Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1291 - 1300 af 1698

NYT: Deleøkonomi er mindre udbredt i Danmark end i EU

26. januar 2018, Når det handler om at leje værelse eller lejlighed fra andre privatpersoner via internettet, så ligger danskernes deltagelse i deleøkonomien betydeligt under EU-gennemsnittet. Det fremgår af nye tal fra Eurostat, som viser, at 10 pct. af danskerne købte overnatning fra private personer i 2017. Storbritannien ligger i top med hele 34 pct., og gennemsnittet for EU er 17 pct. Samkørsel eller biludlejning fra private som deleøkonomisk aktivitet er mindre udbredt end overnatning. Også her ligger Danmark med 7 pct. lidt under EU-gennemsnittet på 8 pct. Danmarks Statistik offentliggør i dag en afgrænsning af deleøkonomien i rapporten , Deleøkonomi - hvordan kan den defineres og måles?, Ny afgrænsning af deleøkonomien offentliggøres i dag, Rapporten , Deleøkonomi - hvordan kan den defineres og måles?, introducerer en afgrænsning af begrebet deleøkonomi til statistiske formål, kortlægger eksisterende definitioner, gennemgår hvordan og i hvilket omfang deleøkonomiske aktiviteter påvirker de eksisterende statistikker og opstiller et forslagskatalog til fremtidige tiltag til måling af deleøkonomien., De øvrige nordiske EU-lande ligger også under EU-gennemsnittet, I Finland, Norge og Sverige ligger borgernes køb af overnatninger hos private via internettet også under EU-gennemsnittet. Et resultat, der umiddelbart kan virke overraskende i betragtning af, at de nordiske lande har en digitaliseringsgrad, der ligger betydeligt over EU-gennemsnittet., Færre danskere med høj indkomst deltager i deleøkonomien, For EU som helhed gælder det, at borgernes deltagelse i deleøkonomien stiger med indkomsten. I mange lande er andelen, der køber privat overnatning som deleøkonomisk aktivitet, markant højere blandt den fjerdedel, som har de højeste indkomster sammenlignet med den fjerdedel, som har de laveste indkomster. Denne sammenhæng ses i langt mindre grad i Danmark, hvor køb af overnatninger hos private er næsten lige udbredt i højeste og laveste indkomstkvartil. Det er samtidigt især i gruppen med de højeste indkomster, at anvendelse af deleøkonomien er væsentligt mere udbredt blandt borgere i de andre EU lande (22 pct.) i forhold til danskerne (11 pct.). , Besparelse og bekvemmelighed driver deleøkonomien, Den danske undersøgelse stiller spørgsmål til årsagerne bag anvendelsen af deleøkonomiske tjenester. De fleste danske brugere angiver 'besparelse' og 'bekvemmelighed' som de to vigtigste fordele ved deleøkonomien. To ud af tre brugere peger både på økonomiske fordele og bekvemmelighed, mens kun en mindre andel nævner årsager som 'oplevelse' og 'fællesskab., Miljøhensyn og fællesskab er også vigtigt, når man deler bil, Mens 'besparelse' og 'bekvemmelighed' er de to vigtigste grunde til at bruge både overnatning og transport, er der forskel på betydningen af 'miljøhensyn' blandt brugere af de to deleøkonomiske tjenester. En væsentlig større andel af danskere, der bruger samkørsel eller lejer bil fra andre privatpersoner, angiver 'hensyn til miljøet' som en vigtig grund til at bruge deleøkonomiske transporttjenester. 'Følelse af fællesskab' synes også at have større betydning for denne gruppe sammenlignet med gruppen, der lejer bolig mv. fra andre privatpersoner. For den sidstnævnte gruppe er 'oplevelse' en vigtigere årsag end 'miljøhensyn'., Flere tal om deleøkonomien, Tidligere udgivelser om deleøkonomiens udbredelse i Danmark findes på Danmarks Statistiks hjemmeside: , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:266, - , Hver femte deltager i deleøkonomien,, Bag Tallene, - , Specialiserede platforme faciliterer størstedelen af deleøkonomien, , og , Nyt fra Danmarks Statistik, 2015:560, - , Deleøkonomi: hver tiende køber privat overnatning, ., Køb af deleøkonomisk overnatning i Danmark og i EU, fordelt på indkomstkvartiler. 2017, , Alle, 1. kvartil, 2. kvartil, 3. kvartil, 4. kvartil, , pct. af befolkningen 16-74 år, Lejer eller deler overnatning Danmark, 10, 9, 7, 7, 11, Lejer eller deler overnatning EU-28, 17, 8, 11, 14, 22, De vigtigste grunde til anvendelsen af deleøkonomisk overnatning og transport i Danmark. 2017, , Aftager, overnatning, Aftager, transport, Aftager overnatning, eller transport, , pct. af aftagere af deleøkonomiske tjenester, Bekvemmelighed, 72, 68, 72, Besparelse , 64, 70, 66, Følelse af fællesskab, 8, 13, 9, Miljøvenlig løsning, 15, 29, 19, Oplevelse, 18, 16, 17, Øvrige årsager , 13, 16, 14, It-anvendelse i befolkningen (tema) 2017 deleøkonomi, EU-tal, 26. januar 2018 - Nr. 27, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. september 2018, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29826

NYT: Mænd får oftere betaling for overarbejde end kvinder

6. juni 2017, 14 pct. af de beskæftigede med en lønaftale angiver at have overarbejde i den referenceuge, de spørges ind til. Der er lidt flere mænd end kvinder, der angiver at have haft overarbejde. I første kvartal 2017 har 17 pct. af mændene haft overarbejde, mens det samme gælder for 12 pct. af kvinderne. For mændenes vedkommende er det mere end hver tredje, der får betaling for overarbejdet, mens det kun gælder for hver fjerde af kvinderne. Dette viser tal fra den kvartalsvise arbejdskraftundersøgelse., Overarbejdet er ofte ubetalt, Blandt dem, der har overarbejde, angiver 36 pct. at have ubetalt overarbejde, mens 32 pct. angiver at få betaling for overarbejdet. 26 pct. forventer at afspadsere overarbejdet, og 6 pct. angiver, at de ikke ved om - eller hvordan timerne vil blive godtgjort., Kvinder afspadserer ofte overarbejdet, Ligesom med betalt overarbejde er der også en større andel af mændene end af kvinderne, der har ubetalt overarbejde. 38 pct. af mændene får ikke betaling for overarbejdet, mens der for kvinderne er tale om 33 pct. Samtidig afspadserer kvinderne oftere end mændene overarbejdet. 36 pct. af kvinderne afspadserer overarbejdet, mens det kun er hver femte mand, der angiver at have afspadseret overarbejdet. , Der betales for overarbejdet inden for bygge og anlæg, Fordelt på brancher er det især information og kommunikation og erhvervsservice, hvor der er en stor andel, der har overarbejde. Mere end hver femte inden for disse brancher angiver at have arbejdet over, mens der inden for offentlig administration kun er tale om hver tiende. , Bygge- og anlægsbranchen er den branche, hvor man oftest får betaling får overarbejdet. Halvdelen inden for bygge og anlæg angiver, at de får betalt overarbejdet. Information og kommunikation er den branche, hvor overarbejdet oftest er ubetalt, idet 49 pct. af dem, der har overarbejdet, angiver at overarbejdet er ubetalt., Andelen af personer med overarbejde - og andelen heraf der er betalt og ubetalt - fordelt på branche, , 1. kvt. 2017, , Betalt overarbejde, Ubetalt overarbejde, Overarbejde i alt, , pct., I alt, 32, 36, 14, Information og kommunikation, 29, 49, 23, Erhvervsservice, 29, 35, 22, Industri mv., 30, 41, 18, Handel og transport, 38, 44, 14, Bygge og anlæg, 50, 29, 14, Offentlig administration, 28, 29, 10, Arbejdskraftundersøgelsen (tema) 1. kvt. 2017, 6. juni 2017 - Nr. 234, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. september 2018, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (tema), Kontakt, Wendy Takacs Jensen, , , tlf. 51 79 47 14, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper i alle europæiske lande. Der er siden 2010 blevet spurgt ind til sort arbejde i Arbejdskraftundersøgelsen én gang årligt. Metoden til at afgrænse sort arbejde er i overensstemmelse med Nationalregnskabets metode., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28414

NYT: Vilde dyr ses med børnene

3. maj 2019, Voksne med børn er oftere i zoologisk have end voksne uden børn. Hver fjerde i parforhold med børn har besøgt et zoologisk anlæg eller dyrepark. Andelen er 22 pct. blandt enlige med et eller flere børn, mens kun 15 pct. af par uden børn og 13 pct. enlige uden børn så på dyrene i zoologiske haver eller dyreparker i deres fritid. Generelt ses det, at personer, som bor sammen med en partner og har børn, også i højere grad tager i sommerland, cirkus og oplevelsescentre. Blandt alle familietyper er forlystelses-og temaparker mest populært efterfulgt af zoologiske haver og dyreparker. Også i forlystelsesparker gælder det, at flere par (34 pct.) og enlige (33 pct.) med børn har været på besøg. Hver femte enlige uden børn og 17 pct. i parforhold uden børn har været i en forlystelses- eller temapark., En smuttur i zoo, I alt har 18 pct. besøgt en zoologisk have i tredje kvartal 2018. Det er især personer, der er bosat i regioner med store zoologiske haver, fx Københavns Zoo, Odense Zoo eller Aalborg Zoo, der set på de eksotiske dyr. Det er kun 14 pct. af borgerne i Region Sjælland, der har været i zoologisk have, mens det samme gør sig gældende for ca. 20 pct. i de øvrige regioner., Godt hver tyvende har set fisk i akvarier i tredje kvartal, 6 pct. af befolkningen har besøgt et akvarium, fx Den Blå Planet eller Nordsøen Oceanarium, inden for de seneste tre måneder. Der er lige mange mænd og kvinder, der har besøgt akvarierne. Med 11 pct. er der flest i aldersgruppen 25-34 år, der har været 'under vandet' og set fiskestimerne. , Forlystelser og temaparker tiltrækker især folk under 45 år, Ca. én ud af tre mellem 25-44 år har fået et sus i maven i en rutsjebane eller set andre få det i en forlystelsespark. Det samme gør sig gældende for hver fjerde mellem 16-24 år (26 pct.). Ca. hver femte i aldersgruppen 55-64 år har også været i en forlystelses- eller temapark, mens det er 16 pct. af de 65-74-årige og 11 pct. blandt personer på 75 eller derover. Find flere tal i statistikbanktabellen , KVUFRI1, ., Flere kvinder end mænd besøger attraktionerne, En lidt større andel af kvinder (47 pct.) end mænd (40 pct.) besøger attraktionerne. Besøg til forlystelsesparker mv. topper blandt de 35-44-årige (61 pct.) og falder derefter stødt med alderen til 19 pct. blandt ældre over 74 år. Danskerne uden børn gæster også i mindre omfang de seks forskellige typer attraktioner., Nordjyder strømmer til sommerland, Én ud af tre med bopæl i Region Hovedstaden og hver fjerde i Region Sjælland besøgte en forlystelsespark fx Tivoli eller Dyrehavsbakken, mindst en gang i tredje kvartal 2018. Det samme gælder kun hver syvende i Region Nordjylland. Det viser tallene fra , Kulturvaneundersøgelsen, . Undersøgelsen viser samtidig, at personer fra Region Nordjylland er mere til sommerland, da hver fjerde i Region Nordjylland besøgte et badeland eller et sommerland, fx Fårup Sommerland eller Djurs Sommerland sammenlignet med hver tiende i Region Syddanmark og Region Sjælland og hver tyvende i Region Hovedstaden. Forskellene kan skyldes den geografiske fordeling af de forskellige typer attraktioner. , Beboere i Region Hovedstaten benytter sig mest af attraktionerne, Kulturvaneundersøgelsen dækker seks forskellige typer af attraktioner. Ud over forlystelses-, temaparker og sommerlande spørges danskerne, om de har besøgt zoologiske haver, oplevelsescentre fx Experimentarium, akvarier og cirkus. Det er især forældre med yngre børn i Region Hovedstaden, der bruger deres fritid på at besøge de forskellige attraktioner. Halvdelen af danskerne i Region Hovedstaden har besøgt mindst én af de seks attraktioner i tredje kvt. 2018. Til sammenligning er den tilsvarende andel 39 pct. i Region Sjælland og 40 pct. i Region Syddanmark., Fritidsaktiviteter fordelt på familietype og region, , Alle, , Enlige , u. børn, Enlige , m. børn, Par , u. børn, Par , m. børn, Nord-, jylland, Midt-, jylland, Syd-, danmark, Hoved-, staden, Sjæl-, land, , pct. af befolkningen, Forlystelses- og, , , , , , , , , , , temaparker, 24, 20, 33, 17, 34, 15, 20, 18, 34, 26, Zoologiske anlæg, 18, 13, 22, 15, 25, 19, 17, 19, 18, 14, Sommerland, 11, 7, 10, 6, 20, 24, 14, 9, 6, 9, Akvarier, 6, 5, 6, 5, 9, 8, 5, 5, 8, 5, Oplevelsescentre, 6, 4, 4, 5, 9, 5, 5, 7, 7, 7, Cirkus, 4, 2, 4, 2, 7, 2, 3, 4, 4, 4, Kulturvaner (tillæg) 3. kvt. 2018 besøg i zoologiske anlæg, temaparker mv., 3. maj 2019 - Nr. 167, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. september 2020, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner (tillæg), Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra Kulturvaneundersøgelsen, som gennemføres hvert kvartal. Det nuværende spørgeskema har været anvendt siden 1. kvartal 2024, men undersøgelsen har været gennemført siden 1964. Der spørges hvert kvartal ca. 15.000 personer blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen over 16 år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32636

NYT: Halvdelen af danskerne spiller digitale spil

1. marts 2019, Danskerne er vilde med digitale spil. 52 pct. af mændene og 50 pct. af kvinderne spiller digitale spil på mobilen, computeren eller spillekonsollen. Hver fjerde dansker spiller , dagligt eller næsten dagligt, . Andelen af kvinder, som spiller , dagligt eller næsten dagligt, er 27 pct., mens den tilsvarende andel blandt mænd er 24 pct. Fire ud af ti danskere spiller mindst én gang om ugen. Det viser en ny måling af danskernes kultur- og medievaner fra fjerde kvartal 2018., Flere kvinder end mænd bruger kultur, Undersøgelsen dækker 14 kulturaktiviteter, se nedenstående figur. Ti ud af de 14 kulturaktiviteter er generelt mere populære blandt kvinder end mænd., Kvinderne i front i brug af scenekunst, skønlitteratur, biblioteker og biografer, De største forskelle på kvinders og mænds kulturaktiviteter er inden for områderne , scenekunst, , , læsning eller lytning af skønlitterære værker, , , besøg på biblioteket, og , brug af bibliotekets digitale tjenester, . 71 pct. af kvinderne har læst eller lyttet til skønlitteratur. Blandt mændene har halvdelen læst eller lyttet til skønlitteratur. Blandt kvinderne har 51 pct. været på biblioteket og 36 pct. har benyttet sig af bibliotekets online tjenester. Godt hver tredje kvinde har overværet scenekunst live mod 22 pct. af mændene. Desuden har flere kvinder end mænd set film på det store lærred inden for de seneste tre måneder. I fjerde kvartal 2018 var der 32 pct. af kvinderne og 23 pct. af mændene, der lagde vejen forbi biografen. , Flere mænd ser sportsbegivenheder både uden for hjemmet og derhjemme, At overvære sportsbegivenheder på stadion eller i en sportshal er den mindst udbredte kulturaktivitet i undersøgelsen. 17 pct. af danskerne har i fjerde kvartal været tilskuer., hvor 22 pct. af mændene tog på stadion for at overvære sportsbegivenheder. Dette var tilfældet for 13 pct. af kvinderne. Det er dog ikke kun fr, a tilskuerrækkerne, der bliver set sport. Tre ud af fire mænd følger sport på skærm, en eller i radioen mod 62 pct. af kvinderne. , Samme andel af kvinder og mænd går på museum og til koncert, Live musik er en aktivitet, som opnår lige stor popularitet hos begge køn. Godt hver fjerde mand og kvinde har været til koncert for at høre klassisk eller rytmisk musik i fjerde kvartal 2018. Der er ikke stor forskel på andelen af mænd og kvinder, der besøger museer, slotte, herregårde samt andre fortidsminder, hvor dette omfatter 40 pct. af kvinderne og 37 pct. af mændene., Vi slapper af med musik, film og serier, 'Musik', og, 'film og serier', er de to mest udbredte kulturaktiviteter i befolkningen. 95 pct. af danskerne har lyttet til musik i de seneste tre måneder. Samme andel har set film og serier. Det høje forbrug skyldes formentligt, at film, serier og musik kun er et klik væk. Tre ud af fire danskere lytter til musik mindst hver dag, hvor dette desuden er tilfældet flere gange om dagen for hver anden dansker. Godt en fjerdedel ser , dagligt eller næsten dagligt, en serie. Tre ud af fem læser eller lytter til skønlitteratur. Andelen af dem, der læser faglitteratur, er den samme., Kultur defineres bredt i den nye måling af danskernes kulturvaner, Danmarks Statistik er i gang med at undersøge danskernes tværgående kulturvaner. Lignende undersøgelser er tidligere gennemført i 1964, 1975, 1987, 1993, 1998, 2004 og 2012 af Kulturministeriet. Danmarks Statistik står, i samarbejde med Kulturministeriet, for gennemførelsen af 2018-2020 undersøgelsen, som løber i 24 måneder fra 1. juli 2018 til 1. juli 2020. Kultur defineres i undersøgelsen i bred forstand og dækker kultur- og medievaner herunder forbrug af film og serier, musik, scenekunst, billedkunst, litteratur og computerspil. Besøg på biblioteker, biografer, koncerter, teatre, museer, slot, herregård eller fortidsminder osv. er også belyst. Endeligt dækker undersøgelsen motionsvaner og fritidsaktiviteter, herunder frivilligt arbejde. I den nye kulturvaneundersøgelse er flere af spørgsmålene revideret for at afspejle nutidens mere digitaliserede kulturforbrug., Kulturvaner 4. kvt. 2018, 1. marts 2019 - Nr. 79, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. juni 2019, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31790

NYT: Kommunale udsving i andelen af museumsbrugere

9. november 2023, På landsplan har 28 pct. af de 16-89-årige besøgt et museum inden for en tre-måneders periode i 2022. I 15 kommuner er andelen, der har besøgt et museum, højere end landsgennemsnittet. Andelen af museumsbrugere er højest i Rudersdal, Gentofte, Frederiksberg, København og Lyngby-Taarbæk. Her svarer ca. halvdelen af borgerne, at de har besøgt et museum mindst en gang inden for de seneste tre måneder. De kommuner, hvor færrest har besøgt et museum, er Herning, Kalundborg og Frederikshavn. Her er det ca. hver tiende borger, der har besøgt mindst et museum., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvuargeo, og særkørsel, , Kulturvaneundersøgelsen 2022, Tallene beskriver museumsbrug i perioden juli 2022 - juni 2023, Resultaterne er baseret på , Kulturvaneundersøgelsen, ., Tallene, er indsamlet over fire kvartaler i perioden tredje kvartal 2022 - andet kvartal 2023, og beskriver befolkningens brug af museer inden for de seneste tre måneder før besvarelsestidspunktet. , Kunstmuseer mest populære blandt kvindelige museumsbrugere, I , Kulturvaneundersøgelsen, spørges der til typen af museum, der er blevet besøgt inden for de seneste tre måneder. Der er flere kvinder (31 pct.) end mænd (24 pct.), der har besøgt mindst et museum i måleperioden. Den mest populære museumskategori er , kunstmuseer, , som 17 pct. af befolkningen har besøgt. Der er flere kvinder (20 pct.) end mænd (14 pct.), der har besøgt mindst et kunstmuseum. Forskellen mellem kønnene er størst blandt de 16-24-årige, hvor 28 pct. af kvinderne sammenlignet med 15 pct. af mændene har besøgt mindst et kunstmuseum inden for de tre seneste måneder. Andelen der har besøgt et eller flere , kulturhistoriske, (14 pct.) eller , naturhistoriske museer, (5 pct.) er lige stor blandt kvinder og mænd., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvuarms1, Færre museumsbesøg uden for lokalområdet i forhold til før COVID-19, Andelen, der har besøgt et museum i , lokalområdet, i 2022 (15 pct.) er tilbage på niveauet før COVID-19, mens andelen af besøg , uden for lokalområdet i Danmark, eller , besøg i udlandet, , fx i forbindelse med ferieophold eller rejser, er faldet. Der var 18 pct. i 2019, der havde besøgt et museum uden for lokalområdet i Danmark, hvilket var faldet til 15 pct. i 2022.Tilsvarende er andelen af museumsbesøg i udlandet faldet fra 9 pct. til 7 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvuarms2, Flere følger mindst et museum på sociale medier, I 2022 fulgte 16 pct. af befolkningen et eller flere museer på de sociale medier, fx Facebook, Instagram o.l. Andelen er væsentligt større blandt kvinder (19 pct.) end blandt mænd (11 pct.). Sammenlignet med 2018, hvor andelen var 13 pct., er der tale om en lille stigning. Andelen, der følger museer på de sociale medier, er højest blandt kvinder i alderen 25-34 år med 26 pct., Kulturvaner (år) 2021 og 2022, 9. november 2023 - Nr. 375, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. marts 2025, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner (år), Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra Kulturvaneundersøgelsen 2024. Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal. Kvartalerne udgives særskilt og aggregeres til årsniveau. Det nuværende spørgeskema har været anvendt siden 1. kvartal 2024. Der spørges ca. 60.000 personer om året. Årsstatistikken 2024 er baseret på resultaterne fra cirka 19.000 gennemførte interview blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=47002

NYT: Hver anden motionist bruger motionsapps

2. december 2019, 83 pct. af befolkningen motionerede i tredje kvartal 2019. Næsten halvdelen (45 pct.) af motionister over 15 år anvender digitale tjenester til at dyrke motion eller holde motivationen ved at finde inspiration eller tips til deres træning. 36 pct. af motionister fra 16 år og opefter tæller skridt, følger ruter, tidsforbrug og antal kilometer via tracking-apps. Det er dermed den mest udbredte form for motionsapp. Apps som giver gode fif eller adgang til træningsprogrammer er den næstmest udbredte type blandt fysisk aktive borgere, og hver tiende bruger dem. Hver tyvende bruger streaming af træningsvideoer, 5 pct. bruger online platforme til at booke træningsfaciliteter, og hver tyvende anvender andre tjenester til at organisere fysiske aktiviteter med medmotionister, fx via Facebook, holdsport.dk eller lign., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvuh1udd, ., Motionsapps er mest udbredt blandt kvinder, 58 pct. af de mandlige motionister har ikke brugt digitale tjenester, når de dyrker motion. Det samme gælder 51 pct. af de kvinder, der har motioneret. Hver fjerde kvindelige motionist (38 pct.) anvender apps til tracking- og skridttæller-funktion. Det samme gør sig gældende for lidt over hver tredje mand (34 pct.). , Især de 35-54-årige tracker ruter, kilometer og tid, 44 pct. af motionister på 35-54 år bruger trackingdevices og -apps, når de dyrker motion. Træningsapps med tips og træningsprogrammer er mest anvendt blandt de 16-24 og 25-34-årige motionister (18. pct. og 16 pct.) Online streaming af træningsvideoer er mest udbredt blandt de 16 til 34-årige, hvor 12 pct. bruger det., Meget motion uden om foreninger og motionscentre, Brug af apps og online tjenester kan gøre det nemmere at træne på egen hånd, hvilket to ud af tre motionister gør (64 pct.). Der er lidt flere kvinder (66 pct.), der dyrker motion på egen hånd, dvs. uden for foreninger og motionscentre, mod 62 pct. af mændene. Der er næsten lige stor tilslutning blandt mænd og kvinder til motionscentrets tilbud og træningsfaciliteter. Der var hhv. 30 pct. af mænd og 32 pct. af kvinder, der dyrkede konditionstræning på en maskine, løftede vægte eller deltog i holdtræning i deres motionscenter. Motionscentrene tiltrækker især de yngre motionister, hvor næsten halvdelen af de 16-24-årige motionister træner i motionscenteret. , Flest mænd i idrætsforeninger eller klubber, En tredjedel (30 pct.) af de mandlige motionister har dyrket motion i en forening eller klub inden for de seneste tre måneder. Det er 6 procentpoint flere end andelen af kvinder i samme aldersgruppe, der motionerer. Her svarer hver fjerde (24 pct.), at de tager til en idrætsforening eller klub for at motionere. Hver tredje person over 74 år, der dyrker motion, gør det i en forening eller klub. Den tilsvarende andel for alle motionister er 27 pct. I 2018 var der 11.487 idrætsforeninger med 2.6 mio. medlemmer, se , www.statistikbanken.dk/idrfor01, ., Flere motionister end i 2012, Motion er blevet mere udbredt i befolkningen siden 2012, både blandt kvinder og mænd. Andelen af kvinder, der meget ofte (mindst fem gange om ugen) deltager i fysiske aktiviteter er steget fra 15 til 24 pct. Den tilsvarende andel blandt mænd er steget fra 12 til 22 pct. I samme periode er andelen af kvinder, der motionerer mindst en gang om ugen, stort set uændret (72 pct.). Andelen af mænd, som dyrker motion mindst ugentligt, er derimod steget fra 65 til 69 pct. Tidligere kulturvaneundersøgelser (1987-2004) viste ikke storeforskelle i andelen af kvindelige og mandlige motionister. Kvinder var både i 2012 og 2018 oftere fysisk aktive end mænd, men forskellen er blevet mindre i perioden., Kilde: , Kulturvaneundersøgelsen 2012, og , www.statistikbanken.dk/kvuhyp01, ., Flest aktive motionister i de nordiske EU-lande, Ifølge den seneste EU-måling fra 2017 er Finland (69 pct.), Sverige (67 pct.) og Danmark (63 pct.) de lande, hvor flest motionerer mindst en gang om ugen. To ud af fem EU-borgere er fysisk aktive mindst en gang om ugen, inklusive 7 pct., der er det mindst fem gange om ugen. Samlet set motionerer mænd i EU mere end kvinder. Næsten halvdelen af EU-borgere (46 pct.) træner dog aldrig. , Kulturvaner 3. kvt. 2019, 2. december 2019 - Nr. 448, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. marts 2020, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31793

NYT: 2016 var lidt af en tåreperser for danske biograffilm

16. marts 2017, Danske film solgte 2,7 mio. biografbilletter i 2016, hvilket er næsten 1,4 mio. færre end i 2015, og det laveste antal siden 2009. Selvom dansk film samlet set havde et lavt billetsalg, er de to mest sete film dog danske, nemlig , Flaskepost fra P, med 688.000 solgte billetter og , Klassefesten 3: Dåben, med 525.000 solgte billetter. I alt blev der i 2016 solgt 13 mio. biografbilletter, hvilket er et fald på 6 pct. i forhold til 2015., Dansk films markedsandel var på 21 pct., Dansk films andel af det samlede billetsalg faldt fra 30 pct. i 2015 til 21 pct. i 2016. Siden år 2000 har dansk films andel af det samlede billetsalg svinget mellem 17 pct. og 32 pct. 36 danske film havde premiere i 2016 mod 35 året før. I 2016 opnåede seks danske film at sælge over 100.000 biografbilletter, mens 14 danske film opnåede det samme året før. Det bedste år for dansk film siden 1980 var i 2008, hvor dansk film solgte knap 4,3 mio. billetter. Det dårligste år var 1995 med kun 776.000 solgte billetter. , Amerikanske film har den højeste markedsandel, I 2016 blev der i danske biografer vist 512 film fra 40 forskellige lande. Der blev solgt knapt 7,8 mio. billetter til amerikanske film i 2016, hvilket er 12 pct. flere end i 2015. 60 pct. af alle solgte biografbilletter var således til amerikanske film, selvom kun 37 pct. af alle viste film og 42 pct. af alle premierefilm var amerikanske. 189 amerikanske film fandt vej til danske biografer i 2016 heraf 107 premierefilm. Den mest sete amerikanske film i 2016 var , The Revenant, med 341.000 solgte billetter. , Lidt flere biografsæder, I 2016 var der 163 biografer i Danmark med i alt 444 sale og 61.200 sæder. Siden 2000 er antallet af biografsæder steget med ca. 6.000, mens antallet af biografer stort set er uændret., De ti mest sete film solgte 29 pct. af alle billetter, Der blev solgt billetter for 896 mio. kr. i 2016. 29 pct. af samtlige solgte billetter og 31 pct. af alle billetindtægterne stammede fra de ti mest sete biograffilm. , De ti mest sete biograffilm. 2016, Filmens navn, Nationalitet, Premiere, uge, Antal solgte, billetter, Billet-, indtægter, , , , 1 000 billetter, 1, 000, kr., I alt, , , 12, 994, 895, 526, Flaskepost fra P, Danmark/Sverige, 09, 688, •, Klassefesten 3: Dåben, Danmark, 40, 525, •, The Revenant, USA, 03, 341, •, Zootropolis, USA, 06, 332, •, Rogue one: A Star Wars story, USA, 50, 330, •, Deadpool, USA, 06, 324, •, Kæledyrenes hemmelige liv, Japan/USA, 31, 322, •, Fantastiske skabninger og hvor de findes, USA/Storbritannien, 46, 319, •, Kollektivet, Danmark, 02, 293, •, Kung Fu Panda 3, Kina/USA, 11, 280, •, Anm.: Film med to nationaliteter er koproduktioner., Populære filmserier, Fire af de ti mest sete film var en del af en filmserie. , Flaskepost fra P, , , Rogue one: A Star Wars story, , , Klassefesten 3:Dåben, , og , Kung Fu Panda 3, . , Flaskepost fra P, er den tredje filmatisering af Jussi Adler-Olsens bøger. De foregående var , Kvinden i buret, og , Fasandræberne, . Tilsammen har de solgt 2,1 mio. billetter. Alle tre film i serien om , Klassefesten, har også været store biografsucceser, som i alt har solgt 1,6 mio. billetter. De otte , Star Wars, film har samlet set solgt knapt 3,9 mio. billetter, mens , Kung Fu Panda, serien har solgt under 1 mio. billetter., Gennemsnitligt antal tilskuere pr. film. Alle film og premierefilm 2016, , 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, , gns. antal tilskuere pr. film, Årets premierefilm:, , , , , , , , , , , Alle lande, 47, 58, 60, 51, 45, 55, 52, 47, 50, 49, Danmark, 76, 117, 71, 85, 87, 127, 122, 103, 106, 70, Norden ekskl. Danmark, 2, 20, 201, 4, 27, 19, 30, 20, 5, 31, Europa udenfor Danmark, 27, 32, 57, 21, 22, 30, 18, 14, 25, 20, Verden udenfor Europa og USA, 9, 11, 27, 19, 8, 7, 7, 18, 9, 29, USA, 56, 60, 63, 66, 55, 58, 59, 60, 63, 69, Færre tilskuere i gennemsnit til danske film, Der blev i gennemsnit solgt 70.000 billetter pr. film til danske premierefilm og næsten lige så mange til amerikanske film (69.000). Fra 2015 til 2016 faldt det gennemsnitlige tilskuerantal til danske film med 34 pct., mens amerikanske premierefilm oplevede det højeste antal gennemsnitlige antal solgte billetter pr. premierefilm siden 2003., Biografer og film 2016, 16. marts 2017 - Nr. 112, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. april 2018, Alle udgivelser i serien: Biografer og film, Kontakt, Cecilie Bryld Fjællegaard, , , tlf. 51 27 86 09, Kilder og metode, Statistikken omfatter spillefilm, som har været vist ved offentlige forestillinger i Danmark. Lukkede forestillinger, forestillinger i forskellige klubber mv. (fx pensionistklubber og børnefilmklubber) er ikke med i opgørelserne. Opgørelsen omfatter ikke Færøerne og Grønland., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Biografer og film, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24590

NYT: Flere uden for arbejdsstyrken uddanner sig

4. december 2014, Blandt personer i alderen 15-64 år uden for arbejdsstyrken var 39 pct. i gang med en uddannelse i tredje kvartal 2014. Det er en markant stigning sammenlignet med tredje kvartal 2009, hvor den tilsvarende andel var 30 pct. Antalsmæssigt er gruppen af 15-64 årige, der er uden for arbejdsstyrken og under uddannelse steget fra 205.000 til 298.000. Det viser den kvartalsvise Arbejdskraftundersøgelse., Lidt færre uden for arbejdsstyrken i løbet af det seneste år, I perioden fra tredje kvartal 2009 til tredje kvartal 2013 voksede antallet af personer uden for arbejdsstyrken fra 689.000 personer til 770.000 personer. Det er en stigning på 81.000 personer. I det seneste år er tallet faldet med 8.000 personer, så der i tredje kvartal 2014 var 762.000 personer uden for arbejdsstyrken. , Færre på efterløn og fleksydelse, Der er sket et markant fald i antal personer på efterløn eller fleksydelse. I tredje kvartal 2009 udgjorde denne gruppe 149.000 personer, hvilket var 22 pct. af gruppen uden for arbejdsstyrken. I tredje kvartal 2014 var den tilsvarende andel faldet til 12 pct. Det betyder, at antallet i denne gruppe var faldet til 93.000 personer., Flest kvinder uden for arbejdsstyrken, Der er igennem alle de fem år flere kvinder end mænd uden for arbejdsstyrken. I tredje kvartal 2014 udgjorde kvinderne 58 pct. af personerne uden for arbejdsstyrken. , En større andel kvinder end mænd er førtidspensionister og langtidssyge. I tredje kvartal 2014 var 19 pct. af mændene uden for arbejdsstyrken førtidspensionister, mens det gjaldt for 22 pct. af kvinderne. 9 pct. af mændene uden for arbejdsstyrken var langtidssyge, mens det var tilfældet for 12 pct. af kvinderne. , Derimod er en større andel mænd end kvinder under uddannelse. I tredje kvartal 2014 var 45 pct. af mændene uden for arbejdsstyrken under uddannelse, mens det gjaldt for 35 pct. af kvinderne., Personer uden for arbejdsstyrken, 15-64 år. 3. kvt., , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, , tusinde personer, I alt, 689, 734, 728, 765, 770, 762, Arbejdsløse , 37, 39, 55, 58, 68, 53, Hjemmearbejde uden erhvervsarbejde, 25, 15, 10, 13, 15, 15, Pensionist (pga. alder), 19, 17, 19, 13, 23, 30, Førtidspensionist, 146, 175, 168, 168, 165, 157, Efterløn/fleksydelse, 149, 135, 125, 123, 104, 93, Langtidssyg, 70, 67, 67, 80, 73, 80, Under Uddannelse, 205, 242, 238, 259, 284, 298, Ude af erhverv i øvrigt, 37, 41, 45, 52, 39, 36, Anm: Grupperne er afgrænset ud fra, hvad personerne har svaret som værende deres hovedbeskæftigelse i den referenceuge, de er blevet interviewet om. Det er således respondenternes selvopfattede hovedbeskæftigelse, der er afgørende. Spørgsmål om selvopfattet hovedbeskæftigelse stilles til både beskæftigede, AKU-ledige og personer uden for arbejdsstyrken., Arbejdskraftundersøgelsen (tema) 3. kvt. 2014, 4. december 2014 - Nr. 613, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. marts 2015, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (tema), Kontakt, Wendy Takacs Jensen, , , tlf. 51 79 47 14, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper i alle europæiske lande. Der er siden 2010 blevet spurgt ind til sort arbejde i Arbejdskraftundersøgelsen én gang årligt. Metoden til at afgrænse sort arbejde er i overensstemmelse med Nationalregnskabets metode., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18379

NYT: Hver tredje får job gennem bekendte

3. marts 2016, Ændret 04. marts 2016 kl. 12:54, Der er desværre konstateret fejl i opgørelsen. Procentandelen for dem, der fik job ved at kommune, a-kasse eller jobcentret har formidlet kontakten til arbejdsgiver, var angivet til 2-3 pct. i andet afsnit, hvor det skulle have været 7-9 pct. Tallet er markeret med rødt og figurerne er blevet opdateret., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I 2015 fik hver tredje nyansatte lønmodtager mellem 15 og 64 år job gennem bekendte, hvilket dermed fortsat var den hyppigste måde at få job på. I løbet af de seneste fire år er der dog en voksende andel af de nyansatte, der har fået job via svar på en annonce, således at de to måder at få job på var næsten lige hyppige i 2015. Nyansatte er afgrænset som personer, der har været ansat i deres nuværende stilling i max et år., Færre får job gennem uopfordret kontakt, I løbet af de sidste fire år er andelen af nyansatte, som har fået job gennem uopfordret kontakt til virksomheden eller ved at blive kontaktet af arbejdsgiver, blevet mindre. Tilsammen gjorde det sig gældende for hver fjerde nyansatte i 2015. I hele perioden har blot , 7-9, pct. af lønmodtagerne fundet job ved at kommune, a-kasse eller jobcentret har formidlet kontakten til arbejdsgiver., Mænd får job gennem bekendte, kvinder ved at svare på annoncer, I 2015 fandt nyansatte mænd oftest job gennem bekendte, mens nyansatte kvinder oftest fik job ved at svare på annoncer. Siden 2013 er andelen, der fandt job via annoncer steget for både mænd og kvinder, og andelen, der fandt job gennem bekendte, er faldet. For kvindernes vedkommende blev det i 2014 hyppigere at finde job via annoncer end gennem bekendte., De yngste og de ældste fandt job gennem bekendte, For de 15-24-årige nyansatte var kontakt via bekendte klart den hyppigste måde at få job på i 2015. For de 55-64 årige var kontakt via bekendte - omend knap så udpræget som for de 15-24 årige - også den hyppigste måde at få job på. For aldersgrupperne herimellem var svar på jobannoncer den hyppigste måde at finde job på., Arbejdskraftundersøgelsen (tema) 4. kvt. 2015, 3. marts 2016 - Nr. 100, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. juni 2016, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (tema), Kontakt, Wendy Takacs Jensen, , , tlf. 51 79 47 14, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper i alle europæiske lande. Der er siden 2010 blevet spurgt ind til sort arbejde i Arbejdskraftundersøgelsen én gang årligt. Metoden til at afgrænse sort arbejde er i overensstemmelse med Nationalregnskabets metode., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20650

NYT: Hver sjette føler sig mere overvåget på jobbet

28. november 2018, For en sjettedel af de beskæftigede er overvågning i form af videoovervågning, optagede telefonsamtaler, GPS-trackingsystemer osv. blevet mere almindeligt på de danske arbejdspladser. Ud af 100 beskæftigede mener 17, at deres indsats på arbejdet overvåges hyppigere. Det er kun 5 ud af 100 beskæftigede, som svarer, at der er blevet mindre overvågning. Med 19 pct., der svarer, at overvågningen af arbejdsindsatsen er steget, er det de offentligt ansatte, der oftest giver udtryk for øget overvågning på jobbet. Branchen , handel og transport, kommer lige efter med 18 pct. I de to brancher er der 4 pct., som svarer, at overvågningen er faldet., Øget tidsforbrug til rutineopgaver i det offentlige, Hver tredje beskæftigede oplever, at deres tidsforbrug på gentagende opgaver har forandret sig som følge af digitaliseringen og ny teknologi. Overordnet set er der inden for de forskellige brancher et lille flertal blandt de beskæftigede, som bruger mere tid på gentagende procedurer. Offentligt ansatte er den gruppe, som har oplevet den største stigning i tidsforbr, uget på gentagne procedurer. Hver fjerde offentligt ansat vurderer nemlig, at de bruger mere tid, men, s det kun er hver ottende, som bruger mindre tid. Modsat står det til i branchegruppen , information og kommunikation, forsikring og finansiering, , hvor flest ansatte (23 pct.) oplever at bruge færre timer på gentagelser end tidligere. For de øvrige brancher er der stort set lige mange der oplever, at bruge mere hhv. mindre tid på gentagelser. , Ny teknologi og it understøtter samarbejde, Arbejdspladsens adgang til ny teknologi og it-udstyr påvirker de ansattes samarbejde, og hver femte beskæftigede svarer, at de oplever bedre samarbejdsbetingelser på arbejdspladsen takket være digitaliseringen. 8 pct. oplever, at samarbejdet er blevet dårligere. Hver fjerde inden for , information, kommunikation, forsikring og finans, iering samt , handel og transport, oplever, at samarbejdet på arbejdspladsen er blevet bedre. I , erhvervsservice, og , bygge og anlæg, er der færrest, som har oplevet bedre samarbejdsbetingelser. For , erhvervsservice, er andelen 18 pct., mens det er 16 pct. i , bygge og anlæg., Teknologi og it påvirker jobbet på flere områder, Ud over overvågning, samarbejdsbetingelser og gentagelsesprocesser, spørges der i undersøgelsen om , It-anvendelse i befolkningen, ind til digitaliseringens virkning på tre andre arbejdsforhold: Tid brugt på tilegnelse af it-færdigheder, uafhængighed i tilrettelæggelsen af opgaver og omfang af uregelmæssige arbejdstider. Inden for alle emner svarer over halvdelen, at digitaliseringen ikke har ændret på forholdene inden for det seneste år. Læs også om digitaliserings betydning på arbejdsopgaver i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:447, fra 28. november, ., Har digitaliseringen ændret nogle af følgende forhold i dit arbejde inden for de seneste 12 måneder? 2018, , Alle , (inkl. uoplyst , og øvrige , brancher), Industri, , råstof-, indvinding , og forsyning, Bygge , og , anlæg, , Handel , og , transport,, mv., Information og , kommunikation, , forsikring og , finansiering, Erhvervs-, service, , Offentlig , administration,, undervisning , og sundhed, , pct. af ansatte, 16-64 år, Tid brugt på gentagelsesprocesser, , , , , , , , Er blevet mere, 18, 15, 15, 12, 14, 15, 25, Er blevet mindre, 15, 14, 10, 16, 23, 55, 13, Uafhængighed i tilrettelæggelsen af opgaver, , , , , 21, 13, 14, Er blevet mere, 14, 11, 9, 14, 11, 7, 13, Er blevet mindre, 10, 10, 9, 8, , , , Overvågning af arbejdsindsats, , , , , , , , Er blevet mere, 17, 14, 14, 18, 17, 17, 19, Er blevet mindre, 5, 3, 4, 4, 9, 5, 4, Tid brugt på tilegnelse af nye færdigheder, , , , , , , , Er blevet mere, 29, 23, 21, 23, 33, 27, 37, Er blevet mindre, 7, 9, 3, 8, 11, 5, 7, Samarbejdsbetingelser, , , , , , , , Er blevet bedre, 21, 22, 16, 24, 25, 18, 21, Er blevet dårligere, 8, 8, 5, 7, 6, 6, 12, Omfang af uregelmæssige arbejdstider, (nat, weekend, skiftehold), , , , , , , , Er blevet mere, 10, 10, 7, 12, 13, 10, 9, Er blevet mindre, 4, 3, 3, 7, 8, 3, 3, It-anvendelse i befolkningen (tema) 2018 digitaliseringens indflydelse på arbejdsforholdende, 28. november 2018 - Nr. 448, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. januar 2019, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31447

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation