Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 121 - 130 af 243

    NYT: 14.100 børn har mistet én eller begge forældre

    Børn, der har mistet forældre 2014

    Børn, der har mistet forældre 2014, Sidste år mistede 1.778 børn én eller begge forældre ved dødsfald. I alt 14.149 eller 1,2 pct. af alle børn under 18 år havde 1. januar 2015 mistet mindst én af deres forældre. Andelen af børn, der har mistet forældre, stiger helt naturligt med alderen. Af de 1-årige har 0,1 pct. mistet én af forældrene, mens 1,6 pct. af de 12-årige og 3,3 pct. af de 17-årige har mistet én eller begge forældre., Det er oftest faderen, der dør, Blandt alle børn under 18 år mistede 1.203 børn deres far sidste år. 578 børn mistede deres mor. Tre børn mistede begge deres forældre., Over årene mister færre børn deres forældre, I forhold til tidligere er der sket et fald i andelen af børn, der har mistet forældre - fra 154 pr. 10.000 børn i 2001 til 121 i 2014. , I samme periode er der tilsvarende sket et lille fald i andelen af børn, der har mistet forældre i løbet af et år, fra 22 pr. 10.000 børn til 15 pr. 10.000 børn., Børn, der har mistet forældre,  , 2001, 2006, 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014,  , pr. 10.000 børn, I alt, 154, 149, 148, 146, 143, 139, 136, 131, 126, 121, I løbet af året, 22, 20, 20, 20, 19, 19, 17, 17, 16, 15, Børn, der har mistet forældre. 1. januar 2015,  , Børn, der har mistet forældre, Har mistet én eller begge,  , Kun far, er død, Kun mor, er død, Begge, forældre, er døde, I alt, I pct. af hele årgangen, forældre, i 2014,  , antal børn, pct., antal børn, I alt, 9, 775, 4, 224, 150, 14, 149, 1,2, 1, 778, 0 år, 16, 4, 0, 20, 0,0, 14, 1 år, 32, 12, 0, 44, 0,1, 29, 2 år, 81, 27, 1, 109, 0,2, 46, 3 år, 121, 32, 0, 153, 0,3, 56, 4 år, 129, 66, 2, 197, 0,3, 67, 5 år, 202, 80, 1, 283, 0,4, 56, 6 år, 222, 97, 4, 323, 0,5, 70, 7 år, 293, 133, 0, 426, 0,6, 82, 8 år, 362, 162, 2, 526, 0,8, 69, 9 år, 415, 181, 4, 600, 0,9, 72, 10 år, 487, 238, 5, 730, 1,1, 86, 11 år, 631, 279, 12, 922, 1,4, 117, 12 år, 719, 304, 10, 1, 033, 1,6, 135, 13 år, 863, 365, 12, 1, 240, 1,9, 125, 14 år, 1, 068, 433, 15, 1, 516, 2,2, 160, 15 år, 1, 198, 489, 23, 1, 710, 2,5, 165, 16 år, 1, 305, 638, 33, 1, 976, 2,9, 199, 17 år, 1, 631, 684, 26, 2, 341, 3,3, 230, Nyt fra Danmarks Statistik, 23. marts 2015 - Nr. 141, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, Opgørelsen omfatter alle 0-17-årige med bopæl i landet 1. januar 2015. Der foreligger ikke fuldstændige oplysninger om forældre for alle børn. 2 pct. af de 0-17-årige mangler oplysning om mindst én af forældrene, og disse forældres eventuelle dødsfald indgår derfor ikke., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Husstande, familier og børn (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/19196

    Nyt

    NYT: Nu vokser klasserne på frie grundskoler også

    Klassekvotienter i grundskolen 2014

    Klassekvotienter i grundskolen 2014, Fra 2009 til 2014 er det gennemsnitlige antal af elever i en klasse - den såkaldte klassekvotient - øget fra 19,7 til 20,8 elever. Det er en stigning på 5,6 pct. Stigningen i folkeskolernes klassekvotient var 6,5 pct. i perioden, mens de frie grundskoler, som blandt andet omfatter privatskoler, lilleskoler og friskoler, anbragte 4,6 pct. flere elever i hver klasse. For folkeskolen har der været en jævn stigning fra 2009 til 2012, hvorefter udviklingen ser ud til at stagnere frem til 2014. Modsat har klassekvotienten i de frie grundskoler ligget stabilt på omkring 17 elever fra 2009 til 2012, hvorefter den frem til 2014 er steget til 18,1. Det reducerede statstilskud til de frie grundskoler kan være en medvirkende forklaring til stigningen sidst i perioden. Klassekvotienten i de frie grundskoler ligger dog stadig noget under folkeskolen, hvor den er 21,4., Store geografiske forskelle på udviklingen i klassekvotienten, Mens der altså fra 2009 til 2014 på landsplan er kommet 5,6 pct. flere elever i hver klasse i hele grundskolen, er der en større variation på kommuneniveau. Størst har stigningen været på Fanø med 69,0 pct. og Langeland med 36,7 pct. Ærø-børnene har fået 35,4 pct. flere elever i hver klasse. Stigningerne i klassekvotienten i disse kommuner skal dog ses i lyset af et relativt lavt antal elever i klasserne i 2009., Mere albuerum til eleverne på Læsø og i Ringkøbing-Skjern, Kun i 11 kommuner er klassekvotienten faldet siden 2009. Største fald finder man i Læsø Kommune, hvor den gennemsnitlige klassestørrelse er mindsket med 12,6 pct. Herefter følger Ringkøbing-Skjern Kommune med et fald på 6,1 pct., Bornholm med 2,9 pct. og Morsø med 2,3 pct. Klassestørrelsen er også faldet marginalt i , Favrskov, Helsingør, Thisted, Samsø, Skive, Lemvig og Furesø. Kommunerne med fald i klassestørrelsen er i forvejen blandt de kommuner, som i 2014 havde landets laveste klassekvotienter. Således var den gennemsnitlige klassekvotient på Samsø på 13,2 elever, Læsø 15,3 elever, Morsø 16,9 elever og , Ringkøbing-Skjern 17,0 elever., Gennemsnitligt antal elever i klassen fordelt på skoletype,  , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, I alt, 19,7, 19,8, 20,3, 20,5, 20,6, 20,8, Folkeskoler, 20,1, 20,3, 20,9, 21,3, 21,4, 21,4, Frie grundskoler, 17,3, 17,2, 17,3, 17,1, 17,4, 18,1, Gennemsnitligt antal elever i klassen fordelt på skoletype og klasse. 2014,  , I alt, 0. kl., 1. kl., 2. kl., 3. kl., 4. kl., 5. kl., 6. kl., 7. kl., 8. kl., 9. kl., 10. kl., I alt, 20,8, 20,7, 20,7, 20,8, 20,6, 20,8, 20,7, 20,6, 21,3, 21,1, 20,1, 21,1, Folkeskoler, 21,4, 21,5, 21,4, 21,6, 21,3, 21,5, 21,3, 21,1, 22,0, 21,7, 20,4, 21,8, Frie grundskoler, 18,1, 17,1, 17,3, 17,6, 17,5, 17,7, 18,0, 18,4, 18,9, 19,0, 18,8, 19,4, Nyt fra Danmarks Statistik, 26. maj 2015 - Nr. 252, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, I beregningen af klassekvotienterne indgår kun fuldt årgangsdelte normalklasser på folkeskoler og frie grundskoler. Datagrundlaget er de årlige indberetninger til det integrerede elevregister., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/19300

    Nyt

    NYT: Vest- og sydsjællændere har længst på arbejde

    Pendling november 2019

    Pendling november 2019, Ændret 24. marts 2021 kl. 13:30, Tallene og teksten til tabellen er rettet siden offentliggørelsen, således at andelen af langdistancependlere nu er beregnet i forhold til antallet af pendlere og ikke i forhold til antallet af beskæftigede. Alle rettede tal er markeret med rødt, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Pendlere, der er bosiddende i Vest- og Sydsjælland, tilbagelægger længere afstande for at komme på arbejde end pendlere andre steder i landet. I gennemsnit havde de 30,8 km. til arbejde i 2019, mens den gennemsnitlige pendlingsafstand fra bopæl til arbejdssted på landsplan var 22,0 km. i 2019. Pendlingsafstanden var med 35,5 km. størst for pendlere bosiddende i Vordingborg Kommune, efterfulgt af pendlere bosiddende i Faxe Kommune med 32,7 km. og pendlere bosiddende i Sorø Kommune med 32,3 km. Pendlere med bopæl i Stevns, Guldborgsund, Næstved, Slagelse og Ringsted havde også i gennemsnit mindst 30 km. til arbejde. I den modsatte ende af spektret havde beboere i København og i en række kommuner tæt på København pendlingsafstande på under 15 km., Kilde: , www.statistikbanken.dk/afstb4, Flest langdistancependlere i Faxe, Faxe Kommune har med , 26,8, pct. flest langdistancependlere, som er pendlere, der har mere end 50 km. til arbejde. Vordingborg Kommune har med , 26,3, pct. den næststørste andel langdistancependlere. Samtlige 12 kommuner i landsdelene Vest- og Sydsjælland er blandt de 13 kommuner med de største andele af langdistancependlere. På landsplan er , 9,4, pct. af pendlerne langdistancependlere., Langdistancependlere - bopælskommuner,  , Pendlere,  , Langdistancependlere, (over 50 km.), Andel , langdistancependlere,  , antal, pct., Hele landet, 2, 736, 096, 258, 221, 9,4, Faxe, 16, 778, 4, 491, 26,8, Vordingborg, 18, 553, 4, 886, 26,3, Sorø, 13, 673, 3, 376, 24,7, Odsherred, 13, 091, 3, 228, 24,7, Næstved, 38, 145, 9, 281, 24,3, Ringsted, 16, 954, 4, 114, 24,3, Holbæk, 32, 792, 7, 419, 22,6, Slagelse, 35, 647, 7, 974, 22,4, Stevns, 10, 287, 2, 111, 20,5, Guldborgsund, 24, 993, 4, 717, 18,9, Kalundborg, 20, 656, 3, 858, 18,7, Langeland, 4, 560, 755, 16,6, Lolland, 15, 338, 2, 393, 15,6, Kilde: , www.statistikbanken.dk/afstb3, Flest langdistancependlere pendler til København og omegn, Langdistancependlerne, som bor i Vest- og Sydsjælland, pendler i overvejende grad mod Københavnsområdet. Blandt de 57.800 langdistancependlere pendler 35.200 (60,9 pct.) til Københavns omegn eller Byen København. , Kilde: Egne beretninger på baggrund af , Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik, Nyt fra Danmarks Statistik, 24. marts 2021 - Nr. 102, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Pernille Stender, , , tlf. 24 92 12 33, Kilder og metode, Statistikgrundlaget er fra Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS). , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Erhvervspendling, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/32777

    Nyt

    NYT: Der bor børn i hver fjerde familie

    Børnefamilier 1. januar 2022

    Børnefamilier 1. januar 2022, 1. januar 2022 var der 773.541 børnefamilier i Danmark, hvilket svarede til 25 pct. af alle familier. En familie består af en eller flere personer, der bor på den samme adresse og har visse indbyrdes relationer. Den højeste andel af børnefamilier var i Skanderborg, Egedal, Solrød og Allerød Kommuner, hvor 36 pct. af alle familier var en børnefamilie. Færre end 20 pct. af familierne var en børnefamilie i fx Bornholm, København og Odsherred Kommuner., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fam44n, Gengangere blandt kommuner med høj andel børnefamilier i 2007 og 2022, Ses på udviklingen i andelen af børnefamilier for 15 år siden og i dag, er gennemsnittet for hele landet faldet fra 27 pct. i 2007 til 25 pct. i 2022. Otte ud af de ti kommuner med den højeste andel af børnefamilier af alle familier var de samme i både 2007 og 2022, nemlig Skanderborg, Egedal, Solrød, Allerød, Favrskov, Furesø, Rebild og Lejre Kommuner. I 2022 var der langt færre kommuner, hvor andelen af børnefamilier udgjorde mere end 30 pct. end i 2007, hhv. 13 og 37 kommuner. Ligeledes var der i 2007 fire kommuner, hvor børnefamilierne udgjorde mindre end 20 pct. af alle familier, og dette var steget til otte kommuner i 2022. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fam44n, Lige mange børnefamilier med ét og to hjemmeboende børn, Der var 1.357.441 hjemmeboende børn 1. januar 2022, hvilket svarede til et gennemsnit på 1,8 børn pr. børnefamilie. Dette var også tilfældet i 2007. På landsplan var der i 2022 stort set lige mange børnefamilier (knap 43 pct.) med hhv. ét og to hjemmeboende børn, hvilket er en lille ændring i forhold til 2007, hvor 40 pct. af børnefamilierne havde ét barn og 43 pct. havde to børn., Børnefamilier efter antal hjemmeboende børn. 1. januar 2022,  , 1 barn, 2 børn, 3 børn, 4 børn, 5 børn og derover, I alt, Hele landet, 328, 543, 329, 351, 97, 043, 15, 192, 3, 412, 773, 541,  , pct., Hele landet, 42,5, 42,6, 12,6, 2,0, 0,4, 100,0, Kilde: , www.statistikbanken.dk/fam44n, Ét-barns-familier havde oftest et barn på de yngste eller ældste alderstrin, Børnefamilier med ét barn dækker også familier, hvor der kan tilkomme søskende, og familier, hvor kun et af flere børn stadig er hjemmeboende mens eventuelle øvrige børn kan være flyttet hjemmefra. Dette afspejles i opgørelsen af børnenes alder i ét-barns-familierne, hvor de alleryngste børn (0-3 år) udgjorde 27 pct., mens 28 pct. af børnene var 18 år og ældre., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fam111n, Nyt fra Danmarks Statistik, 18. marts 2022 - Nr. 89, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Statistikken er baseret på 0-16-årige og deres forældres folkeregisteradresser, dvs. at et brud eller et skift i familien alene opgøres ud fra forældrenes adresse i starten og slutningen af året., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Husstande, familier og børn (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/37837

    Nyt

    NYT: Mest specialundervisning til ældre drenge

    Specialundervisning i grundskolen 2014/2015

    Specialundervisning i grundskolen 2014/2015, I skoleåret 2014/2015 fik 4,4 pct. af eleverne i grundskolen specialundervisning. Det var i særdeleshed drengene, som blev henvist til specialundervisning. Således var andelen af drenge i specialundervisning på 6,1 pct., mens pigernes andel lå på blot 2,5 pct. Behovet for specialundervisning stiger, jo ældre eleverne bliver. I skoleåret 2014/2015 lå andelen af elever i specialundervisning samlet set på 2,1 pct. i 0. klasse og steg herfra op til 7,2 pct. i 10. klasse. Den samme tendens ses både for drengenes og for pigernes vedkommende. 9,1 pct. af drengene i 10. klasse fik specialundervisning i 2014/2015., Bornholm har højeste andel specialunderviste elever, Landsdelen Østsjælland havde den mindste andel af elever, der i skoleåret 2014/2015 fik specialundervisning, nemlig 3,6 pct. Også landsdelene Sydjylland og Byen København lå forholdsvist lavt med 4,0 pct. hver. Omvendt lå Bornholm højest med en andel på 6,4 pct. i specialundervisning. Højt lå også landsdelen Vest- og Sydsjælland med 5,8 pct. og landsdelen Fyn med 4,7 pct., Kun få specialundervisningselever i normalklasser, Kun få elever, som modtager specialundervisning, går i folkeskolernes normalklasser. Dette skal ses i lyset af definitionen af specialundervisning, hvor en elev først kan kaldes specialundervisningselev, når det samlede støttebehov for den enkelte elev er mindst ni ugentlige klokketimer. I skoleåret 2014/2015 modtog samlet set 1.421 elever specialundervisning i folkeskolernes normalklasser. , Svagt fald i andelen af elever i specialklasser og på specialskoler, I perioden fra skoleåret 2011/2012 til skoleåret 2014/15 er andelen af elever, som går i enten specialklasser i folkeskolen eller på specialskoler, dagbehandlingstilbud eller behandlingshjem, faldet jævnt fra 4,4 pct. til 3,8 pct. Specialskolerne og specialklasserne står for langt hovedparten af undervisningen for elever, som er henvist til specialundervisning. Således foregik 88,3 pct. af den samlede undervisning af specialundervisningshenviste elever i skoleåret 2014/2015 i enten en specialklasse i folkeskolen eller på en specialskole, dagbehandlingstilbud eller behandlingshjem. Andelen af specialundervisning i specialklasser i folkeskolen alene udgjorde i skoleåret 2014/2015 51,7 pct. af den samlede specialundervisning., Specialundervisning i grundskolen fordelt på klassetrin. Skoleåret 2014/2015,  , I alt, 0. klasse, 1.-6. klasse, 7.-10. klasse,  , antal elever, Alle skoler i alt, 709, 989, 67, 574, 401, 005, 241, 410, Elever i specialundervisning, 30, 964, 1, 412, 15, 595, 13, 957, Folkeskoler, normalklasser i alt, 543, 707, 56, 226, 325, 302, 162, 179, Elever i specialundervisning, 1, 421, 81, 903, 437, Folkeskoler, specialklasser i alt, 16, 016, 741, 8, 301, 6, 974, Elever i specialundervisning, 16, 016, 741, 8, 301, 6, 974, Friskoler og private grundskoler i alt, 110, 688, 10, 090, 62, 022, 38, 576, Elever i specialundervisning, 1, 575, 73, 1, 011, 491, Specialskoler, dagbehandling mv. i alt, 11, 314, 517, 5, 380, 5, 417, Elever i specialundervisning, 11, 314, 517, 5, 380, 5, 417, Efterskoler i alt, 24, 807, -, -, 24, 807, Elever i specialundervisning, 601, -, -, 601, Andre skoletyper i alt, 3, 457, -, -, 3, 457, Elever i specialundervisning, 37, -, -, 37, Andel elever i specialundervisning fordelt på klassetrin,  , I alt, 0. kl., 1. kl., 2. kl., 3. kl., 4. kl., 5. kl., 6. kl., 7. kl., 8. kl., 9. kl., 10. kl.,  , pct., 2011/2012, 10,8, 3,9, 8,2, 10,4, 12,4, 12,7, 12,6, 12,5, 11,4, 11,7, 11,3, 11,7, 2012/2013, 5,4, 2,2, 3,2, 4,1, 4,4, 5,0, 5,6, 5,7, 6,0, 6,9, 8,3, 10,9, 2013/2014, 4,5, 2,2, 2,8, 3,4, 4,0, 4,3, 4,8, 5,3, 5,5, 5,5, 6,1, 7,2, 2014/2015, 4,4, 2,1, 2,8, 3,2, 3,7, 4,4, 4,5, 4,8, 5,3, 5,5, 5,7, 7,2, Anm.: Bemærk, at der fra og med skoleåret 2012/2013 er ændret i definitionen af specialundervisning, således at en elev nu kun tælles med, såfremt omfanget af specialundervisning er af ni klokketimers ugentligt gennemsnit eller derover. Definitionsændringen gælder kun for de offentlige skoler., Nyt fra Danmarks Statistik, 23. juni 2015 - Nr. 312, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Bemærk, at opgørelsen for frie grundskoler og øvrige skoletyper ikke følger samme opgørelsesmetode som for folkeskolen. På folkeskoleområdet er tællingsenheden elever, hvor opgørelsen er baseret på skolernes registreringer af elever, som modtager specialundervisning. På de frie grundskolers område er opgørelsen baseret på skolernes ansøgning om timer til specialundervisning, som indsendes til ministeriet og bevilges. Tællingsenheden her er antallet af timer til en elev. Opgørelsen af omfanget af specialundervisning vil tendere i retning af at undervurdere omfanget af specialundervisning på de frie grundskoler. Derfor skal en sammenligning imellem frie grundskoler og øvrige skoletyper tages med et vist forbehold., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/19495

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation