionalfordelt, , Alle, Hovedstaden, Sjælland, Syddanmark, Midtjylland, Nordjylland, , pct., Købt overnatning på hotel, campingplads mv. i, , , , , , , Danmark eller udlandet, 42,2, 46,4, 38,0, 41,1, 43,5, 34,3, Købt privat-til-privat overnatning i Danmark, 4,4, 4,0, 4,6, 5,0, 4,5, 4,2, Købt privat-til-privat overnatning i udlandet, 8,7, 11,9, 6,8, 7,6, 8,2, 5,5, Udlejet værelse, lejlighed, hus eller sommerhus privat-til-privat, 3,1, 4,3, 2,1, 2,2, 2,9, 3,1, Anm. Andele af hele befolkningen mellem 16-89 år., It-anvendelse i befolkningen (tema) 2015 deleøkonomi , 25. november 2015 - Nr. 560, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. december 2015, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25293

NYT: Ældre handler på nettet som aldrig før

11. september 2018, På ti år er andelen af ældre, der handler på internettet tredoblet. I 2018 svarer over halvdelen af danskerne mellem 60 og 74 år (55 pct.), at de har købt varer over internettet inden for de seneste tre måneder. I 2008 var det knap hver femte i samme aldersgruppe (18 pct.). Danskerne mellem 60 og 74 år handler dog fortsat sjældnere online end de øvrige aldersgrupper. Især er forskellen mellem de ældste og personer mellem 16-39 år blevet væsentlig mindre de seneste ti år. I 2008 var de 20-39-årige den aldersgruppe, hvor flest havde taget e-handel til sig. Her svarede 65 pct., at de havde e-handlet inden for de seneste tre måneder. I 2018 handler de tre yngste aldersgrupper næsten lige meget på nettet, nemlig mellem 78 og 82 pct., 18 pct. af internethandlende bruger over 7.500 om måneden på nettet, Hver femte e-handlende gennemfører mindst ti køb på nettet på tre måneder. De fleste internetkøbere (35 pct.) handler mellem tre til fem gange på nettet. 23 pct. klikker sig til indkøb mellem seks og ti gange. Hver femte af dem, der handler online, køber i gennemsnit for kr. 3.750-7.500 på tre måneder. En tilsvarende andel bruger mere end kr. 7.500 på varer og tjenester på internettet., Intensiteten af internetkøb (hyppighed og volumen) i de seneste tre måneder. 2018, , Hyppighed af køb, , Størrelsen af køb, , 1-2 , gange, 3-5 , gange, 6-10 , gange, 10+ , gange, , < kr. 750, , kr. 750, -kr.3.750 , kr. 3.750, - kr. 7.500, kr. 7.500 <, , Pct. af e-handlende, 20, 35, 23, 20, , 18, 41, 18, 18, Pct. af befolkningen, 15, 26, 17, 14, , 13, 30, 13, 13, Flest mænd handler over grænsen, Over halvdelen af de danske mænd, der handler på internettet, køber varer i udenlandske netbutikker inden for EU's grænser (56 pct.). Hver tredje mand handler i netbutikker uden for EU (31 pct.). Blandt kvinderne er andelen hhv. 43 og 19 pct. Størstedelen af dem, der handler uden for EU er mellem 16 og 44 år. E-handel på tværs af grænser er mest populær blandt de yngre e-handlende, mens ældre internetkøbere foretrækker at handle i danske netbutikker. , Bemærk at estimater vedr. internetkøb over grænsen er behæftet med større usikkerhed, da det kan være vanskeligt at fastslå en netbutiks oprindelse og ejerforhold. Usikkerheden bekræftes af, at 10 pct. svarer 'ved ikke' til spørgsmålet om internetforhandlernes oprindelse eller nationalitet., Masser af mad i den digitale indkøbskurv, Andelen af danskere, der køber , daglig- og madvarer,, er steget 156 pct. på ti år, mens stigningen er på 167 pct. for andelen, der køber møbler og husholdningsartikler på nettet. Vi handler også mere kultur på nettet end i 2008. Fx køber 68 pct. af danskere , billetter til teater, koncerter mv, . i 2018 mod 48 pct. for ti år siden., It-anvendelse i befolkningen (tema) 2018 e-handel, 11. september 2018 - Nr. 336, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. november 2018, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31386

NYT: It ændrer jobbet for hver fjerde i løbet af et år

28. november 2018, Flere end hver fjerde beskæftigede har inden for de seneste 12 måneder fået nye eller ændrede arbejdsopgaver som følge af indførelse af ny software eller nyt it-udstyr. Flest oplever forandringer i hverdagen på jobbet i dataintensive brancher som , information, kommunikation, forsikring og finansiering, . Her meldte 39 pct. af de beskæftigede om ændrede arbejdsopgaver på grund af nyt software eller it-udstyr. Den næststørste andel var blandt offentlige ansatte, hvor tallet var 34 pct., Halvdelen af den danske arbejdsstyrke måtte lære nyt om it i 2018, 52 pct. af de beskæftigede måtte lære at anvende ny software eller nyt it-udstyr i 2018. Andelen er højst i brancherne , information, kommunikation, forsikring og finansiering, (74 pct.) og , offentlig administration, undervisning og sundhed, (59 pct.). Behovet for at lære nyt software eller it-udstyr at kende er lavest i branchen , bygge og anlæg, med 44 pct. Det er også den branche, hvor den laveste andel (17 pct.) oplever ændring af de primære arbejdsopgaver som følge af digitalisering, hvilket passer med undersøgelsen om brug af avancerede teknologi i danske virksomheder i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:322, fra 3. september, . , Læs mere om digitaliseringens betydning for udvalgte arbejdsforhold i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:448, fra 28. november, ., En fjerdedel har uudnyttede it-kundskaber, 23 pct. af de beskæftigede føler, at de har it-færdigheder til at klare mere krævende opgaver. Omvendt oplyser 11 pct., at de har brug for mere it-uddannelse eller oplæring for at klare deres arbejdsopgaver. Andelen der mener, at deres it-færdigheder er uudnyttede i de daglige arbejdsopgaver, er højest i datatunge brancher som , information og kommunikation, forsikring og finansiering, (41 pct.), mens andelen af dem, der føler sig overkvalificerede, er lavest i det offentlige (15 pct.). , Offentlig administration, undervisning og sundhed, er den branche, hvor der er bedst match mellem selvvurderede it-færdigheder og jobopgaver., Ni ud af ti danske beskæftigede anvender it på arbejdet, It-anvendelse er udbredt på de danske arbejdspladser i 2018, hvor i alt ni ud af ti beskæftigede bruger it. I branchen , information og kommunikation, forsikring og finansiering, anvender alle it, mens 24 pct. af de beskæftigede i byggeriet klarer arbejdsdagen uden nogen form for it-anvendelse. , Udvalgte indikatorer om it-anvendelse og digitaliseringens effekt på arbejdet. 2018, , Alle (inkl., uoplyst , og øvrige , brancher), , Industri, , råstof-, indvinding , og forsyning, , Bygge , og, anlæg, , Handel , og , transport,, mv., , Information , og kommuni-, kation, , forsikring og, finansiering, Erhvervs-, service, , Offentlig , administration,, undervisning , og sundhed, , , pct. af ansatte, 16-64år, Brug af pc'ere, smartphones, tablets, , , , , , , , eller andre mobile enheder, 88, 83, 73, 87, 100, 87, 95, Brug af computer styrede systemer, , , , , , , , eller maskiner, 31, 48, 24, 41, 20, 26, 25, Intet brug af it, 10, 11, 24, 11, 0, 12, 5, Ændrede arbejdsopgaver som, , , , , , , , følge af indførelse af ny it, 27, 23, 17, 23, 39, 26, 34, Behov for at lære at bruge, , , , , , , , ny software eller nyt it-udstyr, 52, 53, 44, 46, 74, 53, 59, Selv-vurderede it-færdigheder, , , , , , , , Jeg har brug for mere uddannelse eller, , , , , , , , oplæring for at klare mine opgaver godt, 11, 12, 9, 10, 10, 10, 14, Jeg har færdigheder til at klare, , , , , , , , mere krævende opgaver, 23, 23, 19, 26, 41, 27, 15, Mine færdigheder svarer godt, , , , , , , , til mine opgaver, 55, 54, 48, 52, 49, 51, 66, It-anvendelse i befolkningen (tema) 2018 digitalisering på arbejdspladsen, 28. november 2018 - Nr. 447, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. januar 2019, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31446

NYT: Museumsgæster er storforbrugere af kultur

29. april 2019, Næsten fire ud af ti på 16 år og opefter besøgte et museum i fjerde kvartal 2018. De deltager generelt mere i kulturaktiviteter end resten af befolkningen. Forskellen er størst for koncerter, hvor 39 pct. af museumsgæsterne var til koncert, mens det kun gælder 19 pct. af den øvrige befolkning. Museumsgæster så også i større omfang film i biografen. 76 pct. af de museumsbesøgende læser skønlitteratur, mens det samme gælder halvdelen af den øvrige befolkning. Halvdelen af museumsgæsterne deltager i én eller flere fritidsaktiviteter, fx aftenskoleundervisning eller foredrag. Tilsvarende går hver tredje i resten af befolkningen til fritidsaktiviteter., Oprindelse har ingen betydning for, om man går på museum, Der er forholdsmæssigt lige mange etniske danskere og danskere med anden etnisk baggrund, der går på museum. Der er dog forskel på, , hvor, man gør det. Flest etniske danskere har besøgt et museum i Danmark uden for deres eget lokalområde (21 pct.), mens flest danskere med anden etnisk baggrund end dansk har besøgt et museum i udlandet (19 pct.). Det er næsten dobbelt så mange som blandt etniske danskere (10 pct.)., Museerne tiltrækker personer med videregående uddannelser, Danskere med videregående uddannelse besøger i højere grad museer end danskere med grundskole/gymnasie eller erhvervsfaglig uddannelse. Forskellen på uddannelsesgrupperne er især markant ved museumsbesøg i udlandet. 18 pct. af personer med længere skolegang har besøgt et museum i udlandet mod 8 pct. af de øvrige uddannelsesgrupper. , Næsten hver anden 55-74 årige var museumsgæst i fjerde kvartal, Blandt de 55-64-årige og 65-74-årige er der flest, der har besøgt et museum inden for de seneste tre måneder med 44 pct. og 46 pct. Dog er der også en stor andel af de 16-34-årige (37 pct.) samt de 45-54-årige (37 pct.), der besøger museer., Hver femte har besøgt et kunstmuseum, 18 pct. af den voksne befolkning har besøgt et kunstmuseum, fx Louisiana, Arken, AROS eller Statens Museum for Kunst mindst én gang inden for de seneste tre måneder. Tilsvarende har 15 pct. besøgt et kulturhistorisk museum, fx Nationalmuseet, Den Gamle By, Moesgaard og Frilandsmuseet. Disse to museumstyper er dermed de mest besøgte i fjerde kvartal. 13 pct. af danskerne har besøgt et slot, herregård eller et fortidsminde inden for de seneste tre måneder, mens 3 pct. har besøgt et naturhistorisk museum. Endelig valgte 7 pct. andre typer af museer. , Forskel på kønnenes primære formål med besøget, De fire mest udbredte hovedformål med museumsbesøget blandt gæster er at se udstillingen (61 pct.), at se bygningen (19 pct.), andre formål (8 pct.) og private arrangementer (4 pct.). En større andel af kvinderne (65 pct.) end mændene (56 pct.) har som hovedformål at se udstillingen. Omvendt har en større del af de mandlige gæster på et museum, slot eller herregård som hovedformål at se bygningen. Det gælder 22 pct. af mændene mod 16 pct. af kvinderne. , Besøg på museer og udstillinger i og uden for Danmark, Adspurgt om besøg på et museum eller en udstilling inden for de seneste tre måneder svarer hver femte, at de har været på et museum eller en udstilling i lokalområdet, fx egen by eller i omegnen. Samme andel har været på museum i Danmark uden for lokalområdet. 11 ud af 100 svarer, at de har været på museum i udlandet. , Hver ottende fra 16 år og opefter følger et museums SoMe-side, 13 pct. af alle eller 24 pct. af museumsgæsterne følger et eller flere museer på de sociale medier, fx Facebook, Instagram o.l. Danskere med videregående uddannelse er flittigst til at følge museer online., Forskel i museumsgæsters og øvrige befolknings kulturaktiviteter. 4. kvt. 2018, , Koncert, Biograf, Fritidsaktivitet, Bibliotek, Scenekunst, Skønlitteratur, , pct. af befolkningen , Museumsgæster, 39, 37, 51, 57, 60, 76, Øvrig befolkning, 19, 22, 30, 35, 37, 52, Museumsbesøg fordelt på lokalitet, herkomst og uddannelse. 4. kvt. 2018, , Alle, , Dansker, , Indvandrer/, efterkommer, , Grundskole/, gymnasie, , Erhvervs-, faglig , uddannelse, Videre-, gående , uddannelser, , pct. af befolkningen , Museumsbesøg uanset hvor, 38, 38, 38, 32, 34, 51, Lokalområdet, 19, 19, 18, 16, 16, 27, I Danmark men ikke lokalt, 20, 21, 16, 16, 18, 29, I udlandet, 11, 10, 19, 8, 8, 18, Følger museum på sociale medier, 13, 13, 15, 11, 11, 18, Kulturvaner (tillæg) 4. kvt. 2018 besøg på museer, udstillinger o.l., 29. april 2019 - Nr. 158, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. maj 2019, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner (tillæg), Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra Kulturvaneundersøgelsen, som gennemføres hvert kvartal. Det nuværende spørgeskema har været anvendt siden 1. kvartal 2024, men undersøgelsen har været gennemført siden 1964. Der spørges hvert kvartal ca. 15.000 personer blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen over 16 år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32488

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation