Søgeresultat

COVID-19 har øget antallet af gamere i Danmark

Antallet af danskere som primært spiller på spillekonsoller såsom Xbox, PlayStation og Nintendo er steget med 32 pct. efter COVID-19 udbruddet i det danske samfund. Gamernes tidsforbrug på konsollerne har også været mere intensivt under pandemien. , 29. oktober 2020 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Da samfundet lukkede ned, fandt danskerne deres spillekonsoller frem. , Således er antallet af voksne danske gamere, som svarer, at de oftest spiller på spillekonsol steget fra 280.000 til 370.000 personer, når man sammenligner 2. kvartal 2020 med samme tidspunkt året før. , Det svarer til en stigning på 32 pct. eller 90.000 personer. , ”Danskernes spillevaner har ændret sig efter COVID-19. Vi ser markant flere, hvis primære indgang til gaming er deres spillekonsol,” forklarer chefkonsulent i Danmarks Statistik, Agnes Tassy., ”Samtidig ser vi færre, som oftest spiller på tablets og andre enheder, samt en smule færre, hvis primære indgang til gaming er computeren.”, Antallet af danskere, som spiller digitale spil er overordnet set steget med 60.000 efter COVID-19 og de restriktioner som har fulgt efter. Dette svarer til en stigning på 2 pct. i forhold til samme tidspunkt året før. , ”Den generelle vækst i antallet af gamere er ikke særlig markant. Det vi snarere ser, er en langt større orientering mod konsollerne på bekostning af andre enheder som primær gaming-device, samt at der er kommet en smule flere gamere til overordnet set.” , Antal personer over 16 år som har spillet digitale spil fordelt på de enheder, der oftest spilles på, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/KVUSPIL2, Besvarelserne i denne undersøgelse blev indsamlet i månederne april-juni 2019 og april-juni 2020, og beskriver danskernes spilvaner inden for de seneste tre måneder før besvarelsestidspunktet. Det betyder, at tallene vedr. 2020 både belyser spilvaner før og under nedlukningen af samfundet., Især flere yngre kvinder har fået øjnene op for spillekonsollen, Den største stigning i antallet af konsolgamere er sket blandt kvinder på 25-34 år. Her er antallet af personer, som svarer, at deres primære indgang til gaming de seneste 3 måneder har været spillekonsollen, mere end femdoblet. , Således var der kun knap 7.000 kvindelige gamere af denne type i 2. kvartal 2019, et tal som var steget til 37.000 i 2. kvartal 2020. , ”Udviklingen blandt de forholdsvis unge kvinder er særdeles markant. Denne gruppe har været meget lidt repræsenteret i statistikken før COVID-19’s indtog med kun 2 pct., som oftest spillede på konsoller,” forklarer Agnes Tassy., ”Men i 2020 svarer nu hver 10. kvinde mellem 25-34 år, at de oftest spiller på spillekonsoller.” , Antal personer som oftest spiller på konsoller fordelt på alder og køn, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/KVUSPIL2, Den næstestørste stigning er sket blandt 45-54 årige mænd, hvor antallet af denne type gamere er steget fra knap 16.000 til 44.000, hvilket er tæt på en tredobling. , Dermed har 11 pct. af alle mænd i aldersgruppen oftest spillet på konsoller i perioden, hvilket der kun var 4 pct. der gjorde i 2. kvartal 2019. , Der er fortsat flest konsolgamere blandt de 16-24 årige mænd, på trods af, at denne gruppe så i 2020 et mindre fald sammenlignet med 2. kvartal 2019. , Gamerne spillede også oftere end før COVID-19, Der er ikke blot kommet ca. 90.000 flere gamere til efter COVID-19’s indtog, spillekonsollen bruges også flere gange om dagen, end før pandemien. , Således svarede 24 pct. af konsolgamerne i 2. kvartal 2019, at de spillede ”flere gange om dagen” eller ”hver dag eller næsten hver dag”, en andel som var steget til 33 pct. i 2020. , Samtidig svarer færre konsolgamere, at de spillede 1-4 dage om ugen, men ikke dagligt. I COVID-19 perioden svarede 36 pct. af de spillede ”1-4 gange om ugen” mod 44 pct. samme tid året før. , ”Alt i alt tegner der sig et billede af et mere intensivt forbrug af spillekonsoller under COVID-19, hvor folk som følge af pandemien måske har måttet finde alternative måder at underholde sig selv på,” forklarer Agnes Tassy. , Hvor ofte har du spillet digitale spil inden for de seneste tre måneder?, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/KVUSPIL4,  , Faktaboks: Unge mænd er de klart mest konsol-begejstrede, Selvom der har været store stigninger i antallet af gamere blandt unge kvinder og de midaldrende mænd, så er det stadig de unge mænd, som klart fører an, når det kommer til interessen for spillekonsoller. , Det er blandt de 16-24 årige mænd, at relativt flest spiller på konsoller. Det gjorde 30 pct. i 2. kvartal 2020, hvilket altså er tæt på hver tredje mand i aldersgruppen., I den samme aldersgruppe er det til sammenligning kun 10 pct. af kvinderne, som siger, de oftest spiller på konsoller. , Derefter falder mændenes interesse for konsoller med alderen. Blandt de 25-34 årige er det 19 pct., som oftest spiller på konsoller og andelen er 15 pct. blandt de 35-44 årige., En lignende tendens gør sig gældende for kvinderne. Her fortæller 10 pct. af de 16-24 årige og 25- 34 årige, at de oftest spiller konsoller, hvorefter andelene falder markant til 2-3 pct. og derunder i de øvrige aldersgrupper , Kilde: Danmarks Statistik , www.statistikbanken.dk/KVUSPIL2,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-10-29-covid-19-har-oeget-antallet-af-gamere-i-danmark

Bag tallene

Forældre med børn i frie grundskoler har højere indkomst og længere uddannelser end forældre med børn i folkeskolen

Forældre til børn i frie grundskoler har gennemsnitligt 19 pct. højere indkomst end forældre til børn i folkeskolen. Samtidig har hver tredje forælder til børn i frie grundskoler en lang videregående uddannelse eller derover, mens knap hver femte folkeskoleforælder har det samme. , 29. november 2019 kl. 13:30 , Af , Theis Stenholt Engmann, Med en gennemsnitlig årlig , indkomst før skat , på knap 541.000 kr. har juridiske forældre med børn i frie grundskoler 19 pct. højere indkomst end forældre med børn i folkeskolen. Frie grundskoler dækker over privatskoler, friskoler og lilleskoler mfl. og er selvejende institutioner. , Forskellen i indkomst mellem forældrene med børn i henholdsvis frie grundskoler og folkeskoler er dog ikke lige stor i alle dele af landet. , Forældres indkomst før skat efter skoletype. Gennemsnit pr. forælder.  2018, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af Befolkningsregistret & Indkomstregistret, Anm: Indkomsten før skat er opgjort for elevernes juridiske forældre. Opgørelsen skelner ikke til elevernes konkrete familiesituation – om fx forældrene bor sammen som familie eller ej., Størst forskel på forældres indkomst er der i Danmarks , hovedstadskommuner, . Her har forældre med børn i frie grundskoler gennemsnitligt en årlig indkomst før skat på knap 667.000 kr., hvilket er 26 pct. mere end forældre med børn i hovedstadskommunernes folkeskoler. , Se forklaring af de forskellige kommunetyper, og find din kommune, her. , I den anden ende af skalaen finder vi forældre, som bor i , landkommuner, . Her har forældre til børn i frie grundskoler en årlig indkomst før skat på lidt over 431.000 kr., hvilket er 10 pct. mere end forældre, hvis børn går i folkeskole.  , ”Tallene viser, at det er forældre med høje indkomster - målt efter lokale forhold - som i højere grad sender deres børn i frie grundskoler,” forklarer fuldmægtig ved Danmarks Statistik Lene Riberholdt., ”Eksempelvis har folk gennemsnitligt lavere indkomst i landkommuner, end de har i storbykommuner. Men uanset om vi er på landet, i provinsen, storbyen eller oplandet, gælder det, at det er forældre med relativ høj indkomst efter lokale forhold, som oftest har deres børn i frie grundskoler.” , En tredjedel af forældre til børn i frie grundskoler har lange videregående uddannelser eller p. hd. i hovedstadskommunerne, Forældre med børn i frie grundskoler har også et højere uddannelsesniveau, end folkeskoleforældrene har. Således har knap hver tredje forælder til børn i frie grundskoler en lang videregående uddannelse eller derover, mens hver femte af folkeskoleforældrene har det samme., Dette gennemsnitstal dækker dog igen over geografiske forskelle., Andel forældre til grundskolebørn med lange videregående uddannelser/Ph.d. 2018, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af Uddannelsesregistret & Befolkningsregistret, Anm: Her er tale om en opgørelse på baggrund af elevernes juridiske forældre og deres højest fuldførte uddannelse. Opgørelsen skelner ikke til elevernes konkrete familiesituation – om fx forældrene bor sammen som familie eller ej, Den største andel af forældre med lange videregående uddannelser og ph.d. findes blandt forældre, som bor i de danske hovedstadskommuner. Her har 49 pct. af forældrene til børn i frie grundskoler en lang videregående uddannelse eller derover, mens 37 pct. af folkeskoleforældrene har det samme. , Færrest forældre med lange videregående uddannelser og derover findes i landkommunerne, hvor 15 pct. af forældrene til børn i frie grundskoler og 9 pct. af folkeskoleforældrene har uddannelser på det niveau. , ”Tallene om forældrenes uddannelse udviser samme tendens som statistikken over forældres indkomst. Det er de højtuddannede efter lokale forhold, som sender deres børn i frie grundskoler,” forklarer fuldmægtig Lene Riberholdt, og understreger, at der er veldokumenteret sammenhæng mellem , folks uddannelsesniveau og indkomst., ”Tallene viser også, at forældre med børn i frie grundskoler har længere uddannelser end folkeskoleforældre, uanset hvor i landet vi befinder os.” , 19 pct. af grundskoleelever går i fri grundskole i både hovedstadskommuner og i landkommuner, Frie grundskoler har vundet indpas i hele landet, og der er således ikke store lokale geografiske forskelle på, hvor høj en andel af grundskoleeleverne, der går i frie grundskoler. , Mens 18 pct. af alle grundskoleelever gennemsnitligt går i frie grundskoler gør 19 pct. af grundskoleeleverne det i både hovedstads, - land- og oplandskommuner., Kun storbykommunerne lander under landsgennemsnittet med 16 pct. af grundskoleeleverne i frie grundskoler. , Andel elever som går i frie grundskoler. 2018, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af Uddannelsesregistret & Befolkningsregistret,  , Fakta om frie grundskoler, Frie grundskoler er selvejende institutioner, der driver skole inden for de rammer, der er beskrevet i ”Lov om friskoler og private grundskoler”. , Det koster penge at have børn i frie grundskoler. Omkostningens størrelse varierer meget fra skole til skole og fra by til land. En skole, der ligger på landet, koster typisk omkring 1000 kr. om måneden pr. elev, mens skolepengene i storbyerne varierer mere og typisk ligger imellem 1000 og 2000 kr. pr. måned (2016)., En , undersøgelse foretaget af Danmarks Statistik i 2017 , blandt 2.000 forældre til skolebørn i alle aldre viste, at en stor del af forældrene, der vælger fri- og privatskoler, prioriterede skolens ry, værdiggrundlag og høje faglige niveau , Kilder: , Danmarks Statistik, og , Borger.dk ,  , Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte fuldmægtig i Danmarks Statistik, Lene Riberholdt på 3917 3185 eller , LRI@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-11-29-foraeldre-med-boern-i-frie-grundskoler-har-hoejere-indkomst-og-laengere-uddannelser

Bag tallene

Indvandrere og efterkommere i flertal på 14 gymnasier

Andelen af indvandrere og efterkommere i gymnasierne stiger, så de i 2018 udgjorde 12 pct. af eleverne. På de fleste gymnasier er andelen af indvandrer og efterkommere lavere end landsgennemsnittet, mens den på relativt få gymnasier er markant højere. På 14 gymnasier havde flertallet af eleverne en anden oprindelse end dansk., 22. oktober 2019 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Andelen af indvandrere og efterkommere i gymnasiet er steget fra 8,0 pct. i 2005 til 12,0 pct. i 2018. Især andelen af efterkommere i gymnasiet er steget -  fra 3,7 pct. i 2005 til 8,9 pct. i 2018. I samme periode er andelen af elever med indvandrer baggrund faldet fra 4,3 pct. til 3,1 pct. i 2018. , ”Den stigende andel efterkommere på gymnasierne skal ses i sammenhæng med, at efterkommerne generelt udgør en større andel i den unge befolkningsgrupper,” siger Lene Riberholdt, fuldmægtig i Danmarks Statistik.,  , Anm.: Eleverne er opgjort pr. 1. oktober., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/uddakt30, Elever med dansk oprindelse i mindretal på 14 gymnasier, På 14 gymnasier var flertallet af eleverne enten indvandrere eller efterkommer i 2018. Blandt de 14 gymnasier var en del private gymnasier og internationale skoler. 11 af de 14 gymnasieskoler lå i Region Hovedstaden., ”Gymnasier med meget lave andele af elever med dansk oprindelse, har typisk en stor andel efterkommer fra ikke-vestlige lande. De tre internationale skoler blandt de 14 gymnasier har omvendt større andele indvandrere og personer fra vestlige lande,” siger Lene Riberholdt., I 2016 var indvandrere og efterkommere i flertal på 13 skoler, . Af de 13 gymnasieskoler eksisterer de 11 fortsat under samme navn og institutionsnummer i 2018. Disse 11 gymnasier havde fortsat et flertal af elever med anden oprindelse end dansk i 2018. De to øvrige af de 13 gymnasier havde ændret navn i 2018. Aarhus Gymnasium, Tilst og H.C. Ørsted Gymnasium, Frederiksberg hed i 2016 henholdsvis Langkær Gymnasium og TEC Frederiksberg. Disse to gymnasier havde i 2016 et flertal af elever med anden oprindelse end dansk. , Således er Høje Taastrup Gymnasium eneste nye på listen., ”Opgørelserne fra 2016 og 2018 tyder på, at elevsammensætningen i forhold til herkomst på gymnasier med en lav andel af elever med dansk oprindelse, har været ret stabil de seneste år,” siger Lene Riberholdt., Tabel med 20 gymnasier med flest indvandrer og efterkommere. 2018, Institution, Ikke dansk, oprindelse, Indvandrere, Efterkommere, Vestlig, oprindelse, Ikke-vestlig, oprindelse, Pct., Høje Taastrup Private Gymnasium, 87,6, 4,7, 82,9, 0,0, 86,8, Akademisk Studenterkursus, 85,7, 10,7, 75,0, 1,5, 84,2, Aarhus Private Gymnasium, 85,1, 11,9, 73,1, 0,0, 85,1, NEXT - Sydkysten Gymnasium (STX), 77,9, 5,2, 72,7, 1,0, 76,8, Københavns Private Gymnasium, 73,0, 3,1, 69,8, 0,6, 71,7, Deutsches Gymnasium Für Nordschleswig, 68,1, 53,0, 9,7, 55,7, 2,2, Copenhagen International School, 68,0, 47,6, 1,9, 33,5, 16,0, Sankt Petri skole – Gymnasium, 66,7, 33,3, 14,3, 47,6, 0,0, Aarhus Gymnasium, Tilst, 66,1, 13,6, 52,5, 5,5, 60,6, NEXT - Sydkysten gymnasium (HTX), 59,5, 5,3, 54,2, 2,6, 56,8, HF & VUC København Syd, Hvidovre, 58,8, 9,3, 49,5, 2,1, 56,4, Høje-Taastrup Gymnasium, 58,1, 4,5, 53,5, 2,4, 55,3, Københavns åbne Gymnasium, 53,4, 4,6, 48,9, 2,0, 51,3, H.C. Ørsted Gymnasiet, Frederiksberg, 50,5, 4,0, 46,5, 1,9, 48,7, Hvidovre Gymnasium & HF, 46,7, 4,2, 42,5, 2,6, 44,1, Herlev Gymnasium og HF, 45,2, 4,0, 41,2, 2,1, 43,1, Prins Henriks Skole, Lycee Francais De Copenhague, 44,4, 22,2, 22,2, 25,9, 18,5, Frederiksberg Gymnasium, 43,4, 3,4, 40,0, 2,0, 41,4, NEXT - Sydkysten Gymnasium (HHX), 42,6, 9,6, 33,0, 4,3, 38,3, NEXT - Albertslund Gymnasium (STX og HF)*, 39,8, 2,1, 37,8, 2,1, 37,8, Anm.: Skoler med under 20 elever er ikke med i opgørelsen. Procenterne fordelt på herkomst (indv./efterk.) og oprindelse (vestlig/ikke-vestlig) summer ikke nødvendigvis til ikke dansk oprindelse, da nogle elever kan have uoplyst herkomst eller oprindelse. Anm.: Eleverne er opgjort pr. 1. oktober., * Afdelingen af NEXT - Albertslund Gymnasium, som er er med på denne liste, optog ikke elever i 1. g. i 2018. Disse elever gik i stedet på et andet institutionsnummer., Få gymnasier med høje andele elever med anden oprindelse end danske, Mens omtrent hver ottende gymnasieelev i 2018 var indvandrer eller efterkommer, var andelen lavere på mere end to tredjedele af gymnasierne og kun over landsgennemsnittet på under en tredjedel af gymnasierne. , ”Når en stor andel af gymnasierne har en relativt lav andel af elever med anden oprindelse end dansk, skyldes det, at nogle gymnasier har nogle meget høje andele af indvandrere og efterkommere, bl.a. fordi der bor mange indvandrere og efterkommere i nærheden af institutionerne,” siger Lene Riberholdt., Danmarks Statistik har lavet en , lignende opgørelse af eleverne på gymnasierne i 2016, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Lene Riberholdt, som kan kontaktes på 39 17 31 85, lri@dst.dk,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-10-23-indvandrere-og-efterkommere-i-flertal-paa-14-gymnasier

Bag tallene

Kvinder bruger færre penge på tøj og sko

Mange mænd vil sikkert læse denne artikel med vantro og grine hånligt af konklusionerne. Men den er altså god nok: i løbet af de seneste år er husstandenes udgifter til kvindetøj og kvindesko faldet drastisk., 12. november 2013 kl. 15:00 ,  , Diamonds are a girl’s best friend, . Det har et utal af smukke kvinder konstateret på store scener og lærreder, siden den berømte sang bragede igennem på Broadway i 1949. Og mon ikke disse smukke kvinder ofte har tænkt: , men et par lækre Gucci-stilletter ville heller ikke være dårligt, . Men faktisk er de danske husstandes udgifter til kvindens næstbedste ven – sko – faldet fra 2007 til 2011. Det viser tal fra Danmarks Statistiks , forbrugsundersøgelse, ., Midtjyske og sjællandske kvinder stritter imod, Faste priser:, Faste priser bruges, når man vil sammenligne priser over tid. I faste priser er inflationen fraregnet., Løbende priser:, Den reelle pris på en given vare i det omtalte år. Altså: hvad skal man lægge i kontanter for at få varen., Fra 2007 – året før finanskrisen for alvor satte ind - til 2011 er de danske husstandes forbrug i kroner (faste priser) på sko, støvler og sandaler til kvinder faldet med hele 27 pct., når man sammenligner på tværs af regioner. Faldet dækker over en nedgang fra 1.470 kr. til 1.070 kr. årligt. Det er især kvinderne i Region Hovedstaden, som er hårdest ramt. Her er udgifterne til fodtøj til kvinder faldet med hele 39 pct., svarende til en nedgang fra 1.850 kr. til 1.130 kr. årligt. Region Syddanmarks kvinder følger trop med et fald på 33 pct., men forbruget faldt med 17 pct. i Nordjylland i perioden. Kvinderne i disse tre regioner kan skæve misundeligt til Region Midtjylland, hvor forbruget kun er faldet med 9 pct., og Sjælland, hvor husstandene brugte 7 pct. færre kroner på kvindelig fodindpakning., Husstandenes forbrug på fodtøj til kvinder fordelt på regioner., Herresko i Hovedstaden – nej tak!, Kvindernes nedgang i skoforbruget i Hovedstaden skal mændene tilsyneladende straffes for. I hvert fald har husstandene her haft et fald på 43 pct. i udgifterne til herresko fra 2007 til 2011. Mændene i Region Sjælland og Syddanmark får også et ordentligt herresko-gok i nøden med en nedgang på hhv. 38 og 39 pct. og ligger dermed lidt over de 32 pct., som er den gennemsnitlige nedgang, når man ser på alle fem regioner. Faldet i landsgennemsnittet bliver opvejet en smule, fordi der bliver brugt 14 pct. flere kroner på herresko i Region Midtjylland og hele 21 pct. flere kroner i det nordjyske., Midtjyske kvinder shopper tøj-amok, I 2007 var det de midtjyske kvinder, der viste mest mådehold, når det drejede sig om at købe tøj. Sølle 5.900 kr. brugte de om året. Det var dengang. For mens hustandenes udgifter til kvindetøj er styrtdykket i de fire andre regioner – Region Sjælland med 36 pct., Nordjylland med 33 pct., Syddanmark med 22 pct. og Hovedstaden med 17 pct. – brugte de midtjyske kvinder i 2011 hele 22 pct. flere kroner på tøj til dem selv., Husstandenes forbrug på beklædning til kvinder fordelt på regioner.,  , Midtjyske mænd med størst stigning, Mens de midtjyske kvinder er gået fra en sidsteplads til en placering øverst på skamlen i konkurrencen om at bruge penge på tøj, så er de midtjyske mænd mere tilbageholdende og placerer sig i midten af de fem regioner. Det kan skyldes en såkaldt statistisk tilfældighed, men umiddelbart belyser det, at midtjyske mænd ikke holder sig tilbage. Faktisk brugte de færrest penge for fem år siden, men med 17 pct. flere kroner brugt på herretøj, er de kravlet opad i tabellen. I Region Syddanmark, Hovedstaden og Sjælland er forbruget faldet – i sidstnævnte med hele 31 pct., mens nordjyderne bruger 9 pct. flere kroner på herretøj., Overordnet set bruger husstandene markant flere kroner på tøj til kvinder end til mænd. Men faktisk er forskellen blevet formindsket fra 2007 til 2011 i fire af de fem regioner. Kun i Region Midtjylland er forskellen forøget. I 2007 brugte de midtjyske husstande 3000 kr. mere på kvinde- end på herretøj. I 2011 var forskellen steget til 3770 kr., Generelt har tekstil- og læderindustrien været hårdt ramt økonomisk siden årtusindskiftet, hvor omsætningen var 14,4 mia. kr. I 2012 var den ifølge publikationen , Industriens udvikling 2000 – 2012, faldet til 7,5 mia. kr. eller næsten halveret., Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse:, Over tre år indsamles data, som omregnes til det midterste år. Fx består 2011 af data fra perioden 2010 – 2012. Læs mere på , www.dst.dk/forbrug

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2013-11-12-Kvinder-bruger-faerre-penge-paa-toej-og-sko

Bag tallene

Milepæle i ligestillingens historie

Kvinders ret til at råde over egen løn, stemmeret og daginstitutioner er bare nogle af de historiske milepælene på vejen mod ligestilling. , 5. marts 2012 kl. 9:00 , Af , Helle Harbo Holm, 1814:, Den første folkeskolelov vedtages. Den pålægger begge køn undervisningspligt. , 1857:, Ugifte kvinder bliver fuldmyndige, når de er fyldt 25 år. De får lige arveret med mænd og ret til næringsbrev. , Næringsloven vedtages. Det indebærer, at ugifte kvinder får ret til at få næringsbrev på samme vilkår som mænd. , 1875:, Kvinder får adgang til universitetet undtagen det Teologiske Fakultet. , 1880:, Gifte kvinder får ret til at hæve og administrere deres egen løn. , 1882:, Første vuggestue åbnes i København. , 1899:, Gifte kvinder får samme myndighed som ugifte, og mandens rådighed over fælleseje indskrænkes ved lov. , 1901:, Kvinder, der arbejder i industrien, får ret til fire ugers barselshvile med mulighed for økonomisk støtte uden fattighjælps virkning, dvs. tab af valgret, pligt til tilbagebetaling m.m. , 1903:, Kvinder opnår stemmeret og bliver valgbare til menighedsrådene. , 1908:, Kvinderne opnår kommunal valgret og valgbarhed ligesom mænd. , Enker, fraskilte og nygifte får ret til forældremyndigheden over egne børn. , Kvinder får ret til at være vidner ved retshandlinger, og de kan fungere som forlovere. , 1915:, Kvinder får stemmeret og er valgbare til Rigsdagen på samme betingelser som mænd. , 1919:, Princippet om lige løn for samme arbejde for statsembedsmænd indføres. , 1921:, Lov om kvinders lige adgang til alle offentlige tjenestestillinger og erhverv, med undtagelse af gejstlige og militære poster. , 1922:, Gifte kvinder får sideordnet forældremyndighed over egne børn i ægteskabet, samt ret til at komme i betragtning som indehavere af forældremyndighed ved skilsmisse. , Enhver, der er fyldt 65 år, får ret til aldersrente. Beløbet er frem til 1947 lavere for enlige kvinder end for enlige mænd. , 1924:, Den første kvindelige minister udnævnes. , 1939:, Ret til barselshvile otte uger efter fødsel og pligt til fire ugers arbejdsophør med dagpenge efter fødsel. , 1947:, Det indføres ved lov at kvinder og mænd skal have samme beløb i folkepension , 1952:, Gifte kvinder får ret, men ikke pligt, til at underskrive selvangivelsen. , Kvinder ligestilles med mænd med hensyn til ordener. , Læs også: Kvinder med børn arbejder mest, 1957:, Forældre ligestilles som værger for deres børn. , 1960:, Folketinget vedtager konventionen fra den Internationale Arbejderkonference (ILO) af 1951 vedrørende ligeløn for kvinder og mænd. , Der indføres 14 ugers barselshvile for dagpengeforsikrede og to uger for selvstændigt erhvervsdrivende, der er dagpengeforsikrede. , 1964:, Funktionærloven sikrer ligeløn for handels- og kontorfunktionærer samt barselshvile i op til fem måneder, dog kun på halv løn. , 1966:, P-pillen frigives. , 1970:, Kildeskatteloven træder i kraft med bl.a. særlig skatteansættelse for gifte kvinders arbejdsindtægt. Formuleringer om ”familieoverhovedet” forsvinder. Dog fastholdes sambeskatningen som grundprincip. , 1973:, Retten til legal abort sikres ved lov. , Princip om ligeløn bliver indført i det faglige system ved overenskomstforhandlinger. , 1976:, Lov om ligestilling af kvinder og mænd for arbejde af samme værdi vedtages. EF-direktiv om ligestilling vedtages. , 1978:, Lov om ligestilling af kvinder og mænd med hensyn til beskæftigelse vedtages. , Ligestillingsrådet lovfæstes. , 1979:, Det første af 32 kvindekrisecentre oprettes i Danmark. , 1980:, Graviditetsorlov på fire uger før fødslen og barselsorlov 14 uger efter fødslen. , 1981:, Der bliver ansat 14 ligestillingskonsulenter i AF-systemet. , Navneloven bliver kønsneutral. , Begge ægtefæller kan vælge den andens efternavn. , Efter kommunalvalget er der for første gang kvinder i alle kommunalbestyrelser. , 1982:, Skattelovgivning og navnelovgivning bliver kønsneutral. , 1983:, Barselsorlov forlænges fra 14 til 24 uger. Mænd får adgang til at holde fædreorlov i forbindelse med barsel, og der åbnes mulighed for delt forældreorlov. , 1984:, Mænd får adgang til at holde barselsorlov. Loven giver fædre ret til at holde to ugers fædreorlov umiddelbart efter fødslen samt ret til at tage orlov i op til ti uger fra barnets 15.-24. uge i stedet for moderen. , 1985:, Lov om ligestilling mellem kvinder og mænd ved udpegning af med-lemmer til offentlige udvalg, kommissioner o.l. vedtages. Folketinget vedtager, at regeringen skal udarbejde handlingsplan for ligestilling. , 1988:, Lov om ligestilling mellem kvinder og mænd pålægger offentlige myndigheder at fremme ligestillingen. , 1989:, Første kvindelige partileder. , 1990:, Bestyrelsesloven vedtages. , 1992:, Lov om forældreorlovsydelse vedtages. , Ligestillingslovgivningen giver Ligestillingsrådet udvidede beføjelser til at undersøge ligelønssager. , 1993: , Første kvindelige økonomiminister. , 1994:, Børnepasningsorlov indføres. , 1995:, Den første kvindelige politidirektør udnævnes. , Den første kvindelige direktør for Nationalbanken udnævnes. , Den første kvinde biskop udnævnes. , Den første kvindelige vismand indtræder i Det Økonomiske Råd. , 1997:, Fædre får ret til yderligere 14 dages orlov i 24. – 26. uge efter fødslen. , 1999:, Danmarks første ligestillingsminister bliver udpeget. , 2002:, Barselsorloven bliver forlænget til i alt 52 uger. Faderen har ret til 2 ugers fravær fra arbejdet indenfor de første 14 dage efter fødslen. Mo-deren har ret til fravær fra arbejdet fire uger før fødslen og 14 uger efter fødslen. De resterende 32 uger kan de dele efter eget valg. , 2011:, Danmark får sin første kvindelige statsminister. , Kilde: Kvinder & mænd 2011

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2012-03-05-milepaele-kvinder

Bag tallene

Restaurationsbranchen vokser fortsat i hele landet

Målt i antallet af ansatte og samlede salg i Danmark er restaurantionsbranchen vokset kraftigt i alle regioner siden 2009. Men siden 2015 er der især i Region Hovedstaden kommet flere konkurser. (Opdateret), 19. februar 2018 kl. 7:30 - Opdateret 18. februar 2019 kl. 11:31 , Af , Magnus Nørtoft, Denne artikel er opdateret med tal for 2018., Restauranternes samlede salg i Danmark er i løbende priser steget med 62 pct. fra 27,8 mia. kr. i 2009 til 45,1 mia. kr. i 2018. Stigning skyldes især udviklingen i Region Hovedstaden, hvor salget er vokset med 85 pct. siden 2009, mens den i de fire andre regioner er vokset mellem 38 pct. og 54 pct. , Se tabel nederst i artiklen for regionale tal., Anm.: Salget er opgjort i løbende priser. Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, Firmaers køb og salg. , statistikbanken.dk/10099, I 2018 var restauranternes salg var størst i Region Hovedstaden med 23,2 mia. kr. Derefter fulgte Region Syddanmark med 7,7 mia. kr. og Region Midtjylland med 7,1 mia. kr., Restaurationsbranchen, I denne artikel omfatter både restauranter og restaurationsbranchen alle restaurationsvirksomheder, hvor der tilbydes komplette måltider eller drikkevarer til umiddelbar fortæring. Derfor omfatter branchen både traditionelle restauranter og cafeterier, men også fx restauranter, der leverer mad ud af huset og boder med fast eller midlertidig placering og med eller uden siddepladser. Det afgørende er, at der tilbydes måltider til umiddelbar fortæring, ikke hvilken type faciliteter, der tilbyder dem. , Læs mere i , Dansk Branchekode 2007, fra side 321., Beskæftigelsen vokser kraftigt, Antallet af lønmodtagere i restaurationsbranchen er ligesom salget vokset kraftigt. Fra 3. kvartal 2009 til 3. kvartal 2018 er antallet steget med 55 pct. til 99.000 lønmodtagere i branchen. Fordelt på regioner er antallet af lønmodtagere vokset relativt mest i Region Hovedstaden med 71 pct., mens antallet af lønmodtagere er vokset med mellem 41 pct. og 50 pct. i de fire andre regioner., I 3. kvartal 2018 var 42.300 personer ansat i restaurationsbranchen i Region Hovedstaden, 19.100 i Region Midtjylland, 17.900 i Region Syddanmark, 10.200 i Region Sjælland og 9.500 i Region Nordjylland.  , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, lønmodtagerstatistik, , statistikbanken.dk/10312,  og , statistikbanken.dk/lbesk31, Også andelen af samtlige lønmodtagere i Danmark, som arbejder i restaurationsbranchen, er steget fra 2,4 pct. i 3. kvartal 2009 til 3,6 pct. i 3. kvartal 2018. , Se tabel nederst i artiklen for regionale tal., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, lønmodtagerstatistik, , statistikbanken.dk/10312, Flere konkurser siden 2015, Samtidig med højere salg og flere ansatte er der imidlertid også flere konkurser i branchen. Fra 2009 til 2018 er antallet af konkurser på landsplan vokset fra 250 til 501 om året. Stigning er især sket siden 2015 – først i Region Hovedstaden, men fra 2017 også andre steder i landet.  , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, konkurser, , statistikbanken.dk/10104, Andelen af virksomheder i restaurationsbranchen, der går konkurs i løbet af et år, er også steget siden 2015, men lå nogenlunde stabilt fra 2009 til 2015. I 2018 gik 2,8 pct. af virksomhederne i restaurationsbranchen konkurs. I Region Hovedstaden skete det for 3,6 pct., Kontakt:, Salg i restaurationsbranchen: Fuldmægtig, Pia Cordsen, , pco@dst.dk, , 39 17 33 65, Lønmodtagere i restaurationsbranchen: Chefkonsulent, Thomas Thorsen, , tst@dst.dk, , 39 17 30 48, Konkurser i restaurationsbranchen: Specialkonsulent, Søren Dalbro, , sda@dst.dk, , 39 17 34 16, Salg i mia. kr. i restaurationsbranchen (løbende priser), 2009,  , 2017,  , 2018, Udvikling i pct. (´09-´18),  , I alt,  , 27,8,  , 43,2,  , 45,1, 62,  , Region Hovedstaden,  , 12,5,  , 22,0,  , 23,2, 85,  , Region Sjælland,  , 2,7,  , 3,9,  , 3,8, 43,  , Region Syddanmark,  , 5,6,  , 7,3,  , 7,7, 38,  , Region Midtjylland,  , 4,6,  , 6,8,  , 7,1, 54,  , Region Nordjylland,  , 2,3,  , 3,2,  , 3,2, 38,  , Lønmodtagere i restaurationsbranchen,  , 2009 (3. kvt.),  , 2017 (3. kvt.),  , 2018 (3. kvt.), Udvikling i pct. (´09-´18),  , I alt,  , 63.698,  , 95.361,  , 98.985, 55,  , Region Hovedstaden,  , 24.662,  , 40.280,  , 42.295, 71,  , Region Sjælland,  , 6.992,  , 9.952,  , 10.229, 46 , Region Syddanmark,  , 12.673,  , 17.009,  , 17.887, 41,  , Region Midtjylland,  , 12.683,  , 18.794,  , 19.072, 50,  , Region Nordjylland,  , 6.687,  , 9.326,  , 9.503, 42

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-02-19-restaurationsbranchen-vokser-i-hele-landet

Bag tallene

Både øget effektivitet og større samfundsansvar fylder, når de større danske virksomheder forklarer deres engagement i verdensmålene

To tredjedele af de større danske virksomheder engagerer sig i FN’s verdensmål. Flertallet af virksomhederne, der er engageret i verdensmålene, ønsker at tage større samfundsansvar, men en del svarer også, at de mener, at arbejdet med verdensmålene kan være med til at øge fokus på effektivitet eller tiltrække samarbejdspartnere eller medarbejdere., 5. september 2019 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Blandt de store danske virksomheder er det udbredt at fokusere på FN’s verdensmål. Således svarer to tredjedele af virksomhederne med mere end 250 ansatte i en , undersøgelse fra Danmarks Statistik, , at de i 2019 fokuserer på opfyldelse af et eller flere verdensmål., Stort set alle disse virksomhederne svarer, at de vil tage større samfundsansvar, men en stor andel af de store virksomheder ser også arbejdet med verdensmålene som en fordel i forhold til deres egen forretning. 40-50 pct. af alle virksomhederne, der har besvaret undersøgelsen, mener, at deres engagement i verdensmålene kan være med til henholdsvis at tiltrække samarbejdspartnere (49 pct.), at øge fokus på effektivitet (47 pct.), at tiltrække medarbejdere (44 pct.), eller at det kan være en fordel for markedsføring i Danmark (40 pct.). I runde tal svarer det til, at hver af ovenstående begrundelser er motiv for at arbejde med verdensmålene for 60-75 pct. af virksomhederne., ”Når så mange store virksomhedernes gerne vil arbejde for at opfylde FN’s verdensmål, hænger det formentligt også sammen med, at de i forvejen er forpligtiget til at arbejde med og rapportere om samfundsansvar. Begrundelserne for at tage verdensmålene om bord tyder også på, at målene giver mening i en forretningsmæssig sammenhæng,” siger Ole Olsen, specialkonsulent i Danmarks Statistik. , Virksomheders begrundelser for at fokusere på verdensmål, Note: Andelen er beregnet som pct. af alle besvarelser. Virksomheder, der har svaret nej til, at de arbejder med mindst et af verdensmålene, har haft mulighed for at svare på ovenstående spørgsmål., Kilde: Danmarks Statistik; , https://www.dst.dk/da/Statistik/Sdg/aktiviteter/virksomheder/pilot, Om undersøgelsen, Danmarks Statistik har i foråret 2019 spurgt ca. 600 større virksomheder om deres arbejde med Verdensmålene, herunder deres engagement i forhold til 21 konkrete delmål. Opgørelserne bygger på 178 besvarelser, så resultaterne ville muligvis være anderledes, hvis alle 600 virksomheder havde svaret. Resultaterne er næppe repræsentative for mindre virksomheder, da undersøgelsen kun dækker større virksomheder.  , Læs mere om undersøgelsen, Engagement i verdensmål udbredt i alle brancher, Arbejdet med verdensmålene er udbredt på tværs af brancher og ligger på samme niveau for ”industri og forsyning”, ”handel og transport” og ”erhvervsservice”, hvor 70-72 pct. af virksomhederne er engageret i verdensmålene., ”Tallene viser, at det ikke kun er virksomheder inden for brancher, hvor verdensmålene i kraft af virksomhedens produkt er relevante, der er engageret i at opfylde dem. Men der er selvfølgelig stor forskel på hvilke mål og delmål, som er relevante i de enkelte virksomheder,” siger Ole Olsen. , For alle brancher gælder desuden, at andelen af store virksomheder, som arbejder med verdensmålene, vil være højere om to til tre år end i dag, hvis virksomhedernes planer bliver opfyldt., Virksomheder som fokuserer på verdensmålene efter branche , Note: Andelen er beregnet som pct. af alle besvarelser. , Kilde: Danmarks Statistik; , https://www.dst.dk/da/Statistik/Sdg/aktiviteter/virksomheder/pilot, Mere fokus på ligestilling mellem kønnene end mellem indkomstgrupper, Verdensmål og delmål om større ligestilling mellem kønnene er dem, som virksomhederne oftest arbejder på at opfylde. 60 pct. af virksomhederne svarer, at de arbejder for øget grad af ligeløn, 52 pct. arbejder for flere kvindelige ledere, og 52 pct. er engageret i at mindske kønsdiskrimination og –chikane. Til sammenligning svarer kun 22 pct. af virksomhederne, at de arbejder på at opfylde målet om lønstigning til lavindkomstgrupper. , Virksomhedernes aktivitet inden for verdensmål om inklusion og ligestilling, Note: Andelen er beregnet som pct. af alle besvarelser. Virksomheder, der har svaret nej til, at de arbejder med mindst et af verdensmålene, har haft mulighed for at svare på ovenstående spørgsmål. Figuren dækker ikke alle verdensmål., Kilde: Danmarks Statistik; , https://www.dst.dk/da/Statistik/Sdg/aktiviteter/virksomheder/pilot, Energi oftere i fokus end vand, Andelen af virksomheder, der svarer, at de gør en indsats for at opfylde verdensmålene med relation til energi, er højere end andelen, som svarer, at de har fokus på vandforbruget. 36-44 pct. at virksomhederne svarer bekræftende på, at de arbejder for mere vedvarende energi, øget energieffektivitet eller mindre udledning af drivhusgasser. Til sammenligning svarer henholdsvis 20 pct. og 24 pct., at de er engageret i at mindske spildevandsproduktionen og øge vandeffektiviteten., Virksomhedernes aktivitet inden for verdensmål om miljø og energi  , Note: Andelen er beregnet som pct. af alle besvarelser. Virksomheder, der har svaret nej til, at de arbejder med mindst et af verdensmålene, har haft mulighed for at svare på ovenstående spørgsmål. Figuren dækker ikke alle verdensmål., Kilde: Danmarks Statistik; , https://www.dst.dk/da/Statistik/Sdg/aktiviteter/virksomheder/pilot, ., I undersøgelsen har Danmarks Statistik også spurgt til en række andre delmål. Resultaterne kan ses på , Danmarks Statistiks hjemmeside, eller i dette , regneark, . I de generelle statistikker er informationer, som kan belyse , erhvervslivet i relation til verdensmålene, . , Du kan også finde statistik i relation til FN’s Verdensmål på , Danmarks Statistiks verdensmålsplatform, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med specialkonsulent, Ole Olsen, som kan kontaktes på 39 17 38 63 eller , olo@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-09-04-Store-virksomheders-engagement-i-verdensmaal

Bag tallene

Fakta om udgifter til velfærd

Her får du udvalgte informationer om det offentliges udgifter til velfærd og det offentliges indtægter fra skat og afgifter, samt offentligt ansatte - herunder hvilke velfærdsområder, de er beskæftiget i., 24. januar 2019 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Hvis de offentlige udgifter blev nedskaleret til 1.000 kr., så bruger Danmark 437 kr. på , social beskyttelse, , der dermed er den tungeste af det offentliges , ti overordnede udgiftsposter, . Social beskyttelse består bl.a. af udgifter til , alderdom , (161 kr.), , invaliditet , (87 kr.), , familier og børn , (86 kr.) og , arbejdsløshed , (44 kr.). , De beskrevne poster er hovedkategorier, klik her for at se alle underkategorier fx politi, folkeskoler og hospitalstjenester m.fl., Offentlige udgifter skaleret til 1.000 kr. 2017, Kilde: Danmarks Statistik: , www.statistikbanken.dk/OFF29, Offentlige udgifter i 2017 fordelt efter formål. Skaleret til 1.000 kr. , Kilde: Danmarks Statistik: , www.statistikbanken.dk/OFF29,  , Udgifter til , social beskyttelse , dækker både offentlige serviceydelser og de udgifter, det offentlige har til at give borgerne overførselsindkomster som f. eks. folkepension, sygedagpenge og børnecheck., Den næstetungeste overordnede udgiftspost er , sundhedsvæsen, , hvortil det offentlige har 164 kr. i udgifter. Herunder ligger udgifter til , hospitalstjenester og ambulant behandling, , der koster det offentlige henholdsvis 116 kr. og 23 kr. Også udgifter for 11 kr. til , medicinske produkter, apparater og udstyr , hører til sundhedsvæsnets samlede udgifter., Den fulde gennemgang af det offentliges forbrug af 1.000 kr. kan findes her., Hvis der var 1.000 kr. i "skattekisten", hvor kom de så fra?, Men hvor kommer skattekronerne egentlig fra? Hvis det offentliges indtægter skaleres ned til 1.000 kr., så ville 534 kr. stamme fra , personlige indkomstskatter, , som dermed udgør størstedelen af de penge, der ryger ned i skattekisten., Den næststørste sum kommer fra de to omsætningsafgifter: Moms og lønsumsafgift. Tilsammen beløber de sig til 216 kr. , De beskrevne poster er hovedkategorier. Se alle underkategorier i absolutte tal samt omregnet til 1000 kr. her. , Skatter og afgifter skaleret til 1.000 kr. 2017, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/SKAT, Afgifter af , specielle varer, , , specielle transaktioner , og , specielle tjenester , udgør den tredjestørste gruppe af skatter. Hvis man tog 1.000 kr. op ad skattekisten, så ville 91 kr. således stamme fra disse tre afgifter., De tre specielle afgifter omfatter blandt andet , registreringsafgift af motorkøretøjer, , som alene udgør 20 kr. for hver gang 1.000 kr. lander i skattekisten., Udover de tre specielle afgifter findes bl.a. en række afgifter på motorkøretøjer så som , vægtafgifter, , , vejbenyttelsesafgift , og , miljøbidrag af biler, . Tilsammen udgør disse afgifter på motorkøretøjer 12 kr. , Den fulde gennemgang af det ’skattekisten’ kan findes her. , Hvis de offentligt fuldtidsansatte var 1.000 personer, hvor var de så ansat?, Hvis alle offentlige fuldtidsansatte blev nedskaleret til 1.000 personer, så ville 323 arbejde med , social beskyttelse, . Denne gruppe dækker b. la. , alderdom, , , invaliditet, , , familier og børn , og , arbejdsløshed, . , Næst flest, 257 personer, ville arbejde inden for , sundhedsvæsen, , altså på hospitaler og i det offentlige sundhedsvæsen herunder dele af det kommunale pleje- og omsorgsområde. , Offentligt ansatte nedskaleret til 1.000 personer 2. kvt. 2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/OBESK4, I tredje kvartal 2018 var der 717.500 offentligt fuldtidsbeskæftigede i Danmark. Antallet af offentligt beskæftigede er vokset med 5.900 fuldtidsbeskæftigede siden første kvartal 2017, hvor antallet af offentligt ansatte var på sit laveste niveau siden 2008.  , Stigningen har primært fundet sted inden for områderne , social beskyttelse, (3.600 fuldtidsbeskæftigede) og , generelle offentlige tjenester , (2.200 fuldtidsbeskæftigede). , Antallet af offentligt ansatte toppede i andet kvartal 2010, hvor 746.500 personer var fuldtidsbeskæftigede i , offentlig forvaltning og service, . Fra toppen i andet kvartal 2010 til det aktuelle niveau - tredje kvartal 2018 - faldt antallet af offentligt fuldtidsbeskæftigede med 29.000 personer. , Fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i offentligt forvaltning og service, sæsonkorrigeret, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/OBESK4, Anm: 2. kvt. 2008 og 2. kvt. 2013 er påvirket af hhv. strejke på social- og sundhedsområdet og lockout på lærerområdet, Det største fald fra statistikkens top i andet kvartal 2010 til tredje kvartal 2018 skete inden for , social beskyttelse, , som er den største gruppe i sektoren , offentlig forvaltning og service, . Her faldt antallet af fultidsbeskæftigede med 22.200 personer. , Sundhedsvæsenet , og , boliger og offentlige faciliteter , var i perioden de eneste grupper, hvor antallet af fuldtidsbeskæftigede ikke faldt. , Sundhedsvæsenet , voksede med 7.100 fuldtidsansatte, mens , boliger og offentlige faciliteter , steg med 100 fuldtidsansatte. , Læs mere om udviklingen her.  , Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du rette henvendelse til: , Kontakt Jakob Krabbe Nielsen på mail: , jkn@dst.dk, eller telefon: +45 39 17 33 57 (for henvendelser vedr. offentlig udgifter til velfærd). , Kontakt Per Svensson på mail: , psv@dst.dk, eller telefon: +45 39 17 34 53 (for henvendelser vedr. skat og afgifter)., Kontakt Lars Peter Smed Christensen på mail: , lpc@dst.dk, eller telefon: +45 39 17 30 46 (for henvendelser vedr. beskæftigede i offentlig forvaltning og service).

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-01-16-fakta-om-udgifter-til-velfaerd

Bag tallene

Nyt fra Danmarks Statistik: Arbejdsløsheden (md.)

Viser 21 - 40 af 331, 31.7.2024, Lille fald i ledigheden i juni, Fra maj til juni faldt ledigheden med 400 fuldtidspersoner til 86.100. Antallet af ikke-aktiverede ledige faldt med 600, samtidig med at antallet af aktiverede ledige ste ..., Periode: Juni 2024,  , 28.6.2024, Lille stigning i ledigheden i maj, Fra april til maj steg ledigheden med 400 til 87.000. Stigningen er sammensat af en stigning i antallet af ikke-aktiverede ledige på 600, samtidig med at antallet af akti ..., Periode: Maj 2024,  , 30.5.2024, Uændret ledighed i april, Fra marts til april lå antallet af ledige uændret på 86.700, hvorved ledigheden fortsat udgjorde 2,9 pct. af arbejdsstyrken., Periode: April 2024,  , 30.4.2024, Uændret ledighed i marts, Fra februar til marts lå antallet af ledige uændret på 86.500, hvorved ledigheden fortsat udgjorde 2,9 pct. af arbejdsstyrken., Periode: Marts 2024,  , 27.3.2024, Lille stigning i ledigheden i februar, Fra januar til februar steg antallet af ledige med 300 til 87.000. Ledigheden udgjorde dermed uændret 2,9 pct. af arbejdsstyrken., Periode: Februar 2024,  , 29.2.2024, Lille fald i ledigheden i januar, Fra december til januar faldt antallet af ledige med 400 til 86.200. Ledigheden udgjorde dermed uændret 2,9 pct. af arbejdsstyrken., Periode: Januar 2024,  , 31.1.2024, Stigning i ledigheden i december, Fra november til december steg antallet af ledige med 1.000 til 87.000, mens ledigheden uændret udgjorde 2,9 pct. af arbejdsstyrken. Stigningen i december skyldes en stig ..., Periode: December 2023,  , 5.1.2024, Lille stigning i ledigheden i november, Fra oktober til november steg antallet af ledige med 300 til 85.400, hvorved ledighedsprocenten steg fra 2,8 til 2,9 pct. af arbejdsstyrken., Periode: November 2023,  , 30.11.2023, Lille stigning i ledigheden i oktober, Fra september til oktober steg antallet af ledige med 500 til 85.300, hvorved ledighedsprocenten forblev uændret på 2,8 pct. af arbejdsstyrken., Periode: Oktober 2023,  , 31.10.2023, Lille stigning i ledigheden i september, Fra august til september steg antallet af ledige med 300 til 84.400, hvorved ledighedsprocenten forblev uændret på 2,9 pct. af arbejdsstyrken. Det er 12. måned i træk, at ..., Periode: September 2023,  , 29.9.2023, Lille stigning i ledigheden i august, Fra juli til august steg antallet af ledige med 500 til 84.300, hvorved ledighedsprocenten steg fra 2,8 til 2,9 pct. af arbejdsstyrken. Det er 11. måned i træk, at ledigh ..., Periode: August 2023,  , 31.8.2023, Lille stigning i ledigheden i juli, Fra juni til juli steg antallet af ledige med 600 til 83.500 personer. Ledighedsprocenten ligger fortsat på 2,8 pct. af arbejdsstyrken, hvilket er uændret i forhold til d ..., Periode: Juli 2023,  , 31.7.2023, Lille fald i ledigheden i juni, Fra maj til juni faldt antallet af ledige med 300 til 82.000 personer. Ledighedsprocenten har hermed ligget uændret på 2,8 pct. af arbejdsstyrken de seneste seks måneder., Periode: Juni 2023,  , 30.6.2023, Lille stigning i ledigheden i maj, Fra april til maj steg antallet af ledige med 800 til 83.000 personer. Ledighedsprocenten har hermed ligget uændret på 2,8 pct. af arbejdsstyrken for de første fem månede ..., Periode: Maj 2023,  , 31.5.2023, Ledigheden uændret de første fire måneder af året, Fra marts til april steg antallet af ledige med 100 til 81.800 personer. Ledighedsprocenten har dermed ligget uændret på 2,8 pct. af arbejdsstyrken for de første fire mån ..., Periode: April 2023,  , 28.4.2023, Uændret ledighed fra februar til marts, Fra februar til marts faldt antallet af ledige marginalt med 100 til 81.300 personer. Herefter har ledighedsprocenten ligget uændret på 2,8 pct. af arbejdsstyrken for de ..., Periode: Marts 2023,  , 30.3.2023, Ledigheden steg i februar, Fra januar til februar steg antallet af ledige med 500 til 81.700 personer, svarende til en uændret ledighedsprocent på 2,8 pct. af arbejdsstyrken., Periode: Februar 2023,  , 2.3.2023, Ledigheden steg med 500 i januar, Fra december til januar steg antallet af ledige med 500 til 81.000 personer, svarende til en stigning fra 2,7 til 2,8 pct. af arbejdsstyrken., Periode: Januar 2023,  , 31.1.2023, Ledigheden steg med 2.700 i december, Fra november til december steg antallet af ledige med 2.700 til 80.800 personer, svarende til 2,7 pct. af den samlede arbejdsstyrke. Hermed ligger ledigheden på det højes ..., Periode: December 2022,  , 6.1.2023, Ledigheden steg med 1.200 i november, Fra oktober til november steg antallet af ledige med 1.200 til 77.300 personer. Ledigheden udgjorde i november 2,6 pct. af den samlede arbejdsstyrke., Periode: November 2022,  , Forrige, 1, 2, 3, 4, 5, ..., 17, Næste

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=203&page=2

Nyt fra Danmarks Statistik: Arbejdsløsheden (md.)

Viser 201 - 220 af 331, 30.7.2009, Ledigheden steg med 7.400 i juni, Ledigheden er fra maj til juni steget med 7.400 personer omregnet til fuld tid og korrigeret for sæsonudsving. Hermed er ledigheden i juni nået op på 105.100, hvilket sva ..., Periode: Juni 2009,  , 2.7.2009, Ledigheden stiger fortsat - nu med 4.100, Ledigheden er fra april til maj steget med 4.100 personer omregnet til fuld tid og korrigeret for sæsonudsving. Hermed er ledigheden i maj nået op på 97.000, hvilket svar ..., Periode: Maj 2009,  , 29.5.2009, Ledigheden er steget med 10.600, Ledigheden er fra marts til april steget med 10.600 personer omregnet til fuld tid og korrigeret for sæsonudsving. Hermed er ledigheden i april nået op på 92.800, hvilket ..., Periode: April 2009,  , 30.4.2009, Mænds ledighed mere end fordoblet, Den laveste sæsonkorrigerede ledighedsprocent for mænd blev registreret i juni 2008, hvor kun 1,5 pct. af den mandlige arbejdsstyrke var ledige. Siden da er mændenes ledi ..., Periode: Marts 2009,  , 26.3.2009, Arbejdsløsheden er steget til 70.000, Fra januar til februar steg ledigheden med 5.500 personer omregnet til fuld tid og korrigeret for sæsonudsving. Hermed er ledigheden i februar nået op på 69.800 personer ..., Periode: Februar 2009,  , 26.2.2009, 5.000 flere ledige i januar, Fra december til januar steg ledigheden med knap 5.000 personer omregnet til fuld tid og korrigeret for sæsonudsving. Hermed er ledigheden i årets første måned nået op på ..., Periode: Januar 2009,  , 29.1.2009, Ledigheden nærmer sig 60.000, Den faldende ledighedskurve er for alvor knækket. Fra november til december steg ledigheden med 5.900 personer omregnet til fuld tid og korrigeret for sæsonudsving. Derme ..., Periode: December 2008,  , 8.1.2009, Ledigheden steg til 1,9 pct., Ledighedstallene viser nu tydelige tegn på, at udviklingen siden december 2003 med konstant faldende ledighed er vendt. Fra oktober til november er ledigheden nemlig steg ..., Periode: November 2008,  , 27.11.2008, Ledigheden stiger, Efter knap fem års fald i ledigheden steg ledighedsprocenten fra 1,6 pct. af arbejdsstyrken i september til 1,7 pct. i oktober. Den sæsonkorrigerede ledighed for oktober ..., Periode: Oktober 2008,  , 30.10.2008, Uændret lav ledighed, Efter næsten fem års fald i ledigheden ligger ledighedsprocenten nu for tredje måned i træk på 1,6 pct. af arbejdsstyrken. I september var der 44.800 ledige omregnet til ..., Periode: September 2008,  , 2.10.2008, Ledighedsfaldet er bremset op, Efter tre års konstant fald i den sæsonkorrigerede ledighed ses nu for første gang en uændret ledighed. I august 2008 lå både antallet af ledige og ledige i pct. af arbej ..., Periode: August 2008, Rettet: 2. oktober 2008 kl. 14:07,  , 28.8.2008, Ledigheden er faldet 36 måneder i træk, Den sæsonkorrigerede ledighed er faldet konstant fra måned til måned siden juli 2005, altså 36 måneder i træk. Ledigheden er således også faldet fra juni til juli 2008 me ..., Periode: Juli 2008,  , 31.7.2008, Ledigheden falder til 1,6 pct., Faldet i den sæsonkorrigerede ledighed fortsætter, idet ledigheden fra maj til juni 2008 faldt med 2.100 fuldtidspersoner. Ledigheden for juni ligger herefter på 45.600 f ..., Periode: Juni 2008,  , 26.6.2008, Yderligere fald i ledigheden, Faldet i den sæsonkorrigerede ledighed fortsætter, idet ledigheden fra april til maj 2008 faldt med 2.200 fuldtidspersoner. Ledigheden for maj ligger herefter på 47.500 f ..., Periode: Maj 2008,  , 29.5.2008, Ledigheden faldt til under 50.000 fuldtidspersoner, Den sæsonkorrigerede ledighed er igen faldet set i forhold til den foregående måned. Ledigheden faldt fra marts til april med 3.300 fuldtidspersoner. Det betyder, at ledi ..., Periode: April 2008,  , 2.5.2008, Ledigheden kom under 2 pct. i marts, Fra februar til marts faldt ledigheden med 2.900 fuldtidspersoner, når der korrigeres for sæsonudsving. Det betyder, at ledigheden nu ligger på 52.900 fuldtidspersoner, h ..., Periode: Marts 2008,  , 1.4.2008, Ledigheden falder fortsat, Fra januar til februar faldt ledigheden med 3.300, korrigeret for sæsonudsving og omregnet til fuldtidspersoner. Det betyder, at ledigheden nu ligger på 55.400 fuldtidspe ..., Periode: Februar 2008,  , 28.2.2008, Ledigheden falder fortsat, Fra december til januar faldt ledigheden med 1.800, korrigeret for sæsonudsving og omregnet til fuldtidspersoner. Det betyder, at ledigheden nu ligger på 57.800 fuldtidsp ..., Periode: Januar 2008,  , 24.1.2008, Ledigheden faldt til 2,7 pct., Fra november til december faldt ledigheden med 3.100, korrigeret for sæsonudsving og omregnet til fuldtidspersoner. Det betyder, at ledigheden nu ligger på 74.900 fuldtid ..., Periode: December 2007,  , 3.1.2008, Atter fald i ledigheden, Fra oktober til november faldt ledigheden med 3.200, korrigeret for sæsonudsving og omregnet til fuldtidspersoner. Det betyder, at ledigheden nu ligger på 78.400 fuldtids ..., Periode: November 2007,  , Forrige, 1, ..., 10, 11, 12, ..., 17, Næste

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=203&page=11