Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2951 - 2960 af 3177

    Hver ottende dansker har ikke råd til at holde ferie

    Især enlige forsørgere har svært ved at finde penge i budgettet til at holde ferie væk fra hjemmet. Her svarer næsten hver tredje, at de ikke havde råd til at holde en uges ferie med deres nære familie det foregående år. , 5. juli 2019 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Ferien står for døren, men det er ikke alle danske familier, som har råd til at tage på ferie væk fra hjemmet. , Det viser , den fælles europæisk levevilkårsundersøgelse (SILC),, som Danmarks Statistik gennemfører for Eurostat. Her svarer 12 pct. af danskerne, at de lever i husstande, som ikke har haft råd til at tage hele husstanden på ferie væk fra hjemmet i mindst en uge det foregående år., De personer, som har allersværest ved at finde penge i budgettet til ferie, er enlige forsørgere. Her svarer omtrent hver tredje enlige forsørger (30 pct.), at de ikke har haft råd til at holde en uges ferie i ind-eller udland., Den gruppe, som har næst sværest ved at finde penge til at tage en uges ferie væk fra hjemmet, er voksne kvinder og mænd under 65 år, som bor alene.  Her svarer omtrent 23 pct., at de ikke kunne finde råd til ferie det foregående år. , "At de enlige har færre penge at rejse for hænger blandt andet sammen med, at de typisk er yngre, og at mange endnu ikke er etablerede på arbejdsmarkedet, forklarer chefkonsulent ved Danmarks Statistik Jarl Quitzau og fortsætter:, ”Herudover har enlige med eller uden børn i modsætning til mange par kun én indkomst til at dække de faste udgifter til fx husleje og opvarmning af bolig.”   , Andel personer som ikke havde råd til ferie væk fra hjemmet det foregående år. 2018, Kilde: , Danmarks Statistik , & , Eurostat, Anm: Opgørelsen er baseret på en stikprøve og er derfor behæftet med statistisk usikkerhed. I 2018 er usikkerheden på gennemsnittet for alle +/- 0,9 procentpoint. Stikprøveusikkerheden er højere, hvis man betragter mindre delpopulationer i befolkningen, fx en specifik husstandstype.  , Læs mere i statistikdokumentationen.,   , Antallet af personer som ikke har råd til ferie er faldende, Andelen af danskere, som lever i husstande, der ikke har råd til at tage på ferie væk fra hjemmet, har været faldende siden 2014, hvor andelen toppede med 17 pct. Fra 2014 er andelen der ikke har råd til ferie faldet år efter år, og landede i 2018 på 12 pct. – altså omtrent samme niveau som i år 2009 og 2010.   , Andelen af personer i Danmark som ikke havde råd til ferie væk fra hjemmet. 2003-2018, Kilde: , Danmarks Statistik , & , Eurostat, Flere husstande har råd til ferie i Sverige og Norge, Set i et europæisk perspektiv, så er der relativt få danskere, som ikke har råd til at holde ferie. I EU som gennemsnit, havde knap 28 pct. ikke råd til en uges ferie det foregående år. Dog har flere personer i Norge, Sverige og Luxemburg råd til at holde ferie, end i Danmark. , På Danmarks niveau ligger landende Østrig, Finland og Holland med 12-13 pct., som ikke har råd til ferie. Herefter følger Tyskland, hvor knap 15 pct. ikke havde råd til en uges ferie væk fra hjemmet. I bunden af listen er Rumænien, Kroatien og Grækenland, hvor hhv. 59, 51 og 51 pct. ikke havde råd til ferie det foregående år.  , Andelen af personer i europæiske lande som ikke havde råd til ferie væk fra hjemmet. 2018, Kilde: , Danmarks Statistik , & , Eurostat, Anm: * Ved disse lande er der tale om 2017-tal, da data for 2018 endnu ikke foreligger i Eurostats databaser, Fakta om undersøgelsen , SILC - Statistics on Income and Living Conditions - er en europæisk undersøgelse, der har til formål at belyse befolkningens indkomst, levevilkår og risiko for social udstødelse. Undersøgelsen gennemføres i samtlige EU-lande samt fx Norge, Island og Schweiz efter retningslinjer fastlagt af Eurostat., Undersøgelsen gennemføres af Danmarks Statistik i  Danmark og bygger på interviews med ca. 6.000 husstande, der omfatter ca. 11.000 personer. Det er en longitudinal undersøgelse med 4-årige paneler., Eurostat opgør økonomiske afsavn på personniveau. I dette tilfælde er spørgsmålet om, hvorvidt husstanden har haft råd til en uges ferie væk fra hjemmet, stillet til en person i husstanden over 15 år. Personens svar antages at gælde for alle personer i husstanden. Samlet set er andelen af husstande, der ikke har råd til ferie, lidt højere end andelen af personer, da særligt de små husstande med enlige oftere ikke har haft råd til ferie, end husstande bestående af flere personer., Da undersøgelsen er baseret på en stikprøve, er der en grad af stikprøveusikkerhed. Stikprøveusikkerheden er særlig høj, hvis man betragter mindre delpopulationer i befolkningen, fx en specifik husstandstype., I undersøgelsen foretages der vægtning af svarene således, at respondenterne matcher befolkningen på alder, indkomst, socioøkonomisk status og familietyper. Men der er fortsat risiko for en smule skævhed på grund af selektion blandt de personer, som vælger at deltage i undersøgelsen, fx hvis raske personer deltager oftere end syge., Læs mere i , statistikdokumentationen , Spørgsmål til tallene i denne artikel kan stilles til chefkonsulent Jarl Quitzau, tlf: 3917 3594, mail: , JAQ@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-07-05-hver-ottende-dansker-har-ikke-raad-til-at-holde-ferie

    Bag tallene

    En halv million åbne profiler på nettet

    Mindst hver tredje, der har en profil på et socialt netværk, lægger billeder på nettet af andre end dem selv. Samtidig har en halv million brugere åbne profiler, som giver både fremmede, din mor og chefen mulighed for at kigge med., 7. juni 2011 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, Overraskelsen er den første, der melder sig, da Anna Ebbesen, rådgiver i mediebureauet Advice Digital, bliver præsenteret for det faktum, at mindst en halv million danskere har en åben profil på et socialt netværk online., I mange tilfælde er grunden formentligt, at folk ikke ved, hvordan de ændrer deres privatlivsindstillinger, så profilen kun er tilgængelig for deres venner. 22 pct. af de 2,2 millioner danskere, der er tilmeldt et socialt netværk - det svarer til omkring 480.000 danskere - ved nemlig slet ikke, hvordan de ændrer deres privatindstillinger. , "Jeg synes, det er vigtigt, at man ved, hvordan man ændrer sine indstillinger, så man selv er herre over, hvem der ser med. Gør man ikke det, svarer det jo lidt til at gå ind i Big Brother," siger hun.,  , Du kan ikke styre dine venners adfærd, Men en ting er, om du selv har taget stilling til, hvem der må se med på din profil, noget andet er, om dine venner har gjort det samme. , Ifølge en undersøgelse, Danmarks Statistik har lavet i samarbejde med IT- og Telestyrelsen, er det mindst hver tredje af de 2,2 millioner danskere, som har en profil på et socialt netværk, der lægger billeder op, hvor der optræder andre personer end dem selv. En ud af fire af disse personer har en åben profil - det svarer til omkring 160.000 personer. Havner du i en af disse personers billedgallerier, er der fri adgang for alle til at se med. På den måde risikerer du, at nogle kan få oplysninger om dig eller se dig i situationer, som du måske ikke ønskede, uden at du aner det., Ikke alle har glemt Emma Gad, Der er dog stadig en gruppe af netværksbrugerne, som husker at spørge deres venner om lov, inden de lægger billeder af dem på nettet, og det er især kvinderne, der er gode til at spørge. 31 pct. af de kvinder, der lægger billeder af andre på nettet, spørger altid om lov. Det samme gør sig gældende for 23 pct. af mændene.,  , "Det er interessant, at der stadig hersker lidt Emma Gad, og at der trods alt stadig er en gruppe, der spørger om lov. Jeg håber, der er et sammenfald mellem dem, der spørger om lov, og dem, der har åbne profiler," siger Anna Ebbesen., Info fra lukkede profiler kan videresælges, Karin Høgh er underviser i digitale medier. Hun ser også de mange åbne profiler som et potentielt problem i forhold til, at ens "venner" kommer til at videregive oplysninger om en til personer, der ikke skulle have haft den viden., Men det, der bekymrer hende, er i højere grad, at folk ikke er klar over, hvad det er de siger ja til, når de tilmelder sig et socialt medie., "For mig er det ikke så meget, om profilen er åben eller lukket, for uanset hvad så trækker vi et digitalt spor efter os," siger hun., Karin Høgh påpeger, at vi selv med lukkede profiler ikke kan styre, hvem der får vores oplysninger. , "Mange har den opfattelse, at det handler om mig og mine venner, men sådan er det ikke. En profil er et minimedie, og det gælder, hvad enten profilen er åben eller ej," siger hun., Den betragtning er Anna Ebbesen helt enig i., "Facebook er en virksomhed, der lever af at fortælle andre, hvad du laver. Oplysninger om alt, hvad vi laver på nettet, kan købes og sælges. Det kan være information om, hvad du godt kan lide, som bruges til målrettede reklamer. Man synes måske, at det er okay, men min pointe er, at man skal være klar over det," siger hun., Vi springer vilkårene over, Og det er det formentligt de færreste, der er. Danmarks Statistik har nemlig også spurgt brugerne af sociale medier, om de har læst vilkårene, inden de tilmeldte sig. Det er der kun 13 procent, der har. Hertil kommer så en gruppe, som har læst nogle af vilkårene., "Folk ved jo ikke, at de for eksempel fraskriver sig rettighederne til deres billeder, og at de i realitet kan risikere at ende som en del af en markedsføringsreklame," siger Anna Ebbesen og peger dermed på en af de uheldige konsekvenser, der kan komme ud af ikke at have læst vilkårene., Alt tyder dog på, at danskerne i udgangspunkt er helt afslappet omkring, hvad de deler på Facebook eller andre steder. 64 pct. af dem, der har en profil på nettet, svarer således i undersøgelsen, at de har tillid til, at deres oplysninger bliver behandlet forsvarligt., "Det er jo dejligt, at vi danskere er så tillidsfulde - jeg håber virkelig, at der er tale om en oplyst tillid. Men eftersom det kun er 13 pct., der helt har læst vilkårene, så tvivler jeg på det," siger Anna Ebbesen., Hvis du har lyst til at læse mere om danskernes brug af sociale netværk og brug af internettet i det hele taget, kan du finde oplysningerne i publikationen , Befolkningens brug af internet 2010.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2011-06-07-sociale-netvaerk

    Bag tallene

    Nyt fra Danmarks Statistik: Regnskaber for offentlig forvaltning og service

    Serien har tidligere heddet , Budgetter for offentlig forvaltning og service (marts-version), Viser 1 - 20 af 55, 3.6.2026, Offentligt overskud i 2025, I 2025 var der et overskud på 90,9 mia. kr. på de offentlige finanser. I 2024 var overskuddet på 123,5 mia. kr. Samlet set steg udgifterne med 85,0 mia. kr., Periode: 2023-2025 juni-version,  , 25.3.2026, Overskud på de offentlige finanser i 2025, I 2025 var der et overskud på 88,5 mia. kr. på de offentlige finanser. Året før var overskuddet på 130,5 mia. kr. Samlet set steg udgifterne med 84,6 mia. kr., Periode: 2025 marts-versionen,  , 3.6.2025, Stort offentligt overskud i 2024, I 2024 var der et overskud på 130,5 mia. kr. på de offentlige finanser. I 2023 var overskuddet på 95,6 mia. kr., Periode: 2022-2024 juni-version,  , 24.3.2025, Stort overskud på de offentlige finanser, I 2024 var der et overskud på 133,2 mia. kr. på de offentlige finanser. Året før var overskuddet på 92,7 mia. kr. Samlet set steg udgifterne med 62,2 mia. kr. til 1.375,7 ..., Periode: 2024 marts-version,  , 6.6.2024, Stort offentligt overskud i 2023, I 2023 var der et overskud på 92,7 mia. kr. på de offentlige finanser. Det er lidt lavere end året før, hvor overskuddet var på 97,9 mia. kr., Periode: 2021-2023 juni-version,  , 22.3.2024, Stort overskud igen på de offentlige finanser, I 2023 var der et overskud på 87,1 mia. kr. på de offentlige finanser. Året før var overskuddet på 94,6 mia. kr. I 2022 og 2023 var indtægterne fra pensionsafkastskatten ..., Periode: 2023 marts-version,  , 5.6.2023, Stort offentligt overskud, I 2022 var der et overskud på 97,4 mia. kr. på de offentlige finanser. Det er lidt lavere end året før, hvor overskuddet var på 103,5 mia. kr. Overskuddet i 2022 er stort ..., Periode: 2020-2022 juni-version,  , 24.3.2023, Fortsat stort overskud på de offentlige finanser, I 2022 var der et overskud på 93,0 mia. kr. på de offentlige finanser. Det er på samme niveau som året før, hvor overskuddet var på 91,0 mia. kr., Periode: 2022 marts-version,  , 3.6.2022, Stort offentligt overskud, I 2021 var der et overskud på 65,2 mia. kr. på de offentlige finanser. Det er en kraftig forbedring sammenlignet med året før, hvor der var et overskud på 5,0 mia. kr., Periode: 2019-2021 juni-version,  , 25.3.2022, Stort overskud på de offentlige finanser, I 2021 var der et overskud på 58,7 mia. kr. på de offentlige finanser. Det er en kraftig forbedring sammenlignet med året før, hvor der var et underskud på 4,3 mia. kr., Periode: 2021 marts-version,  , 3.6.2021, Lille offentligt underskud trods COVID-19, Der var et underskud på 14,0 mia. kr. på de offentlige finanser i 2020. Underskuddet er 12,7 mia. kr. mindre end i vores offentliggørelse 25. marts 2021. Det skyldes bl.a ..., Periode: 2018-2020 juni-version,  , 25.3.2021, Underskud på de offentlige finanser, I 2020 var der et underskud på 26,7 mia. kr. på de offentlige finanser. Dette er det største siden 2015, hvor underskuddet var på 27,1 mia. kr., Periode: 2020 marts-version,  , 2.6.2020, Solidt overskud på de offentlige finanser, I 2019 var der et overskud på 88 mia. kr. på de offentlige finanser. Overskuddet er stærkt medvirkende til, at den offentlige finansielle nettoformue ved indgangen til 20 ..., Periode: 2019 juni-version,  , 25.3.2020, Stort offentligt overskud i 2019, I 2019 var der et overskud på 85 mia. kr. på de offentlige finanser. Det er det største siden 2007, hvor overskuddet lød på 87 mia. kr. Det store overskud i 2019 skyldes ..., Periode: 2019 marts-version,  , 4.11.2019, Hver ottende offentlige krone går til uddannelse, Når det offentlige bruger 100 kr., går de 13 til uddannelsesområdet. Det var derved den fjerde største udgiftspost i 2018. Undervisning på folkeskoleniveau lægger beslag ..., Periode: 2016-2018 (november-version),  , 3.6.2019, Offentligt forbrug på 546 mia. kr. i 2018, Det offentlige forbrug var 546,2 mia. kr. i 2018, hvilket er en stigning på 2,0 pct. i løbende priser (dvs. blandt andet ikke korrigeret for inflation) i forhold til året ..., Periode: 2018 (juni-version),  , 22.3.2019, Dårligt aktieår reducerer det offentlige overskud, I 2018 var der et overskud på 11,3 mia. kr. på de offentlige finanser. Det er 20,3 mia. kr. mindre end overskuddet på 31,6 mia. kr. i 2017., Periode: 2018 (marts-version),  , 2.11.2018, Skatteindtægterne runder 1 billion kr., 2017 blev året, hvor skatteindtægterne nåede et niveau på 1.000.052.270.000 kr. Det er derved første gang, Danmarks skatte- og afgiftsindtægter overstiger 1 billion kr. I ..., Periode: 2015-2017 (november-version),  , 1.6.2018, 437 kr. ud af 1.000 kr. bruges på social beskyttelse, De samlede offentlige udgifter udgjorde 1.115 mia. kr. i 2017. Hvis dette beløb skaleres til 1.000 kr., lagde social beskyttelse beslag på 437 kr. i 2017., Periode: 2017 (juni-version),  , 23.3.2018, Stort overskud på de offentlige finanser, I 2017 var der et overskud på 21 mia. kr. på de offentlige finanser. Overskuddet er det første siden finanskrisen, hvis der tages højde for ekstraordinære effekter som fø ..., Periode: 2017 (marts-version),  , 1, 2, 3, Næste

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=386

    Nyt fra Danmarks Statistik: Regnskaber for offentlig forvaltning og service

    Serien har tidligere heddet , Budgetter for offentlig forvaltning og service (marts-version), Viser 1 - 20 af 55, 3.6.2026, Offentligt overskud i 2025, I 2025 var der et overskud på 90,9 mia. kr. på de offentlige finanser. I 2024 var overskuddet på 123,5 mia. kr. Samlet set steg udgifterne med 85,0 mia. kr., Periode: 2023-2025 juni-version,  , 25.3.2026, Overskud på de offentlige finanser i 2025, I 2025 var der et overskud på 88,5 mia. kr. på de offentlige finanser. Året før var overskuddet på 130,5 mia. kr. Samlet set steg udgifterne med 84,6 mia. kr., Periode: 2025 marts-versionen,  , 3.6.2025, Stort offentligt overskud i 2024, I 2024 var der et overskud på 130,5 mia. kr. på de offentlige finanser. I 2023 var overskuddet på 95,6 mia. kr., Periode: 2022-2024 juni-version,  , 24.3.2025, Stort overskud på de offentlige finanser, I 2024 var der et overskud på 133,2 mia. kr. på de offentlige finanser. Året før var overskuddet på 92,7 mia. kr. Samlet set steg udgifterne med 62,2 mia. kr. til 1.375,7 ..., Periode: 2024 marts-version,  , 6.6.2024, Stort offentligt overskud i 2023, I 2023 var der et overskud på 92,7 mia. kr. på de offentlige finanser. Det er lidt lavere end året før, hvor overskuddet var på 97,9 mia. kr., Periode: 2021-2023 juni-version,  , 22.3.2024, Stort overskud igen på de offentlige finanser, I 2023 var der et overskud på 87,1 mia. kr. på de offentlige finanser. Året før var overskuddet på 94,6 mia. kr. I 2022 og 2023 var indtægterne fra pensionsafkastskatten ..., Periode: 2023 marts-version,  , 5.6.2023, Stort offentligt overskud, I 2022 var der et overskud på 97,4 mia. kr. på de offentlige finanser. Det er lidt lavere end året før, hvor overskuddet var på 103,5 mia. kr. Overskuddet i 2022 er stort ..., Periode: 2020-2022 juni-version,  , 24.3.2023, Fortsat stort overskud på de offentlige finanser, I 2022 var der et overskud på 93,0 mia. kr. på de offentlige finanser. Det er på samme niveau som året før, hvor overskuddet var på 91,0 mia. kr., Periode: 2022 marts-version,  , 3.6.2022, Stort offentligt overskud, I 2021 var der et overskud på 65,2 mia. kr. på de offentlige finanser. Det er en kraftig forbedring sammenlignet med året før, hvor der var et overskud på 5,0 mia. kr., Periode: 2019-2021 juni-version,  , 25.3.2022, Stort overskud på de offentlige finanser, I 2021 var der et overskud på 58,7 mia. kr. på de offentlige finanser. Det er en kraftig forbedring sammenlignet med året før, hvor der var et underskud på 4,3 mia. kr., Periode: 2021 marts-version,  , 3.6.2021, Lille offentligt underskud trods COVID-19, Der var et underskud på 14,0 mia. kr. på de offentlige finanser i 2020. Underskuddet er 12,7 mia. kr. mindre end i vores offentliggørelse 25. marts 2021. Det skyldes bl.a ..., Periode: 2018-2020 juni-version,  , 25.3.2021, Underskud på de offentlige finanser, I 2020 var der et underskud på 26,7 mia. kr. på de offentlige finanser. Dette er det største siden 2015, hvor underskuddet var på 27,1 mia. kr., Periode: 2020 marts-version,  , 2.6.2020, Solidt overskud på de offentlige finanser, I 2019 var der et overskud på 88 mia. kr. på de offentlige finanser. Overskuddet er stærkt medvirkende til, at den offentlige finansielle nettoformue ved indgangen til 20 ..., Periode: 2019 juni-version,  , 25.3.2020, Stort offentligt overskud i 2019, I 2019 var der et overskud på 85 mia. kr. på de offentlige finanser. Det er det største siden 2007, hvor overskuddet lød på 87 mia. kr. Det store overskud i 2019 skyldes ..., Periode: 2019 marts-version,  , 4.11.2019, Hver ottende offentlige krone går til uddannelse, Når det offentlige bruger 100 kr., går de 13 til uddannelsesområdet. Det var derved den fjerde største udgiftspost i 2018. Undervisning på folkeskoleniveau lægger beslag ..., Periode: 2016-2018 (november-version),  , 3.6.2019, Offentligt forbrug på 546 mia. kr. i 2018, Det offentlige forbrug var 546,2 mia. kr. i 2018, hvilket er en stigning på 2,0 pct. i løbende priser (dvs. blandt andet ikke korrigeret for inflation) i forhold til året ..., Periode: 2018 (juni-version),  , 22.3.2019, Dårligt aktieår reducerer det offentlige overskud, I 2018 var der et overskud på 11,3 mia. kr. på de offentlige finanser. Det er 20,3 mia. kr. mindre end overskuddet på 31,6 mia. kr. i 2017., Periode: 2018 (marts-version),  , 2.11.2018, Skatteindtægterne runder 1 billion kr., 2017 blev året, hvor skatteindtægterne nåede et niveau på 1.000.052.270.000 kr. Det er derved første gang, Danmarks skatte- og afgiftsindtægter overstiger 1 billion kr. I ..., Periode: 2015-2017 (november-version),  , 1.6.2018, 437 kr. ud af 1.000 kr. bruges på social beskyttelse, De samlede offentlige udgifter udgjorde 1.115 mia. kr. i 2017. Hvis dette beløb skaleres til 1.000 kr., lagde social beskyttelse beslag på 437 kr. i 2017., Periode: 2017 (juni-version),  , 23.3.2018, Stort overskud på de offentlige finanser, I 2017 var der et overskud på 21 mia. kr. på de offentlige finanser. Overskuddet er det første siden finanskrisen, hvis der tages højde for ekstraordinære effekter som fø ..., Periode: 2017 (marts-version),  , 1, 2, 3, Næste

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=386&page=1

    Nyt fra Danmarks Statistik: Forbrugerforventninger

    Viser 121 - 140 af 329, 22.6.2016, Uændret forbrugertillid, Forbrugertilliden er i juni 4,4 mod 3,2 i maj. Niveauet er således stadig uændret. Udviklingen i forbrugernes forventninger og detailhandlens omsætning følges typisk ad, ..., Periode: Juni 2016,  , 23.5.2016, Mindre fald i forbrugertilliden, Forbrugertilliden er i maj 3,2 mod 5,5 i april. Niveauet er således uændret og ligger på niveau med de seneste seks måneders gennemsnit på 4,5., Periode: Maj 2016,  , 21.4.2016, Lille stigning i forbrugertilliden, Forbrugertilliden er i april 5,5 mod 3,6 i marts. Niveauet er således uændret og ligger på niveau med de seneste seks måneders gennemsnit på 4,9., Periode: April 2016,  , 21.3.2016, Uændret forbrugertillid, Forbrugertilliden er i marts 3,6 mod 4,0 i februar. Niveauet er således uændret og ligger på niveau med de seneste seks måneders gennemsnit på 4,5. Bag den uændrede udvik ..., Periode: Marts 2016,  , 19.2.2016, Uændret forbrugertillid, Forbrugertilliden er i februar 4,0 mod 4,6 i januar. Niveauet er således uændret og ligger på niveau med de seneste seks måneders gennemsnit på 4,7., Periode: Februar 2016,  , 21.1.2016, Mindre fald i forbrugertillid, Forbrugertilliden er i januar 4,6 mod 6,1 i december. Niveauet er således uændret og ligger på niveau med gennemsnittet for de seneste seks måneder, som er 5,6., Periode: Januar 2016,  , 21.12.2015, Uændret forbrugertillid, Forbrugertilliden er i december 6,1 mod 5,6 i november. Niveauet er dermed uændret og på niveau med gennemsnittet for de seneste seks måneder, som er på 6,4. Årsgennemsni ..., Periode: December 2015,  , 20.11.2015, Svagt stigende forbrugertillid, Forbrugertilliden er i november 5,6 mod 3,0 i oktober. Niveauet er dermed svagt stigende, men ligger stadig lavere end gennemsnittet for de seneste seks måneder på 7,0., Periode: November 2015,  , 22.10.2015, Fortsat faldende forbrugertillid, Forbrugertilliden er i oktober 3,0 mod 5,0 i september. Niveauet ligger dermed betydelig lavere end gennemsnittet for de seneste seks måneder på 8,3. Forbrugertilliden va ..., Periode: Oktober 2015,  , 22.9.2015, Fald i forbrugertilliden, Forbrugertilliden er i september 5,0 mod 9,2 i august. Niveauet ligger dermed noget lavere end gennemsnittet for de seneste seks måneder på 10,0., Periode: September 2015,  , 21.8.2015, Uændret forbrugertillid, Forbrugertilliden er i august 9,2 mod 9,5 i juli. Niveauet ligger lidt lavere end gennemsnittet for de seneste seks måneder på 11,5. Indikatoren belyser befolkningens syn ..., Periode: August 2015,  , 23.7.2015, Uændret forbrugertillid, Forbrugertilliden er i juli 9,5 mod 9,8 i juni. Niveauet ligger lavere end gennemsnittet for de seneste seks måneder på 11,5. Indikatoren belyser befolkningens syn på den ..., Periode: Juli 2015,  , 22.6.2015, Lille fald i forbrugertilliden, Forbrugertilliden er i juni 9,8 mod 13,0 i maj. Niveauet ligger lavere end gennemsnittet for de seneste seks måneder på 11,4. Indikatoren belyser befolkningens syn på den ..., Periode: Juni 2015,  , 21.5.2015, Uændret forbrugertillid, Forbrugertilliden er i maj 13,0 mod 13,7 i april. Niveauet ligger højere end gennemsnittet for de seneste seks måneder på 10,8. Indikatoren belyser befolkningens syn på d ..., Periode: Maj 2015,  , 22.4.2015, Uændret forbrugertillid, Forbrugertilliden er i april 13,7 mod 13,9 i marts. Niveauet ligger højere end gennemsnittet for de seneste seks måneder på 9,7. Indikatoren belyser befolkningens syn på ..., Periode: April 2015,  , 23.3.2015, Stigende forbrugertillid, Forbrugertilliden er i marts 13,9 mod 9,1 i februar. Niveauet ligger højere end gennemsnittet for de seneste seks måneder på 8,8. Indikatoren belyser befolkningens syn på ..., Periode: Marts 2015,  , 19.2.2015, Uændret forbrugertillid, Forbrugertilliden er i februar 9,1 mod 9,0 i januar. Niveauet er dermed omtrent uændret. Gennemsnittet for det seneste halve år er 7,6., Periode: Februar 2015,  , 22.1.2015, Forbrugernes optimisme stiger svagt, Forbrugertilliden er i januar 9,0 mod 6,0 i december. Gennemsnittet for det seneste halve år er 8,0. Indikatoren belyser befolkningens syn på den nuværende og den fremtid ..., Periode: Januar 2015,  , 22.12.2014, Uændret forbrugertillid, Forbrugertilliden er i december 6,0 mod 6,3 i november. Niveauet er dermed omtrent uændret. Gennemsnittet for det seneste halve år er 8,3, mens årsgennemsnittet ligger på ..., Periode: December 2014,  , 20.11.2014, Lille fald i forbrugertilliden, I november faldt forbrugertilliden til 6,3 efter stigningen i oktober, hvor den lå på 8,2. Gennemsnittet for det seneste halve år er 8,8. Indikatoren belyser befolkningen ..., Periode: November 2014,  , Forrige, 1, ..., 6, 7, 8, ..., 17, Næste

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=133&page=7

    Nyt fra Danmarks Statistik: Forbrugerforventninger

    Viser 141 - 160 af 329, 23.10.2014, Svag stigning i forbrugertilliden, I oktober steg forbrugertilliden svagt til 8,2 efter faldet i september, hvor den lå på 7,1. Indikatoren ligger på niveauet fra før sommeren. Gennemsnittet for det senest ..., Periode: Oktober 2014,  , 22.9.2014, Fald i forbrugertillid efter et halvt år med stigninger, Indikatoren for forbrugernes tillid er faldet til 7,1 i september mod 11,4 i august. Faldet kommer efter seks måneders uafbrudt stigning. Gennemsnittet for det seneste ha ..., Periode: September 2014,  , 21.8.2014, Forbrugertilliden fortsat i positiv udvikling, Indikatoren for forbrugernes tillid fortsætter med at stige og ligger på 11,4 i august mod 10,6 i juli. Gennemsnittet for det seneste halve år er 8,3, og forbrugertillide ..., Periode: August 2014,  , 23.7.2014, Forbrugertilliden i stadig positiv udvikling, Indikatoren for forbrugernes tillid har taget endnu et hop opad og ligger på 10,6 i juli mod 9,3 i juni. Dermed fortsætter den positive udvikling i forbrugertilliden, der ..., Periode: Juli 2014,  , 20.6.2014, Fortsat positiv udvikling i forbrugertilliden , Indikatoren for forbrugernes tillid har taget et nyt hop opad og ligger på 9,3 i juni mod 7,8 i maj. Indikatoren har ikke været højere siden juni 2007, hvor den også var ..., Periode: Juni 2014,  , 21.5.2014, Svagt stigende forbrugertillid, Indikatoren for forbrugertilliden er i maj 7,8 mod 5,5 i april. Niveauet er dermed svagt stigende og befinder sig lidt over gennemsnittet for det seneste halve år, der er ..., Periode: Maj 2014,  , 22.4.2014, Uændret forbrugertillid, Indikatoren for forbrugertilliden er i april 5,5 mod 5,0 i marts. Niveauet er dermed omtrent uændret og befinder sig fortsat omkring gennemsnittet for det seneste halve å ..., Periode: April 2014,  , 21.3.2014, Uændret forbrugertillid, Indikatoren for forbrugertilliden er i marts 5,0 mod 4,2 i februar. Niveauet er dermed omtrent uændret, og befinder sig omkring gennemsnittet for det seneste halve år, de ..., Periode: Marts 2014,  , 19.2.2014, Uændret forbrugertillid , Indikatoren for forbrugertilliden er i februar 4,2 mod 6,3 i januar, og niveauet er dermed omtrent uændret. Indikatoren belyser befolkningens syn på den aktuelle og den f ..., Periode: Februar 2014,  , 23.1.2014, Lille stigning i forbrugertilliden , Indikatoren for forbrugertilliden er i januar 6,3 mod 2,9 i december, og er dermed steget lidt. Indikatoren belyser befolkningens syn på den aktuelle og den fremtidige øk ..., Periode: Januar 2014,  , 20.12.2013, Svagt faldende forbrugertillid , Indikatoren for forbrugertilliden er i december 2,9 mod 4,0 i november. Indikatoren har været svagt faldende siden august, hvor den senest toppede med 5,9. Indikatoren be ..., Periode: December 2013,  , 21.11.2013, Uændret forbrugertillid , Indikatoren for forbrugertilliden er i november 4,0 mod 4,6 i oktober, og niveauet er dermed omtrent uændret. Indikatoren belyser befolkningens syn på den aktuelle og den ..., Periode: November 2013,  , 23.10.2013, Uændret forbrugertillid , Indikatoren for forbrugertilliden er i oktober 4,6 mod 4,7 i september, og niveauet er dermed omtrent uændret. Indikatoren belyser befolkningens syn på den aktuelle og de ..., Periode: Oktober 2013,  , 20.9.2013, Uændret forbrugertillid , Indikatoren for forbrugertilliden er i september 4,7 mod 5,9 i august, og niveauet er dermed omtrent uændret. Indikatoren belyser befolkningens syn på den aktuelle og den ..., Periode: September 2013,  , 23.8.2013, Forbrugertilliden er positiv, Indikatoren for forbrugertilliden er i august 5,9 mod 3,7 i juli og er dermed steget lidt. Indikatoren belyser befolkningens syn på den aktuelle og den fremtidige økonomi ..., Periode: August 2013,  , 23.7.2013, Uændret forbrugertillid, Indikatoren for forbrugertilliden er i juli 3,7 mod 3,4 i juni, og niveauet er dermed omtrent uændret. Indikatoren belyser befolkningens syn på den aktuelle og den fremti ..., Periode: Juli 2013,  , 20.6.2013, Positiv udvikling i forbrugertilliden, Indikatoren for forbrugertilliden er i juni 3,4 mod minus 2,6 i maj, og niveauet er dermed steget betydeligt. Det er første gang siden juli 2012, at indikatoren er positi ..., Periode: Juni 2013,  , 22.5.2013, Forbrugertilliden uændret, Indikatoren for forbrugertilliden er i maj minus 2,6 mod minus 2,8 i april, og niveauet er dermed omtrent uændret. Indikatoren belyser befolkningens syn på den aktuelle o ..., Periode: Maj 2013,  , 22.4.2013, Forbrugertilliden uændret, Indikatoren for forbrugertilliden er i april minus 2,8 mod minus 2,1 i marts, og niveauet er dermed omtrent uændret. Indikatoren belyser befolkningens syn på den aktuelle ..., Periode: April 2013,  , 20.3.2013, Forbrugertilliden uændret, Indikatoren for forbrugertilliden er i marts minus 2,1 mod minus 2,0 i februar, og niveauet er dermed uændret. Indikatoren belyser befolkningens syn på den aktuelle og de ..., Periode: Marts 2013,  , Forrige, 1, ..., 7, 8, 9, ..., 17, Næste

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=133&page=8

    Nyt fra Danmarks Statistik: Forbrugerforventninger

    Viser 241 - 260 af 329, 23.6.2006, Laveste forbrugerforventninger i år, Forbrugerforventningerne faldt i juni til det laveste niveau i år. Den samlede indikator for forbrugernes tillid faldt fra 11,7 i maj til 9,3 i juni. Indikatoren og de øv ..., Periode: Juni 2006,  , 23.5.2006, Fortsat stigning i forbrugernes forventninger, Forbrugerforventningerne steg for anden måned i træk og er nu oppe på niveau med februar måned. Den samlede forbrugertillidsindikator steg fra 11,1 i april til 11,7 i maj ..., Periode: Maj 2006,  , 25.4.2006, Lille stigning i forbrugernes forventninger, Efter fald i de seneste to måneder er forbrugernes forventninger igen på vej op. Den samlede forbrugertillidsindikator steg fra 10,4 i marts til 11,1 i april. , Periode: April 2006,  , 23.3.2006, Forbrugernes forventninger høje trods fald, For anden måned i træk faldt forbrugernes forventninger. Den samlede forbrugertillidsindikator faldt fra 11,8 i februar til 10,4 i marts. Selvom forbrugerforventningerne ..., Periode: Marts 2006,  , 23.2.2006, Fald i forbrugerforventningerne, Forbrugerforventningerne kunne ikke fastholde det rekordhøje niveau fra januar. Den samlede forbrugertillidsindikator faldt fra 15,5 i januar til 11,8 i februar. Niveauet ..., Periode: Februar 2006,  , 24.1.2006, Højeste forbrugerforventninger nogensinde, Januar måneds forbrugerforventninger har slået alle tidligere rekorder. Forbrugerforventningerne er de højeste, der er målt, siden undersøgelsen startede i 1974. Den saml ..., Periode: Januar 2006,  , 23.12.2005, Fald i forbrugerforventningerne, Forbrugerforventningerne kunne ikke fastholde det høje niveau i december. Den samlede forbrugertillidsindikator faldt fra 11,2 i november til 8,4 i december., Periode: December 2005,  , 24.11.2005, Højeste forbrugerforventninger i år, Forbrugerforventningerne fortsætter det høje niveau. Den samlede forbrugertillids-indikator steg fra 11,1 i oktober til 11,2 i november, hvilket er det højeste i år. , Periode: November 2005,  , 24.10.2005, Forbrugernes forventninger igen på højt niveau, Efter sidste måneds fald er forbrugerforventningerne tilbage på august måneds høje niveau. Den samlede forbrugertillidsindikator steg fra 9,7 i september til 11,1 i oktob ..., Periode: Oktober 2005,  , 23.9.2005, Lille fald i forbrugernes forventninger, Efter stigninger to måneder i træk faldt forbrugerforventningerne i denne måned lidt. Den samlede forbrugertillidsindikator faldt fra 11,1 i august til 9,7 i september. , Periode: September 2005,  , 23.8.2005, Forbrugerforventningerne fortsætter stigningen, For anden måned i træk er forbrugerforventningerne steget. Den samlede forbrugertillidsindikator steg fra 8,9 i juli til 11,1 i august, svarende til det høje niveau i jan ..., Periode: August 2005,  , 25.7.2005, Højeste forbrugerforventninger siden februar, Efter de sidste 2 måneders fald er forbrugerforventningerne igen på vej op. Den samlede forbrugertillidsindikator er steget fra 5,6 i juni til 8,9 i juli. , Periode: Juli 2005,  , 24.6.2005, Igen fald i forbrugerforventningerne, Ligesom i sidste måned oplevede forbrugertilliden et lille fald i juni. Det skyldes især, at vurderingen af landets fremtidige økonomiske situation er den laveste siden e ..., Periode: Juni 2005,  , 24.5.2005, Lille fald i forbrugerforventningerne, Forbrugertilliden kunne ikke fortsætte den store stigning fra sidste måned. Den samlede forbrugertillidsindikator faldt fra 8,0 i april til 7,1 i maj. , Periode: Maj 2005,  , 25.4.2005, Forbrugerforventningerne stiger igen, Den samlede forbrugertillidsindikator steg fra 4,6 i marts til 8,0 i april. Dermed er forbrugertilliden rettet noget op efter 2 måneders fald., Periode: April 2005,  , 23.3.2005, Fortsat faldende forbrugerforventninger, Den samlede forbrugertillidsindikator faldt fra 8,9 i februar til 4,6 i marts. Dermed fortsætter forbrugertilliden med at falde og er nu på det laveste niveau siden marts ..., Periode: Marts 2005,  , 23.2.2005, Fald i forbrugerforventningerne, Den samlede forbrugertillidsindikator faldt fra 11,2 i januar til 8,9 i februar. Dermed kunne forbrugertilliden ikke holde fast i det høje niveau fra sidste måned. Forbru ..., Periode: Februar 2005,  , 24.1.2005, Forbrugernes forventninger de højeste i syv år, Forbrugernes forventninger har nået det højeste niveau siden januar 1998 efter en kraftig stigning fra december til januar. Den samlede Forbrugertillidsindikator er nu 11 ..., Periode: Januar 2005,  , 23.12.2004, Lille stigning i forbrugerforventningerne, Forbrugernes forventninger er steget i december i forhold til november. Den samlede forbrugertillidsindikator er 8. Ser man på gennemsnittet for hele 2004, er den samle-d ..., Periode: December 2004,  , 26.11.2004, Stabile forbrugerforventninger, Forbrugernes forventninger er uændrede i november i forhold til de to foregående måneder. Den samlede forbrugertillidsindikator er 7. Forbrugerforventningerne har ligget ..., Periode: November 2004,  , Forrige, 1, ..., 12, 13, 14, ..., 17, Næste

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=133&page=13

    Nyt fra Danmarks Statistik: Forbrugerforventninger

    Viser 281 - 300 af 329, 21.2.2003, Kraftigt fald i forbrugerforventningerne, Den samlede forbrugertillidsindikator faldt fra 4 i januar til -2 i februar, og det er det største fald i en enkelt måned siden juli 1998. Samtlige af indikatorerne, der ..., Periode: Februar 2003,  , 23.1.2003, Kraftig stigning i forbrugerforventningerne, Den samlede forbrugertillidsindikator steg fra -1 i december til 4 i januar, og dermed er forbrugertillidsindikatoren på det højeste niveau siden april efter 3 måneders k ..., Periode: Januar 2003,  , 23.12.2002, Fortsat fald i forbrugerforventningerne, Den samlede forbrugertillidsindikator er faldet fra 0 i november til -1 i december, og dermed er fobrugertillidsindikatoren faldet for 3. måned i træk., Periode: December 2002,  , 22.11.2002, Lille fald i forbrugerforventningerne, Den samlede forbrugertillidsindikator er faldet fra 1 i oktober til 0 i november, hvilket skal tolkes som et beskedent fald i forbrugernes forventninger i denne måned. Fa ..., Periode: November 2002,  , 23.10.2002, Optimismen på retur, Efter sidste måneds pæne stigninger i forbrugerforventningerne er optimismen på retur. Den samlede forbrugertillidsindikator er faldet fra 3 i september til 1 i oktober., Periode: Oktober 2002,  , 23.9.2002, Optimismen vendt tilbage, Efter sidste måneds fald i forbrugerforventningerne er optimismen vendt tilbage. Den samlede forbrugertillidsindikator er steget fra -1 i august til 3 i september., Periode: September 2002,  , 26.8.2002, Laveste forbrugerforventninger siden valget, For første gang efter regeringsskiftet i november 2001, er den samlede forbrugertillidsindikator i minus. Det er især vurderingen af familiens nuværende økonomiske situat ..., Periode: August 2002,  , 22.7.2002, Uændrede forbrugerforventninger, Den samlede forbrugertillidsindikator er 1 i juli og dermed uændret i forhold til juni. Vurderingen af familiens fremtidige økonomiske situation er steget mest med 3 poin ..., Periode: Juli 2002,  , 24.6.2002, Lille fald i forbrugernes forventninger, Den samlede forbrugertillidsindikator er faldet fra 2 i maj til 1 i juni. Et lille fald i samtlige indikatorer betyder at den samlede forbrugertillidsindikator er faldet ..., Periode: Juni 2002,  , 23.5.2002, Fald i forbrugernes forventninger, Den samlede forbrugertillidsindikator er faldet fra 4 i april til 2 i maj. En lille stigning i vurderingerne af familiens nuværende og fremtidige økonomiske situation kun ..., Periode: Maj 2002,  , 24.4.2002, Forbrugernes forventninger stiger, Den samlede forbrugertillidsindikator er steget fra 0 i marts til 4 i april. Kun vurderingen af familiens fremtidige økonomiske situation er faldet. Familiens nuværende ø ..., Periode: April 2002,  , 22.3.2002, Fortsat fald i forbrugernes forventninger, Den samlede forbrugertillidsindikator er faldet fra 2 i februar til 0 i marts. Både vurderingen af familiens nuværende og fremtidige økonomiske situation er faldet i forh ..., Periode: Marts 2002,  , 22.2.2002, Lille fald i forbrugernes forventninger, Den samlede forbrugertillidsindikator er faldet fra 3 i januar til 2 i februar. Der er ikke de store ændringer i forhold til forrige måned. Vurderingen af landets fremtid ..., Periode: Februar 2002,  , 23.1.2002, Forbrugernes forventninger stiger fortsat, Den samlede forbrugertillidsindikator er steget fra 0 i december til 3 i januar. Både familiens og landets fremtidige økonomiske situation vurderes mere positivt end måne ..., Periode: Januar 2002,  , 21.12.2001, Forbrugernes forventninger stiger igen, Den samlede forbrugertillidsindikator er steget fra -2 i november til 0 i december. Det er i denne måned igen landets økonomiske situation, der vurderes mere positivt. I ..., Periode: December 2001,  , 23.11.2001, Forbrugernes forventninger på vej op, Den samlede forbrugertillidsindikator er steget fra -3 i oktober til -2 i november. Efter et stort fald i vurderingen af landets økonomiske situation i oktober er tiltroe ..., Periode: November 2001,  , 23.10.2001, Fald i forbrugernes forventninger, Den samlede forbrugertillidsindikator er faldet fra 1 i september til -3 i oktober. Vurderingerne af familiernes egen økonomiske situation er stort set uændret, mens til ..., Periode: Oktober 2001,  , 21.9.2001, Forbrugernes forventninger er steget, Den samlede forbrugertillidsindikator er steget fra -1 i august til 1 i september. Stigningen skyldes især en større tiltro til familiens fremtidige økonomiske situation. ..., Periode: September 2001,  , 23.8.2001, Forbrugernes forventninger stort set uændret, Den samlede forbrugertillidsindikator er uændret -1 fra juli til august. Vurderingen af familiens nuværende økonomiske situation steg med 3 point. Denne stigning opvejes ..., Periode: August 2001,  , 19.7.2001, Fald i forbrugernes forventninger, Den samlede forbrugertillidsindikator faldt med 3 point fra 2 i juni til minus 1 i juli . Faldet skyldes først og fremmest, at langt flere forbrugere i juli end måneden f ..., Periode: Juli 2001,  , Forrige, 1, ..., 13, 14, 15, 16, 17, Næste

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=133&page=15

    Nyt fra Danmarks Statistik: Forbrugerforventninger

    Viser 261 - 280 af 329, 25.10.2004, Uændrede forbrugerforventninger, Den samlede forbrugertillidsindikator er i oktober 7 og dermed uændret i forhold til september. Forbrugerforventningerne har ligget på et højt niveau siden april i år., Periode: Oktober 2004,  , 24.9.2004, Aftagende forbrugerforventninger, Den samlede forbrugertillidsindikator faldt fra 10 i august til 7 i september. Dermed er forbrugertilliden tilbage på niveauet for juni måned., Periode: September 2004,  , 26.8.2004, Højeste forbrugerforventninger i over seks år, Den samlede forbrugertillidsindikator steg fra 8 i juli til 10 i august. Forbrugertilliden er dermed på det højeste niveau siden marts 1998., Periode: August 2004,  , 23.7.2004, Lille stigning i forbrugernes optimisme, Den samlede forbrugertillidsindikator steg fra 7 i juni til 8 i juli. Forbrugertilliden fastholder dermed det høje niveau som startede i foråret., Periode: Juli 2004,  , 24.6.2004, Lille fald i forbrugernes optimisme, Den samlede forbrugertillidsindikator er faldet en lille smule efter et optimistisk for-år. Indikatoren er dalet fra 8 i april og maj til 7 i juni. Forbrugertilliden ligg ..., Periode: Juni 2004,  , 24.5.2004, Uændret høje forbrugerforventninger, Den samlede forbrugertillidsindikator er uændret fra april til maj. Dermed holder forbrugertillidsindikatoren det høje niveau, som ikke er overgået de sidste seks år., Periode: Maj 2004,  , 23.4.2004, Forbrugerne i forårshumør, Regeringens forårspakke ser ud til at have virket efter hensigten: Den samlede for-brugertillidsindikator steg fra 3 i marts til 8 i april. Ikke siden april 1998 har forb ..., Periode: April 2004,  , 23.3.2004, Fortsat positive forbrugerforventninger, Den samlede forbrugertillidsindikator steg fra 2 i februar til 3 i marts. Dermed rettede forbrugertilliden sig lidt op efter sidste måneds fald på 3 procentpoint., Periode: Marts 2004,  , 23.2.2004, Forbrugertilliden faldt tilbage, Den samlede forbrugertillidsindikator faldt fra 5 i januar til 2 i februar. Dermed er forbrugertilliden tilbage på niveauet fra før januar., Periode: Februar 2004,  , 23.1.2004, Forbrugertilliden stormer frem, Den samlede forbrugertillidsindikator steg fra 1 i december til 5 i januar. Det er det højeste niveau siden juni 2000., Periode: Januar 2004,  , 23.12.2003, Forbrugertilliden faldt i december, Den samlede forbrugertillidsindikator faldt fra 2 i november til 1 i december. Den sidste måling i år er dermed på samme niveau som gennemsnittet for hele året., Periode: December 2003,  , 25.11.2003, Forbrugerforventningerne uændret, Den samlede forbrugertillidsindikator er 2 i november og dermed uændret i forhold til oktober. Forbrugerforventningerne ligger alt i alt på den positive side af 0-stregen ..., Periode: November 2003,  , 23.10.2003, Forbrugerforventningerne steg, Den samlede forbrugertillidsindikator steg fra 0 i september til 2 i oktober og fortsætter dermed sin kurs med skiftevis fald og stigning. Vurderingen af familiens nuvære ..., Periode: Oktober 2003,  , 25.9.2003, Forbrugerforventningerne faldt, Den samlede forbrugertillidsindikator faldt fra 2 i august til 0 i september og er dermed tilbage på niveauet for juli. , Periode: September 2003,  , 26.8.2003, Forbrugerforventningerne stiger, Den samlede forbrugertillidsindikator steg fra 0 i juli til 2 i august og er dermed på sit højeste niveau siden januar i år. Forbrugernes tillid til landets økonomi steg ..., Periode: August 2003,  , 23.7.2003, Lille fald i forbrugerforventningerne, Den samlede forbrugertillidsindikator faldt fra 1 i juni til 0 i juli. Efter at forbrugerne i tre måneder har haft stigende tiltro til deres egen økonomiske situation, er ..., Periode: Juli 2003,  , 24.6.2003, Uændrede forbrugerforventninger, Den samlede forbrugertillidsindikator er 1 i juni og dermed uændret i forhold til maj., Periode: Juni 2003,  , 27.5.2003, Forbrugerforventningerne stiger fortsat, Den samlede forbrugertillidsindikator steg fra -2 i april til 1 i maj, og er dermed positiv for første gang siden januar. , Periode: Maj 2003,  , 28.4.2003, Lille stigning i forbrugerforventningerne, Forbrugerne ser lidt lysere på fremtiden. Den samlede forbrugertillidsindikator steg således fra -3 i marts til -2 i april, og er dermed på niveau med februar 2003, Periode: April 2003,  , 21.3.2003, Laveste forbrugerforventninger siden oktober 2001, Den samlede forbrugertillidsindikator faldt fra -2 i februar til -3 i marts, og er dermed på det laveste niveau siden oktober 2001. Det er vurderingen af landets økonomis ..., Periode: Marts 2003,  , Forrige, 1, ..., 13, 14, 15, 16, 17, Næste

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=133&page=14

    Nyt fra Danmarks Statistik: Forbrugerforventninger

    Viser 1 - 20 af 329, 22.6.2026, Markant fremgang i fortsat negativ forbrugertillid, Forbrugertillidsindikatoren er i juni på minus 14,0, hvilket er en markant fremgang i forhold til maj, hvor den lå på minus 19,8. Gennemsnittet for de seneste seks månede ..., Periode: Juni 2026,  , 21.5.2026, Fortsat tilbagegang i forbrugertilliden, Forbrugertillidsindikatoren er i maj på minus 19,8, hvilket er en lille tilbagegang i forhold til april. Gennemsnittet for de seneste seks måneder ligger på minus 16,0., Periode: Maj 2026,  , 22.4.2026, Tilbagegang i forbrugertilliden, Forbrugertillidsindikatoren er i april på minus 18,6, hvilket er en tilbagegang i forhold til marts. Gennemsnittet for de seneste seks måneder ligger på minus 16,1., Periode: April 2026,  , 23.3.2026, Forbrugertilliden stadig negativ og relativt stabil, Forbrugertillidsindikatoren er i marts på minus 13,8, hvilket er et nøk nedad i forhold til februar. Indikatoren har dog været relativt stabil i de sidste tre måneder., Periode: Marts 2026,  , 19.2.2026, Forbrugertilliden på niveau med januar, Forbrugertillidsindikatoren er i februar på minus 13,1, hvilket er omtrent det samme som sidste måned, hvor den lå på minus 13,4. Gennemsnittet for de seneste seks månede ..., Periode: Februar 2026,  , 22.1.2026, Forbrugertilliden går frem, men forbliver negativ, Forbrugertillidsindikatoren er i januar på minus 13,4, hvilket er det højeste niveau siden januar 2025. Gennemsnittet for de seneste 6 måneder ligger på minus 17,7., Periode: Januar 2026,  , 19.12.2025, Fremgang i fortsat negativ forbrugertillid, Forbrugertillidsindikatoren er i december på minus 17,3, hvilket er en fremgang i forhold til sidste måned. Året 2025 slutter hermed med et årsgennemsnit på minus 16,7, h ..., Periode: December 2025,  , 20.11.2025, Forbrugertilliden nedadgående for 5. måned i træk, Forbrugertillidsindikatoren er i november på minus 20,1, hvilket er det laveste niveau indikatoren har været siden marts 2023. Gennemsnittet for de seneste seks måneder e ..., Periode: November 2025,  , 23.10.2025, Lille tilbagegang i forbrugertilliden, Forbrugertillidsindikatoren er i oktober på minus 19,5, hvilket er en yderligere lille tilbagegang i forhold til sidste måned, hvor den var minus 18,7. Gennemsnittet for ..., Periode: Oktober 2025,  , 22.9.2025, Fortsat tilbagegang i forbrugertilliden, Forbrugertillidsindikatoren er i september på minus 18,7, hvilket er en lille tilbagegang i forhold til sidste måned, hvor den var minus 17,2. Gennemsnittet for de senest ..., Periode: September 2025,  , 21.8.2025, Lille tilbagegang i forbrugertilliden, Forbrugertillidsindikatoren er i august på minus 17,2. Det er på niveau med gennemsnittet for de seneste seks måneder, som er minus 16,5 og en lille tilbagegang i forhold ..., Periode: August 2025,  , 23.7.2025, Uændret niveau i forbrugertilliden, Forbrugertillidsindikatoren er i juli på minus 15,7, hvilket er på niveau med sidste måned, hvor den var minus 15,1. Tre ud af fem indikatorer, der tilsammen danner forbr ..., Periode: Juli 2025,  , 20.6.2025, Lille fremgang i negativ forbrugertillid, Forbrugertillidsindikatoren er i juni på minus 15,1, hvilket er en lille fremgang i forhold til sidste måned, hvor den var minus 18,4. Fremgangen skyldes primært forbruge ..., Periode: Juni 2025,  , 20.5.2025, Tilbagegang i forbrugertilliden for 4. måned i træk, Forbrugertillidsindikatoren er i maj på minus 18,4, hvilket er en tilbagegang i forhold til sidste måned, hvor den var minus 17,0., Periode: Maj 2025,  , 22.4.2025, Tilbagegangen i forbrugertilliden fortsætter, Forbrugertillidsindikatoren er i april på minus 17,0, hvilket er en tilbagegang i forhold til sidste måned, hvor den var minus 15,5., Periode: April 2025,  , 21.3.2025, Forbrugertilliden på laveste niveau i næsten to år, Forbrugertillidsindikatoren er i marts på minus 15,5, hvilket er en lille tilbagegang i forhold til sidste måned, hvor den var minus 14,5. Det er det laveste niveau, indi ..., Periode: Marts 2025,  , 20.2.2025, Forbrugertilliden forværres i februar, Forbrugertillidsindikatoren er i februar minus 14,5, hvilket er en tilbagegang i forhold til sidste måned, hvor den var minus 11,7., Periode: Februar 2025,  , 23.1.2025, Forbrugertilliden marginalt mindre negativ i januar, Forbrugertillidsindikatoren er i januar minus 11,7, hvilket er en lille fremgang i forhold til sidste måned, hvor den var minus 13,1., Periode: Januar 2025,  , 20.12.2024, Forbrugertilliden falder til årets laveste niveau, Forbrugertillidsindikatoren er i december minus 13,1, hvilket er det laveste den har været i 2024. Det er samtidig et markant fald i forhold til sidste måned, hvor den va ..., Periode: December 2024,  , 21.11.2024, Forbrugertilliden på niveau med oktober, Forbrugertillidsindikatoren er i november minus 9,3, hvilket er omtrent samme niveau som sidste måned, hvor den var minus 8,9. Gennemsnittet for de seneste seks måneder e ..., Periode: November 2024,  , 1, 2, 3, 4, 5, ..., 17, Næste

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=133

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation