Søgeresultat

Nyt fra Danmarks Statistik: Forbrugerforventninger

Viser 181 - 200 af 332, 22.9.2011, Faldende forbrugertillid, Forbrugertillidsindikatoren var i september -3,6 og har været faldende de seneste tre måneder. Indikatoren belyser befolkningens syn på den aktuelle og den fremtidige øko ..., Periode: September 2011,  , 23.8.2011, Forbrugertillid fortsat stabil, Forbrugertillidsindikatoren var i august -2,2 og ligger dermed fortsat på et stabilt niveau. I de seneste seks måneder har niveauet svinget mellem -2,2 og 3,0 med et gen ..., Periode: August 2011,  , 20.7.2011, Fortsat stabil forbrugertillid , Forbrugertillidsindikatoren var i juli -0,6 og ligger dermed fortsat på et stabilt niveau. I de seneste seks måneder har niveauet svinget mellem -0,8 og 3,0 med et gennem ..., Periode: Juli 2011,  , 22.6.2011, Forbrugertillid fortsat stabil, Forbrugertillidsindikatoren var i juni 3,0 og ligger dermed fortsat på et stabilt niveau. I de seneste seks måneder har niveauet svinget mellem -0,8 og 3,3 med et gennems ..., Periode: Juni 2011,  , 18.5.2011, Fortsat stabil forbrugertillid, Forbrugertillidsindikatoren er i maj 2,6 og ligger dermed fortsat på et stabilt niveau. De seneste seks måneder har niveauet svinget mellem -0,8 og 3,3 med et gennemsnit ..., Periode: Maj 2011,  , 20.4.2011, Stabil forbrugertillid, Forbrugertillidsindikatoren er i april 2,0 og ligger dermed fortsat på et stabilt niveau. De seneste seks måneder har niveauet svinget mellem -0,8 og 3,6 med et gennemsni ..., Periode: April 2011,  , 23.3.2011, Forbrugertillid fortsat stabil, Forbrugertillidsindikatoren er i marts -0,8 og ligger dermed fortsat på et stabilt niveau. De seneste seks måneder har niveauet svinget mellem -0,8 og 3,6 med et gennemsn ..., Periode: Marts 2011,  , 21.2.2011, Fortsat stabil forbrugertillid, Forbrugertillidsindikatoren er i februar -0,5 og ligger dermed fortsat på et stabilt niveau. De seneste 6 måneder har niveauet svinget mellem -0,7 og 3,6 med et gennemsni ..., Periode: Februar 2011,  , 20.1.2011, Forbrugertillid fortsat stabil, Forbrugertillidsindikatoren er i januar 3,3. Hermed ligger indikatoren fortsat på det svagt stabilt positive niveau, som den lå på i hele 2010. I de sidste seks måneder h ..., Periode: Januar 2011,  , 20.12.2010, Stabil forbrugertillid, Forbrugertillidsindikatoren er i december -0,7. Indikatoren har ligget på et stabilt svagt positivt niveau i hele 2010. I de sidste seks måneder har den svinget mellem -1 ..., Periode: December 2010,  , 22.11.2010, Forbrugerforventningerne stiger, Den samlede indikator for forbrugertilliden var i november 3,6 mod 0,6 i oktober og er dermed steget. Indikatoren belyser befolkningens syn på den aktuelle og den fremtid ..., Periode: November 2010,  , 21.10.2010, Forbrugerforventningerne falder lidt, Den samlede indikator for forbrugertilliden var i oktober 0,6 mod 2,3 i september og er dermed faldet lidt. Indikatoren belyser befolkningens syn på den aktuelle og den f ..., Periode: Oktober 2010,  , 22.9.2010, Lille fald i forbrugerforventningerne , Den samlede indikator for forbrugertilliden var i september 2,3 mod 4,4 i august og er dermed faldet en smule. Indikatoren belyser befolkningens syn på den aktuelle og de ..., Periode: September 2010,  , 23.8.2010, Uændrede forbrugerforventninger , Den samlede indikator for forbrugertilliden var i august 4,4 mod 4,1 i juli og er dermed på et næsten uændret niveau. Indikatoren belyser befolkningens syn på den aktuell ..., Periode: August 2010,  , 22.7.2010, Stigning i forbrugerforventningerne , Den samlede indikator for forbrugertilliden var i juli 4,1 mod -1,5 i juni og er dermed steget i niveau efter to måneder med faldende niveau. Indikatoren belyser befolkni ..., Periode: Juli 2010,  , 22.6.2010, Fald i forbrugerforventningerne, Den samlede indikator for forbrugertilliden var i juni -1,5 mod 3,0 i maj og er dermed faldet i niveau. Indikatoren belyser befolkningens syn på den aktuelle og den fremt ..., Periode: Juni 2010,  , 20.5.2010, Forbrugernes forventninger falder lidt, Den samlede indikator for forbrugertilliden var i maj 3,0 mod 4,2 i april, og er dermed faldet en smule, men ligger på et næsten uændret niveau. Indikatoren belyser befol ..., Periode: Maj 2010,  , 22.4.2010, Forbrugerforventningerne stiger, Den samlede indikator for forbrugertilliden var i april 4,2 mod -1,0 i marts. Dette er den højeste forbrugertillidsindikator siden november 2007. Indikatoren belyser befo ..., Periode: April 2010,  , 22.3.2010, Lille fald i forbrugerforventningerne, Den samlede indikator for forbrugertilliden var i marts -1,0 mod 1,8 i februar. Dermed er forbrugertilliden igen faldet lidt efter to måneders stigning. Indikatoren belys ..., Periode: Marts 2010,  , 18.2.2010, Lille stigning i forbrugerforventningerne, Den samlede indikator for forbrugertilliden var i februar 1,8 mod 1,1 i januar. Forbrugerforventningerne er de højeste siden december 2007. Indikatoren belyser befolkning ..., Periode: Februar 2010,  , Forrige, 1, ..., 9, 10, 11, ..., 17, Næste

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=133&page=10

Nyt fra Danmarks Statistik: Forbrugerforventninger

Viser 81 - 100 af 332, 23.1.2020, Lille stigning i forbrugertilliden, Forbrugertilliden ligger på 4,5 i januar mod 2,5 i december og er atter en smule højere end sidste måned. Forbrugertilliden ligger lidt højere end gennemsnittet for det s ..., Periode: Januar 2020,  , 20.12.2019, En anelse højere forbrugertillid, Forbrugertilliden ligger på 2,5 i december mod 1,4 i november og er dermed en smule højere end sidste måned. Forbrugertilliden ligger lidt lavere end gennemsnittet for de ..., Periode: December 2019,  , 21.11.2019, Forbrugertilliden er uændret, Forbrugertilliden ligger på 1,4 i november mod 1,7 i oktober. Forbrugertilliden vurderes således stort set uændret siden sidste måned. Forbrugertilliden ligger fortsat la ..., Periode: November 2019,  , 23.10.2019, Forbrugertilliden falder fortsat, Forbrugertilliden ligger på 1,7 i oktober mod 4,3 i september. Forbrugertilliden er således faldet yderligere siden sidste måned. Dermed ligger den en del lavere end genn ..., Periode: Oktober 2019,  , 20.9.2019, Forbrugertilliden falder, Forbrugertilliden ligger på 4,3 i september mod 6,3 i august. Forbrugertilliden er således faldet i forhold til sidste måned, men ligger på niveau med de seneste seks mån ..., Periode: September 2019,  , 22.8.2019, Forbrugertilliden stiger, Forbrugertilliden ligger på 6,3 i august mod 2,9 i juli. Forbrugertilliden er således steget i forhold til sidste måned, og er den højeste, der er målt i 2019. Gennemsnit ..., Periode: August 2019,  , 23.7.2019, Forbrugertilliden falder, Forbrugertilliden ligger på 2,9 i juli mod 5,8 i juni. Forbrugertilliden er således faldet i forhold til sidste måned. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er 4,2., Periode: Juli 2019,  , 20.6.2019, Uændret forbrugertillid, Forbrugertilliden ligger på 5,8 i juni mod 5,9 i maj. Forbrugertilliden er således uændret i forhold til sidste måned. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er 4,4., Periode: Juni 2019,  , 21.5.2019, Forbrugertilliden stiger, Forbrugertilliden ligger på 5,9 i maj mod 3,7 i april. Forbrugertilliden er dermed steget siden sidste måned og ligger også højere end gennemsnittet for de seneste seks m ..., Periode: Maj 2019,  , 23.4.2019, Forbrugertillid uændret, Forbrugertilliden ligger på 3,7 i april mod 3,8 i marts. Niveauet er således uændret, både når man ser på marts og på gennemsnittet for de seneste seks måneder, som er 3, ..., Periode: April 2019,  , 21.3.2019, Forbrugertilliden er stabil, Forbrugertilliden ligger på 3,8 i marts mod 3,3 i februar. Niveauet er således uændret, både når man ser på marts og på gennemsnittet for de seneste seks måneder, som er ..., Periode: Marts 2019,  , 20.2.2019, Uændret niveau i forbrugertilliden, Forbrugertilliden ligger på 3,3 i februar mod 3,9 i januar og niveauet er dermed uændret i forhold til sidste måned. Tilliden ligger stadig under gennemsnittet for det se ..., Periode: Februar 2019,  , 23.1.2019, En anelse højere forbrugertillid, Forbrugertilliden ligger på 3,9 i januar mod 2,9 i december og er dermed en anelse højere end i sidste måned. Selvom tilliden er vokset en anelse, er den stadig under gen ..., Periode: Januar 2019,  , 21.12.2018, Faldende forbrugertillid - laveste niveau i to år, Forbrugertilliden ligger på 2,9 i december og har nu nået det laveste niveau siden december 2016, hvor indikatoren var minus 0,3. Decembers forbrugertillid ligger også la ..., Periode: December 2018,  , 22.11.2018, Uændret niveau i forbrugertilliden, Forbrugertilliden ligger på 4,3 i november mod 5,1 i oktober, og niveauet er dermed uændret set i forhold til sidste måned. Bag det omtrent uændrede niveau ligger, at til ..., Periode: November 2018,  , 23.10.2018, Forbrugertilliden falder en smule, Forbrugertilliden ligger på 5,1 i oktober mod 6,9 i september. Indikatoren har over de seneste fem måneder været faldende. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er på ..., Periode: Oktober 2018,  , 20.9.2018, Niveauet for forbrugertilliden er uændret, Forbrugertilliden ligger på 6,9 i september mod 7,8 i august, og niveauet er dermed uændret. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er på 8,6. Forbrugertilliden belyse ..., Periode: September 2018,  , 23.8.2018, Mindre fald i forbrugertilliden, Forbrugertilliden ligger på 7,8 i august mod 9,7 i juli. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er på 8,8. Der er fem underliggende indikatorer, som forbrugertilliden ..., Periode: August 2018,  , 23.7.2018, Forbrugertilliden er stabil, Forbrugertilliden ligger på 9,7 i juli mod 10,6 i juni. Trods det lille nøk nedad er indikatoren stadig lidt over gennemsnittet for de seneste seks måneder, som er 9,0., Periode: Juli 2018,  , 21.6.2018, Fortsat positiv udvikling i forbrugertilliden, Forbrugertilliden har taget et lille hop opad og ligger på 10,6 i juni mod 9,3 i maj. Dermed fortsætter den positive udvikling i forbrugertilliden, der ligger lidt over g ..., Periode: Juni 2018,  , Forrige, 1, ..., 4, 5, 6, ..., 17, Næste

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=133&page=5

Nyt fra Danmarks Statistik: Forbrugerforventninger

Viser 101 - 120 af 332, 23.5.2018, Mindre stigning i forbrugertilliden, Forbrugertilliden ligger på 9,3 i maj, sammenlignet med 7,1 i april. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er 8,0., Periode: Maj 2018,  , 20.4.2018, Mindre fald i forbrugertilliden, Forbrugertilliden ligger på 7,1 i april, sammenlignet med 8,5 i marts. På trods af det lille fald er den på niveau med de seneste seks måneders gennemsnit som er 7,7., Periode: April 2018,  , 20.3.2018, Forbrugertilliden er uændret, Forbrugertilliden ligger på 8,5 i marts, ligesom den gjorde i februar. Niveauet er således uændret. Indikatoren ligger dog lidt højere end de seneste seks måneders gennem ..., Periode: Marts 2018,  , 20.2.2018, Forbrugertilliden er uændret, Forbrugertilliden ligger på 8,5 i februar sammenlignet med 8,2 i januar. Niveauet er således uændret. Indikatoren ligger dog lidt højere end de seneste seks måneders genn ..., Periode: Februar 2018,  , 23.1.2018, Forbrugertilliden stiger, Forbrugertilliden ligger på 8,2 i januar sammenlignet med 6,5 i december. Samtidig er indikatoren en anelse højere end de seneste seks måneders gennemsnit på 7,4., Periode: Januar 2018, Rettet: 12. februar 2018 kl. 9:05,  , 21.12.2017, Forbrugertilliden falder en smule, Forbrugertilliden ligger på 6,5 i december sammenlignet med 7,6 i november. På trods at det lille fald er den på niveau med årsgennemsnittet på 6,9, mens gennemsnittet fo ..., Periode: December 2017,  , 22.11.2017, Forbrugertilliden er uændret, Forbrugertilliden ligger på 7,6 i november sammenlignet med 7,1 i oktober. Niveauet er således uændret, både når man ser på den seneste måned og de seneste seks måneder, ..., Periode: November 2017,  , 23.10.2017, Forbrugertilliden er fortsat uændret, Forbrugertilliden ligger på 7,1 i oktober sammenlignet med 7,3 i september. Niveauet er således uændret, både når man ser på seneste måned og de seneste seks måneder, hvo ..., Periode: Oktober 2017,  , 21.9.2017, Forbrugertilliden er uændret, Forbrugertilliden ligger på 7,3 i september sammenlignet med 7,6 i august. Niveauet er således uændret. Indikatoren belyser befolkningens syn på den nuværende og den frem ..., Periode: September 2017,  , 23.8.2017, Forbrugertilliden falder en smule fra juli til august, Forbrugertilliden faldt til 7,6 i august sammenlignet med 10,5 i juli. Indikatoren ligger dermed på niveau med de seneste seks måneders gennemsnit, som er 7,4., Periode: August 2017,  , 20.7.2017, Forbrugertilliden stiger fortsat, Forbrugertilliden steg fra 7,1 i juni til 10,5 i juli. Indikatoren er derfor noget højere end de seneste seks måneders gennemsnit, som er 7,0., Periode: Juli 2017,  , 22.6.2017, Forbrugertilliden stiger svagt, Forbrugertilliden steg til 7,1 i juni, sammenlignet med 5,8 i maj. Indikatoren er lidt højere end de seneste seks måneders gennemsnit, som er 6,0. Indikatoren belyser bef ..., Periode: Juni 2017,  , 19.5.2017, Mindre fald i forbrugertilliden, Forbrugertilliden faldt til 5,8 i maj sammenlignet med 7,4 i april. Indikatoren er en smule højere end de seneste seks måneders gennemsnit på 4,7., Periode: Maj 2017,  , 20.4.2017, Forbrugertilliden stiger fortsat en smule, Forbrugertilliden steg til 7,4 i april, sammenlignet med 6,2 i marts. Indikatoren har været positiv siden januar 2017 med beskeden stigende tendens. Niveauet ligger derme ..., Periode: April 2017,  , 23.3.2017, Mindre stigning i forbrugertilliden, Forbrugertilliden steg til 6,2 i marts, sammenlignet med 4,8 i februar. Niveauet ligger dermed lidt højere end de seneste seks måneders gennemsnit på 2,9., Periode: Marts 2017,  , 20.2.2017, Forbrugertilliden er uændret, Forbrugertilliden er 4,8 i februar, mens den i januar var 4,5. Niveauet er således uændret. Indikatoren ligger dog lidt højere end de seneste seks måneders gennemsnit på ..., Periode: Februar 2017,  , 23.1.2017, Forbrugertilliden stiger, Forbrugertilliden stiger til 4,5 i januar sammenlignet med minus 0,3 i december. Stigningen kommer efter fire måneder med faldende tillid. Niveauet ligger dermed lidt høj ..., Periode: Januar 2017,  , 21.12.2016, Forbrugertilliden er svagt faldende, Forbrugertilliden er minus 0,3 i december sammenlignet med 0,9 i november. Forbrugertilliden har været faldende siden august 2016., Periode: December 2016,  , 22.11.2016, Forbrugertilliden er uændret, Forbrugertilliden ligger på 0,9 i november sammenlignet med 1,2 i oktober. Niveauet er således uændret. Indikatoren ligger dog lidt lavere end de seneste seks måneders ge ..., Periode: November 2016,  , 21.10.2016, Forbrugertilliden er uændret, Forbrugertilliden ligger på 1,2 i oktober mod 1,8 i september. Niveauet er således uændret. Indikatoren ligger dog lidt lavere end de seneste seks måneders gennemsnit på ..., Periode: Oktober 2016,  , Forrige, 1, ..., 5, 6, 7, ..., 17, Næste

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=133&page=6

Nyt fra Danmarks Statistik: Forbrugerforventninger

Viser 1 - 20 af 332, 22.9.2026, Lille tilbagegang i forbrugertilliden, Forbrugertillidsindikatoren er i september på minus 13,7, hvilket er et nøk ned i forhold til sidste måned, hvor indikatoren lå på minus 13,1. Gennemsnittet for de senest ..., Periode: September 2026,  , 21.8.2026, Fremgang i fortsat negativ forbrugertillid, Forbrugertillidsindikatoren er i august på minus 13,1, hvilket er et nøk op i forhold til sidste måned, der lå på minus 14,7. Gennemsnittet for de seneste seks måneder li ..., Periode: August 2026,  , 23.7.2026, Forbrugertillid på niveau med juni, Forbrugertillidsindikatoren er i juli på minus 14,7, hvilket er tæt på sidste måneds indikator, der lå på minus 14,0. Gennemsnittet for de seneste seks måneder ligger på ..., Periode: Juli 2026,  , 22.6.2026, Markant fremgang i fortsat negativ forbrugertillid, Forbrugertillidsindikatoren er i juni på minus 14,0, hvilket er en markant fremgang i forhold til maj, hvor den lå på minus 19,8. Gennemsnittet for de seneste seks månede ..., Periode: Juni 2026,  , 21.5.2026, Fortsat tilbagegang i forbrugertilliden, Forbrugertillidsindikatoren er i maj på minus 19,8, hvilket er en lille tilbagegang i forhold til april. Gennemsnittet for de seneste seks måneder ligger på minus 16,0., Periode: Maj 2026,  , 22.4.2026, Tilbagegang i forbrugertilliden, Forbrugertillidsindikatoren er i april på minus 18,6, hvilket er en tilbagegang i forhold til marts. Gennemsnittet for de seneste seks måneder ligger på minus 16,1., Periode: April 2026,  , 23.3.2026, Forbrugertilliden stadig negativ og relativt stabil, Forbrugertillidsindikatoren er i marts på minus 13,8, hvilket er et nøk nedad i forhold til februar. Indikatoren har dog været relativt stabil i de sidste tre måneder., Periode: Marts 2026,  , 19.2.2026, Forbrugertilliden på niveau med januar, Forbrugertillidsindikatoren er i februar på minus 13,1, hvilket er omtrent det samme som sidste måned, hvor den lå på minus 13,4. Gennemsnittet for de seneste seks månede ..., Periode: Februar 2026,  , 22.1.2026, Forbrugertilliden går frem, men forbliver negativ, Forbrugertillidsindikatoren er i januar på minus 13,4, hvilket er det højeste niveau siden januar 2025. Gennemsnittet for de seneste 6 måneder ligger på minus 17,7., Periode: Januar 2026,  , 19.12.2025, Fremgang i fortsat negativ forbrugertillid, Forbrugertillidsindikatoren er i december på minus 17,3, hvilket er en fremgang i forhold til sidste måned. Året 2025 slutter hermed med et årsgennemsnit på minus 16,7, h ..., Periode: December 2025,  , 20.11.2025, Forbrugertilliden nedadgående for 5. måned i træk, Forbrugertillidsindikatoren er i november på minus 20,1, hvilket er det laveste niveau indikatoren har været siden marts 2023. Gennemsnittet for de seneste seks måneder e ..., Periode: November 2025,  , 23.10.2025, Lille tilbagegang i forbrugertilliden, Forbrugertillidsindikatoren er i oktober på minus 19,5, hvilket er en yderligere lille tilbagegang i forhold til sidste måned, hvor den var minus 18,7. Gennemsnittet for ..., Periode: Oktober 2025,  , 22.9.2025, Fortsat tilbagegang i forbrugertilliden, Forbrugertillidsindikatoren er i september på minus 18,7, hvilket er en lille tilbagegang i forhold til sidste måned, hvor den var minus 17,2. Gennemsnittet for de senest ..., Periode: September 2025,  , 21.8.2025, Lille tilbagegang i forbrugertilliden, Forbrugertillidsindikatoren er i august på minus 17,2. Det er på niveau med gennemsnittet for de seneste seks måneder, som er minus 16,5 og en lille tilbagegang i forhold ..., Periode: August 2025,  , 23.7.2025, Uændret niveau i forbrugertilliden, Forbrugertillidsindikatoren er i juli på minus 15,7, hvilket er på niveau med sidste måned, hvor den var minus 15,1. Tre ud af fem indikatorer, der tilsammen danner forbr ..., Periode: Juli 2025,  , 20.6.2025, Lille fremgang i negativ forbrugertillid, Forbrugertillidsindikatoren er i juni på minus 15,1, hvilket er en lille fremgang i forhold til sidste måned, hvor den var minus 18,4. Fremgangen skyldes primært forbruge ..., Periode: Juni 2025,  , 20.5.2025, Tilbagegang i forbrugertilliden for 4. måned i træk, Forbrugertillidsindikatoren er i maj på minus 18,4, hvilket er en tilbagegang i forhold til sidste måned, hvor den var minus 17,0., Periode: Maj 2025,  , 22.4.2025, Tilbagegangen i forbrugertilliden fortsætter, Forbrugertillidsindikatoren er i april på minus 17,0, hvilket er en tilbagegang i forhold til sidste måned, hvor den var minus 15,5., Periode: April 2025,  , 21.3.2025, Forbrugertilliden på laveste niveau i næsten to år, Forbrugertillidsindikatoren er i marts på minus 15,5, hvilket er en lille tilbagegang i forhold til sidste måned, hvor den var minus 14,5. Det er det laveste niveau, indi ..., Periode: Marts 2025,  , 20.2.2025, Forbrugertilliden forværres i februar, Forbrugertillidsindikatoren er i februar minus 14,5, hvilket er en tilbagegang i forhold til sidste måned, hvor den var minus 11,7., Periode: Februar 2025,  , 1, 2, 3, 4, 5, ..., 17, Næste

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=133&page=1

Nyt fra Danmarks Statistik: Forbrugerforventninger

Viser 301 - 320 af 332, 21.9.2001, Forbrugernes forventninger er steget, Den samlede forbrugertillidsindikator er steget fra -1 i august til 1 i september. Stigningen skyldes især en større tiltro til familiens fremtidige økonomiske situation. ..., Periode: September 2001,  , 23.8.2001, Forbrugernes forventninger stort set uændret, Den samlede forbrugertillidsindikator er uændret -1 fra juli til august. Vurderingen af familiens nuværende økonomiske situation steg med 3 point. Denne stigning opvejes ..., Periode: August 2001,  , 19.7.2001, Fald i forbrugernes forventninger, Den samlede forbrugertillidsindikator faldt med 3 point fra 2 i juni til minus 1 i juli . Faldet skyldes først og fremmest, at langt flere forbrugere i juli end måneden f ..., Periode: Juli 2001,  , 26.6.2001, Forbrugernes forventninger stiger fortsat, Den samlede forbrugertillidsindikator er for juni steget med 2 point siden den forudgående måling i maj, hvor den var 0. Stigningen skyldes først og fremmest, at langt fl ..., Periode: Juni 2001,  , 23.5.2001, Forbrugernes forventninger er på vej op igen, Den samlede forbrugertillidsindikator, som er 0 i maj, er steget med 2 point siden den forudgående måling i april. Stigningen skyldes, at flere forbrugere vurderer både l ..., Periode: Maj 2001,  , 24.4.2001, Forbrugernes forventninger fortsætter sit fald, Den samlede forbrugertillidsindikator, som er på -2 i april, er faldet med 2 point siden den forudgående måling i marts. Faldet skyldes, at flere forbrugere vurderer land ..., Periode: April 2001,  , 26.3.2001, Forbrugernes forventninger falder fortsat, Den samlede forbrugertillidsindikator, som er på 0 i marts, er faldet med 1 point siden den forudgående måling i februar. Faldet skyldes, at flere forbrugere vurderer lan ..., Periode: Marts 2001,  , 23.2.2001, Faldende forventninger blandt forbrugerne, Den samlede forbrugertillidsindikator faldt med 2 point fra januar til februar. Faldet er en konsekvens af, at forbrugerne vurderer såvel familiens som landets nuværende ..., Periode: Februar 2001,  , 23.1.2001, Fortsat stigende optimisme blandt forbrugerne, Den samlede forbrugertillidsindikator steg med 1 point fra december til januar. Stigningen skyldes, at forbrugerne vurderer såvel familiens som landets nuværende økonomis ..., Periode: Januar 2001,  , 22.12.2000, Svag stigning i forbrugernes forventninger, Den samlede forbrugertillidsindikator steg med 1 point fra november til december. Stigningen skyldes, at vurderingen af landets fremtidige økonomiske situation er betydel ..., Periode: December 2000,  , 23.11.2000, Forbrugernes forventninger falder fortsat, Den samlede forbrugertillidsindikator faldt med 2 point fra oktober til november og dermed fortsætter efterårets tendens til stigende pessimisme hvad angår familiens og l ..., Periode: November 2000,  , 23.10.2000, Moderat optimisme blandt forbrugerne, Inden for den sidste måned er der kun sket mindre forskydninger i forbrugernes forventninger, idet den samlede forbrugertillidsindikator steg med 1 point fra 2 i septembe ..., Periode: Oktober 2000,  , 25.9.2000, Fald i forbrugernes optimisme, Fra august til september faldt forbrugeretillidsindikatoren med 2 point til 2 i september og er dermed den laveste siden april. Faldet skyldes tre forhold. For det første ..., Periode: September 2000,  , 23.8.2000, Fortsat optimisme blandt forbrugerne, Efter et mindre fald i juli steg forbrugeretillidsindikatoren med 1 point til 4 i august og er dermed tilbage på forårsmånedernes niveau. Stigningen fra juli til august s ..., Periode: August 2000,  , 24.7.2000, Mindre fald i forbrugernes forventninger, Den samlede forbrugertillidsindikator faldt med 2 point fra 5 i juni til 3 i juli og er dermed den laveste siden april. Faldet skyldes to forhold. For det første falder i ..., Periode: Juli 2000,  , 21.6.2000, Forbrugerne er stadig optimister, Den samlede forbrugertillidsindikator steg med 1 point fra 4 i maj til 5 i juni. Stigningen skyldes, at indikatorerne vedrørende den nuværende økonomiske situation, såvel ..., Periode: Juni 2000,  , 24.5.2000, Forbrugerne er stadig optimister, Den samlede forbrugertillidsindikator er uændret 4 point fra april til maj. Der er kun sket små forskydninger fra april til maj i samtlige spørgsmål, der indgår i forbrug ..., Periode: Maj 2000,  , 27.4.2000, Markant stigning i forbrugerenes optimisme, Den samlede forbrugertillidsindikator steg med 5 point fra marts til april. Den viser nu 4 point og er hermed den højeste siden foråret 1998. Samtlige spørgsmål, der indg ..., Periode: April 2000,  , 22.3.2000, Lille fald i forbrugernes forventninger, Den samlede forbrugertillidsindikator faldt med 2 point fra februar til marts og viser nu -1 point. Faldet skyldes to forhold. For det første er vurderingen af famili-ens ..., Periode: Marts 2000,  , 22.2.2000, Fortsat stigning i forbrugernes forventninger, Den samlede forbrugertillidsindikator steg med 3 point fra januar til februar og viser nu 1 point. Stigningen skyldes især, at indikatoren for det hensigtsmæssige i at an ..., Periode: Februar 2000,  , Forrige, 1, ..., 13, 14, 15, 16, 17, Næste

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=133&page=16

Kerneinflation på højde med midten af fattigfirserne

Kerneinflationen har denne vinter ligget på det højeste niveau i 38 år og toppede i februar med 6,7 pct. Til sammenligning var kerneinflationen ca. det halve omkring finanskrisen, og i starten af 1980’erne nåede den tre gange op på 10,1 pct., 18. april 2023 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Har du været ude at købe en ny bil eller møbler, og overrasker prisen fra gang til gang? Eller kan du mærke, at dine abonnementer, din husleje eller håndværkeren er steget i pris? Ja, så er du ikke alene. I løbet af vinteren er den såkaldte kerneinflation steget til det højeste niveau siden oktober 1984, hvor den var 7,2 pct. Til sammenligning var kerneinflationen ca. det halve lige før finanskrisen i august og september 2008 med 3,3 pct. Det højeste niveau for kerneinflation målt i Danmark siden 1981 var 10,1 pct., som er blevet målt tre gange – i december 1981, februar 1982 og i januar 1983. Siden november 2022 har den samlede inflation været aftagende, mens kerneinflationen ikke er fulgt med nedad i samme tempo. I marts faldt kerneinflationen en smule til 6,4 fra 6,7 i februar., ”Kerneinflationen ligger på et højt niveau nu. Det er især produkter som fx restaurantbesøg, køb af nye biler, husleje og møbler, som trækker op,” siger Christian Lindeskov, afdelingsleder i Danmarks Statistik. , Der arbejdes ofte med to inflationsbegreber. Det samlede inflationstal og kerneinflation. Det samlede inflationstal indeholder alt, vi som forbrugere køber. Her er fx el, gas og alle fødevarer inkluderet, og prisen på disse grupper kan svinge meget over kort tid. Kerneinflationen dækker over de samme køb som forbrugerprisindekset dog med undtagelse af energi og ikke-forarbejdede fødevarer. Kerneinflationen er derfor ikke påvirket af prisudviklingen på el og varme, benzin og ikke-forarbejdede fødevarer som fx kød, frugt og grønt. , Kerneinflationen er interessant, da den kan give et billede af, hvor bredt funderet prisstigningerne er i samfundet. Varegrupperne energi og ikke-forarbejdede fødevarer er varer med meget fluktuerende priser. Når der ses en stigning i kerneinflationen, betyder det derfor, at vi som forbrugere vil opleve, at flere af de varer, vi køber, er steget i pris. En stigning i den samlede inflation kan derimod være drevet af en midlertidig stigning i fx energipriserne., Anm.: Kerneinflationen er opgjort som den årlige stigning i forhold til samme måned året før., Kilde: , www.statistikbanken.dk/PRIS111 , samt egne beregninger., Ungarn har EU’s højeste kerneinflation, Vender vi blikket ud mod kerneinflationen i de 27 EU-lande opgjort efter det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks også forkortet HICP, så er der lande mod øst, hvor kerneinflationen er steget voldsomt i løbet af det seneste år. , Fakta:, HICP bliver opgjort på baggrund af vare- og tjenestepriser, og måler forbrugerprisernes udvikling på en sammenlignelig måde i EU-landene, samt Island, Norge og Schweiz., I Ungarn er stigningen højest med 23,3 pct. fra februar 2022 til februar 2023. Ungarn lå i forvejen på et højt niveau ift. kerneinflation for et år siden i februar 2022 på 7,8 pct. I den anden ende finder vi Luxembourg med den laveste stigning i de 27 EU-lande hen over det seneste år med 4,9 pct. Når den danske kerneinflation opgøres efter HICP-metoden, så var den 7,5 pct. i februar 2023.  , Anm.: Kerneinflationen er opgjort som den årlige stigning i forhold til samme måned året før., Kilde: , www.ec.europa.eu/eurostat/databrowser/view/prc_hicp_manr/default/table?lang=en, Fakta:, Inflation og kerneinflation kan opgøres både ved brug af forbrugerprisindekset og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks - også forkortet HICP. Der er én primær forskel mellem forbrugerprisindekset og HICP, nemlig at omkostninger til ejerboliger indgår i forbrugerprisindekset, men ikke i HICP. Det betyder, at inflationen og kerneinflationen er forskellig afhængigt af, hvilken af de to opgørelsesmetoder, der vælges. Forbrugerprisindekset bruges typisk til at beskrive prisudviklingen i Danmark, mens HICP bruges til at sammenligne med resten af verden.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-04-18-kerneinflation-paa-hojde-med-midten-af-fattigfirserne

Bag tallene

Antallet af førstegangskøbere steg med 17 pct. i 2020

Det er rekord siden 2015. På landsplan er førstegangskøberne blevet lidt ældre fra 2015-20. Odense og København har de yngste førstegangskøbere, mens øerne har de ældste. Andelen af førstegangskøbere var størst til huse i Favrskov, Aabenraa og Albertslund kommuner. , 3. juni 2021 kl. 8:00 - Opdateret 3. juni 2021 kl. 9:13 , Af , Presse, Der var desværre fejl i figur 2, hvor det totale antal købere fremgik for enfamiliehuse og ejerlejligheder i stedet for førstegangskøbere. I figur 1 og 3 fremgik alle handler og ikke kun almindelig frie handler. Fejlene er nu rettet., Det gik stærkt på boligmarkedet i 2020 på trods af COVID-19 – og rekordmange blev samtidig for første gang ejere over enten et hus, en lejlighed eller et sommerhus., Det viser en særkørsel fra Danmarks Statistik, der går tilbage til 2015., Det samlede antal af førstegangskøbere i almindelig fri handel steg fra godt , 50.650, i 2015 til , 63.639, i 2020. Det er en stigning på næsten , 26., pct., Alene fra 2019 til 2020 steg antallet af førstegangskøbere med godt , 17. pct, . , ”Stigningen skal ses i lyset af, at boligmarkedet har oplevet et boom under COVID-19, hvilket også har afspejlet sig i flere førstegangskøbere,” siger Jakob Holmgaard, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik., ”Der kan være flere årsager til, at der er gode muligheder for førstegangskøberne at komme ind på det danske boligmarked. Udbetalingen af de indefrosne feriepenge kan have haft en positiv effekt på den generelle boligkøbers evne til at klare udbetalingskravet. Desuden ved vi, at danskerne i lav grad synes, at udgiften til boligen i Danmark er et problem, hvilket også kan have en betydning. Det er det, man kalder boligbyrden,” siger Jakob Holmgaard. , Se mere om boligbyrden her, . , Figur 1: Antal og gennemsnitsalder for førstegangskøbere af både enfamiliehuse, ejerlejligheder og sommerhuse solgt i almindelig fri handel. 2015-2020,  , Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik., Faktaboks: Førstegangskøbere i denne artikel, I denne artikel er førstegangskøbere defineret som personer, der har købt en ejerbolig i almindelig fri handel i løbet af året og ikke i de tre forudgående år har ejet en ejendom. , Har den samme person erhvervet sig flere ejerboliger på et år, tæller personen med flere gange i statistikken. , Andelsboliger tæller ikke som ejerboliger. Har man ejet en andelsbolig og købt en ejerbolig i perioden, tæller man med som førstegangskøber., Hvis en ejerbolig erhverves af to førstegangskøbere, tæller begge førstegangskøbere med i statistikken.,  , Figur 2: Antal førstegangskøbere af fordelt på enfamiliehuse, ejerlejligheder og sommerhuse solgt i almindelig fri handel. 2015-2020, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik., Førstegangskøberne er blevet lidt ældre , Gennemsnitsalderen på førstegangskøbere var i 2015 på , 35,3 , år og har været svagt stigende frem til 2020, hvor gennemsnitsalderen er på , 36,0, år. , Der er dog store forskelle på førstegangskøbernes gennemsnitsalder i landets forskellige kommuner. , ”, Odense,, København, Århus og , Glostrup, havde de yngste førstegangskøbere, hvor gennemsnitsalderen ligger i begyndelsen af 30’erne. Hvis vi kigger i den anden ende af spektret, er det på øerne Læsø, , Samsø,, Langeland, Fanø, Ærø og Lolland, hvor gennemsnitsalderen ligger i 40’erne, at vi finder de ældste førstegangskøbere” siger Jakob Holmgaard og fortsætter: , ”De geografiske forskelle i førstegangskøbernes gennemsnitsalder afspejler både geografiske forskelle i prisniveauer samt sammensætningen af boligtyper – for eksempel er sommerhuskøberne ofte ældre end ejerlejlighedskøberne.” , Figur 3: De 5 kommuner med hhv. den højeste og laveste gennemsnitsalder for førstegangskøbere til både enfamiliehuse, ejerlejligheder og sommerhuse. Solgt i almindelig fri handel. 2020,  , Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, Størst andel førstegangskøbere til huse i Favrskov, Aabenraa og Albertslund, Hvis vi udelukkende kigger på førstegangskøbere til enfamiliehuse, så var der relativt flest købere til huse i kommunerne Favrskov med 63 pct.,  Aabenraa med 60 pct. og Albertslund med 59 pct. førstegangskøbere ud af alle huskøbere i 2020. , Der var omvendt færrest førstegangskøbere til enfamiliehuse i Gentofte Kommune med 26 pct., Samsø Kommune med 20 pct. og Frederiksberg Kommune med 17 pct. , ”Det hænger selvfølgelig også sammen med, at der i Gentofte og Frederiksberg kommuner er meget høje boligpriser, hvorfor det er sværere for førstegangskøbere at få foden ind på boligmarkedet her,” siger Jakob Holmgaard., Figur 4: Andel førstegangskøbere ud af det samlede antal købere til enfamiliehuse. 2020,  , Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, Størst andel førstegangskøbere til lejligheder i Glostrup, Albertslund og Ishøj , For lejlighederne gælder det, at der var størst andel førstegangskøbere til lejligheder beliggende i kommunerne Glostrup med 69 pct., Albertslund med 65 pct. og Ishøj med 63 pct. ud af alle købere til lejligheder. , Der var færrest førstegangskøbere til lejligheder i kommunerne Tønder med 14 pct., Fanø med 12 pct. og Jammerbugt med 8 pct. førstegangskøbere ud af alle købere til lejligheder. , Lemvig, Samsø, Morsø og Brønderslev kommuner havde ingen førstegangskøbere til ejerlejligheder i 2020. , Figur 5: Andel førstegangskøbere ud af det samlede antal købere til ejerlejligheder. 2020,  , Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, Størst andel førstegangskøbere til sommerhuse i Køge, Favrskov og Ballerup, Den største andel førstegangskøbere til sommerhuse var i Køge med 69 pct., Favrskov med 60 pct. og Ballerup med 50 pct. Bemærk, at der i 20 kommuner ikke var nogle førstegangskøbere til sommerhuse. , Figur 6: Andel førstegangskøbere ud af det samlede antal købere til sommerhuse. 2020, Data til denne artikel er leveret af Jakob Holmgaard, som du kan kontakte på JHO@dst.dk eller 24 87 64 56, hvis du har spørgsmål til artiklen. 

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-06-03-rekordmange-kom-ind-paa-boligmarkedet-i-2020

Bag tallene

Så meget dyrere er feriehusene i højsæsonen

De forhøjede udlejningspriser på feriehuse i højsæsonen fik et ekstra hak op sidste år: Her var udlejningsprisen over 130 pct. højere om sommeren end i lavsæsonen., 28. juni 2023 kl. 7:30 ,  , Der var desværre fejl i tallene for antal bookede husuger i juli 2023. Rettelser foretaget 4. september 2023., En fordobling af prisen – dvs. en forhøjelse på ca. 100 pct. - på at leje et feriehus i højsæsonen er et velkendt ferievilkår. I perioden 2018-2021 kostede det eksempelvis mellem 110 og 122 pct. mere at leje et feriehus i juli end i november., Sidste år kom forskellen mellem høj- og lavsæson op på 131 procent. Det betyder, at et tænkt eksempel med et sommerhus i klitterne 500 meter fra Vesterhavet med pejs, sauna, træterrasse og stik til elbil, der sidste vinter kostede 3.000 kr. for en uge, kom op på 6.942 kr. for en uge sidste sommer. , Priserne har været højest i juli hvert år siden 2018, mens billigste måned har varieret lidt fra år til år. November er billigste måned i nogle af årene, mens hhv. januar eller februar-marts er billigste måneder andre år., Prisindeks for leje af sommerhuse, 2018-2022, Kilde: Særkørsel på baggrund af statistikbanken/PRIS111, Tyske gæster tilbage i danske feriehuse, Efter boomet i bookinger fra danske gæster under COVID-19 ligger antallet i år nede på før-corona-niveauet, ligesom det også gjorde sidste år – dog med en mindre stigning i år. Danske gæster har således booket i alt , 36.957, husuger i danske feriehuse i juli i år, sidste år i juli var tallet 35.580. , I nedlukningsårene 2020 og 2021 blev antallet næsten fordoblet med over 70.000 bookede husuger fra danske gæster i juli. , Antallet af bookede uger fra tyske gæster i danske feriehuse nærmer sig ligeledes niveauet fra 2019. Under COVID-19 faldt antallet af bookede uger fra tyske gæster markant; især i 2021, hvor antallet blev næsten halveret. I år er der booket , 58.323, husuger fra tyske gæster - stadig et stykke under 2019-niveauet på 67.049, men samtidig på vej op., Bookede uger i danske feriehuse i juli, 2019-2023, Kilde: Statistikbanken , www.statistikbanken.dk/FERIE2, Læs også: ”Rekordhøjt antal tyskere skal holde påske i danske sommerhuse” (Bag Tallene, marts 2023) , https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-03-28-rekordhoejt-antal-tyskere, Feriehusene vokser, Feriehusene i Danmark bliver større og større. På ti år er bestanden af små feriehuse skrumpet betydeligt, mens der bliver flere og flere af de store: Fra 2013 til 2023 er antallet af feriehuse på under 50 kvm faldet med 15 pct. Dem er der nu 40.721 tilbage af. I samme periode er antallet af feriehuse på mindst 100 kvm. steget med 31 pct. Dermed er antallet af huse på den størrelse kommet op på , 47.448, i 2023., Udvikling 2013-2023 i andel feriehuse fordelt på størrelse, Kilde: Statistikbanken www.statistikbanken.dk/BOL103

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-06-28-feriehuse-priser-kvm

Bag tallene

31.400 ukrainske statsborgere indvandrede til Danmark i 2022. 4.600 udvandrede

Over 31.000 personer med et ukrainsk statsborgerskab indvandrede til Danmark i løbet af 2022. Knap 6.000 var børn under 10 år, og antallet af kvinder på 20 år eller derover udgjorde 14.900 personer. Ca. 4.600 ukrainske statsborgere udvandrede fra Danmark sidste år, og næsten 3.300 af dem oplyste, at de udvandrede til Ukraine. , 24. februar 2023 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, I dag er det et år siden, at den russiske invasion af Ukraine begyndte, og det indebar en større indvandring til Danmark af ukrainske statsborgere og med en anden køns- og alderssammensætning set ift. 2021. Størstedelen af de indvandrede ukrainere var kvinder på 20 år eller ældre, som udgjorde 14.900 personer. Dernæst kom 12.000 børn og unge i alderen 0 til 19 år, og endelig udgjorde mænd på 20 år eller ældre 4.600 personer. Kvinder og børn udgjorde dermed 85 pct. af alle indvandrere af ukrainske statsborgere i 2022., Ser vi på aldersgruppen 70 år og derover, så indvandrede 950 personer med ukrainsk statsborgerskab. Blandt disse var der også en klar overvægt af kvinder, som udgjorde 75 pct. af de indvandrede ukrainere i denne aldersgruppe. , ”Indvandringen af ukrainske statsborgere steg markant i 2022. Til sammenligning indvandrede omkring 1.900 ukrainske statsborgere i 2021. Den store indvandring i 2022 skal naturligvis ses i lyset af den russiske invasion af Ukraine. Invasionen har også påvirket køns- og aldersfordelingen blandt de indvandrede ukrainere, som var markant anderledes i 2021, hvor der indvandrede flest voksne mænd. I 2022 var der en klar overvægt af kvinder og børn,” siger Lisbeth Harbo, specialkonsulent i Danmarks Statistik. , Indvandringen var højest i andet kvartal 2022, hvor omkring 22.200 ukrainske statsborgere kom til Danmark svarende til 70 pct. af de indvandrede ukrainere i året - heraf ca. 9.000 børn, 11.000 kvinder og 2.300 mænd. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/VAN1UGE, Flest indrejste ukrainere i storbyer, færrest på øer, Kigger vi på, hvilke kommuner de ukrainere, som indrejste i 2022, fik folkeregisteradresse i, så blev flest registreret i Københavns Kommune. Her fik næsten 2.800 personer eller 9 pct. af de ankomne adresse. Dernæst blev ca. 1.600 personer eller 5 pct. indregistreret i Aarhus Kommune. Herefter fulgte Aalborg og Odense Kommuner med hhv. 4 og 3 pct. , Alle landets 98 kommuner modtog ukrainske indvandrere i 2022. Og mens der indvandrede flest i de store byer, var der færrest i de små ø-kommuner, som Læsø, Fanø, Samsø og Ærø, samt omegnskommunen Vallensbæk, hvor der samlet set indvandrede færre end 160 ukrainere. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/VAN1AAR, 4.600 ukrainske statsborgere udvandrede fra Danmark i 2022, I løbet af 2022 var der også en vis udvandring af ukrainske statsborgere. I alt udvandrede 4.600 ukrainske statsborgere. For 3.300 af de udvandrede ukrainske statsborgere blev Ukraine oplyst som udvandringsland.  Af dem var 1.400 børn og unge mellem 0 og 19 år, og 1.500 kvinder på 20 år eller ældre. 370 ukrainske mænd på 20 år eller ældre vendte retur til Ukraine sidste år. , ”Hvor børn og unge i alderen 0-19 år kun udgjorde 8 pct. af alle ukrainske udvandrere i 2021, var andelen 41 pct. i 2022,” siger Lisbeth Harbo, specialkonsulent i Danmarks Statistik., For opgørelsen af udvandringer gælder, at der kan være udrejser, der ikke er registreret på nuværende tidspunkt og først bliver det senere. , Flest ukrainere under særloven ansat i rengørings- eller hotel- og restaurantbrancherne, Kort efter den russiske invasion af Ukraine begyndte, vedtog et bredt flertal af Folketingets partier en særlov, som skulle give ukrainske personer, som indvandrede efter invasionen, opholdstilladelse og mulighed for at komme hurtigere i arbejde. Af de ukrainske statsborgere, som er omfattet af særloven, var 6.800 personer i lønmodtagerbeskæftigelse i december 2022. Heraf 4.700 kvinder og 2.200 mænd. , Ser vi på i hvilke brancher, hvor gruppen har fundet beskæftigelse, fik omkring 1.200 ansættelse i hoteller og restauranter og ligeledes 1.200 i branchen, der blandt andet omfatter rengøring og vikarbureauer. Omkring 1.000 fik ansættelse i landbruget og 700 i hver af brancherne handel og industri. , ”Fra maj til og med oktober 2022 steg antallet af personer i beskæftigelse, som er omfattet af særloven, kraftigt. I maj var der 1.400 lønmodtagere, og det tal var vokset til 6.200 i oktober,” siger Thomas Thorsen, chefkonsulent i Danmarks Statistik. ,   ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-02-24-ukrainere-2022

Bag tallene

Rumænien er det billigste land i EU

Hvis turen går til udlandet i sommerferien, er det ikke ligegyldigt for økonomien, hvor man rejser hen. Inden for EU’s grænser får man mest for pengene med en tur østpå til Rumænien, Bulgarien eller Polen. Omvendt er Irland, Luxembourg og Finland de dyreste destinationer i EU ud over Danmark., 30. juni 2023 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Mange har nok allerede styr på sommerferieplanerne, men har du endnu ikke besluttet, hvor rejsen går hen, er der en del penge at spare, afhængigt af hvor du pakker din kuffert ud henne. Ser man på prisniveauet på tværs af lande, er Rumænien det billigste land i EU at rejse til, når man kommer fra Danmark. Her var husholdningernes endelige forbrug, der i denne artikel er målestok for prisniveauet i et givent land, i Rumænien 40 pct. af det beløb, en dansk husholdning brugte i 2022. Det vil sige, at for hver 100 kroneseddel en dansk husholdning har brugt, har en rumænsk brugt 40 kr. Næstefter Rumænien følger Bulgarien, hvor udgifterne til husholdningernes forbrug var på 41 pct. af den danske, og Polen, hvor de var 43 pct. så store., ”Generelt er det i landene i det østlige Europa, du kommer længst for dine penge. Omvendt er de dyreste destinationer Irland, Luxembourg og Finland, når man ser bort fra Danmark. Danmark er nemlig sammen med Irland de to dyreste lande i EU,” siger Zdravka Bosanac, specialkonsulent i Danmarks Statistik., I Irland ligger prisniveauet for husholdningernes endelige forbrug på samme niveau som i Danmark, mens det i Luxembourg og Finland er på henholdsvis 95 pct. og 88 pct. af det danske. Især transporttjenester såsom offentlig transport og alkohol trækker op i prisen for turister i Irland og Finland, mens fødevarerne er den dyreste varegruppe for turister i Luxembourg., Husholdningernes endelige forbrug i EU-landene ift. Danmark, 2022, Kilde: Eurostat, Billig transport og overnatning, Uanset om du planlægger en familieferie, en festtur med vennerne eller en ferie med masser af god mad, komfortabel søvn og museumsbesøg, rammer du plet med både Rumænien, Bulgarien og Polen. Restauranter og hoteller koster nemlig henholdsvis 39, 32 og 49 pct. af det, de koster herhjemme. Fritid og kultur koster også under det halve af i Danmark i alle tre lande. , Drikker du alkohol på dine rejser, vil dine drinks i Rumænien, Bulgarien og Polen være med til at trække sommerferieudgifterne op i forhold til hotel, restauranter og kulturattraktioner. Det er dog stadig billigere at få et glas vin til maden i de tre lande end i Danmark med en pris på henholdsvis 62, 67 og 64 pct. af den danske for alkohol. , Det kan bedst betale sig at shoppe i Bulgarien af de tre lande. Her skal du kun skal betale 60 pct. af prisen i Danmark for eksempelvis tøj og sko., Du kommer rundt i alle tre lande med offentlig transport, som koster omkring det halve eller mindre end i Danmark., Prisniveau i top 3 dyreste og top 3 billigste lande i EU, 2022, Kilde: Eurostat, Turen går til… Danmark, Kigger man på den danske befolknings feriemønster, er den foretrukne destination dog Danmark. Her blev det i juli 2022 til 4,8 mio. overnatninger på hoteller, feriecentre osv., men eksklusiv lystbådehavne og feriehuse. Tager man disse to overnatningstyper med, løb det op i 6,7 mio. overnatninger i juli sidste år., ”Selvom de fleste bliver i Danmark, kan det godt svare sig for pengepungen at rejse ud, for Danmark ligger 44 pct. over EU-gennemsnittet i husholdningernes endelige forbrug. Restauranter og hoteller ligger 56 pct. over EU-gennemsnittet, mens fritid og kultur er 41 pct. over gennemsnittet,” siger Zdravka Bosanac., Mange danskere rejser da også ud af landet, og tager man et kig på, hvor de foretrækker at tage på sommerferie uden for den danske grænse i Europa, går turen oftest til Italien., ”Danskere står for mere end 1 mio. overnatninger i Italien på en gennemsnitlig juli måned, hvor COVID-19 ikke påvirker turismen. Herefter følger Tyskland og Spanien, som begge normalt tiltrækker danske turister til mere end en halv million overnatninger hver i løbet af juli, som er den travleste sommerferieperiode,” siger Nanna Nikander Nonboe-Nygaard, specialkonsulent i Danmarks Statistik., I Italien, Tyskland og Spanien er husholdningernes endelige forbrug henholdsvis 69, 75 og 67 pct. af den danske, hvilket også gør dem til nogle af de billigere feriedestinationer., Danske overnatninger i EU-lande ekskl. lystbådehavne og feriehuse, top 5, juli 2019/juli 2022, Anm.: *Tal fra 2022; **Har endnu ikke indberettet for 2022, derfor bruges tal fra 2019 – før COVID-19 – da det giver det mest retvisende billede, Kilde: Eurostat, Om den europæiske prissammenligner, Forbrugerpriserne på samtlige varegrupper, der indgår i husholdningernes samlede forbrug er indberettet til Eurostat af lande, som deltager i såkaldte European Comparison Programme og omregnet til et indeks, hvor EU-gennemsnittet = 100. I denne artikel er indekset sat til at være Danmark = 100, for at vise prisniveauet i forhold til gennemsnittet for Danmark. , I denne artikel ses der udelukkende på EU-lande, Der er udvalgt en række varegrupper, som delvis afspejler et turistforbrug

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-06-30-billigste-eu-lande

Bag tallene