Gå til sidens indhold

    Søgeresultat

      Viser resultat 2541 - 2550 af 3174

      Kvinder bruger færre penge på tøj og sko

      Mange mænd vil sikkert læse denne artikel med vantro og grine hånligt af konklusionerne. Men den er altså god nok: i løbet af de seneste år er husstandenes udgifter til kvindetøj og kvindesko faldet drastisk., 12. november 2013 kl. 15:00 ,  , Diamonds are a girl’s best friend, . Det har et utal af smukke kvinder konstateret på store scener og lærreder, siden den berømte sang bragede igennem på Broadway i 1949. Og mon ikke disse smukke kvinder ofte har tænkt: , men et par lækre Gucci-stilletter ville heller ikke være dårligt, . Men faktisk er de danske husstandes udgifter til kvindens næstbedste ven – sko – faldet fra 2007 til 2011. Det viser tal fra Danmarks Statistiks , forbrugsundersøgelse, ., Midtjyske og sjællandske kvinder stritter imod, Faste priser:, Faste priser bruges, når man vil sammenligne priser over tid. I faste priser er inflationen fraregnet., Løbende priser:, Den reelle pris på en given vare i det omtalte år. Altså: hvad skal man lægge i kontanter for at få varen., Fra 2007 – året før finanskrisen for alvor satte ind - til 2011 er de danske husstandes forbrug i kroner (faste priser) på sko, støvler og sandaler til kvinder faldet med hele 27 pct., når man sammenligner på tværs af regioner. Faldet dækker over en nedgang fra 1.470 kr. til 1.070 kr. årligt. Det er især kvinderne i Region Hovedstaden, som er hårdest ramt. Her er udgifterne til fodtøj til kvinder faldet med hele 39 pct., svarende til en nedgang fra 1.850 kr. til 1.130 kr. årligt. Region Syddanmarks kvinder følger trop med et fald på 33 pct., men forbruget faldt med 17 pct. i Nordjylland i perioden. Kvinderne i disse tre regioner kan skæve misundeligt til Region Midtjylland, hvor forbruget kun er faldet med 9 pct., og Sjælland, hvor husstandene brugte 7 pct. færre kroner på kvindelig fodindpakning., Husstandenes forbrug på fodtøj til kvinder fordelt på regioner., Herresko i Hovedstaden – nej tak!, Kvindernes nedgang i skoforbruget i Hovedstaden skal mændene tilsyneladende straffes for. I hvert fald har husstandene her haft et fald på 43 pct. i udgifterne til herresko fra 2007 til 2011. Mændene i Region Sjælland og Syddanmark får også et ordentligt herresko-gok i nøden med en nedgang på hhv. 38 og 39 pct. og ligger dermed lidt over de 32 pct., som er den gennemsnitlige nedgang, når man ser på alle fem regioner. Faldet i landsgennemsnittet bliver opvejet en smule, fordi der bliver brugt 14 pct. flere kroner på herresko i Region Midtjylland og hele 21 pct. flere kroner i det nordjyske., Midtjyske kvinder shopper tøj-amok, I 2007 var det de midtjyske kvinder, der viste mest mådehold, når det drejede sig om at købe tøj. Sølle 5.900 kr. brugte de om året. Det var dengang. For mens hustandenes udgifter til kvindetøj er styrtdykket i de fire andre regioner – Region Sjælland med 36 pct., Nordjylland med 33 pct., Syddanmark med 22 pct. og Hovedstaden med 17 pct. – brugte de midtjyske kvinder i 2011 hele 22 pct. flere kroner på tøj til dem selv., Husstandenes forbrug på beklædning til kvinder fordelt på regioner.,  , Midtjyske mænd med størst stigning, Mens de midtjyske kvinder er gået fra en sidsteplads til en placering øverst på skamlen i konkurrencen om at bruge penge på tøj, så er de midtjyske mænd mere tilbageholdende og placerer sig i midten af de fem regioner. Det kan skyldes en såkaldt statistisk tilfældighed, men umiddelbart belyser det, at midtjyske mænd ikke holder sig tilbage. Faktisk brugte de færrest penge for fem år siden, men med 17 pct. flere kroner brugt på herretøj, er de kravlet opad i tabellen. I Region Syddanmark, Hovedstaden og Sjælland er forbruget faldet – i sidstnævnte med hele 31 pct., mens nordjyderne bruger 9 pct. flere kroner på herretøj., Overordnet set bruger husstandene markant flere kroner på tøj til kvinder end til mænd. Men faktisk er forskellen blevet formindsket fra 2007 til 2011 i fire af de fem regioner. Kun i Region Midtjylland er forskellen forøget. I 2007 brugte de midtjyske husstande 3000 kr. mere på kvinde- end på herretøj. I 2011 var forskellen steget til 3770 kr., Generelt har tekstil- og læderindustrien været hårdt ramt økonomisk siden årtusindskiftet, hvor omsætningen var 14,4 mia. kr. I 2012 var den ifølge publikationen , Industriens udvikling 2000 – 2012, faldet til 7,5 mia. kr. eller næsten halveret., Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse:, Over tre år indsamles data, som omregnes til det midterste år. Fx består 2011 af data fra perioden 2010 – 2012. Læs mere på , www.dst.dk/forbrug

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2013-11-12-Kvinder-bruger-faerre-penge-paa-toej-og-sko

      Bag tallene

      Juleindkøbene afslører din indkomstgruppe

      Vores forbrug stiger i julen, men det afhænger blandt andet af indkomst, hvor vi lægger vores ekstra jule-kroner. Vidste du fx at de rigeste danskere køber deres rejer friske i december, mens de danskere, der tjener mindst i højere grad putter frosne rejer i kurven? Juleindkøb kan være en hård omgang, og det kalder på ekstra kaffe. Mens de rigeste danskere øger deres forbrug af cappuccinoer og andre kaffespecialiteter i december, stiger forbruget af almindelig kaffe hos danskere med lavest indkomst. , 1. december 2014 kl. 9:00 , Af , Mia Parsbæk Pedersen, Kigger man ud over Danmark, er man ikke i tvivl: Vi er kommet til december! Aftenmørket kommer tidligt, og de julepyntede gågader tiltrækker de flittige julehandlende. Men hvad puttes der egentligt i poserne, når gågaderne betrædes i julemåneden? Danmarks Statistik har på baggrund af forbrugsundersøgelsen lavet en juleopgørelse, der fortæller om danskernes julehandel. I år kigger vi nærmere på danskernes forbrug i december fordelt på indkomst og sammenligner laveste og højeste indkomstgruppes juleindkøb. , En gennemsnitlig dansk husstand køber ind for 9.981 kr. om måneden fra januar til november, men i december stiger forbruget til 11.401 kr. Dette gennemsnit dækker over store forskelle mellem den laveste og den højeste indkomstgruppe. I de husstande, hvor den årlige indkomst er under 300.000 kr. stiger forbruget fra 5.177 kr. til 7.038 kr. i december, mens det for husstande, der har en indkomst på mindst 800.000 kr. stiger fra 16.683 kr. til 18.618 kr. , Fakta-boks , Laveste indkomstgruppe: Husstanden har en årlig indkomst på under 300.000 kr. , Højeste indkomstgruppe: Husstanden har en årlig indkomst på 800.000 kr. og derover , En husstand består af 2,1 personer i gennemsnit fordelt på 1,6 voksne og 0,5 børn , Undersøgelsen er baseret på tal, hvor usikkerheden på enkelte varegrupper kan være stor., Alle køber and, mens spegepølse jule-hitter i laveste indkomstgruppe , Når der skal handles ind til julefrokost eller juleaften, er der mange tendenser, der er ens, uanset indkomst: Vi køber mere and, rødkål, kirsebærsovs og gløgg, end vi plejer. Tjener man mange penge, bruger man sandsynligvis flere penge på fx and end dem, der har færre midler. Hos husstande med en årlig indkomst på under 300.000 kr. stiger forbruget af ænder og gæs således fra 4 kr. til 38 kr., mens det stiger fra 12 til 49 kr. i de husstande, hvor indkomsten er over 800.000 kr. I begge indkomstgrupper er det primært frosne ænder og gæs, der ryger i indkøbskurven. Men faktisk bruger dem i den laveste indkomstgruppe flere penge på de ferske af slagsen end dem med de høje indkomster. , Forbrugsmønstret ser anderledes ud for andre madvarer. Mens spegepølse er en jule-favorit hos husstande med lavere indkomst, er rullepølsen et december-hit hos dem, der tjener mest. Forbruget af spegepølse stiger fra 12 til 22 kr. hos dem, der tjener under 300.000 kr., mens de køber lidt mindre rullepølse end i årets øvrige måneder. Omvendt ser det ud hos dem, der tjener over 800.000 kr. Deres forbrug af rullepølse stiger fra 16 til 18 kr. i december, hvorimod de køber mindre spegepølse end ellers – her falder forbruget fra 51 til 39 kr. , Indkomsten har også indflydelse på, om man køber sine jule-rejer frosne eller friske. I husstande med lavest indkomst falder forbruget af friske rejer fra 4 til 2 kr. i december, mens forbruget af dybfrosne rejser stiger fra 7 til 9 kr. De rigeste danskere vælger i stor stil friske rejer til julebordet. I stedet for at bruge 8 kr. på friske rejer om måneden, stiger deres forbrug til 21 kr. i december. De rigeste køber hverken færre eller flere frosne rejer i julemåneden. , Chokolade til alle, frugt til dem der tjener mindst, Julen er en tid, hvor de fleste af os spiser mere slik og kage, end vi (måske) har godt af. Danskernes forbrug af chokolade stiger fra 84 til 131 kr. og rå marcipan og konfektmasse stiger fra 3 til 16 kr. i december. Det gælder for begge indkomstgrupper, at der ryger ekstra godter i kurven i julemåneden. På den anden side spiser vi mindre frugt i december end resten af året. Danskernes samlede forbrug af æbler, pærer og bananer falder i julemåneden, men laveste indkomstgruppe trækker i modsatte retning. De fylder ekstra af disse madvarer i kurven i julen. Deres forbrug af bananer stiger fra 14 til 25 kr., æbler bruger de også 25. kr. på i stedet for 19 kr., og der bruges 6 kr. på pærer i stedet for 5. , De rigeste vælger cappuccino i julen , Noget tyder på, at de fleste har brug for en ekstra kop kaffe, for at komme helskindede gennem julens strabadser. Det samlede forbrug af kaffe, cappuccino og andre kaffedrikke stiger nemlig i julemåneden. Om man vælger alminelig kaffe eller kaffespecialiteter afhænger af indkomsten. Udgifterne til almindelig kaffe fordobles husstande med lavest indkomst – i stedet for at bruge 47 kr. bruger de 92 kr. i december. Omvendt falder forbruget af alminelig kaffe hos de rigeste fra 96 til 73 kr. I stedet for slukker denne indkomstgruppe i større stil deres kaffetørst i andre kaffeprodukter som fx cappuccino og espresso i december, hvor forbruget stiger fra 3 til 26 kr. i julen. , Har man brug for noget lidt skarpere, afhænger valget sandsynligvis også af indkomsten. Mens snaps og bitter er populært i laveste indkomstgruppe, hvor forbruget stiger fra 11 til 15 kr., er det særligt portvin, der skåles i blandt dem med de højeste indkomster. Her stiger forbruget fra 4 til 22 kr. i december. Skal det ikke være snaps, så er vodka et godt bud i husstande, der tjener under 300.000 kr. årligt. Forbruget af den stærke drik fordobles i denne indkomstgruppe, hvor de rigeste i højere grad vælger vodkaen fra i julen. Deres forbrug falder fra 8 kr. om måneden til 1 kr. i december. De ekstra kroner bruges måske på god whisky, hvor de i stedet for at bruge 10 kr. om måneden smider 12 kr. efter den gyldne drik i årets sidste måned. , De rigeste bruger mest på transport , Når julen står for døren samles vi ofte i families og venners lag, og det påvirker vores transportvaner. Danskernes samlede forbrug af benzin, broafgifter og taxature stiger nemlig i december. Noget tyder på, at det især er husstande i den højeste indkomstgruppe, der kører ekstra kilometer gennem landet for at fejre jul med familien. Deres forbrug af benzin stiger fra 915 til 1.121 kr., og omkostningerne til broafgifter stiger fra 66 til 150 kr. Noget tyder også på, at julefrokosterne i december få folk i denne indkomstgruppe til at tage en ekstra taxatur. En julefrokost er ofte lig med lidt godt til ganen, hvilket jo udelukker bilen som fest-karet. Fra at bruge 80 kr. om måneden resten af året, stiger deres udgifter på taxature til 235 kr. i december. , I laveste indkomstgruppe ser billedet noget anderledes ud. Det lader til, at der generelt spares på transporten, da udgifterne til både benzin, bro og taxa falder i december sammenlignet med resten af året. , Kortspil eller Zoo?, Jul betyder for mange danskere ekstra hygge. Nogle går på juleferie, mens andre formår at hygge lidt ekstra i weekenderne. Hvad man får tiden til at gå med afhænger blandt andet af, hvad man tjener. , De fleste danskere kan lægge en kabale eller dyste i et spil poker, 500 eller fisk. Og noget tyder på, at december måned giver familierne lejlighed for at tage et ekstra spil. De danske husstandes forbrug på spillekort tredobles næsten i julemåneden. Om kortene skal under træet, i julesokken eller bare direkte hjem på bordet er nok forskelligt. Det er særligt danskere med de laveste indkomster, der øger deres udgifter til spillekort i december. I denne indkomstgruppe stiger forbruget fra 25 øre til 2 kr. pr. husstand i december. , Tjener man derimod over 800.000 kr. om året, er det måske ikke spillekort, der trækker mest. Det gør en tur i Zoo til gengæld. Udgifterne til zoologiske haver og naturparker mere end fordobles hos husstande i denne indkomstgruppe i årets sidste måned. Forbruget pr. husstand stiger fra 14 til 32 kr. i december. , Mens nogle tager sig et slag kort, og andre kigger på dyr, er der også nogle, der prøver lykken med et spil Lotto. Danskernes samlede udgifter til Lotto stiger med 18 pct. i december. , Om forbrugsundersøgelsen, Tallene i Forbrugsundersøgelsen 2012 angiver, hvor meget en gennemsnitshusstand købte for af de regnskabsvarer, som indgår i undersøgelsen, hver måned. Juleopgørelsen er baseret på køb fra den 25. november til den 24. december. Regnskabsvarer er en husstands indkøb af dagligvarer, og de udgør ca. 40 pct. af det samlede forbrug for en gennemsnitshusstand. , En gennemsnitshusstand består af 2,1 personer. Det er 1,6 voksne og 0,5 børn. , På vores hjemmeside findes en række detaljerede oplysninger om danskernes forbrug.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2014-12-01-juleindkoebene-afsloerer-din-indkomstgruppe

      Bag tallene

      Titanic og Egon Olsen urokkelige på toppen

      Titanic er med 1,43 mio. solgte billetter den bedst sælgende film i de danske biografer, siden Danmarks Statistiks biografstatistik blev oprettet i 1976. I top tre over danske film ligger tre gange Olsen Banden. En lektor i medievidenskab tvivler på, at danske biografer igen vil opleve så mange mennesker købe billet til én enkelt film., 28. maj 2013 kl. 15:00 ,  , ”, I’m the king of the world!, ” erklærer Jack Dawson (spillet af Leonardo DiCaprio) i et jubelbrøl i stævnen af Titanic. Dermed lægger han stemme til et af filmhistoriens mest berømte citater. Men dengang vidste den Oscar-vindende instruktør James Cameron nok ikke, at han med ”Årets bedste film” 1998 også ville skabe en smule dansk filmhistorie. For her godt 15 år efter Titanic for første gang sejlede på det store lærred i de mørke biografer, er filmen stadig ikke blevet overgået i antal solgte biografbilletter i Danmark. Med sine 1,43 mio. solgte billetter er fortællingen om det prestigiøse projekt Titanic, som endte med at koste 1052 mennesker livet på sin første og eneste færd over Atlanterhavet, langt foran nummer to på listen, ”Ringenes Herre: Eventyret om ringen”, som ”kun” har solgte 1,33 mio. billetter., En hæderlig film, At lige netop Titanic har indtaget positionen som den bedst sælgende film i de danske biografer siden 1976 er ikke specielt logisk. Det mener Jakob Isak Nielsen, som er lektor i medievidenskab ved Aarhus Universitet:, ”Det er mystisk, for det er da en hæderlig film, men jeg kan virkelig ikke se, hvorfor den skulle være noget synderligt specielt som værk betragtet. Jeg tror, en af forklaringerne på dens gode salg er, at det er en type film, der har appelleret til gensyn mere end andre film har gjort. Jeg forestiller mig, der er en større del, som har set den flere gange end ved nogen af de andre topscorere på listen,” siger Jakob Isak Nielsen, som også mener, at Titanic drog fordel af at have premiere godt en måned før, filmen blev overdænget med 11 Oscar-statuetter:, ”Det kan have haft have en forstærkende effekt på en film, som allerede kørte rigtig stærkt på det tidspunkt.”, Tæppebombning med reklamer, Spektret af film på top-ti over de bedst sælgende i danske biografer spænder vidt. Fra kærlighedstragedien ”Titanic”, over fantasy i eventyrland i ”Ringenes Herre”-trilogien og ”Avatar” til danseklassikeren ”Grease” og den animerede Disney-film ”Løvernes Konge”. Der er dog alligevel en rød tråd, der gennemsyrer de nyere film på listen:, Flest solgte billetter - i alt*:, 1. Titanic (1.428.446), 2. Ringenes herre: Eventyret om ringen (1.331.649), 3. Olsen Banden ser rødt (1.201.293), 4. Ringenes herre: Kongen vender tilbage (1.167.642), 5. Avatar (1.158.317), 6. Ringenes herre: De to tårne (1.123.377), 7. Gøgereden (1.119.769), 8. Olsen Banden deruda' (1.044.801), 9. E.T (1.018.715), 10. Løvernes konge (1.009.164), * I danske biografer siden 1976 , ”Der ligger jo en form for kontinuitet og en vis form for sikkerhed i at tæppebombe med intensive reklamekampagner. Man må på en eller anden måde kunne regne med at kunne drive et bestemt segment i biografen gang på gang, og det er især de unge seere. Det er i hvert fald de præmisser, som blockbuster-økonomien fungerer på,” siger Jakob Isak Nielsen. Han er overrasket over, hvor få fiaskoer, der er blandt stort anlagte blockbusters, og kalder det ikke-tilfældigt, at man retter skytset mod det unge segment:, ”De unge er lette at finde bestemte steder på sendefladen, så de er ikke så frygteligt dyre at nå med tv-reklamer. I denne branche er det vigtigt, at man får hevet folk ud af hjemmet, og så appellerer man naturligt nok til en målgruppe, som er nemmere at hive ud af hjemmet. Og så har man tilmed at gøre med en målgruppe, hvor det er lettere at finde attraktive samarbejdspartnere fx fastfood-kæder.”, Egon, Benny og Kjeld, De eneste tre danske film, som har formået at trække mere end en million betalende gæster i biografen, er film nummer otte, ni og ti serien om Egon Olsen, Benny Frandsen og Kjeld Jensen: Olsen Banden. Den bedst sælgende er ”Olsen Banden ser rødt” fra 1976 (nummer otte i serien), som lige nøjagtigt har rundet 1,2 millioner solgte biografbilletter, og dermed kommer ind på en samlet tredjeplads over de historisk set bedst sælgende film. Jakob Isak Nielsen undrer sig knapt så meget over disse salgstal, som han gør ved Titanic:, ”Olsen Banden er blevet en form for institution inden for dansk film. Det har noget at gøre med den sociale brug. Når man først har ritualiseret en form for brug knyttet til en bestemt filmserie, så er det muligt at holde den kørende over en årrække, som man også kan se med Min søsters børn-filmene eller Far til fire-filmene. Det er utroligt, de kan blive ved med at genopfinde de film og hive 400.000 eller deromkring i biografen gang på gang,” siger Jakob Isak Nielsen, som ser en kobling til nummer to, fire og seks på listen over de bedst sælgende film i danske biografer siden 1976, nemlig Tolkiens trilogi om Bilbo Sækker, Gandalf og alle de andre i Middle Earth:, ”De sociale brugsmønstre spiller en rolle, og det tror jeg også, der har gjort i forbindelse med Ringenes Herre. Man har ritualiseret det til at være en form for juleaktivitet, som får premiere relativt kort før jul, så man midt i gavetravlheden kan få indlejret en form for juleritual.”, Alle kandiderer, Selvom Egon, Benny og Kjeld indtager første-, anden-, tredje- og sågar sjettepladsen over de bedst sælgende danske film, så er det – ligesom når man ser på det overordnede billede – en broget skare, der har indtaget top-ti:, Flest solgte billetter - danske film*:, 1. Olsen Banden ser rødt (1.201.293), 2. Olsen Banden deruda' (1.044.801), 3. Olsen Banden går i krig (1.005.759), 4. Op på fars hat (953.743), 5. Åndernes hus (940.700), 6. Olsen Banden overgiver sig aldrig (934.878), 7. Midt om natten (922.923), 8. Familien Gyldenkål sprænger banken (905.332), 9. Far til fire i byen (Julebal i nisseland) (877.809), 10. Krummerne (859.383), * I danske biografer siden 1976 , ”Filmene er jo simpelthen så forskellige. Olsen Banden-filmene er det man på engelsk vil man kalde en caper-film – altså en humoristisk anlagt kup-film. Så er der Midt om natten, som godt nok også er en Erik Balling-film, men den kunne nok ikke være meget mere forskellig. En film, der handler om social indignation og er relativt venstreorienteret i sine politiske standpunkter. Og så er der andre typer film: Op på fars hat er også en af de bedst sælgende og Åndernes hus med Bille August som instruktør. Det lader til, at alle mulige, forskellige genrer kan kandidere til den mest sete film i danske biografer,” siger Jakob Isak Nielsen., Én fællesnævner for listen over danske film er dog, at ingen i top-ti er fra dette årtusinde. Faktisk skal øjnene glide helt ned til 12. pladsen for at finde en dansk film, der er produceret efter årtusindskiftet, nemlig Klovn – the movie, som hidtil har trukket 839.000 personer i biografen. Og spørgsmålet er, om man igen kan lave en film, der trækker 1,2 mio. publikummer ind i biografmørket, som Egon Olsen gjorde så ”skidegodt” i 1976:, ”På en eller anden måde, så tror jeg ikke, det kan lade sig gøre, men man skal aldrig sige aldrig. Der er en tiltagende nichetankegang, og der er færre og færre tv-produktioner og måske principielt også film, der kan samle folk på tværs. Jeg tror simpelthen markedet og vores medieforbrug er blevet fór differentieret til, at vi kan mødes i samlet flok i den udstrækning, som man gjorde fx i 70’erne. Der er nok mange ting, der skal gå op i en højere enhed, men jeg tror det faktisk ikke,” lyder buddet fra Jakob Isak Nielsen., Du kan finde flere tal om biografer og film ved at klikke på , dette link.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2013-05-28-titanic-og-egon-olsen-urokkelige-paa-toppen

      Bag tallene

      Højest andel af selvstændige blandt indvandrere

      Ikke-vestlige indvandrere er gode til at starte egen virksomhed. Det giver frihed og stolthed, men til gengæld går virksomhederne hurtigere ned, og de tjener markant færre penge end etniske danskere., 19. december 2012 kl. 15:00 ,  , Selvstændige indvandrere med ikke-vestlig baggrund fylder forholdsmæssigt mere på arbejdsmarkedet end selvstændige med dansk oprindelse. Nye tal fra Danmarks Statistiks publikation ”Indvandrere i Danmark 2012” viser, at 10,4 pct. af de ikke-vestlige indvandrere, som er i beskæftigelse, ernærer sig som selvstændigt erhvervsdrivende. For indvandrere fra vestlige lande er tallet 7,4 pct., mens det for personer med dansk oprindelse kun er 6,6 pct., Andel selvstændige blandt beskæftigede*:, Ikke-vest. indvandrere: 10,4 pct., Vest. indvandrere: 7,4 pct., Etniske danskere: 6,6 pct., Årsindkomst blandt selvstændige**:, Ikke-vest. indvandrere, 16-64 år: 206.462 kr., Etniske danskere, 16-64 år: 455.729 kr., Ikke-vest. indvandrere, over 65 år: 499.435 kr. Etniske danskere, over 65 år: 665.788 kr., * = 2011, ** = 2010 , ”Iværksætteri er noget, som vi normalt taler op, og som vi i Danmark lægger meget vægt på . Der er forskellige tiltag og planer for at fremme iværksætteriet, og så er det interessant, at der er kommet en gruppe til landet, som er disponeret for det, og som har en iværksætter-tilbøjelighed, som er næsten dobbelt så stor som hos danskere,” siger Hans Lassen fra konsulentvirksomheden Sisyfos. ,  , Han har i en lang årrække arbejdet som selvstændig integrationskonsulent og er netop nu i gang med en ph.d.-afhandling, hvor han dokumenterer de ikke-vestlige indvandreres beskæftigelse på det danske arbejdsmarked fra 1996 til i dag. , Kulturelle forskelle, Allerede fra de yngre teenageår er det almindeligt i Danmark at begynde at tjene sine egne penge. Som avis- eller reklamebud, flaskedreng eller piccoline. Det er en del af den danske lønmodtagerkultur, og netop her findes en forklaring på det store antal selvstændige ikke-vestlige indvandrere:, ”De kommer fra kulturer, som ikke er forankret i lønmodtagerkultur i samme omfang, som hvis man vokser op i Danmark, og de er ikke uden videre disponeret for lønmodtagerkultur i samme omfang, som etniske danskere er. De kommer fra områder, hvor det drive til at skabe sin egen fremtid og sine egne muligheder er mere udbredt. De har en meget høj grad af motivation for at tjene deres egne penge,” siger Hans Lassen., Øverst på listen over andele af de beskæftigede, som er selvstændige, er indvandrere fra Libanon, hvor hele 20 pct. af de beskæftigede er selvstændige. Herefter følger pakistanere, men ellers er det personer med mellemøstlig baggrund - irakere, tyrkere og iranere - som placerer sig i toppen:, ”Der er en enorm stolthed forbundet med at skabe sit eget. Det handler om friheden til at være herre i eget hus. Selvom der er en overrepræsentation i gruppen af personer på overførselsindkomst, så er det ikke noget, de synes, er fedt. Deres motivation kan ligge i at blive befriet fra kommunen.”, Én branche over dem alle, Når de ikke-vestlige indvandrere vælger at starte egen virksomhed, er især transportmiddelindustrien (10 pct.), transport-industrien (11,7 pct.) og branchen for telekommunikation (10,5 pct.) populære brancher at starte virksomheden indenfor. Den absolutte topscorer er dog hotel- og restaurationsbranchen. Af de selvstændige med ikke-vestlig baggrund på det danske arbejdsmarked i 2011, var hele 38 pct. virksomhedsejere i hotel- og restaurationsbranchen. Et højt, men ikke overraskende tal for Hans Lassen, som fremhæver flere grunde til, at iværksætterne kaster deres kærlighed på netop denne branche:, ”Det er nemt at starte op inden for hotel- og restaurationsbranchen. Du behøver ikke store uddannelsesmæssige kompetencer for at kunne gå i gang. En faktor, som er også spiller ind, er, at de madmæssigt har noget at byde ind med. Der er en attraktion omkring deres madvaner, som i virkeligheden er en styrke, der er meget oplagt at få i spil. Og så kommer de jo fra lande, hvor de kender til branchen. De ved, hvad en restaurant, en café og et hotel er, så selve branchen er jo ikke helt ny,” siger Hans Lassen, som dog også vurderer, at det er en branche som etniske danskere vælger fra, da det er en meget konkurrencepræget branche med usikker indtjening., Arbejdet bærer (måske) lønnen i sig selv?, For personer med anden oprindelse end dansk er lønnen faktisk vigtigere end for etniske danskere. Således viste en undersøgelse fra 2008 foretaget af Rockwool Fonden, at 30 pct. af de 15-24-årige med anden oprindelse end dansk og 34 pct. af dem på over 35 år fandt det vigtigt at have et job med høj løn. Hos personer med dansk oprindelse var procenterne henholdsvis 11 og 8., Men faktisk tjener selvstændige indvandrere fra ikke-vestlige lande markant mindre end selvstændige med danske rødder. I 2010 var den gennemsnitlige årsindkomst hos førstnævnte gruppe i alderen 16-64 år 206.462 kr., mens den for etnisk danskere i samme aldersgruppe var 455.729 kr. I aldersgruppen fra 65 og derover var forskellen lidt mindre udtalt, dog tjener etniske danskere stadig klart mest med 665.788 kr. i årsindkomst mod 499.345 kr. for ikke-vestlige indvandrere., Den markant økonomiske forskel skyldes blandt andet, at indvandrerne i så høj grad vælger at starte virksomhed i den konkurrencebetonede hotel- og restaurationsbranche:, ”Der er en lavere omsætning, og der er simpelthen lavere indtjening i indvandrernes firmaer. Den tydelige tendens er, at der er dårlig overlevelse, når indvandrere starter firma op: de går hurtigere ned. Det er også interessant at se på de profiler, der starter virksomheder. Indvandrerne er generelt yngre, har en svagere uddannelsesbaggrund og et svagere økonomisk fundament. Der er til gengæld et enormt drive i forhold til hos unge danskere,” siger Hans Lassen., Du kan læse meget mere om indvandrere og efterkommere i Danmark i publikationen , Indvandrere i Danmark 2012, .

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2012-12-19-hoejst-andel-af-selvstaendige-blandt-indvandrere

      Bag tallene

      Danske seniorer i top tre for gode leveår

      Danske seniorer kan måske ikke se frem til så langt et liv som mange andre europæere, men til gengæld kan de glæde sig over, at en større del af deres alderdom er sygdomsfri., 28. september 2012 kl. 15:00 , Af , Helle Harbo Holm, Video: Forskningsleder på Statens Institut For Folkesundhed Knud Juel giver sit bud på, hvordan danske seniorer kan få endnu flere gode leveår., Det er en kendt sag, at danskernes middellevetid ikke er videre imponerende set i et europæisk perspektiv. Men ser vi på helbredet i de sidste år af vores liv, er historien anderledes positiv. De danske seniorer ligger nemlig i top tre i EU, når det kommer til den tid, de har med gode leveår - det vil sige restende leveår uden sygdom. , Tal fra Eurostat viser, at en dansk kvinde på 65 år i gennemsnit kan forvente at leve 19,7 år endnu, mens den gennemsnitlige europæiske kvinde på 65 år har 21,0 år tilbage at leve i. Men den gode nyhed for de danske kvinder er, at de kan forvente 12,8 år efter de 65, inden de bliver ramt af alvorlig sygdom. Den gennemsnitlige europæiske kvinde kan kun forvente 8,8 år endnu med godt helbred, når hun er fyldt 65 år. Altså lever de danske kvinder kortere tid end gennemsnittet, men en større del af deres liv er uden sygdom. , Det samme gælder de danske mænd på 65 år, som med en gennemsnitlig restlevetid på 17,0 år ligger lige under EU-gennemsnittet på 17,4 år. De kan til gengæld forvente at leve 11,8 år endnu uden sygdom, mens den gennemsnitlige europæiske mand på 65 år kun kan forvente 8,7 år endnu, inden han bliver ramt af sygdom. , Af de øvrige EU-lande er det kun i Sverige, at kvinderne har flere år uden sygdom. For mændenes vedkommende har de flere raske år i Sverige og på Malta. Af de lande uden for EU, som vi normalt sammenligner os med, ligger Island og Norge højere end Danmark. , Danmarks naturlige leje , At Danmark kan bryste sig af at være med i top tre i EU, ser forskningsleder på Statens Institut For Folkesundhed Knud Juel kun som helt naturligt. , ”Det er der, Danmarks plads er. Vi skal ligge i toppen. Det har vi også gjort med middellevealderen tilbage i tiden. Det er en ”fejl”, at vi på det punkt midlertidigt er faldet ned under middel, det er ikke et naturligt leje for os,” siger han. , Knud Juel mener, der er flere forskellige faktorer, der er med til at løfte Danmark op i top tre, når vi ser på seniorernes sundhed. , ”Jeg tror da, at det danske samfund er relativt godt og sundt. Vores behandlende sundhedsvæsen og socialvæsen fungerer udmærket, og vi slipper fra arbejdsmarkedet i tide uden for mange skavanker. Det er alt sammen medvirkende til, at vi ligger pænt,” siger han. , Ingen grund til at være tilfredse , Men selv om Knud Juel glæder sig over, at vi ligger så pænt i statistikken over raske år, som det er tilfældet, så mener han ikke, at vi kan læne os tilbage og være tilfredse – i stedet bør vi gå efter at komme til at ligge nummer et. Han er dog overbevist om, at det bliver noget nær umuligt at lægge adskillige år til både seniorernes levealder og raske år og dermed nå op på siden af vores skandinaviske naboer. , ”Det handler mest om, at vi i Danmark ikke har mod til at gøre noget rent politisk. Vi sætter det frie valg meget højt, det kan godt karambolere lidt med målet om høj levealder,” mener han. , I videoen herover forklarer Knud Juel mere dybdegående, hvad det er, der spiller ind på vores sundhed og levealder. , Kilde: , Eurostat, Research: Karen Tina Larsen, Video: Henrik Alexandersen

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2012-09-28-seniorers-helbred

      Bag tallene

      Flere danskere går til fysioterapeut (opdateret)

      Fra 2008-2018 er antallet af danskere som går til fysioterapeut med tilskud fra det offentlige steget. De største stigninger har fundet sted blandt de ældre, men også blandt yngre og midaldrende danskere har der været vækst., 12. april 2019 kl. 8:00 - Opdateret 9. maj 2019 kl. 12:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Artiklen er opdateret med tal for 2018.,  , Antallet af personer, som modtager ydelser fra en fysioterapeut efter henvisning fra en læge og med tilskud fra sygesikringen, er siden 2008 steget fra 371.000 til 468.000 i 2018 svarende til en stigning på 26 pct. I samme periode er befolkningen som helhed vokset med knap 6 pct., Dette svarer til, at 8,1 pct. af den danske befolkning i 2018 var til fysioterapeut, mens det i 2008 var tale om 6,8 pct., Det er især personer over 60 år, som trækker statistikken i en opadgående retning. Således steg antallet af modtagere af fysioterapi i denne gruppe fra 117.000 i 2008 til 186.000 i 2018 svarende til en stigning på 59 pct. Stigningen betyder, at 12,7 pct. af danskerne over 60 år i 2018 modtog en fysioterapeuts ydelser. I 2008 var det blot 9,4 pct. , ”Fra 2008-2018 er der kommet flere danskere over 60 år, samtidig med at andelen af gruppen som modtager fysioterapi er steget. Her er altså tale om en udvikling, som er mere end blot demografisk,” forklarer fuldmægtig ved Danmarks Statistik Susanne Brondbjerg:, ”En stigende tendens i brug af fysioterapi har også fundet sted blandt unge og midaldrende, dog mindre markant end den, som vi ser blandt de ældre.”, Modtagere af en fysioterapeuts ydelser, faktiske tal. 2008-2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/SYGPS1, (Fysioterapi 51), Anm: Tallene dækker kun fysioterapi med henvisning fra praktiserende læge og med delvist tilskud fra sygesikringen. Personer, som betaler egen fysioterapi uden tilskud, og personer som modtager fysioterapi vederlagsfrit, indgår ikke., Den gennemsnitlige patient går til fysioterapi knap ni gange årligt, Den gennemsnitlige modtager af fysioterapi går til fysioterapi knap ni gange på et år. Dette kan både være ved deltagelse på hold eller som individuel behandling. Den gennemsnitlige patients antal af kontakter har ligget konstant siden 2008, hvor modtagerne også havde ni kontakter årligt., Antallet af kontakter, som patienterne har med fysioterapeuten, stiger med alderen. De unge 0-19-årige har knap fem kontakter pr. patient, mens de 30-59-årige har otte kontakter og endelig topper de over 60-årige listen med knap 11 kontakter pr. patient I 2018., Kvinder går oftere til fysioterapeuten end mænd, Der er også forskel på mænd og kvinders brug af fysioterapi. 295.000 kvinder lagde vejen forbi fysioterapeuten i 2018, hvilket svarer til 10 pct. af alle danske kvinder. Mændene benyttede sig i mindre grad af fysioterapi med 173.000 modtagere af ydelser, hvilket svarer til 6 pct. af alle mænd., Det er kvinder over 60 år, som er mest tilbøjelige til at lægge vejen forbi en fysioterapeut. Her var 120.000 modtagere af fysioterapi i 2018 svarende til 15,4 pct. af alle kvinder over 60 år. For mændenes vedkommende var der i 2018 66.000 modtagere af fysioterapi, svarende til 9,5 pct. af alle danske mænd over 60 år., Personer over 60 år som modtager fysioterapi. 2008-2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/SYGPS1, (Fysioterapi 51), FAKTA: Fysioterapi med tilskud fra det offentlige, Fysioterapi er behandlingsmetoder, som søger at forebygge eller behandle lidelser i kroppen og retter sig b. la. mod muskler, led og nervesystemet og kan foregå på hold eller som individuel behandling., Fysioterapi er en del af det offentliges tilbud om behandling og borgere kan derfor få tilskud til fysioterapi behandling, hvis de har henvisning fra en læge., Tilskuddet dækker knap 40 pct. af fysioterapeutens honorar og foregår hos fysioterapeut i praksissektoren., Personer med varige lidelser kan få tilbud om gratis fysioterapi (vederlagsfri fysioterapi). Denne patientgruppe er ikke en del af denne opgørelse, men kan findes i statistikbanken i gruppen , ”fysioterapi 62” og "vederlagsfri ridefysioterapi", ., Kilde: , Sundhed.dk, Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig ved Danmarks Statistik Susanne Brondbjerg på tlf.: 3917 3546 eller , snb@dst.dk

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-04-11-flere-danskere-gaar-til-fysioterapeut

      Bag tallene

      Forskningsservice gennem et kvart århundrede

      1. januar 1988 er en mærkedag i Danmarks Statistiks historie. Fra det tidspunkt har danske forskningsinstitutioner haft mulighed for at grave sig ned i den uendelige mængde af data om Danmark og danskerne, som Danmarks Statistik ligger inde med. Her blev nemlig åbnet op for Danmarks statistiks forskningsservice. I dag benytter mere end 1.400 forskere om året sig af denne mulighed., 2. december 2014 kl. 9:00 ,  , UDEN DENNE ÅBNE TILGANG, til data ville meget forskning ikke kunne lade sig gøre og meget viden om vores samfund og land ville ikke eksistere. Mængdemæssigt har brugen af Damarks Statistiks forskningsdata være konstant stigende fra dag et. Det skyldes, at der er et behov, og at der er mange tilfredse kunder i butikken. På sundhedsområdet er det fx muligt at lave effektstudier, som både lægevidenskaben og industrien har glæde af, idet man kombinerer sociale data med data fra Lægemiddelstyrelsens kæmpe database over danskernes medicinforbrug. , DEN NÆSTEN DANSKE NOBELPRIS I ØKONOMI., Også ude i den store verden her ordningen givet genlyd. En amerikansk forsker, Dale T. Mortensen, har modtaget en Nobelpris i økonomi bl.a. på grund af sit arbejde med IDA, den Integrerede Database for arbejdsmarkedsforskning. Hans modeller beskriver sammenhængen mellem virksomheders vækst, arbejdsløshed, ledige jobs og lønninger. Disse modeller blev udbygget med danske data i 1980’erne og 1990’erne, og dette var stærkt medvirkende til den flotte pris. I 2010 blev modellerne så fundet værdige til Nobelprisen i økonomi. , TRE KRITIKPUNKTER FRA FORSKERNE., Forskerne var da også fra starten meget tilfredse med, at de nu havde bedre muligheder for at anvende den guldgrube af data om danske samfundsforhold, som Danmarks Statistik ligger inde med. Men forskerordningen var ikke en rendyrket succes fra starten af. , ”Kravet om den fysiske tilstedeværelse var den ene ting, forskerne var utilfredse med. Og så var de utilfredse med priserne på data og utilfredse med priserne for at køre på forskermaskinen. Det var sådan set de tre centrale kritikpunkter af os,” siger daværende rigsstatistiker Jan Plovsing. , Denne kritik mundede ud i, at Danmarks Statistik fra 2000 stillede en webopkobling til rådighed, så forskerne ikke længere behøvede bevæge sig hen til Danmarks Statistik, når de skulle arbejde med data. Det var et kæmpe fremskridt. Fra 2002 fik Danmarks Statistik en bevilling, der muliggjorde, at data blev stillet gratis til rådighed. , SIKKERHED, SIKKERHED, SIKKERHED., Forskerne var også utilfredse med, at de ikke kunne få udleveret data med identificerbare personoplysninger, fx med cpr-nummer. Men en helt central forudsætning for, at ordningen kan eksistere er netop, at datasikkerheden er helt i top. Forskerne må under ingen omstændigheder kunne identificere enkeltindivider og enkeltvirksomheder. Dette punkt er der aldrig blevet gået på kompromis med. , Sikkerheden af borgernes og virksomhedernes data blev både dengang og nu vægtet højere end forskernes tilfredshed. Man har dog fundet løsninger, så forskerne alligevel har mulighed for at gennemføre analyser med udgangspunkt i individdata. , FOR AT SIKRE EN MAKSIMAL DATASIKKERHED , tages flere forholdsregler. Danmarks Statistik erstatter personnumre og andet, der kan identificere enkeltindivider, med nogle projektspecifikke løbenumre, der ikke siger, hvem personen er, men stadig gør det muligt at koble data fra flere kilder. Samtidig sikres, at de samkøringer af registrerede oplysninger, som er nødvendige, sker under lukkede og kontrollerede forhold. Endelig forpligter forskerne sig til kun at trække generelle resultater og ikke individuelle oplysninger ud, og de underkaster sig kontrol heraf. På den måde kan forskerne eksempelvis stadig følge forskellige udvalgte gruppers livsforløb uden at få kendskab til personernes identiteter. , DATASIKKERHED ER HJERTEBLOD., Danmark og de øvrige nordiske lande er i hele verden berømte for deres liberale tilgang til national statistik. Dette kan kun lade sig gøre, hvis man har befolkningens tillid. , ”Det er det vigtigste. For uden at folk har tillid til, at vi passer godt på data, og de ikke kommer ud og bliver brugt mod folk, så kan vi ikke have nogen statistik. Så det er simpelthen et kernepunkt for Danmarks Statistik. Det er hjerteblod,” siger Lars Thygesen, som er afdelingsdirektør for bl.a. forskerservice og formand i Danmarks Statistiks datafortrolighedsudvalg. , Borgernes tillid har stor betydning for, at der kan laves så god statistik af så høj kvalitet som muligt – og Danmarks Statistik har aldrig nogensinde haft uheld med udslip af data indeholdende deres personnumre eller personlige oplysninger. , FOR AT FÅ ADGANG TIL DATA SOM FORSKER, skal man være en del af et forskningsmiljø, som er tilstrækkeligt stort og anerkendt til at blive autoriseret, som bruger af Danmarks Statistiks forskerordning. Den ansvarlige chef skal skrive under på en erklæring om vilkårene for behandling af data, samt at forskerne på stedet aldrig vil søge efter enkeltpersoner eller virksomheder. Det samme skriver de enkelte forskere også under på. , STRAMME SANKTIONER, er i vente, hvis forskerne bryder dette regelsæt. Hvis en forsker fra en autoriseret institution bryder reglerne, udelukker Danmarks Statistik enhver dataadgang for alle forskere fra den pågældende institution i kortere eller længere perioder. Det vil være meget alvorligt for de berørte institutioner, der alle er afhængige af at have adgang til data. , Danmarks Statistik har i alt 88 gange siden 2010 oplevet brud på de krav Danmarks Statistik stiller til datafortroligheden i forskerordningen. Næsten alle disse brud har handlet om, at forskerne har sendt analyseresultater, der indeholder afidentificerede oplysninger, til deres egen computer. Forskeren gør det primært for at tjekke, om de har kodet rigtigt. , Da alle oplysninger i forvejen er afidentificerede, kan en forsker ikke vide, hvilke konkrete personer oplysningerne vedrører. Men da Danmarks Statistik kræver, at man tjekker koder i det sikrede miljø, Danmarks Statistik stiller til rådighed, er dette imod Danmarks Statistiks sikkerhedskrav. Derfor opfattes og behandles det på Danmarks Statistik som et brud på datafortroligheden. Og ethvert brud er alvorligt – derfor betyder det også sanktioner., ”Vi tager brud på forskerordningens datasikkerhed meget alvorligt, og vi følger hele tiden op på kontrollen med forskernes adfærd og har strammet kraftigt op på de sanktioner, vi iværksætter, når vi opdager brud på reglerne”, siger Ivan Thaulow, der er Kontorchef i Forskning og Metode. , ”I dag er det sådan, at vi, så snart vi får mistanke om et brud lukker for al dataadgang – ikke alene for den forsker, der har forårsaget bruddet, men også for hele den institution, der er ansvarlig for pågældende forsker. Hvis den nærmere undersøgelse viser, at mistanken var begrundet, forbliver hele institutionens adgang til data lukket i mindst en måned. Sanktionerne strammes ved gentagende overtrædelser,” siger han. , ET FESTSKRIFT, er blevet udarbejdet i anledning af 25-året for Danmarks Statistiks forskningsservice. Festskriftet kommer også ind på alle de udfordringer, som en sådan forskerordning stiller i forhold til datasikkerheden og beskyttelsen af enkeltindivider og virksomhedernes oplysninger. Festskriftet findes på Danmarks Statistiks , hjemmeside, , hvor man også kan læse endnu mere om de unikke muligheder, som ordningen har givet forskere.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2014-11-27-forskningsservice-gennem-et-kvart-aarhundrede

      Bag tallene

      Danske fartøjers landinger af blåmuslinger er halveret over 20 år

      Mængden af blåmuslinger landet af danske fartøjer er halveret i forhold til 1996. Set over hele perioden 1996 til 2018 har mængden af blåmuslinger udgjort mellem 3,4 pct. og 9,2 pct. af de samlede landinger fra danske fartøjer., 5. april 2019 kl. 18:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Tilbage i 1996 landede danske fartøjer mere end 80 mio. kg. blåmuslinger. I 2018 lå det tal på under 40 mio. kg. Med over 120 mio. kg. landede blåmuslinger var 2001 det år, hvor mængden af landede blåmuslinger var højest. Modsat var 2010 det år, hvor danske fartøjer landede færrest blåmuslinger. Da var tallet under 30 mio. kg. Indtil 2015 blev den største mængde landet i Nordsøen, men fra 2015 og frem er det Østersøen, der har overtaget den plads., Værdien af de landede blåmuslinger i 2018 var 52 mio. kr. Værdien af den samlede fangst fra danske fartøjer i 2018 var på over 3,5 mia. kr. , Blåmuslingers andel af de samlede landinger ligger under 10 pct., Fra 1996 og frem til 2018 har de årlige landinger af blåmuslinger udgjort mellem 9,2 pct. og 3,4 pct. af den samlede danske fangst opgjort i kilo. Andelen lå højest i 2004, mens den var lavest i 2010. Landinger af blåmuslinger udgjorde 5,1 pct. i 1996 og 5,0 pct. i 2018. , Hvis du har spørgsmål til data i denne artikel, er du velkommen til at kontakte Peter Vig Jensen på pvj@dst.dk eller 39173031.,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-04-05-blaamuslinger

      Bag tallene

      Fakta om dansk økonomi

      Danmarks Statistik har samlet et ark med fakta om udviklingen i dansk økonomi. Generelt har væksten i bruttonationalproduktet været positiv både i Danmark og i vores nabolande de seneste 55 år. Den seneste nedgangsperiode var i forbindelse med COVID-19-pandemien, der har påvirket økonomien markant i både Danmark og udlandet. , 29. marts 2019 kl. 9:00 - Opdateret 21. marts 2022 kl. 16:20 , Af , Henrik Molsted Wanscher, 21. marts 2022: Denne artikel er opdateret med de nyeste tal for 2021., COVID-19 gav negativ vækst i 2021, Danmark oplevede i 2021 en , kraftig vækst på 4,1 pct. i bruttonationalproduktet (BNP), efter en nedgang i 2020 på -2,1 pct. BNP-væksten i 2020 var kraftigt påvirket af nedlukningerne på grund af COVID-19 og var negativ for første gang siden finanskrisen i 2009. Periode fra 2014 til 2019 anses for en sammenhængende periode med relativt solid vækst (i gennemsnit 2,4 pct.). Til sammenligning har den gennemsnitlige vækst siden årtusindskiftet været 1,2 pct. , Her kan du finde mere , information om BNP samt , nye data, efterhånden, som de offentliggøres, . , BNP og realvækst,   , Kilde: Danmarks Statistik; , www.statistikbanken.dk/nan1, * Foreløbige tal 2019-2021., Endelige og foreløbige tal, Alle tal for 2019-2021 er foreløbige og vil blive revideret i henhold til Nationalregnskabets faste revisionsrytme. Det endelige nationalregnskab bliver offentliggjort cirka to og et halvt år efter årets udløb., Se mere på , www.dst.dk/Nationalregnskab, ., Oftest positiv vækst i Danmark, Siden 1966 er BNP vokset gennemsnitligt 2,0 pct. om året, og siden da har der været seks perioder, hvor væksten var lav eller negativ. Disse perioder er markeret med orange i figuren ovenfor. Ud over den negative vækst under covid-19 nedelukningen var den økonomiske vækst senest negativ under finanskrisen i 2008-2009. Faldet i BNP på 4,9 pct. i 2009 er i øvrigt klart den største nedgang i dansk BNP siden 1966., BNP er den samlede værdi, der skabes på de danske arbejdspladser. Siden 1966 er vi blevet en million flere indbyggere i Danmark, og beregnet pr. indbygger er BNP mere end fordoblet sinde da, når man tager højde for prisudvikling. ,  , Danmark i forhold til Sverige, Tyskland og USA, Siden finanskrisen har væksten været positiv i både Danmark og andre lande, som vi sammenligner os med. I gennemsnit har væksten i perioden siden finanskrisen været noget højere i Sverige (2,5 pct.) og USA (2,2 pct.) end i Danmark (1,9 pct.), og Tyskland (1,6 pct.) og EU som helhed (1,3 pct.). Set i et længere perspektiv - siden årtusindskiftet - har den gennemsnitlige vækst i Danmark (1,4 pct.) ligget på niveau med EU som helhed (1,4 pct.)., Målt pr. indbygger har udviklingen også været positiv i de udvalgte lande. Væksten i BNP pr. indbygger i perioden 2000-2021 i Danmark (0,8 pct.) har ligget under de lande vi sammenligner os med. i Sverige (1,3 pct.) har væksten i BNP pr. indbygger været højere end både i USA (1,1) og EU27 som helhed (1,1)., Udvikling i BNP og BNP pr. indbygger i udvalgte lande, korrigeret for prisudvikling, Anm: EU-27 tal for 2021 er beregnet på baggrund af de tilgængelige kvartalstal. , Kilde: Macrobond og www.census.gov samt Eurostat.,  , Danmarks BNP målt pr. indbygger blandt de højeste i EU   , Det danske BNP pr. indbygger er blandt de højeste i EU. I 2021 var BNP pr. indbygger 425.000 kr. (løbende priser-priser). Det niveau kan man ikke umiddelbart sammenligne med BNP pr. indbygger i andre lande. Hvis man vil sammenligne velstand på tværs af lande, bør man omregne til samme valuta samt tage højde for, at man ikke kan købe det samme for pengene i forskellige lande. , De nyeste opgørelser for BNP korrigeret for forskelle i nationale prisniveauer, for 2020 viser, at Danmark har Europas højeste BNP per indbygger, og at vi ligger på niveau med Nederlandene, Østrig og Tyskland. Kun Luxembourg og Irland ligger markant bedre end Danmark blandt EU’s medlemslande, og det skyldes , særlige omstændigheder vedrørende mange beskæftigede grænsependlere i Luxembourg, og mange multinationale virksomheder i Irland., København og omegn står for en tredjedel af Danmarks BNP , En stadig større andel af BNP produceres i hovedstaden. Siden 2008 er andelen af BNP, som produceres i København og omegn steget. I 2008 stod landsdelene Byen København og Københavns Omegn for 29 pct. af BNP, mens andelen i 2020 var 34 pct., Med til historien hører dog, at Byen København blev særligt hårdt ramt af COVID19-pandemien i forhold til resten af landet. COVID19-pandemien medførte et fald i andelen af BNP, der i 2020 blev produceret i hovedstaden. , En stor del af stigningen i Københavns andel af BNP fra 2008 til 2020 skyldes, at beskæftigelsen opgjort på arbejdssted i perioden her er steget med 91.000 personer, mens den er faldet med 56.000 i resten af landet. Læs mere om det regionalfordelte nationalregnskab , på , emnesiden,  og i ,  , NYT fra Danmarks Statistik, ., En tredjedel af BNP går til privatforbrug, Den samlede forsyning af varer og tjenester i dansk økonomi består af den samlede danske værdiskabelse (BNP) samt importerede varer og tjenester. Den samlede forsyning i dansk økonomi svarer per definition til den samlede endelige anvendelse af varer og tjenester til eksport, privatforbrug, offentligt forbrug samt investeringer. , Af den samlede forsyning var der i 2021 cirka 30 pct. privatforbrug, 16 pct. offentligt forbrug, 15 pct. investeringer og 39 pct. eksport., Forsyning og Anvendelse. 2021, Kilde: Danmarks Statistik; , www.statistikbanken.dk/nan1,  , BNP vokser hurtigere end beskæftigelsen, Siden 1966 er Danmarks BNP mere end tredoblet. I samme periode er det samlede antal beskæftigede steget med 31 pct., og arbejdstiden pr. beskæftiget er faldet med ca. 33 pct. Når BNP stiger mere end beskæftigelsen og arbejdstiden, peger det på, at vi er blevet mere produktive. Læs mere om produktivitetsudviklingen i , Nyt om produktivitetsudviklingen, ,, hvor den økonomiske udvikling sammenholdes med de præsterede arbejdstimer., Beskæftigelse og BNP, Kilde: Danmarks Statistik; , www.statistikbanken.dk/nan1, Læs mere om beskæftigelsesudviklingen i , artikel med fakta om beskæftigelse, . ,  , Serviceerhverv har erstattet landbrug, råstofindvinding og industri i den danske værditilvækst , De seneste 55 år er andelen af den danske værditilvækst, der kommer fra klassiske primærerhverv (landbrug, fiskeri og råstofudvinding) samt industri, byggevirksomhed og energiforsyning, blevet reduceret markant. Fra at udgøre cirka 40 pct. af den danske værditilvækst i 1966, udgør den 25 pct. i 2020. I samme periode er andelen af værditilvækst, der kommer fra markedsmæssige serviceerhverv samt offentlig forvaltning og service, steget fra at udgøre cirka 60 pct. til at udgøre 75 pct. , Branchernes andele af den samlede værditilvækst i 1966 og 2021, Kilde: Danmarks Statistik; , www.statistikbanken.dk/nabp10, Har du spørgsmålet til tallene i denne artikel, kan du kontakte Bo Siemsen, 39 17 30 69, , bsm@dst.dk, Begreber, BNP, - BNP er en forkortelse for bruttonationalproduktet og er den samlede værdi skabt på danske arbejdspladser i en periode, eksempelvis et år eller kvartal., Vækst, - Væksten i BNP korrigeret for prisudvikling (realvækst) beskriver, hvordan det går med økonomien. Når BNP-væksten er positiv betyder det, at der skabes mere værdi på danske arbejdspladser end tidligere., Løbende priser , - , Løbende priser er det prisniveau, som gælder i den aktuelle periode. For BNP er det priserne for varer og tjenester der gælder., Købekraftskorrektion, - Ved at korrigere BNP med købekraftspariteter tages der højde for forskelle i landenes pris- og omkostningsniveauer. Det betyder, at de omregnede beløb bliver realt sammenlignelige. 

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-03-29-faktaark-om-dansk-oekonomi

      Bag tallene

      Biografturen bliver dyrere år efter år

      Mens gennemsnitsprisen på en biografbillet bliver stadigt højere, har antallet af solgte billetter pr. dansker ligget nogenlunde stabilt siden begyndelsen af 00’erne. Flest billetter bliver solgt i København og Omegn, mens der er knap så mange, der går i biografen i det øvrige Sjælland., 20. marts 2019 kl. 7:30 , Af , Rikke Bache, Folk måtte i gennemsnit slippe 90 kr. for en biografbillet inkl. moms i 2017. Omregnet til faste priser svarer det til en stigning på 3 kr. pr. billet eller 2,8 pct. sammenlignet med 2016 og 62,4 pct. i forhold til 1984, hvor prisen på biografbilletter var på sit laveste., Danmarks Statistiks biograftal går tilbage til 1980 og omfatter alle biografbilletter med undtagelse af fribilletter., Biograffilm med flest, næstflest og tredjeflest solgte billetter (udvalgte år), År, Flest, Næstflest , Tredjeflest, 2017, Star wars: the last jedi, Skønheden og udyret, Grusomme mig 3, 2016, Flaskepost fra p, Klassefesten 3: Dåben, Rogue one: a star wars story, 2014, Fasandræberne, Klassefesten 2 - begravelsen, Hobbitten: femhæreslaget, 2009, Avatar, Mænd der hader kvinder, Pigen der legede med ilden, 1992, Krummerne 2 - Stakkels Krumme, Dødbringende våben 3, Skønheden og udyret, 1990, Pretty woman, Det er mig der snakker, Den lille havfrue, 1984, Midt om natten, Never say never again, Politiskolen, 1980, Kramer mod kramer, Funny people, Life of brian - et herrens liv (monthy pythons), Note: På emnesiden for , Biografer og film,  findes en søgefunktion, hvor man kan søge på filmtitler, premiereår mm., Billetsalget følger ikke prisudviklingen, Mens den gennemsnitlige billetpris er steget jævnt siden 1990, har antallet af biografbilletter været en smule nedadgående siden 2009. Danskerne købte i alt 11.927.000 biografbilletter i 2017. Det er 26,4 pct. færre end i 1981, hvor danskernes biografbesøg toppede med 16.208.000 solgte billetter. 1992 var året, hvor danskerne samlet set, indløste færrest biografbilletter. Dengang blev der solgt 8.648.000 billetter, hvilket var 27,5 pct. færre end i 2017., Kilde: , www.statistikbanken.dk/BIO2, Anm.: Siden 1980 har momssatserne ændret sig flere gange. Disse ændringer indgår i beregningerne, der ligger til grund for figuren. For detaljerede oplysninger om momssatser over tid se venligst , Skats hjemmeside, ., Fra tre til to biografture om året, Samtidig med at antallet af solgte billetter var mindre i 2017 end det var i 1980, er vi blevet flere danskere. Korrigeret for befolkningstilvækst betyder udviklingen, at hver dansker i gennemsnit købte 3,1 biografbilletter i 1980, mens vi i gennemsnit købte 2,1 billetter i 2017., Kilde: , www.statistikbanken.dk/HISB3, og , www.statistikbanken.dk/BIO2, Flest går i biografen i København og omegn, Med 3,8 solgte billetter pr. indbygger er byen København det absolut mest populære område at gå i biografen i. Herefter følger Københavns Omegn med 2,6 efterfulgt af Østjylland med 2,0 solgte billetter pr. indbygger. Modsat forholder det sig i Nordsjælland samt Vest- og Sydsjælland, hvor biograferne i gennemsnit sælger 1,5 billetter pr. indbygger om året., Kilde: , www.statistikbanken.dk/BIO2, , , www.statistikbanken.dk/BIO9, og , www.statistikbanken.dk/HISB3, Der er stor forskel på, hvor mange indbyggere der er pr. biograf i de enkelte områder. På Bornholm var der i 2017 13.253 indbyggere for hver biograf, mens der i København var 48.042. I perioden 2014 til 2017 har der været et fald i antallet af indbyggere pr. biograf på 4 pct. Det samlede fald skyldes hovedsageligt, at der i Østsjælland og Nordsjælland i 2017 var hhv. 27 og 15 pct. færre indbyggere pr. biograf end i 2014, hvor biograftabellen , BIO9, i Statistikbanken fordelt efter geografi, går tilbage til. I begge områder er årsagen, at der i perioden er kommet flere biografer., Antallet af biografer er halveret siden 1980, Antallet af biografer er steget fra 160 i 2014 til 166 i 2017 men har ligget nogenlunde stabilt siden midten af 1990’erne. Siden 1980 er antallet af biografer halveret fra 329 til 166. Med et fald fra 245 til 80 biografer med en enkelt sal, er det overvejende de små biografer, ensalsbiograferne, der har drejet nøglen om., Kilde: , www.statistikbanken.dk/BIO1, Flere sale med færre sæder i de store biografer, Antallet af ensalsbiografer faldt kraftigt i perioden 1980 til 1988. Herefter er antallet faldet svagt frem til 2017. Til gengæld er antallet af store biografer, flersalsbiografer, steget en smule i samme periode. Det samlede antal biografer har ligget nogenlunde jævnt siden begyndelsen af 1990-erne. De geografiske data om biografer strækker sig fra 2014-2017. I den periode har antallet af biografer ligget jævnt i alle områder med undtagelse af Øst- og Nordsjælland samt Københavns omegn, hvor antallet er steget fra hhv.5-7, 15-18 og 11-12 biografer., De store biografer har ændret karakter, De store biografer har i gennemsnit fået flere sale, og salene er indrettet anderledes, da de i dag indeholder færre sæder end i 1980. Dengang var der i gennemsnit 2,7 sale i hver flersalsbiograf, som i gennemsnit hver indeholdt 289 sæder. I 2017 var det gennemsnitlige antal sale og sæder pr. sal hhv. 4,4 og 136. Det svarer til et gennemsnitligt fald i andelen af sæder pr. flersalsbiograf på 153 sæder – eller 53 pct., Data til denne artikel er leveret af  Pétur Sólnes Jónsson. Hvis du har spørgsmål til data, er du velkommen til at kontakte ham på psj@dst.dk eller 39 17 30 56.,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-03-08-biografturen-bliver-dyrere-aar-efter-aar

      Bag tallene
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation