Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2651 - 2660 af 3173

    Nyt fra Danmarks Statistik: Arbejdsløsheden (md.)

    Viser 241 - 260 af 337, 28.9.2006, Ledigheden er stort set uændret, Fra juli til august faldt ledigheden med 200, korrigeret for sæsonudsving og omregnet til fuldtidspersoner. Ledigheden er nu nede på 122.100 fuldtidspersoner, svarende ti ..., Periode: August 2006,  , 7.9.2006, Stadig faldende ledighed, Ledigheden fortsætter med at falde. Fra juni til juli faldt ledigheden med 1.100, korrigeret for sæsonudsving og omregnet til fuldtidspersoner. Ledigheden er nu nede på 1 ..., Periode: Juli 2006,  , 27.7.2006, Ledigheden falder stadig, Den sæsonkorrigerede ledighed faldt med 1.800 fra maj til juni, hvormed ledigheden nu er nede på 123.100 fuldtidspersoner, svarende til 4,5 pct. af arbejdsstyrken., Periode: Juni 2006,  , 29.6.2006, Kraftigt fald i ledigheden, Den sæsonkorrigerede ledighed faldt med 8.100 fuldtidspersoner fra april til maj, hvormed ledigheden er nede på 125.000 fuldtidspersoner, svarende til 4,5 pct. af arbejds ..., Periode: Maj 2006,  , 9.6.2006, Ledigheden falder stadig, Den sæsonkorrigerede ledighed faldt med 1.100 fuldtidspersoner fra marts til april. Hermed var ledigheden i april på 132.400 fuldtidspersoner. Faldet var dog ikke stort n ..., Periode: April 2006, Rettet: 9. juni 2006 kl. 11:23,  , 27.4.2006, Nyt stort ledighedsfald, Den sæsonkorrigerede ledighed faldt med 4.300 fuldtidsledige fra februar til marts. Hermed var ledigheden i marts 133.500 fuldtidspersoner svarende til 4,8 pct. af arbejd ..., Periode: Marts 2006,  , 30.3.2006, Fortsat faldende ledighed, Den sæsonkorrigerede ledighed faldt med knap 1.600 fuldtidsledige, fra januar til februar. Hermed var ledigheden i februar 138.300 fuldtidspersoner eller 5,0 pct. af arbe ..., Periode: Februar 2006, Rettet: 31. marts 2006 kl. 15:13,  , 9.3.2006, Historisk lav ledighed, Den sæsonkorrigerede ledighed faldt med knap 1.600 fuldtidsledige, fra december til januar. Hermed var ledigheden i januar 139.600 fuldtidspersoner eller 5,0 pct. af arbe ..., Periode: Januar 2006,  , 26.1.2006, Ledigheden falder fortsat, Den sæsonkorrigerede ledighed faldt med 4.200 fuldtidsledige, fra november til december. Hermed var ledigheden 140.600 fuldtidspersoner i december, svarende til 5,1 pct. ..., Periode: December 2005,  , 5.1.2006, Ledigheden falder atter, Den sæsonkorrigerede ledighed faldt med 3.300 fuldtidsledige fra oktober til novem-ber. Hermed var ledigheden 145.100 fuldtidspersoner i november, svarende til en ledighe ..., Periode: November 2005,  , 8.12.2005, Ledigheden falder igen, Den sæsonkorrigerede ledighed faldt med 2.000 fuldtidsledige fra september til ok-tober. Hermed var ledigheden i oktober 149.300, svarende til en ledighedsprocent på 5,4 ..., Periode: Oktober 2005,  , 27.10.2005, Fortsat fald i ledigheden, Den sæsonkorrigerede ledighed faldt med 5.300 fuldtidsledige fra august til september. Hermed var ledigheden i september 151.600, svarende til en ledighedsprocent på 5,5 ..., Periode: September 2005,  , 29.9.2005, Lille fald i ledigheden, Den sæsonkorrigerede ledighed var på 158.300 fuldtidsledige i august. Hermed faldt ledigheden med 2.300 fra juli, svarende til et fald i ledighedsprocenten fra 5,8 pct. t ..., Periode: August 2005,  , 12.9.2005, Stort set uændret ledighed - rettelse, Danmarks Statistik har efter offentliggørelsen af arbejdsløsheden for juli opdaget fejl i tabel 1 vedrørende de faktiske tal. Således var den faktiske ledighed i juli 154 ..., Periode: Juli 2005 (rettelse),  , 8.9.2005, Stort set uændret ledighed, Den sæsonkorrigerede ledighed steg med 2.200 fuldtidsledige fra juni til juli. Hermed var der 161.600 ledige i juli. Ledighedsprocenten var uændret fra juni til juli med ..., Periode: Juli 2005,  , 28.7.2005, Arbejdsløsheden falder, Den sæsonkorrigerede ledighed faldt med 2.800 fuldtidsledige fra maj til juni. Hermed var der 159.300 ledige i juni. Ledighedsprocenten faldt fra 5,9 pct. af arbejdsstyrk ..., Periode: Juni 2005,  , 7.7.2005, Lille fald i ledigheden, Den sæsonkorrigerede ledighed faldt med 700 fuldtidsledige fra april til maj. Hermed var der 163.000 ledige i maj. Ledighedsprocenten var på 5,9 pct. af arbejdsstyrken, o ..., Periode: Maj 2005,  , 26.5.2005, Uændret ledighed, Den sæsonkorrigerede ledighed faldt med 100 fuldtidsledige fra marts til april. Hermed var der 163.900 ledige i april. Faldet er så beskedent, at ledigheden reelt må betr ..., Periode: April 2005,  , 2.5.2005, Lille stigning i ledigheden, Den sæsonkorrigerede ledighed steg med 1.800 fuldtidsledige fra februar til marts. Hermed var der 164.200 ledige i marts. På trods af stigningen i ledigheden er ledigheds ..., Periode: Marts 2005,  , 7.4.2005, Faldende ledighed, Den sæsonkorrigerede ledighed faldt med 5.100 fuldtidsledige fra januar til februar. Hermed var der 162.400 fuldtidsledige i februar. Det betød samtidig, at ledighedsproc ..., Periode: Februar 2005,  , Forrige, 1, ..., 12, 13, 14, ..., 17, Næste

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=203&page=13

    Nyt fra Danmarks Statistik: Arbejdsløsheden (md.)

    Viser 121 - 140 af 337, 29.9.2016, Bruttoledigheden stiger lidt, I august steg bruttoledigheden med 1.400 fra 113.700 til 115.100 fuldtidspersoner, hvilket svarer til en bruttoledighedsprocent på 4,3 pct. i forhold til den registerbase ..., Periode: August 2016, Rettet: 11. oktober 2016 kl. 8:59,  , 31.8.2016, Bruttoledigheden er stort set uændret, I juli steg bruttoledigheden med 700 til 112.400 fuldtidspersoner, hvilket svarer til en bruttoledighedsprocent på 4,2 pct. i forhold til den registerbaserede opgørelse a ..., Periode: Juli 2016,  , 29.7.2016, Bruttoledigheden falder, I juni faldt bruttoledigheden for anden måned i træk og var på 111.100 fuldtidspersoner. Det svarer til en bruttoledighedsprocent på 4,2 pct. i forhold til den registerba ..., Periode: Juni 2016,  , 30.6.2016, Bruttoledigheden falder igen, Fra april til maj faldt bruttoledigheden med 1.100 fuldtidspersoner til 113.600 i maj. Det svarer til en bruttoledighedsprocent på 4,3 pct., hvilket er uændret i forhold ..., Periode: Maj 2016,  , 31.5.2016, Lille stigning i bruttoledigheden, Fra marts til april steg bruttoledigheden med 900 fuldtidspersoner til 114.600 i april. Det svarer til en bruttoledighedsprocent på 4,3 pct., hvilket er uændret i forhold ..., Periode: April 2016,  , 29.4.2016, Bruttoledigheden falder fortsat, Fra februar til marts faldt bruttoledigheden med 2.200 fuldtidspersoner til 112.800 i marts. Det svarer til en bruttoledighedsprocent på 4,2 pct., hvilket er et fald på 0 ..., Periode: Marts 2016,  , 4.4.2016, Bruttoledigheden falder fortsat, Fra januar til februar faldt bruttoledigheden med 1.700 fuldtidspersoner til 114.600 i februar. Det svarer til en bruttoledighedsprocent på 4,3 pct., et fald på 0,1 proce ..., Periode: Februar 2016,  , 29.2.2016, Bruttoledigheden falder, Fra december til januar faldt bruttoledigheden med 2.200 fuldtidspersoner til 115.800 i januar. Det svarer til en bruttoledighedsprocent på 4,4 pct., hvilket er uændret i ..., Periode: Januar 2016,  , 28.1.2016, Bruttoledigheden er uændret, Fra november til december er bruttoledigheden steget med 100 fuldtidspersoner til 119.900 bruttoledige i december. Det svarer til en uændret bruttoledighedsprocent på 4,5 ..., Periode: December 2015,  , 7.1.2016, Fortsat fald i bruttoledigheden, Fra oktober til november er bruttoledigheden faldet med 1.100 fuldtidspersoner til 119.000 bruttoledige i november. Det svarer til en bruttoledighedsprocent på 4,5 pct. l ..., Periode: November 2015,  , 30.11.2015, Lille fald i bruttoledigheden, Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.100 fuldtidspersoner, eller 0,1 procentpoint. Dermed var der 120.400 bruttoledige i oktober, s ..., Periode: Oktober 2015,  , 29.10.2015, Stort set uændret bruttoledighed, Fra august til september var bruttoledigheden næsten uændret, dog med en lille stigning på 400. Dermed lå bruttoledigheden på 122.000 i september, svarende til en ledighe ..., Periode: September 2015,  , 30.9.2015, Fortsat faldende bruttoledighed, Fra juli til august faldt bruttoledigheden med 2.300. Dermed lå bruttoledigheden på 120.800 i august, svarende til en ledighedsprocent på 4,5 pct. I juli lå ledighedsproc ..., Periode: August 2015,  , 31.8.2015, Lille fald i bruttoledigheden, Fra juni til juli faldt bruttoledigheden med 1.400. Dermed lå bruttoledigheden på 123.500 i juli, svarende til en ledighedsprocent på 4,6 pct. I de foregående tre måneder ..., Periode: Juli 2015,  , 30.7.2015, Uændret bruttoledighed, Bruttoledigheden var uændret fra maj til juni. Dermed lå bruttoledigheden på 126.000 i juni, svarende til en ledighedsprocent på 4,7 pct. Bruttoledigheden var også uændre ..., Periode: Juni 2015,  , 30.6.2015, Stort set uændret bruttoledighed, Bruttoledigheden var 100 fuldtidsledige højere i maj end i april. Dermed lå bruttoledigheden på 126.700 i maj, svarende til en uændret ledighedsprocent på 4,8 pct., Periode: Maj 2015,  , 29.5.2015, Stort set uændret bruttoledighed, Bruttoledigheden faldt med 500 fra marts til april. Dermed lå bruttoledigheden på 126.600 fuldtidsledige i april, svarende til en uændret ledighedsprocent på 4,8 pct., Periode: April 2015,  , 30.4.2015, Bruttoledigheden falder lidt, Bruttoledigheden faldt med 1.500 fra februar til marts. Dermed lå bruttoledigheden på 127.100 fuldtidsledige i marts, svarende til en ledighedsprocent på 4,8 pct. mod 4,9 ..., Periode: Marts 2015,  , 31.3.2015, Stort set uændret ledighed, Opgørelsen af bruttoledigheden viser en stigning på 300 fra januar til februar 2015. Dermed ligger ledigheden på 130.000 fuldtidsledige i februar, svarende til en uændret ..., Periode: Februar 2015,  , 2.3.2015, Stort set uændret ledighed, Opgørelsen af bruttoledigheden viser et fald på 300 fra december 2014 til januar 2015. Det skal dog bemærkes, at bruttoledigheden i januar kan være under- eller overvurde ..., Periode: Januar 2015,  , Forrige, 1, ..., 6, 7, 8, ..., 17, Næste

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=203&page=7

    Nyt fra Danmarks Statistik: Arbejdsløsheden (md.)

    Viser 41 - 60 af 337, 31.5.2023, Ledigheden uændret de første fire måneder af året, Fra marts til april steg antallet af ledige med 100 til 81.800 personer. Ledighedsprocenten har dermed ligget uændret på 2,8 pct. af arbejdsstyrken for de første fire mån ..., Periode: April 2023,  , 28.4.2023, Uændret ledighed fra februar til marts, Fra februar til marts faldt antallet af ledige marginalt med 100 til 81.300 personer. Herefter har ledighedsprocenten ligget uændret på 2,8 pct. af arbejdsstyrken for de ..., Periode: Marts 2023,  , 30.3.2023, Ledigheden steg i februar, Fra januar til februar steg antallet af ledige med 500 til 81.700 personer, svarende til en uændret ledighedsprocent på 2,8 pct. af arbejdsstyrken., Periode: Februar 2023,  , 2.3.2023, Ledigheden steg med 500 i januar, Fra december til januar steg antallet af ledige med 500 til 81.000 personer, svarende til en stigning fra 2,7 til 2,8 pct. af arbejdsstyrken., Periode: Januar 2023,  , 31.1.2023, Ledigheden steg med 2.700 i december, Fra november til december steg antallet af ledige med 2.700 til 80.800 personer, svarende til 2,7 pct. af den samlede arbejdsstyrke. Hermed ligger ledigheden på det højes ..., Periode: December 2022,  , 6.1.2023, Ledigheden steg med 1.200 i november, Fra oktober til november steg antallet af ledige med 1.200 til 77.300 personer. Ledigheden udgjorde i november 2,6 pct. af den samlede arbejdsstyrke., Periode: November 2022,  , 30.11.2022, Stort set uændret ledighed i oktober, Fra september til oktober faldt antallet af ledige med 200 til 75.200 personer, hvorved ledighedsprocenten lå uændret på 2,6 pct. af arbejdsstyrken., Periode: Oktober 2022,  , 31.10.2022, Ledigheden faldt med 1.800 i september, Fra august til september faldt antallet af ledige med 1.800 til 74.500 personer, hvorved ledighedsprocenten faldt fra 2,6 til 2,5 pct. af arbejdsstyrken. Hermed faldt led ..., Periode: September 2022,  , 30.9.2022, Ledigheden faldt fra juli til august, I august faldt antallet af ledige med 1.200 til 77.300 personer, hvorved ledigheden fortsat udgjorde 2,7 pct. af arbejdsstyrken. Faldet skyldes 1.000 færre ikke-aktivered ..., Periode: August 2022,  , 31.8.2022, Ledigheden steg til 2,7 pct. i juli, I juli steg antallet af ledige med 2.800 til 77.800 personer, så ledigheden udgjorde 2,7 pct. af arbejdsstyrken. Stigningen skyldes 2.500 flere ikke-aktiverede ledige og ..., Periode: Juli 2022,  , 29.7.2022, Ledigheden steg med 1.900 i juni, Antallet af ledige steg i juni med 1.900 til 73.300 personer. Ledigheden udgjorde dermed 2,5 pct. af arbejdsstyrken. Fra maj til juni steg antallet af ikke-aktiverede kon ..., Periode: Juni 2022,  , 30.6.2022, Lille stigning i ledigheden, I maj steg ledigheden med 800 til 71.300 personer, hvorved ledigheden udgør 2,5 pct. af arbejdsstyrken. Fra april til maj steg antallet af ikke-aktiverede kontant-hjælpsl ..., Periode: Maj 2022,  , 31.5.2022, Ledigheden faldt til 2,4 pct. i april, Fra marts til april faldt ledigheden med 900 til 70.000 personer. Ledigheden er dermed nede på 2,4 pct. af arbejdsstyrken, hvilket er den laveste ledighedsprocent siden j ..., Periode: April 2022,  , 29.4.2022, Lille fald i ledigheden i marts, Fra februar til marts faldt ledigheden med 1.300 til 72.000 personer. Ledigheden er dermed 2,5 pct. af arbejdsstyrken og på det laveste niveau siden juni 2008, umiddelbar ..., Periode: Marts 2022,  , 31.3.2022, Ledigheden faldt i februar, Fra januar til februar faldt ledigheden med 3.400 til 72.800 personer. Det svarer til et fald i ledighedsprocenten fra 2,7 til 2,5 pct. af arbejdsstyrken. Ledighedsprocen ..., Periode: Februar 2022,  , 3.3.2022, Ledigheden steg i januar, Fra december til januar steg ledigheden med 5.000 til 76.800 personer. Det svarer til en stigning i ledighedsprocenten fra 2,5 til 2,7 pct. af arbejdsstyrken., Periode: Januar 2022,  , 31.1.2022, Ledigheden faldt yderligere i december, Fra november til december faldt ledigheden med 9.400 til 70.900 personer. Det svarer til et fald i ledighedsprocenten fra 2,8 til 2,5 pct. af arbejdsstyrken, hvilket er d ..., Periode: December 2021,  , 7.1.2022, Ledigheden faldt til 2,8 pct. i november, Fra oktober til november faldt ledigheden med 6.900 til 80.600 personer. Det svarer til et fald i ledighedsprocenten fra 3,0 til 2,8 pct. af arbejdsstyrken, hvilket er de ..., Periode: November 2021,  , 30.11.2021, Ledigheden på det laveste niveau siden 2008, Fra september til oktober faldt ledigheden med 6.300 til 87.900 personer, svarende til en ledighedsprocent på 3,1 pct. Dermed ligger ledigheden på det laveste niveau side ..., Periode: Oktober 2021,  , 29.10.2021, Ledigheden er i september faldet til under 100.000, Fra august til september faldt den sæsonkorrigerede ledighed med 5.400 til 94.600 personer omregnet til fuld tid, svarende til en ledighedsprocent på 3,3 pct. Det laveste ..., Periode: September 2021,  , Forrige, 1, 2, 3, 4, 5, ..., 17, Næste

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=203&page=3

    Landkort viser forskelle i partiernes stemmeandele

    Nogle partier klarer sig bedst på landet, andre i de største byer og andre igen i enkelte forstæder. Men ingen er lige populære i hele landet., 19. februar 2019 kl. 10:40 , Af , Magnus Nørtoft, Ved det seneste folketingsvalg stemte godt 3,5 mio. vælgere på en person eller et parti. Men stemmefordelingen til partierne varierer mellem forskellige områder af landet. Faktisk har de fleste partier områder af landet, hvor de får markant flere stemmer end landsgennemsnittet., Det viser en ny opgørelse over , stemmefordelingen ved folketingsvalgene siden 2007 fordelt på kommuner, , som Danmarks Statistik netop har offentliggjort. , ”Partierne har så at sige hver deres hjemmebane, hvor de står godt,” siger Dorthe Larsen, afdelingsleder i Danmarks Statistik, ”Fx fik Socialdemokraterne mange stemmer på Københavns vestegn, på Lolland-Falster og i Nordjylland. Dansk Folkeparti stod godt i det sydlige Jylland og i Midt- og Vestsjælland, mens Venstres kerneland ser ud til at ligge i Vestjylland,” siger Dorthe Larsen om de tre største partier ved valget i 2015. , ”Hvis man ser nærmere på de forskellige kort, kan de også give et praj om, hvilke partier, der konkurrerer om vælgerne i forskellige dele af landet. Fx er både Liberal Alliance, Det Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti store i kommunerne nord for København, mens Enhedslisten, Alternativet og SF er store i København,” siger Dorthe Larsen., Opgørelsen kan ses på kortet nedenfor. Kortet viser også udviklingen siden 2007, hvor man kan se, hvordan fx SF og Det Konservative Folkeparti er gået tilbage siden 2007, mens Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance er vokset., Artiklen fortsætter under figuren,  , Sådan indlejrer du kortet, Du kan indlejre Danmarks Statistiks kort på andre hjemmesider, som det er gjort ovenfor. Nederst i højre hjørne af kortet er der tre knapper. For at indlejre kortet på en anden hjemmeside skal du trykke på knappen med et ikon med tre prikker. , Link til kortet., Hver tredje på Vestegnen stemmer på Socialdemokratiet , Landsresultat: 26,3 pct., På landsplan fik Socialdemokratiet lidt over hver fjerde stemme ved folketingsvalget i 2015. Men i flere kommuner stemte mere end hver tredje på Socialdemokratiet. I Ballerup og Lolland kommuner fik Socialdemokratiet med 35,6 pct. relativt flest af de gyldige stemmer. Også i kommunerne Brøndby (35,3 pct.), Morsø (34,5 pct.), Ishøj (34,1 pct.), Herlev (33,8 pct.) Rødovre (33,8 pct.), Nyborg (33,5 pct.) og Bornholm (33,4 pct.) fik Socialdemokratiet over en tredjedel af stemmerne. Generelt fik Socialdemokraterne relativt mange stemmer i kommunerne umiddelbart vest for København, på Sydsjælland, Lolland og Falster, på Bornholm og til dels også på Fyn og i det nordlige Jylland. Socialdemokratiet fik modsat relativt få stemmer i Syd- og Vestjylland, i København og Nordsjælland., Det sydlige Jylland er DF’s kerneland , Landsresultat: 21,1 pct., Dansk Folkeparti fik flest stemmer i Billund (32,4 pct.), Aabenraa (31,8) og Kalundborg (30,9 pct.) kommuner. Generelt fik partiet relativt flest stemmer i kommunerne i Syd- og Sønderjylland og i Midt- og Vestsjælland. Andelen, der stemte på Dansk Folkeparti, var til gengæld lavest i København, Aarhus og i kommunerne nord for København., V for Venstre og Vestjylland , Landsresultat: 19,5 pct., Tilslutningen til Venstre var størst i Vestjylland ved valget i 2015. Med 34,7 pct. af stemmerne fik Venstre flest stemmer i Ringkøbing-Skjern Kommune efterfulgt af nabokommunen, Varde, hvor 32,7 pct. stemte på Venstre, og Lemvig, hvor Venstre fik 31,4 pct. af stemmerne. Også i en række andre kommuner i Midt- og Vestjylland var andelen af stemmerne, som gik til Venstre relativt høj i forhold til landsgennemsnittet. Valgresultatet var omvendt noget under landsgennemsnittet i København og de nærmeste omegnskommuner., Enhedslisten over dobbelt så stor i København som i hele landet , Landsresultat: 7,8 pct., Enhedslisten er forankret i København, hvor 18,2 pct. af stemmerne gik til partiet. Derefter fulgte Albertslund (14,7 pct.) og Frederiksberg (12,1 pct.). Også i Odense og Aarhus kommuner stemte relativt mange på Enhedslisten, som til gengæld fik færre stemmer i Jylland, hvis man ser bort fra de største byer., Hver femte stemte på Liberal Alliance i Hørsholm , Landsresultat: 7,5 pct., Liberal Alliance var klart størst i nogle få kommuner nord for København, hvor partiet i Hørsholm, Rudersdal og Gentofte kommuner fik henholdsvis 20,0 pct., 18,9 pct. og 17,5 pct. af stemmerne. Generelt fik Liberal Alliance en relativt stor del af stemmerne i kommunerne nord for København og i Solrød og Dragør kommuner. Modsat fik partiet færre stemmer i kommunerne på Københavns vestegn og langt fra de store byer., Alternativet størst i København og Aarhus, Landsresultat: 4,8 pct., Andelen af stemmerne, der gik til Alternativet var med 12,3 pct. størst i Københavns Kommune efterfulgt af kommunerne Frederiksberg (9,6 pct.) og Aarhus (8,8 pct.). Partiet var generelt mindst i den vestlige del af Jylland., Radikale Venstre, Landsresultat: 4,6 pct., Det Radikale Venstre var ved valget i 2015 generelt størst i kommunerne langs Øresundskysten fra København til Helsingør. Partiet fik med 11,1 pct. relativt flest stemmer i Frederiksberg Kommune., SF - Socialistisk Folkeparti, Landsresultat: 4,2 pct., SF var ligesom Enhedslisten og Alternativet relativ store i København, men partiet var faktisk størst i Albertslund Kommune, hvor 7,3 pct. af de afgivne stemmer gik til SF. Partiet fik også relativt mange stemmer i fx Køge, Ishøj, Syddjurs og Lejre kommuner., Det Konservative Folkeparti, Landsresultat: 3,4 pct., Nordsjælland er Det Konservative Folkepartis hjemmebane. Men også Ærø og Viborg Kommuner stikker med henholdsvis 14,4 pct. og 10,1 pct. af stemmerne ud som konservative bastioner., Kristendemokraterne, Landsresultat: 0,8 pct., Kristendemokraterne fik under 2 pct. af stemmerne ved folketingsvalget i 2015 og blev derfor ikke valgt ind. I en række kommuner i Vestjylland især Ringkøbing-Skjern og Herning kommuner, var tilslutningen dog langt større end landsgennemsnittet. I Ringkøbing-Skjern fik partiet således 6,5 pct. af stemmerne og var dermed det fjerdestørste parti., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Dorthe Larsen, som kan kontaktes på 39 17 33 07 eller , dla@dst.dk,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-02-20-landkort-viser-forskelle-i-partiernes-stemmeandele

    Bag tallene

    Kapaciteten fra landvindmøller er størst mod vest

    Med kun en enkelt undtagelse ligger alle kommuner med størst kapacitet til at danne energi fra vindmøller på land i Jylland. Både i forhold til antal landvindmøller og den samlede kapacitet for vindmøllerne, er det Region Midtjylland, der ligger højest., 2. maj 2022 kl. 7:30 , Af , Presse, (Denne artikel er en opdatering af en artikel, som udkom i slutningen af 2020 og indeholdt data fra 2019), Når vinden blæser henover landet, er der i de danske kommuner næsten 4.200 landvindmøller med en kapacitet til at danne omkring 4,7 mio. kW energi i timen, hvis det blæser helt optimalt. Vindmøller står for ca. halvdelen af den danske elforsyning og hovedparten heraf kommer fra landvindmøller. Aktuelt er det målsætningen at fordoble el-produktionen fra vindmøller på land. Det kræver flere eller større vindmøller i landskabet., Ud fra det såkaldte Vindmølle-stamregister er det muligt at se, hvor de danske landvindmøller er placeret rundt omkring i de danske kommuner. Det skal bemærkes, at en landvindmølle, som er placeret i en given kommune, kun undtagelsesvist ejes af den pågældende kommune. Vindmølle-stamregisteret viser, at der er markante geografiske forskelle på kapaciteten til produktion af energi fra landvindmøller. Mens der er produktionskapacitet fra landvindmøller i alle kommuner i Jylland og på Fyn, er det ikke tilfældet for 19 kommuner på Sjælland, hvor der ikke er registreret landvindmøller med kapacitet på >25 kW. Landvindmøllerne placeret i Ringkøbing-Skjern Kommune har med næsten 0,5 mio. kW Danmarks absolut største kapacitet. Det er mere 80 procent større kapacitet, end den man finder i Lolland Kommune, hvor landvindmøllerne med 0,3 mio. kW har landets næststørste kapacitet. , ”Fordelingen af landvindmøller har til dels noget at gøre med politiske beslutninger, men det hænger nok især sammen med, at der i nogle kommuner bare er bedre vindforhold og bedre plads til at opstille landvindmøller, end det er tilfældet i andre,” fortæller specialkonsulent Ole Olsen og fortsætter: , ”Vi ser for eksempel, hvordan kapaciteten i Region Midtjylland og Nordjylland er større end kapaciteten i de resterende regioner tilsammen. Det er også i disse to regioner, man kan se en synlig stigning i kapacitet over de seneste par år”. , Havvindmøller, Ultimo 2021 stod landets 630 havvindmøller for en tredjedel af Danmarks samlede kapacitet til at danne energi fra vindmøller., Her kan du finde , kommunefordelingen af land- og havvindmøller samt deres kapacitet, ., Kapacitet, Kapacitet er i denne artikel defineret som den mængde kW energi i timen, som vindmøllerne kan producere, hvis det blæser optimalt., Kommunalt fordelt kapacitet for produktion af energi fra landvindmøller målt i kW/time. Ultimo 2021, Anm: Opgørelsen dækker landvindmøller med en kapacitet >25 kW., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel af Vindmøllestamregistret, Landvindmøllekapacitet* fordelt på regioner. 2019 og 2021, Anm: Opgørelsen dækker landvindmøller med en kapacitet >25 kW., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel af Vindmøllestamregistret, Kapaciteten for landvindmøller svinger fra kommune til kommune, Den geografiske fordeling af landvindmøller i Danmark ligner, ikke overraskende, fordelingen af kapaciteten til at producere energi med landvindmøller. Dog skal man være forsigtig med at sammenligne fordelingerne en til en. Ringkøbing-Skjern Kommune har 248 landvindmøller, og er den kommune, der har størst kapacitet til produktion af energi. I Tønder er der også 248 landvindmøller, men kapaciteten i Tønder er dog landets syvendestørste og ligger 100.000 kW under Lolland, hvor landvindmøllerne har landets næststørste kapacitet til produktion af energi. , ”Forskellen skyldes blandt andet, at der kan være forskel i sammensætningen af kommunernes landvindmøller, hvor møllerne i nogle kommuner har en større kapacitet end i andre. Det har også sammenhæng med, hvornår de er sat op. Vindmøller er blevet både mere effektive og større med årene, hvilket også forklarer, hvordan den samlede kapacitet er steget med næsten 7 procent siden 2019, mens der kun er kommet en enkelt vindmølle til i perioden”., ”Man kan også se dette på regionsniveau. For eksempel er det Region Syddanmark, der er tættest på Region Midtjylland i antal landvindmøller, men når man ser på kapaciteten, ligger Region Nordjylland tættere på Midtjylland – på trods af, at de har 100 færre landvindmøller end Region Syddanmark,” siger specialkonsulent Ole Olsen., Antal landvindmøller fordelt på kommuner. Ultimo 2021, Anm: Opgørelsen dækker landvindmøller med en kapacitet >25 kW., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel af Vindmøllestamregistret, Landvindmøller* fordelt på regioner. 2019 og 2021, Anm: Opgørelsen dækker landvindmøller med en kapacitet >25 kW., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel af Vindmøllestamregistret, Denne artikel er skrevet i samarbejde med specialkonsulent Ole Olsen, der via Energistyrelsens Vindmølle-stamregister også har leveret data til artiklen. Kun landvindmøller over 25 kW er medregnet. Hvis du har spørgsmål til data, er du meget velkommen til at kontakte Ole Olsen på , olo@dst.dk, eller 39173863.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-05-02-kapaciteten-fra-landvindmoeller-er-stoerst-mod-vest-v2

    Bag tallene

    40 år med vindkraft - fra 200 små møller til knap 5.000 kæmper

    Udviklingen af vindmøller i Danmark er gået stærkt siden 1980'erne. I 1983 var der registreret ca. 200 vindmøller - i 2023 var antallet vokset til knap 5.000. Samtidig er møllerne blevet mange gange større og kraftigere: I dag står vindmøller for lidt over halvdelen af strømproduktionen i Danmark., 2. maj 2024 kl. 7:30 , Af , Presse, De seneste 40 år har vindmøller forandret det danske landskab og de danske farvande. Der er kommet mange flere af dem, og de er blevet betydeligt større og kraftigere. De største vindmøller i dag er højere end pylonerne på Storebæltsbroen. , Danmarks Statistik har set på udviklingen af vindmølleparken i Danmark siden begyndelsen af 1980’erne, hvor kapaciteten begyndte at fylde., Allerede sidst i 1970’erne begyndte lidt større vindmøller så småt at dukke op i landskabet: I 1978 var der registreret 11 møller med en kapacitet på mindst 25 kW, dvs. at fx små husstandsmøller ikke er talt med. Størrelsen på disse større møller var dog stadig beskeden set ud fra de standarder, der er almindelige i dag.  , I 1978 kom den første - efter datidens forhold - store mølle på op mod 1.000 kW rejst af højskolen TVIND med hjælp fra Danmarks Tekniske Universitet. Midt i 1980’erne tog den danske vindmølleindustri for alvor fart og har udviklet sig til det, vi kender i dag. , I 1983 var der registreret ca. 200 vindmøller i Danmark, alle opstillet på land. Ti år senere var antallet mere end tidoblet til ca. 3.200 møller – heraf nogle af de første havmøller, som der var registreret 11 styk af i 1993. Yderligere ti år senere, i 2003, var det samlede antal møller vokset til ca. 5.200 - tæt på det antal, vi har i dag. Ved udgangen af 2023 var der ca. 4.800 vindmøller i Danmark., Vindmøller i Danmark, gennemsnitskapacitet (kW) 1983-2023, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel af Energistyrelsens Vindmøllestamregister, Anm: Opgørelsen dækker vindmøller med en kapacitet større end 25 kW., ”Gennem de seneste 40 år har udviklingen af vindmøller i Danmark være markant. I dag fylder vindmøller meget - på mange måder. Først og fremmest ift. strømforsyning, men også ift. arbejdspladser, erhvervsudvikling og rent visuelt på ift. den måde, de har forandret landskabet på”, siger specialkonsulent hos Danmarks Statistik, Ole Olsen., Moderne møller producerer 25 gange mere strøm, I 1983 var den gennemsnitlige kapacitet for en vindmølle 56 kW, dvs. nok til at forsyne knap 100 husstande, hvis det blæste optimalt hver dag året rundt. På grund af skiftende vindforhold er en mølle dog i gennemsnit kun ca. 25 pct. effektiv. En kapacitet på 56 kW kan derfor som gennemsnit forsyne ca. 25 husstande med strøm på årsbasis, Møllernes kapacitet har udviklet sig støt opad frem til i dag, hvor gennemsnitskapaciteten ligger på ca. 1.500 kW, nok til at forsyne ca. 3.200 hustande med strøm under optimale vindforhold – med 25 procents effektivitet er det nok til ca. 800 hustande. Effektiviteten med store vindmøller er dog reelt højere end tidligere; op til 40 pct. hvis en høj mølle fx er placeret i Nordsøen, hvor det blæser mere end på land., Mere og mere strøm fra havvindmøller , Siden havmøllerne indtog de danske farvande først i 1990’erne, har de produceret en stadig større andel af den samlede strøm fra vindmøller., Aktuelt findes der ifølge Energistyrelsens Vindmøllestamregister 648 havvindmøller og 4.137 landvindmøller over 25 kW. Det svarer til, at ca. hver 8. mølle står til havs, men da havvindmøllerne er en del større end landmøllerne, står de for 1/3 af den samlede kapacitet., Samlet vindmøllekapacitet  i Danmark (MW) 1983-2023, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel af Energistyrelsens Vindmøllestamregister, Anm: Opgørelsen dækker vindmøller med en kapacitet større end 25 kW., Den gennemsnitlige kapacitet for en landvindmølle er aktuelt lidt under 1.200 kW, hvor gennemsnitskapaciteten for en havvindmølle er på ca. 3.800. Den markant højere kapacitet pr. mølle hænger sammen med, at havmøllerne typisk er væsentligt højere og større end landmøllerne, Vindmøller leverer halvdelen af strømforbruget i dag, Vindmøller har gennem de sidste 40 år udgjort en støt stigende del af den samlede strømproduktion. I perioden 1984-88 var andelen af strøm produceret af vindmøller kun på 0,5 pct., og dermed reelt næsten usynlig. I perioden 2019-2023 leverede vindmøller mere end halvdelen (54 pct.) af strømproduktionen i Danmark., Årlig elproduktion fordelt på vindkraft og andre kilder , (5-års gennemsnit) , Kilde: Energistyrelsen, energistatistik, Og det ser ud til, at vindmøller kommer til at fylde endnu mere, påpeger Ole Olsen., ”Der har i en længere årrække været et bredt politisk ønske om at øge vindmøllekapaciteten, både på land og til havs, fx senest i klimaaftalen fra 2022. Så det tegner til, at vindmøller vil komme til at fylde endnu mere i fremtiden - både fysisk i landskabet og på vandet ift. deres andel af den samlede strømproduktion”, siger han., Flest møller i Vestjylland, Der er markante geografiske forskelle på, hvor i landet vindmøllekapaciteten er placeret. I alle kommuner i Jylland og på Fyn er der ifølge Vindmøllestamregisteret opstillet landvindmøller med en kapacitet på 25 kW eller derover. Men i næsten halvdelen af kommunerne på Sjælland, er der ikke opstillet landvindmøller af den størrelse, hvilket kan ses i lyset af begrænset tilgængelighed af større åbne landområder., Vestjylland er højt repræsenteret målt i vindmøllekapacitet. Landvindmøllerne placeret i Ringkøbing-Skjern Kommune har med ca. en halv, mio. kW Danmarks absolut største kapacitet på land. Thisted Kommune kommer ind som nummer to med en kapacitet på ca. 280.000 kW. Lolland er nummer tre, da der her er opstillet en kapacitet på ca. 270.000 kW., Det skal bemærkes, at en landvindmølle, som er placeret i en given kommune, kun undtagelsesvist ejes af den pågældende kommune. Langt de fleste møller ejes af energiselskaber, private møllelaug eller enkeltpersoner, fx landmænd., Samlet kapacitet for produktion af strøm fra vindmøller fordelt på kommuner, 2023, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel af Energistyrelsens Vindmøllestamregister., Anm: Læs mere om fordelingen af land- og havvindmøller og deres kapacitet her: , Land- og havvindmøller, Havvindmøllerne, som ikke på samme måde kan kobles til kommunegrænser, har også den klart største kapacitet i det vestjyske: De største havvindmølleparker står ud for Esbjerg (kaldet Horns Rev 1, 2 og 3), hvor i alt 220 møller samlet har en kapacitet på næsten 770 MW. Den næststørste havvindmøllepark står ud for Møn (Kriegers Flak), hvor 72 møller har en samlet kapacitet på ca. 600 MW. Nummer tre er Anholt Havmøllepark i Kattegat, hvor 111 møller har en samlet kapacitet på ca. 400 MW, . , Danmark har 15 etablerede havvindmølleparker. , Fakta, I denne artikel er kun medtaget møller med en kapacitet større end 25 kW., Beregningerne af kapacitet er foretaget ud fra tal fra Energistyrelsen., Fakta om havvindmøller er fra Energistyrelsen , https://ens.dk/ansvarsomraader/vindmoeller-paa-hav/fakta-om-vindenergi-paa-hav, Kapaciteten er et udtryk for, hvor meget strøm der maksimalt kan produceres pr. time, dvs. hvis vindforholdene er optimale hele tiden. Hvor meget en mølle reelt leverer afhænger af, hvor meget det blæser. På land vil en mølle over tid typisk producere 20-35 pct. af sin maksimale effekt., Produktionen af strøm fra vindmøller varierer meget, men i kraft af energisamarbejde med Norge, Sverige, Tyskland, Holland og fra slutningen af 2023 også Storbritannien kan overskudsstrøm eksporteres, ligesom der kan importeres, når der mangler vindmøllestrøm, eller det i øvrigt er optimalt. Samlet set har Danmark i mange år været nettoimportør og på denne måde dækket 10-15 pct. af behovet for elektricitet., Statistik om energiproduktion og -forbrug indgår også i Danmarks Statistiks formidling. Se nærmere under temaet ”Miljø og energi”.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-05-02-40-aar-med-vindkraft

    Bag tallene

    Nye plugin-hybridbiler slår alle rekorder - men de fylder ikke meget

    Bestanden af el-, plugin-hybrid- og brintdrevne biler er steget kraftigt i 2020, men disse biler fylder fortsat en lille del af den samlede bilpark. Stigningen skyldes bl.a., at antallet af nye hybridbiler er fordoblet siden januar., 10. september 2020 kl. 13:30 , Af , Presse, Bestanden af el-, plugin-hybrid- og brintdrevne biler nåede ultimo august op på 41.900 køretøjer, hvoraf elbilerne stod for 21.500. Det svarer til, at elbilerne udgør 0,8 pct. af den samlede bestand af personbiler, mens hybrid- og brintbilerne udgør 0,75 pct. Til sammenligning opererede klimarådets rapport i foråret 2020, om hvordan Danmark kan opnå en reduktion på 70 pct. i den samlede udledning af drivhusgasser i 2030 i forhold til 1990, med et måltal på 1 mio. elbiler, mens Elbilkommissionen i deres rapport i september 2020 opererede med fire scenarier på 500.000, 600.000, 750.000 og 1 mio. elbiler. , Bestand af el-, plugin-hybrid- og brintdrevne biler, 2017-2019:05. Andele og faktiske tal, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil10, og egne beregninger., Salget af plugin-hybridbilerne er steget kraftigt, Salget af plugin-hybridbiler er nærmest eksploderet de seneste måneder med omkring 2.500 biler i juli og august, hvilket svarer til 13-14 pct. af alle nyregistrerede personbiler. Udviklingen for elbilerne er ikke så helt så markant, men har med store udsving ligget omkring 600 biler pr. måned de seneste 12 måneder. Elbilernes andel af alle nyregistrerede personbiler har med tilsvarende udsving ligget på ca. 4 pct. Hvis elbilandelen forbliver på ca. 4 pct., vil der frem til 2030 blive registreret ca. 86.000 elbiler, hvis der lige som nu i alt registreres 195.000 nye biler om året. Hvis scenariet er 500.000 eller flere elbiler i 2030, skal elbilandelen af nyregistreringerne højere op. Hvor højt afhænger af, hvornår elbilandelen stiger. Jo senere andelen stiger, jo højere skal den op for at nå de 500.000 eller flere elbiler. , Nyregistreringer af el-, plugin-hybrid- og brintdrevne biler, 2017-2019:05. Andele og faktiske tal, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil51, og egne beregninger., Kontakt: Søren Dalbro, specialkonsulent, sda@dst.dk,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-09-10-nye-hybridbiler-slaar-alle-rekorder

    Bag tallene

    Tabeller i Statistikbanken: Økonomi for landbrug og gartneri

    Økonomi for landbrug og gartneri, Tabel, ID, Updated, Jordbrugets afskrivninger og nettoinvesteringer, investeringstype, | Enhed: , Mio. kr., JB2, 16-10-2026, Jordbrugets faste bruttoinvesteringer, investeringstype og beløb, | Enhed: , Mio. kr., JB4, 16-10-2026, Salgspriser på udvalgte landbrugsprodukter, produkt og enhed, | Enhed: , -, LPRIS10, 15-10-2026, Jordbrugets salgspriser på udvalgte landbrugsprodukter, produkt og enhed, | Enhed: , -, LPRIS11, 15-10-2026, Jordbrugets renteudgifter og gæld, udgiftstype, | Enhed: , Mio. kr., JB3, 13-10-2026, Resultatopgørelse for alle bedrifter (gennemsnit), bedriftstype, region, standardoutput, kvartilgruppe og regnskabsposter, | Enhed: , Gns., JORD1, 12-10-2026, Regnskabsstatistik i 100 år, bedriftstype, enhed og regnskabsposter, | Enhed: , -, JORD100, 12-10-2026, Resultatopgørelse for heltidsbedrifter (gennemsnit), bedriftstype, årsværk, kvartilgruppe og regnskabsposter, | Enhed: , Gns., JORD2, 12-10-2026, Resultatopgørelse for deltidsbedrifter (gennemsnit), bedriftstype, kvartilgruppe og regnskabsposter, | Enhed: , Gns., JORD3, 12-10-2026, Familiernes økonomi for heltidsbedrifter (gennemsnit), bedriftstype, kvartilgruppe og regnskabsposter, | Enhed: , Gns., JORD4, 12-10-2026, Familiernes økonomi for deltidsbedrifter (gennemsnit), bedriftstype, kvartilgruppe og regnskabsposter, | Enhed: , Gns., JORD5, 12-10-2026, Nøgletal for alle bedrifter (gennemsnit), bedriftstype, region, standardoutput, kvartilgruppe og regnskabsposter, | Enhed: , Gns., JORD6, 12-10-2026, Nøgletal for alle heltidsbedrifter (gennemsnit), bedriftstype, årsværk, kvartilgruppe og regnskabsposter, | Enhed: , Gns., JORD7, 12-10-2026, Nøgletal for deltidsbedrifter (gennemsnit), bedriftstype, kvartilgruppe og regnskabsposter, | Enhed: , Gns., JORD8, 12-10-2026, Energiforbrug for heltidsbedrifter (gennemsnit), bedriftstype, kvartilgruppe og regnskabsposter, | Enhed: , Gns., JORD9, 12-10-2026, Mængde- og prisindeks for animalske landbrugsprodukter (måned), varegruppe og indekstype, | Enhed: , Indeks, ANI303, 25-09-2026, Samlede værdier og indeks for animalske landbrugsprodukter (kvartal), indekstype, | Enhed: , -, ANI11, 04-09-2026, Mængde- og prisindeks for animalske landbrugsprodukter (kvartal), varegruppe og indekstype, | Enhed: , -, ANI302, 04-09-2026, Prisindeks for jordbrugets salg og køb, produkt og enhed, | Enhed: , -, LPRIS22, 18-08-2026, Samlede værdier og indeks for animalske landbrugsprodukter (år), indekstype, | Enhed: , Mio. kr., ANI2, 30-07-2026, Mængde- og prisindeks for animalske landbrugsprodukter (år), varegruppe og indekstype, | Enhed: , -, ANI301, 30-07-2026, Direkte tilskud til landbrugssektoren, tilskudsart, | Enhed: , Mio. kr., TILSKUD2, 19-05-2026, Økonomien i jordbrugssektoren (foreløbig opgørelse), produkt og prisenhed, | Enhed: , Mio. kr., JOEK4, 21-04-2026, Prisindeks for jordbrugets salg og køb, produkt og enhed, | Enhed: , -, LPRIS28, 17-04-2026, Priser for jordbrugets salgsprodukter, produkt og enhed, | Enhed: , -, LPRIS32, 17-04-2026, Priser for jordbrugets produktionsfaktorer, produkt og enhed, | Enhed: , -, LPRIS38, 17-04-2026, Kapitelstakster, kapitelstakstområder og kornart, | Enhed: , Kr. pr. 100 kg, KAPIT1, 13-02-2026, Konventionelt landbrug - Dækningsbidrag og jordrente, produktionsgrene og regnskabsposter for afgrøder, | Enhed: , -, PGKONV1, 05-12-2025, Konventionelt landbrug - Dækningsbidrag og nettooverskud, produktionsgrene og regnskabsposter for husdyr, | Enhed: , -, PGKONV2, 05-12-2025, Økologisk landbrug - Dækningsbidrag og jordrente, produktionsgrene og regnskabsposter for afgrøder, | Enhed: , -, PGOEKO1, 05-12-2025, Økologisk landbrug - Dækningsbidrag og nettooverskud, produktionsgrene og regnskabsposter for husdyr, | Enhed: , -, PGOEKO2, 05-12-2025, Priser for landbrugsjord og forpagtning, region, produkt og enhed, | Enhed: , -, LPRIS37, 21-11-2025, Økonomien i jordbrugssektoren, produkt og prisenhed, | Enhed: , Mio. kr., JOEK1, 07-11-2025, Økonomien i jordbrugssektoren, region og produkt, | Enhed: , Mio. kr., JOEK2, 21-10-2025, Jordbrugssektorens forbrug af arbejdskraft, produkt, | Enhed: , 1.000 årsværk, JOEK3, 21-10-2025

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt/relateret?pid=1347

    Fakta om arbejdsmarked

    Danmarks Statistik har samlet en række tal om beskæftigelse, ledighed, offentligt forsørgede, ledige stillinger og lønudviklingen., 15. februar 2019 kl. 7:30 - Opdateret 8. april 2019 kl. 16:00 , Af , Magnus Nørtoft, 3. februar 2020: Artiklen er opdateret med de nyeste tal., Flere lønmodtagere end nogensinde , I 3. kvartal 2019 havde i alt 2.791.300 personer et lønmodtagerjob i Danmark, hvis man korrigerer for sæson, viser , tal fra Danmarks Statistik, . Det er flere lønmodtagere end nogensinde. Lønmodtagerbeskæftigelsen er steget med i alt 247.800 siden 1. kvartal 2013, hvor antallet af lønmodtagere begyndte at stige igen efter finanskrisen. , Omregnes antallet af lønmodtagere til fuld tid, var antallet af fuldtidsbeskæftigede også højere end nogensinde i 3. kvartal 2019, viser , tal fra Danmarks Statistik, . Således var der 2.303.400 fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i 3. kvartal 2019. , Tallene om lønmodtagere stammer fra statistikken , Beskæftigelse for lønmodtagere, , hvori alle personer med lønmodtagerjob i Danmark indgår, uanset om de har bopæl i Danmark eller udlandet. Tallene er korrigeret for normale sæsonudsving.,  ,  Kilde: Danmarks Statistik, , statistikbanken.dk/lbesk22, og , statistikbanken.dk/ras300,  , 2.895.900 beskæftigede i alt i november 2018, Den samlede beskæftigelse for personer med bopæl i Danmark udgjorde 2.895.900 personer i november 2018, viser den seneste registerbaserede , opgørelse af den samlede beskæftigelse fra Danmarks Statistik, ., Tre forskellige beskæftigelsesbegreber, Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) opgør befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november hvert år. Tilknytningen opgøres for personer med bopæl i Danmark. Tilknytningen opgøres ”i hoveder”, således at hver person har én tilknytning til arbejdsmarkedet. Overordnet opdeler RAS befolkningen i personer, der er beskæftigede (selvstændige, medarbejdende ægtefæller og lønmodtagere), arbejdsløse og personer uden for arbejdsstyrken (ex. studerende og pensionister). RAS følger de internationale retningslinjer for opgørelse af arbejdsmarkedstilknytning i det omfang, det er muligt for en registerbaseret statistik. De mest aktuelle tal fra RAS er opgjort ultimo november 2018., Beskæftigelse for lønmodtagere (BfL) beskriver antallet af lønmodtagere ansat i virksomheder i Danmark på kvartals- og månedsbasis. Opgørelsen foretages både som antal personer med lønmodtagerjob og omregnet til fuldtidsbeskæftigede. , Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) er det danske bidrag til den fælleseuropæiske Labour Force Survey og følger de internationale operationaliseringer af arbejdsmarkedstilknytningen. AKU bør anvendes, når man ønsker at foretage internationale sammenligninger af beskæftigelsen., Læs mere om , Danmarks Statistiks beskæftigelsesopgørelser i dette dokument, ., Mænd er oftere i beskæftigelse end kvinder, Andelen af 16-64-årige, der var i beskæftigelse (beskæftigelsesfrekvensen), var 74,6 pct. i november 2018, hvilket er 1,4 procentpoint lavere end i november 2008, hvor beskæftigelsesfrekvensen var højest. Siden november 2012 er beskæftigelsesfrekvensen dog steget med 3,3 procentpoint. For 16-64-årige mænd var beskæftigelsesfrekvensen 76,5 pct. i 2018, mens den var 72,6 pct. for kvinder. Både blandt indvandrere og personer med dansk oprindelse er beskæftigelsen højere blandt mænd end blandt kvinder. Se beskæftigelses- og erhvervsfrekvenser i denne tabel i , Statistikbanken/ras200, ., I 2018 var beskæftigelsesfrekvensen højest i kommunerne Allerød, Egedal og Solrød, viser , tal fra Danmarks Statistik, ., Indvandrere har lavere beskæftigelsesfrekvens end personer med dansk oprindelse, Beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere er noget lavere end for personer med dansk oprindelse, og udviklingen i beskæftigelsen har været forskellig for indvandrere og personer med dansk oprindelse. Blandt personer med dansk oprindelse var beskæftigelsesfrekvensen 77,3 pct. i 2018 og dermed 0,6 procentpoint lavere end i 2008. Blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande var beskæftigelsesfrekvensen 55,6 pct., hvilket er 0,6 procentpoint lavere end i 2008, mens den var 67,3 pct. og dermed 2,5 procentpoint højere for vestlige indvandrere i 2018 end i 2008. , Selv om beskæftigelsesfrekvenserne for de fleste grupper er lavere i 2018 end i 2008, er beskæftigelsesfrekvensen dog steget siden 2012 for både indvandrere fra vestlige og ikke-vestlige lande og personer med dansk oprindelse, viser tal fra , Danmarks Statistik, .,  Kilde: Danmarks Statistik; , http://statistikbanken.dk/ras204,  , Nogle brancher beskæftiger mange indvandrere, Andelen af indvandrere blandt beskæftigede er særligt høj i nogle brancher, viser denne tidligere , NYT fra Danmarks Statistik, . I brancherne ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere, slagterier, restauranter samt lokaltog, bus og taxi mv. var mere end en fjerdedel af de beskæftigede indvandrere i november 2016. Sådan var det også i 2018, viser de nyeste tal, der kan findes i , Statistikbanken, ., Mange med arbejde som opholdsgrundlag udvandrer hurtigt igen, En del indvandrere er i Danmark med arbejde som opholdsgrundlag. Danmarks Statistik har i , denne analyse, set på, hvor længe indvandrere, der kom til Danmark fra EU/EØS-lande med arbejde som opholdsgrundlag i 2010, blev i landet. Op mod halvdelen af denne gruppe var udvandret igen i 2016., Flere ældre i arbejde, Mens beskæftigelsesfrekvensen for 16-64-årige var lavere i 2018 end i 2008, var beskæftigelsesfrekvensen for personer, der er fyldt 65 år, højere end i 2008.  Beskæftigelsesfrekvensen for personer på 65-69 år var 23,2 pct. i 2018 mod 18,2 pct. i 2008. For personer over 70 år steg beskæftigelsesfrekvensen fra 5,3 til 7,7 pct. fra 2008 til 2018, viser , tal fra Danmarks Statistik, . , Danmark har den femtehøjeste beskæftigelsesfrekvens i EU, Når beskæftigelsesfrekvensen skal sammenlignes på tværs af EU-lande, er Danmarks Statistiks Arbejdskraftsundersøgelse (AKU) bedst at bruge. I Danmark var beskæftigelsesfrekvensen for 15-64-årige 75,5 pct. i 3. kvartal 2019. Det er den femtehøjeste beskæftigelsesfrekvens i EU, overgået af, Nederlandene, Sverige, Tyskland og Estland, viser Eurostats database. Grækenland havde med 57,4 pct. den laveste beskæftigelsesfrekvens i 3. kvartal 2019. , Laveste bruttoledighed siden 2009, Beskæftigelsen har været stigende siden 2013, og bruttoledigheden har været faldende i samme periode og ligger nu på det laveste niveau siden starten af 2009. Bruttoledigheden lå i december 2019 på 3,7 pct. af arbejdsstyrken, hvilket svarer til 104.300 personer omregnet til fuldtid, viser NYT fra Danmarks Statistik. , En anden opgørelse af ledigheden i Danmark findes i Arbejdskraftundersøgelse (AKU). Ifølge AKU var ledigheden 155.000 personer i december 2019, hvilket svarer til 5,1 pct. af arbejdstyrken. At niveauet for AKU-ledigheden ligger over bruttoledigheden, skyldes blandet andet, at studerende, der søger efter et studiejob, også indgår i AKU-ledigheden. Derudover er AKU-ledigheden opgjort på personer, mens bruttoledigheden er omregnet til fuldtidspersoner. (Se mere i faktaboksen nedenfor.), Kilde: Danmarks Statistik; , https://www.statistikbanken.dk/aus07, og , https://www.statistikbanken.dk/aku100M,  ,  , To ledighedsbegreber, Danmarks Statistik opgør arbejdsløshed efter to forskellige ledighedsbegreber: Den stikprøvebaserede AKU-ledighed og den registerbaserede bruttoledighed. AKU-ledigheden måler antallet af 15-74-årige personer, der på baggrund af en interviewundersøgelse selv har oplyst, at de ikke har et arbejde, men søger og kan påbegynde et arbejde. Bruttoledigheden er en registerbaseret opgørelse af 16-64-årige fuldtidspersoner, som har modtaget dagpenge, kontanthjælp, uddannelses-hjælp eller integrationsydelse, og som samtidig vurderes at være jobparate. , Læs mere om , ledighedsbegreberne på Danmarks Statistiks hjemmeside, ., 16.600 bruttoledige personer er samtidig langtidsledige , I august 2019 var der 16.600 langtidsledige personer, svarende til 13 pct. af alle de personer der har været bruttoledige i løbet af august. Da langtidsledigheden ikke er sæsonkorrigeret, er det mest retvisende at sammenligne med august hvert år. Når man gør det, var langtidsledigheden med 39.500 langtidsledige, svarende til 20 pct. af de bruttoledige højest i august 2011., Efter 2011 har antallet af langtidsledige været faldende. Der var dog tale om en væsentlig stigning fra 2017 til 2018, hvilket skyldtes, at langt flere personer på integrationsydelse i den periode blev vurderet til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, hvormed de begyndte at indgå i bruttoledigheden. Langtidsledigheden opgør personer, som har været ledige i mindst et år. , Kilde: Danmarks Statistik; , https://www.statistikbanken.dk/AULK09, Anm.: Langtidsledige personer har været bruttoledige i mindst 52 sammenhængende uger. Personer som i en periode på op til 28 dage har været ude af bruttoledighedsstatistikken, og ikke samtidig har haft mere end 10 timers ordinær lønmodtagerbeskæftigelse i løbet af de 28 dage, er dog inkluderet i opgørelsen af langtidsledige., Antallet af offentligt forsørgede er steget svagt i 2019 efter flere års fald, Fra 1. kvartal 2010 til 4. kvartal 2018 er antallet af 16-64-årige på offentlig forsørgelse omregnet til fuldtid faldet støt, når SU-modtagere ikke tælles med. Siden da er antallet af offentlig forsørgede dog steget lidt igen, hvilket hænger nøje sammen med den gradvise forøgelse af folkepensionsalderen fra og med januar 2019. I 3. kvartal 2019 var der 705.700 offentligt forsørgede under folkepensionsalderen, når man ser bort fra SU-modtagere, viser , NYT fra Danmarks Statistik, . Dette svarer til en stigning på ca. 12.000 personer siden bunden i 4. kvartal 2018. I forhold til 1. kvartal 2010 var der dog stadig ca. 140.000 færre på offentlig forsørgelse i 3. kvartal 2019. Det kan ligeledes bemærkes, at antallet af offentligt forsørgede eksklusiv SU-modtagere er lavere nu end før finanskrisen i 2008., Kilde: , NYT fra Danmarks Statistik, Færre på efterløn og førtidspension, Siden 1. kvartal 2010 er antallet af modtagere af langt de fleste overførselsindkomster faldet, viser , tal fra Danmarks Statistik, . Særligt efterlønnere og førtidspensionister er der blevet færre af. Antallet af efterlønnere omregnet til fuldtid er faldet med 79.500, mens der var 34.300 færre førtidspensionister i 3. kvartal 2019 end i 1. kvartal 2010. Omregnet til fuldtid modtog 47.500 efterløn og 204.600 førtidspension i 3. kvartal 2019., Færre på kontanthjælpsydelser siden 2016, Fra januar 2016 til september 2019 er antallet af personer, der modtog kontanthjælpsydelser, faldet med 40.200, hvis man korrigerer for sæson. Det svarer til 26 pct. Dermed modtog 117.200 personer kontanthjælpsydelser i september 2019. De omtalte kontanthjælpsydelser dækker over kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse. Faldet de seneste tre år kommer efter en periode fra 2008 til 2016, hvor antallet af ydelsesmodtagere var stigende. Der var 93.600 modtagere af de tre ydelser i juni 2008, hvilket er det laveste niveau i statistikken siden 2007. , Kilde: Danmarks statistik; , https://www.statistikbanken.dk/KYS02,  , Både flere ledige stillinger og flere virksomheder, der mangler arbejdskraft, Siden 2013 har tendensen været, at andelen af ledige stillinger i forhold til summen af ledige og besatte stillinger i det private er steget, hvilket Danmarks Statistik har beskrevet i denne , NYT fra Danmarks Statistik, , der sammenligner ledige stillinger med AKU-ledigheden. , Også andelen af virksomhederne, der oplever produktionsbegrænsninger som følge af mangel på arbejdskraft, er steget siden 2013, dog med opbremsning eller mindre fald i 2019, viser denne , NYT fra Danmarks Statistik, . Du kan finde de nyeste tal for virksomhedernes mangel på arbejdskraft i , industrien, , , bygge og anlæg, og , serviceerhverv, i Statistikbanken., Moderat lønudvikling i Danmark siden 1. kvartal 2017, Fra 3. kvartal 2018 til 3. kvartal 2019 har lønstigningen været 2,3 pct. på årsbasis, viser , Danmarks Statistiks nye standardberegnede lønindeks, , som tager højde for sammensætningseffekter. Ifølge det standardberegnede lønindeks har lønudviklingen været højere i virksomheder og organisationer end i offentlig forvaltning og service i de fleste kvartaler siden 1. kvartal 2017., Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, er du velkommen til at kontakte:, Lønmodtagerbeskæftigelsen: Lars Peter Smed Christensen, specialkonsulent, 39 17 30 46, , lpc@dst.dk, Den registerbaserede beskæftigelse: Pernille Stender, chefkonsulent, 39 17 34 04, , psd@dst.dk, Arbejdskraftsundersøgelsen (beskæftigede og ledige): Martin Faris Sawaed Nielsen, fuldmægtig, 39 17 34 98, , mfs@dst.dk, Bruttoledige og offentligt forsørgede: Mikkel Zimmermann, chefkonsulent, 39 17 30 43, , mzi@dst.dk, Langtidsledige og kontanthjælp: Carsten Nielsen, afdelingsleder, 39 17 32 45, , can@dst.dk, Andel ledige stillinger: Henriette Rosenstrøm, afdelingsleder, 39 17 34 44, , hro@dst.dk, Mangel på arbejdskraft: Erik Slentø, specialkonsulent, 39 17 30 88, , esl@dst.dk, Lønudviklingen: Uwe Pedersen, specialkonsulent, 39 17 34 24, , uwp@dst.dk,  , Tabel med de seneste tal for arbejdsmarked,  , Antal, Tidspunkt, Lønmodtagere (personer), 2.791.300, 3. kvartal 2019, Lønmodtager (omregnet til fuldtid), 2.303.400, 3. kvartal 2019, Registerbaseret beskæftigede (personer), 2.895.900, Ultimo november 2018, Beskæftigelsesfrekvens 16-64 år (registerbaseret), 74,6 pct., Ultimo november 2018, Beskæftigelsesfrekvens 15-64 år i AKU , 75,5 pct., 3. kvartal 2019, Bruttoledige (registerbaseret), 104.400, November 2019, Ledighedsprocent (registerbaseret), 3,7 pct., November 2019, AKU-ledigheden, 162.000, November 2019, AKU-ledighedsprocent, 5,2 pct., November 2019, Langtidsledige, 16.600, August 2019, Kontanthjælpsmodtagere (sæsonkorrigeret), 117.200 , September 2019, Andel ledige stillinger, 2,0 pct., 3. kvartal 2019

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-02-15-fakta-om-arbejdsmarked

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation