Gå til sidens indhold

    Søgeresultat

      Viser resultat 2581 - 2590 af 3182

      Tre store arbejdsstandsninger de seneste 20 år

      To strejker og en lockout slår ud i statistikken over tabte arbejdsdage de seneste 20 år., 27. februar 2018 kl. 8:00 , Af , Magnus Nørtoft, Siden 1996 har der været tre store arbejdsstandsninger i Danmark, viser tal fra , Danmarks Statistik, . Senest i 2013, hvor især lærerlockouten førte til 930.000 tabte arbejdsdage., Fem år tidligere i 2008 var der 1.870.000 tabte arbejdsdage, fordi de offentligt ansatte strejkede., ”Året med flest tabte arbejdsdage er 1998, hvor privatansatte lønmodtagere strejkede”, siger chefkonsulent i Danmarks Statistik, Mikkel Zimmermann. , I 1998 var der 3.170.000 tabte arbejdsdage – heraf 1.520.000 indenfor industrien. , Kilde: Danmarks Statistik, , statistikbanken.dk/ABST1, I de år, hvor der ikke var store strejker, er antallet af tabte arbejdsdage i gennemsnit lavere efter 2008 end før. I årene fra 1999 til 2007 var der i gennemsnit 91.800 tabte arbejdsdage. I årene 2009-2012 og 2014 til 2016 var antallet i gennemsnit 14.300., Færrest arbejdsstandsninger i 2016, Ser man i stedet på antallet af arbejdsstandsninger, har de også været generelt faldende siden 1996. I 2016 var der med 144 arbejdsstandsninger det laveste antal siden 1996, som er det første år i statistikken., Statistikken over antallet af arbejdsstandsninger viser, at de mange tabte arbejdsdage i henholdsvis 1998, 2008 og 2013 skyldes relativt få konflikter., Læs mere om arbejdsstandsninger i denne , NYT fra Danmarks Statistik, ., Kilde: Danmarks Statistik, , statistikbanken.dk/ABST1

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-27-02-tre-store-arbejdsstandsninger-de-seneste-20-aar

      Bag tallene

      Tyskland er Danmarks største eksportmarked (Rettet 20. september 2017)

      Danmarks samhandel med Tyskland dækker over både import og eksport for mange milliarder kroner. Eksporten til Tyskland beskæftiger omkring , 92.000, mennesker i Danmark., 20. september 2017 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, 20. september 2017: Det samlede antal beskæftigede i Danmark, som var knyttet til eksporten til Tyskland, var desværre forkert i en tidligere version. Det er nu rettet og markeret med rødt., Tyskland var i 2016 Danmarks største marked for såvel import som eksport, når der ses på den samlede handel med varer og tjenester. Her udgør eksporten til Tyskland 13 procent af den samlede danske eksport, og importen fra Tyskland udgør 17 procent af Danmarks samlede import., Det er hovedsageligt varer, vi handler med vores store nabo, og hele 21 procent af Danmarks import af varer kommer fra Tyskland, mens eksporten af varer til Tyskland udgør 14 procent. , Der har i de seneste år været en stigende tendens i eksport af tjenester til Tyskland og import af varer fra Tyskland. I samme periode er tendensen indenfor eksporten af varer og importen af tjenester derimod faldende. , Forskellene fra år til år er dog små. Igennem de seneste 10 år har eksporten af varer til Tyskland ligget mellem 14 og 17 procent af den samlede eksport, mens importen af varer fra Tyskland som andel af den samlede import  har ligget mellem lidt under 19 procent og lidt over 21 procent.  , Maskiner fylder mest i både importen og eksporten, I alt beløb samhandlen med Tyskland sig til mere end 310 mia. kr. i 2016. Eksporten udgør omkring 145 mia. kr., og importen udgør cirka 165 mia. kr. Betalingsbalancens vare- og tjenesteunderskud overfor Tyskland var i 2016 dermed omkring 20 mia., Går man mere i dybden og ser på, hvilke varer der især blev handlet i 2016, så er maskiner, undt. transportmidler den største varegruppe for såvel eksport som import. Ser man på tjenester, er det tjenestegruppen rejser, hvilket dækker forretnings- og ferierejser, som udgjorde den største del af såvel eksport som import., Eksport 2016, Top-3 varer baseret på værdi (mia. kr.), Maskiner, undt. transportmidler, 24,0, Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv., 22,9, Færdigvarer og andre varer, 19,2, Top-3 tjenester baseret på værdi, Rejser, 12,9, Bygge- og anlægstjenester, 11,4, Søtransport, 8,3,  ,  , Import 2016, Top-3 importvarer baseret på værdi (mia. kr.), Maskiner, undt. transportmidler, 31,7, Forarbejdede varer, primært halvfabrikata, 19,7, Næringsmidler, drikkervarer, tobak mv., 19,0, Top-3 tjenester baseret på værdi (mia. kr.), Rejser, 11,4, Bygge- og anlægstjenester, 10,2, Søtransport, 6,8, Kilde: statistikbanktabellerne uhv3, uht02. Se , www.dst.dk/bopdok, for forskellen mellem varebegrebet for udenrigshandel med varer og Betalingsbalancen., Beskæftigelse knyttet til eksport, Ved hjælp af en model baseret på Danmarks Statistiks input-output tabeller, Udenrigshandlen med varer samt Betalingsbalancen kan det beregnes, at der i 2013 var ca. , 92.000, beskæftigede i Danmark, som var knyttet til eksporten til Tyskland. Det anslås, at dette tal og den tilhørende fordeling på brancher er nogenlunde på sammen niveau i 2017., Den største del af beskæftigelsen, som er knyttet til eksporten til Tyskland, er indenfor fremstillingsindustrien. , Efter fremstillingsindustrien følger branchen Handel og transport mv. og Erhvervsservice på en tredjeplads. Tallet omfatter såvel den direkte beskæftigelse, dvs. personer ansat direkte i de eksporterende virksomheder, som den indirekte beskæftigelse, dvs. personer hvis job skabes fx via leverancer til de eksporterende virksomheder. Den store eksport af rejsetjenester til Tyskland er fordelt ud på de produkter, der er solgt til tyske gæster i Danmark (og kan derfor ikke genfindes i figuren som en selvstændig post)., Ønsker du mere information om samhandlen med Tyskland, er du velkommen til at kontakte Mads Møller Liedig på , mml@dst.dk , eller 3917 3478. Har du spørgsmål til beskæftigelsen, der er tilknyttet eksporten til Tyskland, er du velkommen til at kontakte Peter Rørmose Jensen på , prj@dst.dk, eller 3917 3862.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-20-09-Tyskland-er-Danmarks-stoerste-eksportmarked

      Bag tallene

      Vækst i dansk tøjeksport fortsætter

      I denne uge er der Copenhagen Fashion Week i Danmark, der i stigende grad eksporterer tøj til de øvrige lande i Europa. Det viser tal fra Danmarks Statistik., 8. august 2017 kl. 15:30 ,  , Værdien af , dansk tøjeksport, til EU i 2016 var 31 pct. højere end før finanskrisen i 2007 målt i løbende priser. I 2016 eksporterede danske virksomheder tøj til EU-landene for 23 mia. kr. I 2007 var tallet 17,6 mia. kr., Stigningen i den samlede eksport af beklædningsgenstande og tilbehør til EU-landene lader til at fortsætte i 2017. Ser man på årets første fem måneder, er eksporten til EU-lande 9,75 mia. kr., hvilket er 552 mio. kr. mere end i de første fem måneder af 2016., Stigningen i eksporten af dansk tøj til Frankrig, der med Paris er højsæde for europæisk mode, er mere end fordoblet fra 2007 til 2016. I løbet af disse ni år steg eksporten fra 0,6 til 1,2 mia. kr. i 2016, hvilket svarer til 112 pct., Tyskland er det største eksportmarked for dansk tøj. I 2016 eksporterede danske virksomheder for 8,1 mia. kr. tøj til vore sydlige naboer. Det er 74 pct. mere end de 4,6 mia. kr., virksomhederne i tøjbranchen eksporterede for til Tyskland i 2007. , Det er også Tyskland, der noteres for den største del af udviklingen fra perioden januar-maj 2016 til januar-maj 2017. Her steg eksporten med 347,3 mio. kr. fra 3.182,6 til 3.529,9 mio. kr., Resten af verden følger med, De næststørste markeder for den danske tøjbranche er Sverige, Nederlandene og Storbritannien med henholdsvis 3,5 mia. kr., 2,4 mia. kr. og 1,6 mia. kr. i 2016. Markederne er vokset med 14, 13 og 37 pct. siden 2007., Eksporten til verden uden for EU er også steget fra 2007 til 2016. Hvor eksporten i 2007 lå på 3,5 mia. kr. er den i dag 4,2 mia. kr. Dansk eksport til lande uden for EU er dog faldet en anelse fra 2014 til 2016., Uden for EU er Norge det største marked. I 2016 eksporterede danske virksomheder tøj til en værdi af 2,3 mia. kr. til Norge. Det er en stigning i forhold til 2007 på 12 pct., men eksporten til Norge har været faldende siden 2012., Den samlede danske eksport har på ingen måde kunnet følge med udviklingen for eksport af tøj. Til sammenligning var den samlede danske eksport til EU 0,7. pct. højere i 2016 end i 2007 og 5 pct. lavere end i 2008.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-08-08-vaekst-i-dansk-toejeksport-fortsaetter

      Bag tallene

      Danmark producerer flest vind-kWh per indbygger blandt OECD-landene (Rettet 9. august 2017)

      Ifølge de nyeste internationale tal producerer danske vindmøller over 2.300 kWh/indbygger om året, hvilket er det højeste i OECD og næsten dobbelt så meget som nummer to på listen, Sverige., 8. august 2017 kl. 7:30 ,  , 9. august 2017: Der er desværre fejl i tal i et tekstafsnit og tilhørende figur. Rettelser er markeret med rødt., Når vinden blæser henover Danmark, indsamler vindmøller en del af kraften, den fører med sig, og omdanner den til energi, vi kan bruge i hverdagen. Ifølge den nyeste internationale oversigt vedrørende producerede gWh fra vindmøller i OECD-landene, lavede møllerne i Danmark lige over 13.000 gWh i 2014, hvilket ligger på niveau med lande som Sverige, Canada, Frankrig og Italien. For at tage højde for forskellen i størrelsen på OECD-landene kan man se på, hvor mange kWh per indbygger, der kom fra vindmøller i landene. Sat op på denne måde producerede Danmark i 2014 over 2.300 kWh/indbygger, hvilket er højere end noget andet land i sammenligningen og næsten dobbelt så højt som det næste land på listen, Sverige., I mindst 15 år har Danmark været det OECD-land, der producerede flest kWh/indbygger, og i perioden er mængden steget med 192 pct. , Anm.: Befolkningstallene er hentet hos OECD, medmindre en * er angivet ved landenavnet. Hvis en * er angivet, er befolkningstallet hentet hos landets offentlige statistikmyndighed på grund af manglende tilgængelighed hos OECD. , Mere end en fjerdedel af vedvarende energi fra vindkraft, Zoomer man ind på Danmark, kan man se, at vedvarende energis andel af den totale energiproduktion er vokset markant siden årtusindeskiftet. Datagrundlaget for den danske energiproduktion tillader, at man sammenligner 2000 og 2016.  I 2000 stod vedvarende energi for 6,9 pct. af den totale energiproduktion, mens tallet i 2016 var 26,5 pct. – altså mere end en fjerdedel af den totale energiproduktion. Energi fra vindkraft spiller også en større rolle i den samlede tilgang af vedvarende energi, end det var tilfældet i 2000. Fra 2000 til 2016 steg andelen af vedvarende energi fra vindkraft i Danmark fra 19 pct. til 27 pct. Sagt på en anden måde kom knap en femtedel af Danmarks vedvarende energi fra vindkraft i 2000, mens mere end en fjerdedel kom fra vindkraft i 2016.,  , Støtte til vindkraft (Afsnit rettet), Udviklingen i produktionen af energi fra vindkraft i Danmark bør ses i sammenhæng med de politiske initiativer, der er taget på området. , Et væsentligt element heri er den støtte i form af PSO-tilskud, der siden 1998 er blevet givet til vindkraft. PSO-tilskud finansieres via PSO-afgiften (grøn afgift), der opkræves via husholdningers og virksomheders elregninger, og er blevet anvendt til specifikke miljøindsatser - herunder støtte til vindkraft., I 2016 blev et flertal på Christiansborg enige om at afskaffe PSO-afgiften. Ifølge aftalen skal afgiften udfases, så den fuldt ud er afskaffet i 2022. Hvilke præcise konsekvenser, udfasningen vil få for støtten til vindkraft, vides endnu ikke., Hvis du har spørgsmål til indholdet i artiklen eller lignende, er du velkommen til at kontakte Flintull Annica Eriksson på tlf: 3917 3066 eller mail: , aer@dst.dk, ., Du kan læse mere om vindkraft i Danmark i , Det Grønne Nationalregnskab, .

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-08-08-Danmark-producerer-flest-vind-kwh-per-indbygger-blandt-OECD-landene

      Bag tallene

      Hvilken herkomst udgør majoriteterne på landets grundskoler?

      Personer med dansk oprindelse udgør et flertal af eleverne på 1.743 af landets grundskoler, viser tal fra Danmarks Statistik. I alt er der 1.815 grundskoler, der udgøres af 1.267 folkeskoler og 548 frie grundskoler., 24. august 2017 kl. 7:30 , Af , Mikkel Linnemann Johansson,  , På 72 af landets grundskoler udgør personer med dansk oprindelse et mindretal, når man ser på elevernes herkomst. Det svarer til knap fire procent af de 1.815 grundskoler., På én skole, nemlig privatskolen Copenhagen International School, udgør indvandrere et flertal af eleverne. Mens 51 procent af eleverne her er indvandrere, udgør 21 procent af eleverne personer med dansk oprindelse, 26 procent er uden oplyst herkomst, og to procent er efterkommere., Indvandrere sammenlagt med personer uden oplyst herkomst, Hvis elever uden oplyst herkomst lægges sammen med elever, der er indvandret, så udgør de tilsammen flere end 50 procent af eleverne på fem af de 1.815 grundskoler., Én af dem er folkeskolen , 10. klasse Gribskov og modtagerklasser, , mens der i de fire øvrige tilfælde er tale om frie grundskoler: Copenhagen International School, Aarhus Academy for Global Education, Østerbro International School og Bjørns Internationale Skole., Efterkommere udgør majoriteten på 46 skoler, På 46 ud af 72 skoler, hvor personer med dansk oprindelse udgør et mindretal af eleverne, udgør efterkommere flertallet af skolens elever. Efterkommere er pr. definition født i Danmark., Zoomer man ind på disse 46 skoler, hvor efterkommere udgør et flertal af eleverne, vil man se, at 13 heraf er folkeskoler, mens der er 33 frie grundskoler i Danmark, hvor efterkommere udgør et flertal af eleverne., Samlet fordeling af elever efter herkomst, Samlet set var der pr. 1. oktober 2016 668.486 elever på landets 1.815 folkeskoler og frie grundskoler. 87,77 procent heraf havde dansk oprindelse, 7,97 procent var efterkommere, 3,66 procent indvandrere og 0,60 procent uden oplyst herkomst.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-08-24-herkomst-paa-landets-grundskoler

      Bag tallene

      Hver fjerde virksomhed øger investeringer i it-sikkerhed

      Godt hver fjerde danske virksomhed øgede deres investeringer i it-sikkerhed fra 2014 til 2015. Det viser de nyeste tal om it-sikkerhed fra Danmarks Statistik. , 30. juni 2017 kl. 11:00 , Af , Marie Hohnen, I forbindelse med de seneste eksempler på hackerangreb på virksomheder i Danmark belyser Danmarks Statistik tallene for private danske virksomheders investeringer i it-sikkerhed. 27 pct. af de danske virksomheder med 10 eller derover ansatte øgede deres investeringer i it-sikkerhed i 2015, mens 70 pct. af virksomhederne havde uændret niveau fra 2014-2015. Kun 3 pct. af virksomhederne sænkede deres investeringer i it-sikkerhed i perioden. I alt havde 82 pct. af de danske virksomheder implementeret it-sikkerhedsmæssige foranstaltninger i 2015., Grundlæggende sikkerhedstiltag topper listen, ’Grundlæggende sikkerhedstiltag’, som fx kan være antivirus, firewall, backup og styring af databrugerrettigheder, bliver højest prioriteret af virksomhederne, når de skal implementere tiltag i forhold til it-sikkerhed. Nederst blandt prioriteringerne ligger tiltag som ’Overordnet ledelsessystem’ som er styringssystemer til informationssikkerhed (fx ISMS) og ’Avancerede sikkerhedstiltag’, som fx indebærer gennemgang af logs og beredskab og kontrol af sikkerhedstiltag. Implementeringer af tiltag i forhold til it-sikkerhed er desuden højest prioriteret hos branchegruppen , information og kommunikation, , mens it-sikkerhed er mindre prioriteret i branchegruppen , bygge og anlæg, ., Anm: Virksomhederne blev i undersøgelsen It-anvendelse i virksomheder 2016 spurgt om status på, hvilke sikkerhedstiltag de havde implementeret i starten af 2016., Større virksomheder øger investeringer mest, Øgede investeringer i it-sikkerhed er mest udbredt blandt større virksomheder med mere end 100 medarbejdere, men også de små- og mellemstore virksomheder øger deres investeringer. 45 pct. af virksomheder med mere end 100 medarbejdere øgede deres investeringer i it-sikkerhed fra 2014 til 2015, mens det samme gælder for 38 pct. af virksomhederne med 50-99 ansatte., It-sikkerhed afholder brug af eget udstyr, It-sikkerhedsmæssige forhold afholder desuden 17 pct. af virksomhederne fra at lade medarbejderne bruge privat udstyr, herunder software, i arbejdsmæssige sammenhænge. For at læse mere om it-sikkerhed blandt virksomheder se , It-anvendelse i virksomheder 2016, . Nye tal om it-anvendelse i virksomheder forventes at blive offentliggjort i august 2017., Hvis du har yderligere spørgsmål til it-anvendelse i virksomheder kan du kontakte Gitte Frej Knudsen på tlf: 39 17 31 19 eller på , gfk@dst.dk

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-06-30-hver-fjerde-virksomhed-oeger-investeringer-i-it-sikkerhed

      Bag tallene

      Spædbarnsdødeligheden i Danmark er lav, men langt fra Europas laveste

      4 ud af 1.000 nyfødte i Danmark dør inden for deres første leveår. Dermed er spædbarnsdødeligheden i Danmark lidt højere end gennemsnittet i Europa. , 27. juni 2017 kl. 15:30 ,  , Et ofte anvendt mål for nyfødtes sundhed er spædbarnsdødeligheden, som er dødeligheden i det første leveår. Spædbarnsdødeligheden har oplevet et enormt fald i hele verden, lige så længe man har kunnet måle det. De fleste europæiske lande har bevæget sig fra en situation omkring år 1900, hvor mindst hver tiende nyfødte døde indenfor det første leveår til en situation, hvor under fire ud af 1.000 dør, inden de fylder et år.  , Kilde: Eurostat (, http://ec.europa.eu/eurostat/en/web/products-datasets/-/DEMO_MINFIND, ), Udviklingen i Danmark har fulgt udviklingen i resten af Europa, men zoomer man ind på situation i 2015, så er Danmark langt fra at have den laveste spædbarnsdødelighed i Europa. Faktisk ligger spædbarnsdødeligheden lidt over gennemsnittet for Europa og langt over niveauet i de andre nordiske lande. , De fleste børn, der dør i deres første leveår, dør i løbet af deres første 28 levedage. Dødeligheden i denne periode betegnes som neonatal dødelighed. Årsagerne er typisk for tidlig fødsel, medfødte misdannelser eller andre problemer, der er til stede allerede ved fødslen, og monitoreres bl.a. fordi mange af de neonatale dødsfald finder sted på hospitalerne og derfor er påvirket af behandlingskvaliteten., Kilde: Eurostat (, http://ec.europa.eu/eurostat/en/web/products-datasets/-/DEMO_MINFIND, ), Ikke alle lande opgør den neonatale dødelighed, men sammenligner man de europæiske lande, der gør, så ligger Danmarks også her markant højere i mange andre lande, herunder de andre nordiske lande. 

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-06-27-spaedbarnsdoedeligheden-i-danmark

      Bag tallene

      Fakta om udgifter til velfærd

      Her får du udvalgte informationer om det offentliges udgifter til velfærd og det offentliges indtægter fra skat og afgifter, samt offentligt ansatte - herunder hvilke velfærdsområder, de er beskæftiget i., 24. januar 2019 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Hvis de offentlige udgifter blev nedskaleret til 1.000 kr., så bruger Danmark 437 kr. på , social beskyttelse, , der dermed er den tungeste af det offentliges , ti overordnede udgiftsposter, . Social beskyttelse består bl.a. af udgifter til , alderdom , (161 kr.), , invaliditet , (87 kr.), , familier og børn , (86 kr.) og , arbejdsløshed , (44 kr.). , De beskrevne poster er hovedkategorier, klik her for at se alle underkategorier fx politi, folkeskoler og hospitalstjenester m.fl., Offentlige udgifter skaleret til 1.000 kr. 2017, Kilde: Danmarks Statistik: , www.statistikbanken.dk/OFF29, Offentlige udgifter i 2017 fordelt efter formål. Skaleret til 1.000 kr. , Kilde: Danmarks Statistik: , www.statistikbanken.dk/OFF29,  , Udgifter til , social beskyttelse , dækker både offentlige serviceydelser og de udgifter, det offentlige har til at give borgerne overførselsindkomster som f. eks. folkepension, sygedagpenge og børnecheck., Den næstetungeste overordnede udgiftspost er , sundhedsvæsen, , hvortil det offentlige har 164 kr. i udgifter. Herunder ligger udgifter til , hospitalstjenester og ambulant behandling, , der koster det offentlige henholdsvis 116 kr. og 23 kr. Også udgifter for 11 kr. til , medicinske produkter, apparater og udstyr , hører til sundhedsvæsnets samlede udgifter., Den fulde gennemgang af det offentliges forbrug af 1.000 kr. kan findes her., Hvis der var 1.000 kr. i "skattekisten", hvor kom de så fra?, Men hvor kommer skattekronerne egentlig fra? Hvis det offentliges indtægter skaleres ned til 1.000 kr., så ville 534 kr. stamme fra , personlige indkomstskatter, , som dermed udgør størstedelen af de penge, der ryger ned i skattekisten., Den næststørste sum kommer fra de to omsætningsafgifter: Moms og lønsumsafgift. Tilsammen beløber de sig til 216 kr. , De beskrevne poster er hovedkategorier. Se alle underkategorier i absolutte tal samt omregnet til 1000 kr. her. , Skatter og afgifter skaleret til 1.000 kr. 2017, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/SKAT, Afgifter af , specielle varer, , , specielle transaktioner , og , specielle tjenester , udgør den tredjestørste gruppe af skatter. Hvis man tog 1.000 kr. op ad skattekisten, så ville 91 kr. således stamme fra disse tre afgifter., De tre specielle afgifter omfatter blandt andet , registreringsafgift af motorkøretøjer, , som alene udgør 20 kr. for hver gang 1.000 kr. lander i skattekisten., Udover de tre specielle afgifter findes bl.a. en række afgifter på motorkøretøjer så som , vægtafgifter, , , vejbenyttelsesafgift , og , miljøbidrag af biler, . Tilsammen udgør disse afgifter på motorkøretøjer 12 kr. , Den fulde gennemgang af det ’skattekisten’ kan findes her. , Hvis de offentligt fuldtidsansatte var 1.000 personer, hvor var de så ansat?, Hvis alle offentlige fuldtidsansatte blev nedskaleret til 1.000 personer, så ville 323 arbejde med , social beskyttelse, . Denne gruppe dækker b. la. , alderdom, , , invaliditet, , , familier og børn , og , arbejdsløshed, . , Næst flest, 257 personer, ville arbejde inden for , sundhedsvæsen, , altså på hospitaler og i det offentlige sundhedsvæsen herunder dele af det kommunale pleje- og omsorgsområde. , Offentligt ansatte nedskaleret til 1.000 personer 2. kvt. 2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/OBESK4, I tredje kvartal 2018 var der 717.500 offentligt fuldtidsbeskæftigede i Danmark. Antallet af offentligt beskæftigede er vokset med 5.900 fuldtidsbeskæftigede siden første kvartal 2017, hvor antallet af offentligt ansatte var på sit laveste niveau siden 2008.  , Stigningen har primært fundet sted inden for områderne , social beskyttelse, (3.600 fuldtidsbeskæftigede) og , generelle offentlige tjenester , (2.200 fuldtidsbeskæftigede). , Antallet af offentligt ansatte toppede i andet kvartal 2010, hvor 746.500 personer var fuldtidsbeskæftigede i , offentlig forvaltning og service, . Fra toppen i andet kvartal 2010 til det aktuelle niveau - tredje kvartal 2018 - faldt antallet af offentligt fuldtidsbeskæftigede med 29.000 personer. , Fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i offentligt forvaltning og service, sæsonkorrigeret, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/OBESK4, Anm: 2. kvt. 2008 og 2. kvt. 2013 er påvirket af hhv. strejke på social- og sundhedsområdet og lockout på lærerområdet, Det største fald fra statistikkens top i andet kvartal 2010 til tredje kvartal 2018 skete inden for , social beskyttelse, , som er den største gruppe i sektoren , offentlig forvaltning og service, . Her faldt antallet af fultidsbeskæftigede med 22.200 personer. , Sundhedsvæsenet , og , boliger og offentlige faciliteter , var i perioden de eneste grupper, hvor antallet af fuldtidsbeskæftigede ikke faldt. , Sundhedsvæsenet , voksede med 7.100 fuldtidsansatte, mens , boliger og offentlige faciliteter , steg med 100 fuldtidsansatte. , Læs mere om udviklingen her.  , Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du rette henvendelse til: , Kontakt Jakob Krabbe Nielsen på mail: , jkn@dst.dk, eller telefon: +45 39 17 33 57 (for henvendelser vedr. offentlig udgifter til velfærd). , Kontakt Per Svensson på mail: , psv@dst.dk, eller telefon: +45 39 17 34 53 (for henvendelser vedr. skat og afgifter)., Kontakt Lars Peter Smed Christensen på mail: , lpc@dst.dk, eller telefon: +45 39 17 30 46 (for henvendelser vedr. beskæftigede i offentlig forvaltning og service).

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-01-16-fakta-om-udgifter-til-velfaerd

      Bag tallene

      Både øget effektivitet og større samfundsansvar fylder, når de større danske virksomheder forklarer deres engagement i verdensmålene

      To tredjedele af de større danske virksomheder engagerer sig i FN’s verdensmål. Flertallet af virksomhederne, der er engageret i verdensmålene, ønsker at tage større samfundsansvar, men en del svarer også, at de mener, at arbejdet med verdensmålene kan være med til at øge fokus på effektivitet eller tiltrække samarbejdspartnere eller medarbejdere., 5. september 2019 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Blandt de store danske virksomheder er det udbredt at fokusere på FN’s verdensmål. Således svarer to tredjedele af virksomhederne med mere end 250 ansatte i en , undersøgelse fra Danmarks Statistik, , at de i 2019 fokuserer på opfyldelse af et eller flere verdensmål., Stort set alle disse virksomhederne svarer, at de vil tage større samfundsansvar, men en stor andel af de store virksomheder ser også arbejdet med verdensmålene som en fordel i forhold til deres egen forretning. 40-50 pct. af alle virksomhederne, der har besvaret undersøgelsen, mener, at deres engagement i verdensmålene kan være med til henholdsvis at tiltrække samarbejdspartnere (49 pct.), at øge fokus på effektivitet (47 pct.), at tiltrække medarbejdere (44 pct.), eller at det kan være en fordel for markedsføring i Danmark (40 pct.). I runde tal svarer det til, at hver af ovenstående begrundelser er motiv for at arbejde med verdensmålene for 60-75 pct. af virksomhederne., ”Når så mange store virksomhedernes gerne vil arbejde for at opfylde FN’s verdensmål, hænger det formentligt også sammen med, at de i forvejen er forpligtiget til at arbejde med og rapportere om samfundsansvar. Begrundelserne for at tage verdensmålene om bord tyder også på, at målene giver mening i en forretningsmæssig sammenhæng,” siger Ole Olsen, specialkonsulent i Danmarks Statistik. , Virksomheders begrundelser for at fokusere på verdensmål, Note: Andelen er beregnet som pct. af alle besvarelser. Virksomheder, der har svaret nej til, at de arbejder med mindst et af verdensmålene, har haft mulighed for at svare på ovenstående spørgsmål., Kilde: Danmarks Statistik; , https://www.dst.dk/da/Statistik/Sdg/aktiviteter/virksomheder/pilot, Om undersøgelsen, Danmarks Statistik har i foråret 2019 spurgt ca. 600 større virksomheder om deres arbejde med Verdensmålene, herunder deres engagement i forhold til 21 konkrete delmål. Opgørelserne bygger på 178 besvarelser, så resultaterne ville muligvis være anderledes, hvis alle 600 virksomheder havde svaret. Resultaterne er næppe repræsentative for mindre virksomheder, da undersøgelsen kun dækker større virksomheder.  , Læs mere om undersøgelsen, Engagement i verdensmål udbredt i alle brancher, Arbejdet med verdensmålene er udbredt på tværs af brancher og ligger på samme niveau for ”industri og forsyning”, ”handel og transport” og ”erhvervsservice”, hvor 70-72 pct. af virksomhederne er engageret i verdensmålene., ”Tallene viser, at det ikke kun er virksomheder inden for brancher, hvor verdensmålene i kraft af virksomhedens produkt er relevante, der er engageret i at opfylde dem. Men der er selvfølgelig stor forskel på hvilke mål og delmål, som er relevante i de enkelte virksomheder,” siger Ole Olsen. , For alle brancher gælder desuden, at andelen af store virksomheder, som arbejder med verdensmålene, vil være højere om to til tre år end i dag, hvis virksomhedernes planer bliver opfyldt., Virksomheder som fokuserer på verdensmålene efter branche , Note: Andelen er beregnet som pct. af alle besvarelser. , Kilde: Danmarks Statistik; , https://www.dst.dk/da/Statistik/Sdg/aktiviteter/virksomheder/pilot, Mere fokus på ligestilling mellem kønnene end mellem indkomstgrupper, Verdensmål og delmål om større ligestilling mellem kønnene er dem, som virksomhederne oftest arbejder på at opfylde. 60 pct. af virksomhederne svarer, at de arbejder for øget grad af ligeløn, 52 pct. arbejder for flere kvindelige ledere, og 52 pct. er engageret i at mindske kønsdiskrimination og –chikane. Til sammenligning svarer kun 22 pct. af virksomhederne, at de arbejder på at opfylde målet om lønstigning til lavindkomstgrupper. , Virksomhedernes aktivitet inden for verdensmål om inklusion og ligestilling, Note: Andelen er beregnet som pct. af alle besvarelser. Virksomheder, der har svaret nej til, at de arbejder med mindst et af verdensmålene, har haft mulighed for at svare på ovenstående spørgsmål. Figuren dækker ikke alle verdensmål., Kilde: Danmarks Statistik; , https://www.dst.dk/da/Statistik/Sdg/aktiviteter/virksomheder/pilot, Energi oftere i fokus end vand, Andelen af virksomheder, der svarer, at de gør en indsats for at opfylde verdensmålene med relation til energi, er højere end andelen, som svarer, at de har fokus på vandforbruget. 36-44 pct. at virksomhederne svarer bekræftende på, at de arbejder for mere vedvarende energi, øget energieffektivitet eller mindre udledning af drivhusgasser. Til sammenligning svarer henholdsvis 20 pct. og 24 pct., at de er engageret i at mindske spildevandsproduktionen og øge vandeffektiviteten., Virksomhedernes aktivitet inden for verdensmål om miljø og energi  , Note: Andelen er beregnet som pct. af alle besvarelser. Virksomheder, der har svaret nej til, at de arbejder med mindst et af verdensmålene, har haft mulighed for at svare på ovenstående spørgsmål. Figuren dækker ikke alle verdensmål., Kilde: Danmarks Statistik; , https://www.dst.dk/da/Statistik/Sdg/aktiviteter/virksomheder/pilot, ., I undersøgelsen har Danmarks Statistik også spurgt til en række andre delmål. Resultaterne kan ses på , Danmarks Statistiks hjemmeside, eller i dette , regneark, . I de generelle statistikker er informationer, som kan belyse , erhvervslivet i relation til verdensmålene, . , Du kan også finde statistik i relation til FN’s Verdensmål på , Danmarks Statistiks verdensmålsplatform, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med specialkonsulent, Ole Olsen, som kan kontaktes på 39 17 38 63 eller , olo@dst.dk, .

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-09-04-Store-virksomheders-engagement-i-verdensmaal

      Bag tallene

      Kø ved billetlugen fører sjældent til Oscar-nomineringer

      ”Under Sandet” blev som den femte danske film på bare syv år nomineret til en Oscar for bedste ikke-engelsksproget film. I alt er 12 danske film blevet nomineret i kategorien siden 1956., 24. januar 2017 kl. 16:00 ,  , Men en oscarnominering er ikke et udtryk for, at filmen var en succes i biografen., Faktisk skal man langt ned på listen over danske film for at finde den mest sete oscarnominerede film. ”Jagten”, som også vandt en Oscar for filmåret 2010, blev set 652.527 gange i de danske biografer, viser tal fra Danmarks Statistik. Til sammenligning solgte den mest sete danske film i biograferne, ”Olsen Banden ser rødt", over 1,2 mio. billetter tilbage i 1976., Blandt de seneste 20 års danske film ligger ”Den eneste ene”, ”Klovn – The Movie” og ”Italiensk for begyndere” øverst på listen., Danmarks Statistiks opgørelse over biografbilletter, løber fra 1976 til udgangen af 2015. Så Under Sandet, der havde premiere i de danske biografer den 3. december 2015 er endnu ikke opgjort., Den mest sete film i danske biografer er i øvrigt Titanic, der tilbage i 1998-99 blev set over 1,4 millioner gange i biografmørket., Fakta:, Så meget har de danske oscarnominerede film solgt i danske biografer., Dansk titel, år, Antal solgte biografbilletter, QIVITOQ, 1956, ikke opgjort, PAW, 1959, ikke opgjort, HARRY OG KAMMERTJENEREN, 1961, ikke opgjort, BABETTES GÆSTEBUD, 1987, 216.251, PELLE EROBREREN, 1988, 581.059, DANSEN MED REGITZE, 1989, 584.035, EFTER BRYLLUPPET, 2006, 388.010, HÆVNEN, 2010, 443.615 , EN KONGELIG AFFÆRE, 2012, 515.921, JAGTEN, 2013, 652.527, KRIGEN, 2015, 74.293; kun til og med 2015 , UNDER SANDET, 2016, 115.808; kun til og med 2015,  , Her er de ti mest sete danske film gennem tiden., Dansk titel, premiere år, Antal solgte biografbilletter  , OLSEN BANDEN SER RØDT (NR.8), 1976, 1.201.293, OLSEN BANDEN DERUDA' (NR.9), 1977, 1.044.801, OLSEN BANDEN GÅR I KRIG (NR.10), 1978, 1.005.759, OP PÅ FARS HAT, 1985, 953.743, ÅNDERNES HUS, 1993, 940.700, OLSEN BANDEN OVERGIVER SIG ALDRIG (NR.11), 1979, 934.878, MIDT OM NATTEN, 1984 , 922.923, FAMILIEN GYLDENKÅL SPRÆNGER BANKEN, 1976 , 905.332, FAR TIL FIRE I BYEN (JULEBAL I NISSELAND), 1956, 877.809, KRUMMERNE, 1991, 859.383,  , Her er de ti mest sete film i danske biografer siden 1976, Dansk titel, premiere år, Antal solgte biografbilletter, TITANIC, 1998, 1.428.491, RINGENES HERRE: EVENTYRET OM RINGEN, 2001 , 1.331.669, OLSEN BANDEN SER RØDT (NR.8), 1976, 1.201.293, RINGENES HERRE - KONGEN VENDER TILBAGE, 2003 , 1.167.677, AVATAR, 2009 , 1.158.592, RINGENES HERRE - DE TO TÅRNE, 2002, 1.123.412, GØGEREDEN, 1976, 1.119.769, OLSEN BANDEN DERUDA' (NR.9), 1977, 1.044.801, E.T., 1982, 1.018.715, LØVERNES KONGE, 1994, 1.009.411

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-01-24-koe-ved-billetlugen-foerer-sjaeldent-til-oscar-nomineringer

      Bag tallene
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation