Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2851 - 2860 af 3178

Hvornår kan man stole på statistik?

Statistikernes forudsigelser om det amerikanske præsidentvalg i 2016 skød helt ved siden af resultatet. Betyder det, at statistik er ubrugelig? Nej, siger Peter Linde, kontorchef i DST Survey. Det handler om, at den ene undersøgelse ikke er lige så god som den næste., 19. december 2016 kl. 15:00 , Af , Janne Tarpgaard, Hvert år interviewer Danmarks Statistik 300.000 danskere, der bliver spurgt om alt fra arbejde og indkøb til helbred og trivsel. Når Danmarks Statistik kommer med nye tal om Danmark og danskerne bygger de bl.a. på den slags interviews. Både politikere og andre beslutningstagere baserer deres beslutninger på information herfra, så det er afgørende, at resultaterne giver et retvisende billede., Men hvordan kan man være sikker på, at interviews med 300.000 personer kan sige noget, der gælder alle 5 mio. danskere? Hvordan sikrer man sig, at tallene ikke rammer helt ved siden af – ligesom forudsigelserne af det amerikanske præsidentvalg eksempelvis gjorde? , For at svare på det må vi se på, hvordan man arbejder i ”maskinrummet” af Danmarks Statistik. Peter Linde, som er kontorchef i DST Survey, svarer her på spørgsmål om, hvad der gør en statistisk undersøgelse brugbar., Hvordan foregår det, når I udvælger folk til at blive interviewet i DST Survey?, Peter Linde: ”Folk, der bliver interviewet af os, er udvalgt som en del af hele befolkningen. For at stikprøven kan sige noget om danskerne generelt, så er det helt afgørende, at gruppen af folk, der bliver interviewet, er repræsentativ – dvs. sammensætningen af gruppen skal være et ”spejlbillede” af sammensætningen i befolkningen generelt., I DST sikrer vi os, at spejlbilledet er universelt repræsentativt – det er ikke nok, at fordelingen afspejler køn, aldersgrupper og landsdele. Den skal passe på alle faktorer, fx indkomst, familietype eller etnisk baggrund. Alt, hvad man kan forestille sig har indflydelse på folks besvarelser, skal være repræsenteret i stikprøven i samme forhold som i befolkningen. Det kræver, at man vælger blandt samtlige, og det er det Danmarks Statistik gør, og vores stikprøver er derfor universelt repræsentative. ”, Betyder det så ikke, at stikprøven bare skal være så stor som muligt?, Peter Linde: ”Nej – størrelsen af stikprøven betyder ikke noget for repræsentativiteten. Antallet, man kontakter, betyder alene noget for sikkerheden af det, man estimerer - ikke om det er rigtigt. Hvor stor skal stikprøven være for at være repræsentativ? I princippet behøver den kun at bestå af én person – da dennes indkomst lige så godt kan være over som under det rigtige. Resultatet af en større, repræsentativ stikprøve vil sandsynligvis ligge tættere på ”det faktiske” tal, som man havde fået, hvis man kunne spørge hele befolkningen. Men en stor stikprøve er ubrugelig, hvis den ikke er repræsentativ. Det eneste, man er sikker på, hvis man har en ikke repræsentativ stikprøve og øger stikprøvestørrelsen er, at den mere sikkert er forkert.”, Så det handler om at udvælge og spørge den ”rigtige” gruppe af folk?, Peter Linde: ”Ja, men det at udvælge og spørge folk er kun den første del af arbejdet. Når man kontakter flere end 100.000 folk om året, vil der altid være nogen, der i første omgang ikke kan deltage eller helt falder fra. Dem kan man ikke bare se bort fra, for så vil gruppen ikke længere være repræsentativ. , Et eksempel er, at da Kræftens Bekæmpelse i midten af 90’erne lavede en stor befolkningsundersøgelse af kost og livsstil, deltog 35 pct. af de adspurgte i undersøgelsen. Fordi man kender cpr-numre på alle, som blev inviteret til at være med i undersøgelsen, kunne man mange år senere tjekke, hvordan det sidenhen er gået dem, der ikke deltog. Det viste sig, at der blandt ikke-deltagerne var dobbelt så mange døde i mellemtiden, som blandt deltagerne, og dødsårsagen var i vid udstrækning relateret til rygning og alkohol. Personer, der ryger og drikker lidt for meget er måske nok ikke så villige til at deltage i undersøgelser om ”Kost, kræft og helbred” – alene titlen på undersøgelsen har måske skræmt nogen væk., Når vi udvælger folk til interviews får vi svar fra 60 ud af 100 – det er en temmelig høj opnåelsesgrad. Men selv, hvis man har en høj svarprocent, kan det være nødvendig at ”reparere” på de besvarelser, man får. Hvis vi fx har for få svar fra folk uden beskæftigelse, tildeler vi de svar, vi har for personer uden beskæftigelse, en større vægt i tabellerne, så de svarer præcist til deres andel i befolkningen. Hvis vi ikke gjorde det, ville oplysninger om indkomst i undersøgelsen fx kunne være 8-10 pct. for højt estimeret. ”, Hvorfor betyder det noget, om undersøgelserne er mere eller mindre rigtige?, ”Politikerne baserer deres beslutninger på de tal, som vi kommer med. Derfor må man i et demokratisk samfund for det første stille krav til, hvordan de tal bliver produceret. Et tilbagevendende problem i interviewundersøgelser er, at resultaterne systematisk bliver over-positiveret - eksempelvis på grund af frafald af respondenter. Det kan betyde, at alkoholforbrug undervurderes, at indkomstniveau overvurderes osv. , Hvis politik baseres på undersøgelsesinformationer, der fx systematisk over-positiverer, hvilke konsekvenser har det så? Det er selvfølgelig svært at sige noget entydigt om, men sikkert er det, at vi må være meget opmærksomme på, hvilke usikkerheder der er i forhold til undersøgelsesresultater. , Churchill sagde, at man kun kan have tillid til statistikker, som man selv har manipuleret. Læren af det er, at for at statistik kan være brugbart for os som samfund, så skal man fortælle, hvad man har lavet, når man har lavet en undersøgelse – og ikke påstå eller lade være underforstået, at noget er repræsentativt, hvis det ikke er det. , Som samfund har vi en interesse i, at statistikker giver et så retvisende billede som muligt af dagens Danmark. Ellers risikerer vi, at der stilles de forkerte diagnoser, og at de som beslutter ordinerer den forkerte medicin. ”

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2016-12-19-hvornaar-kan-man-stole-paa-statistik

Bag tallene

Her er det billigst at holde ferie

Planlægger du at bruge påskens helligdage på en lille ferie uden for landets grænser, men har du stadig ikke besluttet, hvor turen skal gå hen? Så er det måske værd at tage med i overvejelserne, hvor i Europa du kommer længst for pengene., 21. marts 2011 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, Priserne på hoteller, restaurantbesøg, kulturelle oplevelser og shopping varierer stort mellem de europæiske lande. Det afslører prissammenligninger, som Eurostat - EU's statistikkontor - har lavet. , På baggrund af dem giver Netmagasinet Bag Tallene her nogle bud på, hvor rejsen i påsken skal gå hen, alt efter hvilket budget du har., Blandt de mere populære turistmål er Prag et godt bud, hvis du gerne vil have pengene til at række langt. I Tjekkiet er priserne på hoteller og restauranter nemlig omkring 41 procent lavere end gennemsnittet for samtlige EU-lande., Til sammenligning kan det hurtigt blive en dyr fornøjelse at booke et hotelværelse i Oslo, da priserne i Norge ligger 55 procent over EU-gennemsnittet. Det eneste land, der overgår Norges prisniveau på overnatninger og restauranter, er Danmark, som er det allerdyreste sted i Europa. , Så beslutter du at holde ferie inden for landets grænser, kan du hurtigt sætte til på hotelregninger, hvad du sparer på fly- eller togbilletter til de billige destinationer som Tjekkiet. , De ti lande i Europa hvor det er dyrest at købe mad og ikke-alkoholiske drikkevarer i butikkerne, 1. Norge, 2. Schweiz, 3. Danmark, 4. Irland, 5. Finland, 6. Luxemburg, 7. Østrig, 8. Belgien, 9. Tyskland, 10. Frankrig, Kilde: Eurostat 2009, Billig shopping i Ungarn, Et andet godt bud i den billigste ende er Budapest. I Ungarn er priserne på hoteller og restauranter 39 procent lavere end gennemsnittet for EU og dermed en smule højere end i Tjekkiet. Det samme gælder inden for kultur og transport. , Men er du mere til shopping og drinks end museumsbesøg, så kommer du længere for pengene i Ungarn end i Tjekkiet. , I Ungarn er priserne for tøj og sko således 14 procent lavere end EU-gennemsnittet, mens de kun er tre procent lavere i Tjekkiet. Alkoholiske drikke ligger i Ungarn 16 procent under prisgennemsnittet og cigaretter hele 49 procent under., Har du mod på at besøge nogle i turistøjemed mindre kendte destinationer, er det allerbilligste land i Europa Albanien, når det kommer til hoteller og restauranter. Priserne ligger 62 procent under EU-gennemsnittet. Næstbilligst er Bulgarien og herefter Makedonien og Rumænien. , Spanien er billigst i Sydeuropa, Er det forår i Sydeuropa, du er på jagt efter i påsken, står valget formentligt mellem Frankrig, Spanien og Italien, og så må du være forberedt på noget højere priser. , Men skal du vælge mellem de tre populære destinationer, ud fra hvor mange penge du skal have op af lommen i løbet af din ferie, så kommer du formentligt til at nyde din café latte på en fortovscafé i Spanien. , Her ligger priserne på både overnatning, restaurantbesøg, kulturelle oplevelser, tøj og sko osv. lige under EU-gennemsnittet, mens priserne i Italien ligger lige over gennemsnittet. , Dyrest er Frankrig, hvor hotel- og restaurantpriserne ligger 21 procent over gennemsnittet., De lande i Europa, hvor det er absolut dyrest at overnatte på hotel og spise ude i byen, er - ud over Danmark - Norge, Irland, Finland, Schweiz og Belgien i den nævnte rækkefølge.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2011-03-21-paaskeferie

Bag tallene

Danskernes tillid til statistikken i top

Otte ud af ti danskere tror på Danmarks Statistik, og det svarer til tilliden til institutioner som Nationalbanken, domstolene og politiet. Efter international målestok har danskerne en høj tillid til statistikken. Det viser Danmarks Statistiks nye borgerundersøgelse., 19. januar 2011 kl. 0:00 , , Vi har længe vidst, at vi har meget til fælles med svenskerne. Nu viser nye tal, at vi også har en del til fælles med lande på den anden side af kloden. Ligesom danskere og svenskere har både australiere og newzealændere nemlig meget stor tillid til, at der bliver lavet troværdig statistik om deres samfund. , 83 pct. af danskerne har tillid til Danmarks Statistik, og kun 4 pct. har egentlig mistillid. Det viser en ny undersøgelse, som Danmarks Statistik har lavet i oktober 2010. , Som rigsstatistiker Jan Plovsing slog fast i sin nytårstale 2011, er tilliden ikke en selvfølge, men noget man løbende skal gøre sig fortjent til og som er "... helt fundamental for vores berettigelse. Der skal være tillid til vores faglige uafhængighed og tillid til, at statistikken er objektiv og upartisk." , Dansk tillid ligger højt i forhold til EU-niveau, Mens den høje danske tillid ikke ligger fjernt fra holdningen i Sverige, Australien og New Zealand, er den langt over gennemsnittet i EU, hvor lidt mindre end hver anden borger ifølge Europakommissionens Eurobarometer-målinger har tillid til den officielle statistik. , Englænderne skraber EU- bunden - her har kun hver tredje tillid statistikken. Som man kan se af figuren, ligger Eurobarometermålingerne dog generelt på et lavere niveau end landenes egne imageundersøgelser. Det skyldes forskelle i metode og betyder, at man bør sammenligne tallene inden for undersøgelserne separat. , , Tillid til nationale statistikinstitutioner, Sammenligninger på tværs af verden, Danmarks Statistik spørger i sin borgerundersøgelse hver andet år danskerne, hvad de egentlig mener om statistik og institutionen Danmarks Statistik. Det samme sker i en række andre lande, så der er nu lavet en række fælles spørgsmål i OECD, så man om nogle år kan sammenligne med lande og statistikinstitutioner på tværs af OECD. I første omgang har kun Australien og New Zealand afsluttet undersøgelser. , Færrest har mistillid til Danmarks Statistik , Politiet får topscore som den mest tillidsvækkende af de institutioner, undersøgelsen spørger til. Danmarks Statistik er dog i det gode selskab blandt de fire højest placerede, som ligger på et ret ens niveau. De øvrige er domstolene og Nationalbanken. Vender man blikket mod kritikerne, har Danmarks Statistik en førsteplads som den institution, færrest har egentlig mistillid til, nemlig kun 4 pct., hvor 13 pct. har mistillid til politiet. Tilliden til Danmarks Statistik er størst blandt højtuddannede og lavest blandt personer over 65 år og personer med folkeskolen som højeste uddannelse. , Danskernes tillid/mistillid til institutioner, Fra de nævnte institutioner er der et spring ned til medierne og Folketinget, der begge har tillid fra to ud af tre danskere - og mistillid fra hver tredje. Undersøgelsen bekræfter billedet af danskerne som et meget tillidsfuldt folkefærd, hvor relativt få for alvor stiller spørgsmålstegn ved institutionernes troværdighed. , Tillid til upolitiske tal, En vigtig brik i tilliden til statistik er en tro på, at den er upolitisk. At det fx ikke er den siddende regering eller andre interesser, der bestemmer, hvornår det er belejligt at offentliggøre tallene for arbejdsløshed, men gennemsigtige faglige kriterier. Syv ud af ti danskere tror på, at tallene er lavet uden politisk indblanding, mens kun én ud af ti er uenig. Kvinder er lidt mere skeptiske end mænd. Også her er danskernes tillid høj i international optik. I Sverige og New Zealand er der en lignende høj tillid til, at tallene er holdt fri af politiske interesser, hvor englænderne igen topper mistilliden, idet kun 17 pct. tror, at statistikken er upolitisk. , Ni ud af ti giver trygt oplysninger til DST, "Det er en misforståelse at tro, at statistik handler om tal", fastslog rigsstatistiker Jan Plovsing ligeledes i sin nytårstale. "Statistik taler i tal, men handler om mennesker og deres aktiviteter og livsvilkår i samfundet." , At kunne måle og følge samfundets udvikling kræver store mængder af oplysninger fra dem, det handler om, nemlig danskerne og de danske virksomheder. Det forudsætter tillid til, at deres oplysninger bliver behandlet forsvarligt, og også på det område er danskerne tillidsfulde. Undersøgelsen viser, at ni ud af ti danskere tror på, at Danmarks Statistik behandler de oplysninger, de giver, fortroligt. Heraf er halvdelen meget enig i det, mens hver anden er enig. Kun 3 ud af 100 er uenige. Svenskere og australiere er blevet stillet et tilsvarende spørgsmål, og begge befolkninger har da også stor tillid til fortrolig behandling af tallene, men de ligger alligevel ikke på niveau med Danmark. , Enighed i, at oplysninger givet til Danmarks Statistik bliver behandlet fortroligt , Danskernes velvilje over for at give oplysninger er en vigtig forudsætning for at kunne samle viden til hver dag at kunne bringe nye tal om udviklingen i samfundet og vores levevilkår. Så mange tal som muligt bliver hentet fra registre for ikke at genere danske virksomheder og private mere end højest nødvendigt, men langt fra alt kan hentes i færdig form. Omkring 60.000 virksomheder indberetter løbende oplysninger. , Danmarks Statistiks interviewservice interviewer hvert år 100.000 personer i telefonen eller på nettet. 30.000 af interviewene bruges til Danmarks Statistiks egne undersøgelser, resten til opgaver for andre. Ud over at indberette deltager medarbejdere i danske virksomheder også ved frivillige interviewundersøgelser omkring 25.000 gange på et år. Desuden interviewes 90.000 danskere årligt til arbejdskraftundersøgelserne. , Læs Borgerundersøgelsen, , Vidste du at:, Tre ud af fire mener, at statistik om samfundet er et vigtigt grundlag for politiske beslutninger. Jo yngre personerne er, desto højere vurdering af vigtigheden , Hver fjerde dansker har været i kontakt med Danmarks Statistik de seneste to år. Flest ved at bruge hjemmesiden eller Statistikbanken eller blive interviewet , Ni ud af ti kender Danmarks Statistik - to ud af ti kender dog kun institutionen af navn

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2011-01-19-borgerundersoegelsen2010

Bag tallene

Danmark har Nordens laveste sygefravær

Vi ryger mere, drikker mere, er hårdere ramt af alvorlige sygdomme som kræft, og vi har en kortere levealder. Alligevel er Danmark det land i Norden, der har det laveste sygefravær fra arbejdsmarkedet. Det lyder næsten for godt til at være sandt., 10. maj 2011 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, De norske arbejdsgivere oplever dobbelt så ofte som de danske at få en opringning fra en medarbejder, der melder sig syg. I 2009, hvor den seneste sammenlignelige sygdomsstatistik er fra, var det således 4,0 procent af arbejdsstyrken i Norge, der var fraværende på grund af sygdom i en uge eller derover, mens det var 1,9 procent i Danmark. Også i Sverige og Finland var fraværsprocenten højere end i Danmark. , At forklaringen på det lave sygefravær i Danmark skulle være, at danskerne har et jernhelbred sammenlignet med vores nordiske naboer, er langt fra sandsynligt, for statistikkerne siger noget andet., Set i forhold til befolkningens størrelse er vi nemlig det land i Norden, hvor flest bliver ramt af kræft, og dødeligheden som følge heraf er også højere i Danmark end i resten af Norden. Samtidig har vi en usund livsstil med alt for meget alkohol og røg, som i sidste ende også er medvirkende til, at vi dør tidligere end vores naboer. Men hvad er det så, der kan forklare, at vi ligger så positivt i fraværsstatistikkerne? , Det er 100 procent eller ingenting, Merete Labriola, seniorforsker ved arbejdsmedicinsk klinik i Herning, forsker i netop disse forskelle, og hun mener, at forklaringen blandt andet er, at de øvrige nordiske lande har et mere rummeligt arbejdsmarked, hvor der i højere grad end i Danmark er plads til de sårbare grupper., "I Danmark har der været en tendens til, at det kun er dem, der kan arbejde 100 procent, der er på arbejdsmarkedet. I Sverige er der til gengæld flere sårbare grupper på arbejdsmarkedet, og hvor der er plads til de grupper, vil der også altid være et højere sygefravær," forklarer hun og understreger sin pointe med et eksempel fra virkeligheden:, "I bankverdenen i Danmark har det i mange år været sådan, at man kun kunne være ansat, hvis man kunne arbejde på fuld tid. Det betød, at hvis man fik en sygdom som fx parkinson, som gør, at man bliver meget træt og derfor har brug for at arbejde mindre, så mistede man sit job. Det er jo ikke særligt fleksibelt," siger hun., Fraværsprocent for sygdom i mindst en uge , Syge forsvinder ud af statistikken, Samtidig er der også i Danmark mindre sikkerhed i ansættelsen, forstået på den måde, at vi hurtigere ryger ud af arbejdsmarkedet ved længerevarende sygdom. Det påvirker også statistikkerne., "Hvor man i Danmark ryger ud af arbejdsmarkedet efter 52 uger på sygedagpenge og derfor forsvinder ud af sygdomsstatistikken, kan man i fx Norge være på sygedagpenge i meget længere tid, hvilket betyder, at man figurerer i statistikkerne i flere år," siger Merete Labriola., Krisen gør os bange for at miste jobbet, En tredje forklaring er, at vi i krisetider, hvor arbejdsløsheden stiger, bliver bange for at miste vores job, og derfor er mindre tilbøjelige til at melde os syge., "Danmark har været hårdere ramt af krisen end de andre nordiske lande, og derfor slår den angst hårdere igennem her," siger Merete Labriola., Statistikken viser da også, at mens procenten for fravær på grund af sygdom i mindst en uge i Danmark faldt fra 2,3 procent i 2007 til 1,9 i 2009, så var der tværtimod en stigning i sygefraværet i Norge, som stort set er gået fri af krisen. Her steg fraværet fra 3,8 til 4,0 procent. Også i Finland var der en lille stigning fra 2,5 til 2,6 procent. Kun i Sverige er fraværet også faldet, i takt med at krisen satte ind i 2008. Her er det gået fra 2,8 til 2,3 procent., Holdningen kan også spille ind, Så selv om vi i Danmark i første omgang kan bryste os af et lavt sygefravær, så er årsagerne til det pæne resultat altså ifølge seniorforskeren et mindre rummeligt arbejdsmarked, mindre sikkerhed i ansættelsen og en økonomisk krise. Men der kan også være endnu en forklaring, som trækker i den mere positive retning., "Selv om vi har en høj andel af kvinder på arbejdsmarkedet, ligger vi alligevel lavt, og det er jo fantastisk, eftersom kvinder er mere syge end mænd," siger Merete Labriola., Det kan ifølge hende betyde, at der også er nogle holdningsforskelle, som gør, at vi melder os mindre syge., "Men det ved vi ikke med sikkerhed. Det kunne være interessant at undersøge, men det er endnu ikke lykkedes os at få bevilliget pengene til at undersøge det nærmere," siger hun., Kilde til fraværsprocenter: Nososco. Tallene er offentliggjort i , Nordisk Statistisk Årbog 2010, Gennemsnitslevealderen i de nordiske lande fordelt på køn, Procent af befolkningen, der er daglige rygere, Gennemsnitlige indtag af alkohol pr. person over 15 år (14 år i Danmark)

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2011-05-10-sygefravaer

Bag tallene

Danmark er Nordens nummer sjok på kræftområdet

Danmark har en kedelig føring i Norden, både når det kommer til personer, der rammes af kræft, og kræftpatienter, der dør af deres sygdom. Problemet er først og fremmest den danske livsstil, 28. februar 2011 kl. 0:00 , , Tegner man en graf over kræftdødeligheden i de nordiske lande, er det ikke til at komme uden om, at Danmark ligger højere end både Norge, Sverige og Finland., Allerede blandt de yngre aldersgrupper, hvor kræftsygdom og dødelighed er langt mindre hyppig end blandt de ældre generationer, skiller Danmark sig negativt ud. , For hver 100.000 danske mænd i alderen 35-44 år var der således 23 dødsfald på grund af kræft i 2008, hvor de nyeste tal er fra. , Til sammenligning var der 22 i Finland, 19 i Sverige og 18 i Norge. Det fremgår af Nordisk statistisk årbog 2010., Jo længere op i aldersgrupperne vi kommer, jo tydeligere træder tendensen frem. For hver 100.000 mænd over 55 år var der således 1.132, der døde af kræft i Danmark i 2008. , I Finland var det 805, i Norge 1.042 og i Sverige 894 personer. Det viser statistikker fra den nordiske kræftdatabase Nordcan. , , Sex, smøger og sprut, En af de tungtvejende årsager til, at flere dør af kræft i Danmark, er, at flere bliver ramt af sygdommen, forklarer seniorstatistiker i forebyggelse og dokumentation i Kræftens Bekæmpelse, Gerda Engholm. Det, mener hun, sker, fordi danskernes livsstil er en anden end de øvrige nordiske borgeres., Det synspunkt bakkes op af overlæge i Sundhedsstyrelsen, Ole Andersen:, "Vi har en anden livsstil. Vi ryger og drikker mere, har flere seksualpartnere - hvilket jo har en indflydelse på smitte med HPV-virus, som kan give livmoderhalskræft - og en højere skilsmissefrekvens. Tingene hænger sammen, så tallene kan meget vel afspejle den måde, vi vælger at leve på," siger han. , De tendenser understreges i Nordisk statistisk årbog. Mens det kun er 76 procent af de danske mænd, der ikke ryger hver dag, så er det i Sverige hele 88 procent. Og når det kommer til indtagelsen af alkohol, så indtager danskerne flere liter ren alkohol mere årligt end både nordmændene og svenskerne. Dog ligger finnerne kun en anelse lavere end danskerne. Finnernes kræftdødelighed ligger da også over nordmændenes og svenskernes. , I forhold til skilsmisser var der for hver 1.000 ægteskaber i 2009 6,9 skilsmisser i Danmark. Det nordiske gennemsnit er 6,6. Dog ligger svenskerne, som ellers holder sig pænt tilbage i forhold til rygning og alkohol, en anelse højere med 7,0 skilsmisser., Tre grunde, til at flere patienter dør, Ikke alene fører den danske livsstil til, at flere rammes af kræft end i resten af Norden. Af dem der rammes, er der også flere i Danmark, der dør af sygdommen. Det, mener Gerda Engholm, der er tre overordnede grunde til., Den første er, at et højt antal af danske kræftpatienter har en anden sygdom i forvejen, og derfor tåler de ikke så hård en behandling, som de måske har brug for i forhold til kræftsygdommen. Igen peger pilen tilbage på danskernes livsstil, som gør, at vi i det hele taget bliver mere syge., Den anden grund er, at vi er dårligere til at søge læge, når der er noget, der ikke er helt som det skal være. Derfor bliver sygdommen opdaget senere end i de andre lande., Den tredje grund er det, hun kalder for systemdelen., "Vi har hidtil været dårligere end vores naboer til at få startet et screeningsprogram, fx for brystkræft. Derudover går der længere tid fra symptom, til vi kommer til læge, længere tid til en diagnose bliver stillet, og til at vi kommer i behandling, - det handler om ventetider. Godt nok er der indført flere kræftpakker, men vi kan endnu ikke se den store bedring i forhold til ventetiderne," siger hun., Her er Ole Andersen dog ikke helt enig. Han mener, at der er sket forbedring i forhold til ventetiderne, men erkender, at der stadig er rum for forbedringer., Kan vi nå naboernes resultater?, At kræftdødeligheden i Danmark er højere end i de øvrige nordiske lande, er ikke til diskussion, men når det kommer til udviklingen i vores position i forhold til de andre lande, er Ole Andersen lidt mere positiv end Gerda Engholm., "Det korte af det lange er, at vi haler ind på de andre," mener Ole Andersen., Men Gerda Engholm er ikke enig i den betragtning., "Det er blevet bedre i Danmark i forhold til overlevelsen, men det er det også i Norge, Sverige og Finland. Derfor er ændringen ikke specielt stor. Der, hvor vi er blevet bedre, er i forhold til England. Danmark og England plejer at være klassens nummer sjok, men vi har set større forbedringer i Danmark end i England," siger hun., Højere priser giver lavere tobaksforbrug, Begge er de dog enige om, at det er afgørende at skubbe til danskernes livsstil, hvis vi skal ned på samme dødelighed som Norge, Sverige og Finland. , Ansvaret for at skabe de ændringer ligger ikke alene på borgernes skuldre, mener Gerda Engholm., "Jeg har været med til at undersøge, hvad det ville betyde, hvis vi satte priserne på alkohol og tobak op og gjorde de ting mindre tilgængelige, som det er tilfældet i Norge, Sverige og Finland, og det vil helt klart have en effekt," siger hun., Konklusionen af undersøgelsen er, at man ved at forhøje realprisen på cigaretter med 10 procent hver femte år vil få reduceret det forventede antal nye tilfælde af lungekræft med 21 procent i 2050. En tilsvarende prisstigning på alkohol vil betyde fire procent færre tilfælde af brystkræft., , Vidste du, at:, Mænd har højere kræftdødelighed end kvinder., Det skyldes blandt andet, at mændene bliver ramt af andre former for kræft, som har højere dødelighed - fx lungekræft - formentligt fordi mange mænd er startet tidligere end kvinder med at ryge., Kvinderne bliver i langt højere grad ramt af brystkræft, men her er muligheden for at overleve faktisk ret god. , Begge køn rammes af fx modermærkekræft, men også her er mændenes overlevelse dårligere end kvindernes. Kvinderne rammes ofte på arme og ben, mens mændene rammes mere centralt på kroppen ¿ formentligt fordi de er mere afklædte og derfor udsættes mere for solen., Derudover er mænds overlevelse generelt dårligere end kvindernes lige fra fødslen., Kilde: Kræftens Bekæmpelse, , , , Relaterede artikler: Indvandrere har lavere dødelighed end danskere

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2011-02-28-kraeftdoedelighed

Bag tallene

Her er din europæiske familie

På trods af at "den europæiske familie" består af omkring en halv milliard mennesker fordelt på 27 lande, så er der faktisk en række punkter, hvor vi ligner hinanden. Netmagasinet Bag Tallene tegner et billede af den typiske europæer., 9. november 2010 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, Det er sommer, og et nybagt forældrepar går tur med deres lille barn. Kvinden er snart 30, hendes mand er et par år ældre. Parret giftede sig for nogle år siden, da hun var sidst i 20'erne, og han i starten af 30'erne. Siden da har han fået et par ekstra kilo på maven, faktisk så mange, at han er blevet overvægtig. Men det er der nu ikke noget at sige til, for han dyrker ingen former for sport. , Det gør hun for den sags skyld heller ikke, men til gengæld får hun flere gange om ugen lidt motion gennem gå- eller cykelture. Hun har også bedre tid, for hvor hun arbejder 33 timer om ugen som sygeplejerske, så arbejder hendes mand hele 40 timer om ugen i reklamebranchen., Sådan lyder starten på historien om en helt almindelig mand eller kvinde, som lige så godt kunne være dig eller mig eller en hvilken som helst anden borger i et af de 27 EU-lande., Parret er nemlig et billede på den gennemsnitlige EU-borger, som for et øjeblik er trådt ud af statistikken for at tegne et portræt af medlemmerne af den europæiske familie. , Familierne skrumper, Dykker vi ned i de oplysninger, som Eurostat (EU's officielle statistiske kontor) har samlet om samtlige af EU's ca. 500 millioner borgere, så vil vi opdage, at der er en hel række punkter, hvor vi i Danmark ligner de øvrige indbyggere i EU ret meget, hvad enten de er polakker, portugisere, hollændere eller noget helt fjerde., , Dykker vi ned i de oplysninger, som Eurostat (EU's officielle statistiske kontor) har samlet om samtlige af EU's ca. 500 millioner borgere, så vil vi opdage, at der er en hel række punkter, hvor vi i Danmark ligner de øvrige indbyggere i EU ret meget, hvad enten de er polakker, portugisere, hollændere eller noget helt fjerde. , Fælles for befolkningens udvikling i de 27 EU-lande er det blandt andet, at der bliver født få børn. 5,4 millioner nye EU-borgere bliver det ca. til om året. I gennemsnit føder europæiske kvinder 1,5 barn i løbet af deres liv. Som det er tilfældet for vores par i starten, bliver størstedelen af børnene født i sommermånederne, og deres mødre er i gennemsnit lige under 30 år, når de føder. De nybagte fædre er en smule ældre. , Færre europæere vælger også at blive gift. Alene i Danmark er antallet af vielser faldet med 4.500 på bare et år. Det betyder, at antallet af indgåede ægteskaber er det laveste i 16 år. Og de, som gifter sig, er ældre, end de var tidligere. Kun i Rumænien er det ikke ualmindeligt at blive gift, før man fylder 20 år., Parret med barnevognen har valgt at gifte sig, og som de fleste andre europæere var hun godt oppe i 20'erne og han et par år ældre, da brylluppet fandt sted. Nu er de så gift, men de skal passe godt på deres ægteskab, for den europæiske udvikling går også mod, at stadig flere bliver skilt igen., Få fødsler, færre ægteskaber og flere skilsmisser betyder samlet set, at mange mennesker i EU bor alene. Det gælder især for Danmark, hvor der nu kun bor 2,1 personer pr. husstand, mens gennemsnittet for hele EU er 2,4. Størst er familierne i Rumænien og på Malta og Cypern, hvor der i gennemsnit bor 2,9 personer under samme tag. , Vidste du, at , - 27 lande er medlemmer af EU , - Der bor ca. en halv milliard mennesker i EU , - EU's befolkning udgør 7 procent af jordens samlede befolkning, som er på 6,9 milliarder , - EU dækker over fire millioner kvadratkilometer , - Børnedødeligheden i EU er på 4,5 ud af 1000, mens den på verdensplan er 47,3 ud af 1000 , - Gennemsnitslevealderen for et nyfødt barn er 79,2 år i både EU og USA, mens den på verdensplan er på 67,6 år , Kilde: Eurostat , Børnene flyver sent fra reden, Måske skal man også tænke sig godt om, inden man vælger at få alt for mange børn, for de europæiske unge flytter sent hjemmefra. , Hele 46 procent af europæerne mellem 18 og 34 år bor sammen med far eller mor., I aldersgruppen 25-34 år har 32 procent af mændene og 20 procent af kvinderne endnu ikke forladt reden., Danmark har den laveste andel af hjemmeboende børn i denne aldersklasse og skiller sig markant ud fra statistikken med kun 1 procent af kvinderne og 3 procent af mændene mellem 25 og 34 år, der bor sammen med forældrene., Levealder svinger stort efter land, Parret med barnevognen er godt på vej mod gennemsnitsalderen i EU, som er 42 år for kvinder og 39 år for mænd. Derfra kan han regne med at leve endnu 39 år, til han bliver omkring 78 år, mens hun lever lidt længere, nemlig til hun er omkring 83 år. Om det kommer til at gå dem sådan, afhænger dog i høj grad af, hvor i Europa vi vælger, at de skal leve. , Parret med barnevognen er godt på vej mod gennemsnitsalderen i EU, som er 42 år for kvinder og 39 år for mænd. Derfra kan han regne med at leve endnu 39 år, til han bliver omkring 78 år, mens hun lever lidt længere, nemlig til hun er omkring 83 år. Om det kommer til at gå dem sådan, afhænger dog i høj grad af, hvor i Europa vi vælger, at de skal leve. , Værst ser det ud for kvinden, hvis vi placerer hende i Bulgarien; her er hendes gennemsnitslevealder nemlig helt nede på 77 år, mens den franske kvinde i gennemsnit lever, til hun er 85. , For manden ser det værst ud i Litauen, hvor han kun kan forvente at blive 66 år, mens en svensk mand kan forvente at blive 79 år. I Danmark ligger vi ret tæt på gennemsnittet med en levealder for kvinder på 81 år og 77 år for mænd., , For mange kilo og for lidt motion, En af de væsentlige faktorer i forhold til, hvor længe vi lever, er overvægt. Cirka halvdelen af den europæiske befolkning er overvægtige eller fede. Hvor mange ekstra kilo vores par skal have på sidebenene, og om det er dem begge, der er blevet lidt for tunge, afhænger igen af, hvor i EU de bor. , En af de væsentlige faktorer i forhold til, hvor længe vi lever, er overvægt. Cirka halvdelen af den europæiske befolkning er overvægtige eller fede. Hvor mange ekstra kilo vores par skal have på sidebenene, og om det er dem begge, der er blevet lidt for tunge, afhænger igen af, hvor i EU de bor. , Værst står det til i England, Tyskland, Malta, Grækenland, Ungarn, Portugal, Finland, Tjekkiet og Island, hvor det er over halvdelen af befolkningerne, der er overvægtige eller fede. Lidt lettere er befolkningerne i Norge, Schweiz, Frankrig, Italien og sidst, men ikke mindst Danmark. Her er det omkring en tredjedel af befolkningerne, der er overvægtige eller fede. , Nu vi alligevel er ved sundheden, så spiller det også stort ind på vores helbred, hvor gode vi er til at røre os. Her kan danskerne igen ranke ryggen, for hele 85 procent af danskerne er fysisk aktive mindst en gang om ugen. Det kan være i form af for eksempel cykel- eller gåture. På EU-plan er det kun 27 procent, der er fysisk aktive, og 9 procent der dyrker regelmæssigt sport. , Udsigterne til et job svinger stort, Den tvungne skolegang for parrets barn kommer til at blive 9 til 10 år, stort set lige meget hvor i EU, det kommer til at vokse op. Og det er meget sandsynligt, at barnet fortsætter sin uddannelse længe derefter, for det europæiske barn kan i gennemsnit forvente at gå i skole i 17 år., Den tvungne skolegang for parrets barn kommer til at blive 9 til 10 år, stort set lige meget hvor i EU, det kommer til at vokse op. Og det er meget sandsynligt, at barnet fortsætter sin uddannelse længe derefter, for det europæiske barn kan i gennemsnit forvente at gå i skole i 17 år. , I den tid kommer barnet blandt andet til at lære to fremmedsprog. Typisk er det engelsk og enten tysk eller fransk. , Lykkes det for vores europæiske barn at gennemføre en videregående uddannelse, er der, som verden ser ud i dag, en rigtig god chance for, at det kommer i arbejde. 83 procent af de europæere, der har sådan en uddannelse, er nemlig i arbejde. Udsigterne er noget mere dystre i forhold til at komme ind på arbejdsmarkedet, hvis barnet stopper sin uddannelse efter grundskolen. Her er det nemlig kun 49 procent, der er i arbejde. , Hvor meget, barnet kommer til at arbejde og inden for hvilket område, afhænger også af, om det er en dreng eller en pige. I dag arbejder den europæiske kvinde i gennemsnit 33 timer om ugen inden for socialforsorgen, mens manden arbejder 40 timer om ugen inden for et serviceerhverv., Det er dog langt fra uvæsentligt, i hvilket land jobansøgningerne bliver sendt. I 2009 var det 65 procent af alle europæere mellem 15 og 64 år, der var i arbejde, men der var store regionale udsving. Danmark var det land i EU, hvor flest i den aldersgruppe var i arbejde. Her var det 76 procent, der havde et job at stå op til, mens det kun gjorde sig gældende for 55 procent på Malta. , , Mange flere historier, fakta og sammenligninger mellem EU- og kandidatlande findes i , "Europe in figures - Eurostat yearbook" , Har du fået lyst til at vide mere om EU-statistik, er du meget velkommen til at kontakte Danmarks Statistiks Bibliotek og Information, som er Eurostats nationale kontaktpunkt. , Genveje og vejledninger findes på , www.dst.dk/eudata, Research: Karen Tina Larsen og Lisbeth Berntsen

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2010-11-09-den-euroaeiske-familie

Bag tallene

And vinder over flæskestegen på julebordet

De seneste ti år har anden og gåsen overtaget flæskestegens dominerende plads på julebordet. Også en tidligere juleklassiker som blodpølse er næsten forsvundet, mens te er blevet voldsomt populær i december., 30. november 2012 kl. 15:00 , Af , Helle Harbo Holm, Juletræsfest, julefrokost og julemiddag. Julen er for mange lig med traditioner. Men hvis man ser nærmere på traditionerne, er der faktisk på bare ét årti sket en ændring i, hvad vi putter i indkøbskurvene, når juletraditionerne skal holdes i hævd., I forhold til for ti år siden befinder vi os i dag i en økonomisk krise, og en gennemsnitlig husstands juleforbrug af dagligvarer ligger da også 400 kr. lavere i dag end det gjorde dengang, når forbruget opgøres i faste priser – det vil sige, at der er renset for prisudvikling gennem årene. I 2000 brugte en gennemsnitlig husstand således 11.021 kr. på regnskabsvarer i december, mens det i den seneste forbrugsundersøgelse fra 2010 var faldet til 10.622 kr. , I den samme periode er forbruget i årets øvrige 11 måneder kun faldet med ca. 100 kr. i gennemsnit. Så det er altså særligt i julen, vi holder os tilbage med indkøbene i forhold til tidligere. , Regnskabsvarer er en husstands indkøb af dagligvarer, som udgør ca. 40 pct. af det samlede forbrug i en gennemsnitlig husstand. Privatforbruget, der modsat regnskabsvarer også indbefatter husleje, energi, bilkøb, hvidevarer osv., er dog samlet set steget i perioden 2000 – 2010. , And og gås på fremmarch, Men forbruget er ikke bare lavere i julen, det har også ændret mønster. Fx flæskesteg, som de fleste nok forbinder med en klassiker på julebordet, har faktisk fået en mindre fremtrædende plads end tidligere. I 2000 brugte en husstand i gennemsnit 30 kr. på flæskesteg, ribbensteg og deslige. I 2010 var forbruget i december steget til 37 kr., men trods det stigende forbrug er flæskestegen og dens kompagnoner blevet overhalet inden om. Fjerkræet har nemlig i den grad gjort sit indtog og fået en endnu mere dominerende plads på julebordet end tidligere. I 2000 brugte en husstand i gennemsnit 28 kr. på ænder og gæs i december måned. I 2010 var det steget til 56 kr. – altså en fordobling på ti år., Blodpølse er næsten fortid , Fakta: , Detailomsætningen i december 2011 var 6.757 mio. kr. højere end i en gennemsnitlig måned samme år. Det svarer til, at hver dansker over 18 år brugte ca. 1.540 kr. mere i detailhandlen i december end i årets øvrige måneder., Blodpølse, der – i hvert fald i nogle landsdele – tidligere har været en klassiker i julen, er i dag så godt som forsvundet. I 2010 var det gennemsnitlige forbrug for en husstand helt nede på 40 øre for blodpølse i julen, mens det ti år tidligere var på 2,40 kr. , Til gengæld er fiskefiletten blevet sværere at komme uden om, når julen skal fejres. Her er forbruget vokset fra 11 kr. i 2000 til 16 kr. i 2010. , Jul er traditionen tro også tid til småkager og især klejner, og det ser ud til, at det kun er til kogning af dejsløjferne, vi tager palmin ned fra hylden i supermarkedet – i hvert fald er forbruget på palmin nærmest ikke-eksisterende ud over i december. Også i december er forbruget i den helt lave ende og en anelse faldende over de seneste ti år. , Appelsiner daler i popularitet , I den sunde afdeling ligger appelsiner, mandariner og klementiner på førstepladsen over den type af frugt, som vi bruger flest penge på i december. Det gælder både i dag og for ti år siden. Men hvor forbruget på den type citrusfrugter i 2000 steg med 272 pct. fra en normal gennemsnitsmåned og til december, så steg det i 2010 kun med 171 pct., og forbruget er i perioden faldet fra 53 kr. til 38 kr. I stedet er forbruget på bananer og æbler steget fra 2000 til 2010, så vores valg af frugt i julen er blevet lidt mere varieret. , Te er hot i julen , Glögg hører stadig julen til – faktisk var forbruget på færdiglavet glögg lidt højere i 2010, end det var i 2000. Men hvis man for alvor vil være med på juletrenden, når det gælder de varme drikke, så skal man servere te – eller måske give det som julegave? I 2010 steg forbruget på te med 148 pct. i december i forhold til resten af året, så hver husstand i gennemsnit brugte 28 kr. på te. Tilbage i 2000 faldt forbruget på te med 9 pct. i julen, og forbruget for en husstand begrænsede sig til knap 9 kr. Kaffe er dog fortsat den varme drik, som vi bruger flest penge på i december. Men hvor en husstand i december 2000 købte kaffe for 51 kr., så var beløbet i 2010 faldet til 45 kr. , Et af de steder, hvor vi tilsyneladende også sparer lidt i dag i forhold til tidligere, er på juletræer og dekorationer. Det brugte en husstand i gennemsnit 59 kr. på i 2000, men kun 39 kr. i december 2010. Men hvad vi sparer på forgængelig pynt som juletræet, sætter vi til gengæld næsten til igen på den pynt, som skal hænge på grenene, idet forbruget på den mere varige jule- og nytårspynt er steget med ca. 18 kr. pr. husstand i december fra 2000 til 2010. , , Fakta, : , Tallene i Forbrugsundersøgelsen 2010 angiver, hvor meget en gennemsnitshusstand købte for af de regnskabsvarer, som indgår i undersøgelsen, hver måned. Juleopgørelsen er baseret på køb fra den 25. november til den 24. december. Regnskabsvarer er en husstands indkøb af dagligvarer, og de udgør ca. 40 pct. af det samlede forbrug for en gennemsnitshusstand. , En gennemsnitshusstand består af 2,1 personer. Det er 1,6 voksne og 0,5 børn. , På vores , hjemmeside, findes en række detaljerede oplysninger om danskernes forbrug.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2012-11-30-juleartikel

Bag tallene

Næsten halvdelen af de beskæftigede over pensionsalderen arbejder under 20 timer om ugen (Opdateret)

I 2017 arbejdede 11,9 pct. af danskere på 65 år og derover. Ud af dem arbejder en tredjedel under ti timer om ugen, mens en anden tredjedel arbejdede 35 timer eller mere om ugen. Mænd på 65 år og derover forbliver oftere i beskæftigelse, end det er tilfældet for kvinder i samme aldersgruppe., 12. februar 2019 kl. 7:30 - Opdateret 3. maj 2019 kl. 13:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Artiklen er opdateret med data for 2017, Mere end hver tiende dansker vælger at arbejde videre selvom de er kommet over den nuværende pensionsalder på 65 år. I 2017 svarede det til, at der var ca. 132.000 beskæftigede i Danmark, som var fyldt 65 år. Der er dog væsentlige forskelle på, hvor meget personerne i gruppen arbejder. For gruppen af lønmodtagere arbejdede , 33,9 , pct. af lønmodtagerne over pensionsalderen under ti timer om ugen. I den anden ende af skalaen valgte , 33, pct. at arbejde mere end 35 timer om ugen. , Der er ca. 89.000 lønmodtagere og ca. 44.000 selvstændige eller medarbejdende ægtefæller på 65 år og derover i 2016., I denne artikel ses udelukkende på arbejdsomfang for lønmodtagere, idet Danmarks Statistik kun har individbaserede oplysninger om arbejdsomfang for denne gruppe., ”Generelt ser vi, at næsten halvdelen af de beskæftigede lønmodtagere over den nuværende pensionsalder arbejder mindre end 20 timer om ugen,” fortæller chefkonsulent i Danmarks Statistik Pernille Stender og fortsætter:, ”Til gengæld arbejder en tredjedel i gruppen mindst 35 timer om ugen, selvom om de er fyldt 65 år”., FOLK ARBEJDER OFTERE EFTER PENSIONSALDEREN, Andelen af personer på 65 år og derover, der arbejder, er steget fra 2008 og frem til 2017. I 2008 var beskæftigelsesfrekvensen 9,4 pct. og i 2017 var den 11,9. Men i samme periode er der også kommet flere danskere i aldersgruppen 65 år og derover, så ser man på udviklingen i faktiske personer, er udviklingen mere markant., ”Selvom stigningen i procent ikke ser voldsom ud, drejer det sig om en stigning på mere end 50 pct. i faktiske personer. I 2008 var der ca. 82.000 personer på 65 år eller derover, der var i beskæftigelse, mens tallet var ca. 132.000 i 2016, fortæller Pernille Stender., ”Vi kan dog se, at der er betydelig forskel, når man ser på beskæftigelsesfrekvensen for gruppen 65-66 år og gruppen 67 år og derover. I 2017 var beskæftigelsesfrekvensen for de 65-66 årige fx 27,9 pct., mens den var 9,8 pct. for gruppen 67 år og derover,” siger hun., , Kilde: , Statistikbanken, MÆND OVER PENSIONSALDER FORTSÆTTER OFTERE I BESKÆFTIGELSE, Beskæftigelsesfrekvensen blandt personer på 65 år og derover er steget generelt, men der er markant forskel på andelen af kvinder og mænd, der vælger at blive på arbejdsmarkedet. I hele perioden fra 2008 til 2017 har beskæftigelsesfrekvensen for mænd på 65+ år været væsentligt højere end for kvinder. I 2017 var beskæftigelsesfrekvensen for kvinder således på 6,6 pct., mens den var 18,1 pct. for mænd., ”Forskellen på beskæftigelsesfrekvensen for mænd og kvinder er markant forskellig igennem hele perioden, og den er vokset over tid, fortæller Pernille Stender., ”Tilbage i 2008 var forskellen mellem beskæftigelsesfrekvensen for henholdsvis mænd og kvinder på 10,6 procentpoint. I 2017 var forskellen 11,5 procentpoint”., Kilde: , Statistikbanken.dk, Læs om ældres beskæftigelse i en europæisk sammenhæng, Data til denne artikel er leveret af chefkonsulent Pernille Stender. Hvis du har spørgsmål til data, er du velkommen til at kontakte hende på , psd@dst.dk, eller 39173404.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-02-12-naesten-halvdelen-af-beskaeftigede-over-pensionsalderen-arbejder-under-20-timer-om-ugen

Bag tallene

Indkomsten for landmandsfamilier varierer meget

Der er store forskelle på, hvor god økonomien er hos danske landmænd. Blandt de konventionelle landbrug har særligt den dårligste fjerdedel opgjort efter driftsresultat svært ved at få pengene til at slå til. Det viser en helt ny opgørelse med data på kvartilgrupper fra Danmarks Statistik., 5. februar 2019 kl. 8:00 , Af , Magnus Nørtoft, Landmændene med de bedste resultater kan næsten altid spare penge op, mens de med de dårligste resultater ofte må leve for lånte penge. Således kunne den bedste fjerdedel af de konventionelle landmandsfamilier spare op i alle årene fra 2015 til 2017 og lagde i gennemsnit over 2 mio. kr. til side i 2017. Anderledes så det ud for den fjerdedel af landmændene med de dårligste driftsresultater. Disse landmænd havde i alle tre år behov for at finansiere underskud på driften og privatforbrug., Det viser en , helt ny opgørelse fra Danmarks Statistik, , hvor landbrugsfamiliernes økonomi er opdelt i fire grupper med den fjerdedel af landbrugene med de dårligste driftsresultater i 1. kvartilgruppe og den fjerdedel med de bedste driftsresultater i 4. kvartilgruppe. Tallene dækker hele familiens indkomst, så fx ægtefællens lønindtægt også er regnet med., Den negative indtjening og stigende gæld blandt dele af de konventionelle landbrug kan få konsekvenser, hvis et landbrug hænger fast i 1. kvartilgruppe., ”På længere sigt er lånefinansiering af underskud og forbrug en uholdbar situation, hvor bedriften har brug for en turn-around, ellers er konsekvensen i sidste ende konkurs,” siger chefkonsulent, Henrik Bolding Pedersen., Kilde: Danmarks Statistik; , www.statistikbanken.dk/jord4, De samme landbrug leverer gode resultater år efter år, Den nye opgørelse af landbrugsstatistikken viser, at der generelt var forskel på landmændenes økonomi mellem årene, så fx 2017 var et meget bedre år end 2015. Graver man et spadestik dybere og ser på de enkelte bedrifter, tegner der sig imidlertid et mere gennemgående mønster i de økonomiske resultater., ”For godt nok varierer det mellem årene, om det er mælkeproducenter, svineproducenter eller minkavlere, der opnår de bedste resultater, men inden for homogene grupper, som eksempelvis landbrug opdelt efter størrelse og driftsform, er det ofte de samme bedrifter, der leverer gode resultater år efter år” siger chefkonsulent, Henrik Bolding Pedersen., Økonomien bedre blandt økologiske landbrug, Blandt de økologiske landbrug har den dårligste fjerdedel opgjort efter driftsresultat en højere indkomst end de tilsvarende konventionelle landbrug. De økologiske landbrug i Danmark er domineret af mange mælkeproducenter, hvor økonomien har været god de senere år. Også bedre end for deres konventionelle kollegaer., ”Når konventionelle og økologiske landbrug sammenlignes, så ser det ud til, at ”halen” af bedrifter med ondt i økonomien er relativt større blandt konventionelle landbrug”, siger chefkonsulent, Henrik Bolding Pedersen., Kilde: Danmarks Statistik; , www.statistikbanken.dk/jord4, , Svag høst og lave svinepriser i 2018, Regnskabsstatistikken for landbrug bliver først opdateret med tal for 2018 i juli 2019, men pga. bl.a. dårlig høst og vigende priser især på svinekød forventes resultaterne generelt at være dårligere end i 2017. Høstresultatet var fx 28 pct. mindre end i 2017, viser , NYT fra Danmarks Statistik, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med chefkonsulent, Henrik Bolding Pedersen, 39 17 33 15, , hpe@dst.dk, Om regnskabsstatistikken for jordbrug, Regnskabsstatistikken for jordbrug har traditionelt vist gennemsnitstal for danske landbrug og gartnerier., Nu er det muligt at se gennemsnitstal for fire kvartilgrupper opgjort efter landbrugenes driftsresultater. Landbrugene kan fx opdeles efter størrelse, beliggenhed, om de er økologiske eller ej, hvad de producere. Data for kvartilgrupper er tilgængelige for årene 2015-2017. , Se mere i , Statistikbanken, tabellerne jord1-jord9, . , Landbrug i denne artikel, Denne artikel omhandler heltidsbedrifter, hvor økonomiske oplysninger om familiens økonomi er tilgængelig, dvs. hovedsageligt landbrug i selveje. I Danmark er der som gennemsnit i årene 2015-2017 10.100 landbrugsbedrifter, hvor driften er af så betydeligt omfang, at de karakteriseres som heltidsbedrifter. Af disse er ca. 9.500 konventionelle landbrug, mens knap 600 er økologiske landbrug. , Se mere i , Statistikbanken

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-02-05-indkomsten-for-landmandsfamilier-varierer-meget

Bag tallene

Fakta om vinterferien: Flere går i biografen, tager på ferie og bliver udsat for indbrud

Hjemlandet er danskernes favoritdestination efterfulgt af Spanien og Østrig, når 465.000 børnefamilier holder vinterferie i uge 7 og 8. Udlejning af sommerhuse får et nøk opad, biografsalene fyldes, og der begås flere indbrud i beboelser. Danmarks Statistik har samlet en række statistikker om danskernes vinterferie i denne artikel., 30. januar 2019 kl. 13:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Knap 465.000 familier holder vinterferie, 464.679 danske familier har børn mellem 6 og 16 år og skal derfor sandsynligvis holde vinterferie i uge 7 eller 8. , Find din kommune her. , Familier med børn mellem 6 og 16 år. 2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FAM44BA, , Sol eller sne: Vinterferien deler danskerne, I februar 2017 tog danskerne på omkring 462.000 lange ferierejser til udlandet. De fem mest populære destinationer deler sig mellem sne og ski (59 pct.) og sol og strand (41 pct.) , Læs mere her., Danskernes top 5 , rejsedestinationer, i udlandet. Februar 2017, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FF1, , Når vi rejer til udlandet, så foregår det ofte i fly eller bil, Fakta: Sådan rejser danskerne på lange ferierejser i udlandet, Fly 71pct., Bil 21 pct., Bus 4 pct., Skib 2 pct., Tog 1pct. , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FF3, , Store prisforskelle på hoteller, restauranter, tøj og sko blandt favorit-ferielandende, Der er stor forskel på, hvad man må betale for restauranter, fødevarer, alkohol og tøj – alt efter hvor rejsen går til. I Østrig og Italien er priserne på hoteller og restauranter 31 pct. under de danske, mens fx Norge er 9 pct. dyrere end Danmark. , Bliv klogere på prisforskelle på hotel, mad, drikke, tøj og sko blandt danskernes favorit-vinterferiedestinationer her. , Prisniveau restauranter og hoteller. 2017, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PPP, Anm: Listen omfatter udvalgte populære feriedestinationer i vinterferien og er ikke udtømmende., Mange danskere lejer et feriehus, Da vinterferien indtraf i 2018 steg antallet af danske gæster i udlejede feriehuse med over 500 procent fra før-ferie-niveauet på 4400 gæster til 28.800 ved toppen i uge 7. , Danskernes andel af de lejede feriehuse er størst i vinterferiens uge 7, hvor danskere står for knap 66 pct. af alle feriehusudlejninger. Til sammenligning er næsten 33 pct. af de lejede feriehuse i efterårsferien lejet af danskere, mens tyskere fx lejer 80 pct. af de danske feriehuse i sommerhalvåret uden for den danske skoleferie. , Læs mere her. , Danske feriehusgæster i udlejede feriehuse. Februar 2018, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/FERIEH4, 27 pct. af alle lange ferierejser i vinterferien var i Danmark, . Det gør hjemlandet til det mest populære rejsemål for danskerne i vinterferien. , Vinterferien er rekorduge for biograferne, Vinterferiens uge 7 er den uge på året, hvor der sælges allerflest biografbilletter. Omtrent 658.000 solgte billetter blev det til i 2017, mod juleferiens 486.000 billetter. Dette mønster er ikke ukendt for filmproducenterne, der i 2017 lagde premieren på seks af de ti bedst sælgende film inden en ferie. , Læs mere om biografer i ferien her. , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken/BIO6, , Vinterferien er indbrudstid, Antallet af indbrud stiger i vinterferien. I 2017 var der henholdsvis 734 og 742 indbrud i uge 7 og 8. Det er flere end i nabougerne 6 og 10, hvor henholdsvis 622 og 563 indbrud i beboelse blev anmeldt. I forhold til 2011 er antallet af indbrud i uge 7 og 8 tilsammen faldet fra lidt over 2.000 til knap 1.500. Den faldende tendens går igen for hele året. , Læs mere om indbrud – bl.a. hvor der er relativt flest – her., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på , kriminalitets-statistikken; statistikbanken.dk/straf10 ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-01-30-fakta-om-vinterferien-flere-gaar-i-biografen-tager-paa-ferie-og-bliver-udsat-for-indbrud

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation