Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2531 - 2540 af 3192

Uddannelse og år på folkepension: Store forskelle mellem kvinder og mænd

Der er stor forskel på, hvor mange år, man kan forvente at have på folkepension, inden man dør. Uddannelse og køn er vigtige faktorer, viser data fra Danmarks Statistik., 17. august 2017 kl. 9:03 , , De seneste ti år er den gennemsnitlige middellevetid for en nyfødt dreng steget 2,9 år til 78,8 år og for en pige 2,4 år til 82,8 år. Både mænd og kvinder lever altså markant længere i dag, end de gjorde for bare ti år siden., Stigningen i levetid er i sig selv en positiv udvikling, men giver en strukturel samfundsøkonomisk udfordring, idet udviklingen medfører, at antallet af personer i pensionsalderen vokser. I Danmark imødegås denne udfordring politisk, ved at folkepensionsalderen stiger i takt med levetiden. Sigtelinjen er, at den forventede gennemsnitlige periode på folkepension bliver 14,5 år. Det er kortere tid end hvad den gennemsnitlige 60-årige kan forvente i dag ved en pensionsalder på 67 år, selvom en del 60-årige faktisk vil dø, inden de når pensionsalderen på 67 år., Trods den positive generelle udvikling i middellevetiden er det stadig forskelligt, hvor mange år man kan se frem til at have på folkepension, når man sammenligner personer med forskellige uddannelser. , Tallene viser, at 60-årige mænd og kvinder i gennemsnit kan forvente en folkepensionsperiode, der er højere end 14,5 år (markeret med vandret grå linje). Tallene ændrer sig lidt, når der opdeles efter uddannelse. Her har læger og lærere en folkepensionsperiode, der ligger over gennemsnittet for både 60-årige mænd og kvinder, mens personer med en faglært uddannelse har en folkepensionsperiode, der ligger omkring gennemsnittet. Både mænd og kvinder med en grundskoleuddannelse kan forvente en folkepensionsperiode, der ligger under gennemsnittet, men det er kun de grundskoleuddannede mænd, der med en folkepensionsperiode på 13,9 år, der ligger under sigtelinjen på 14,5 år., Mange dør få år inden folkepensionen, Fokus for diskussionen af tilbagetrækningsalderen er tiden på pension, men det er vigtigt at holde sig for øje, at mange faktisk dør, efter de fylder 60, men inden de når pensionsalderen., På baggrund af de dødelighedshyppigheder, der ligger til grund for restlevetidsberegningen, er det også muligt at beregne, hvor stor en andel af de 60-årige i 2015, der kan forvente at dø, inden de når folkepensionsalderen på 67 år i 2022. Blandt mændene findes den højeste andel hos de grundskoleuddannede, hvor 12 pct. forventes at dø, inden de når folkepensionsalderen, mens 9 pct. af murerne forventes at dø. Med undtagelse af de grundskoleuddannede kan under 6 pct. af de 60-årige kvinder forvente at dø inden folkepensionsalderen., Også forskelle igennem arbejdslivet, Beregningerne af den forventede tid på folkepension tager udgangspunkt i 60-årige, men der er også forskelle mellem uddannelsesgrupperne allerede tidligere i livet. Og her viser tallene, at de uddannelsesgrupper, der kan forvente den længste tid på folkepension, også har en lavere risiko for at dø i løbet af deres arbejdsliv., Læs mere om dette i dette års , Statistisk Tiårsoversigt , fra den 18. August 2017, hvor sammenhængen mellem uddannelse og dødelighed undersøges., Hvis du har spørgsmål til artiklen, kan du kontakte Jens Bjerre på tlf.: 39 17 36 77 evt. , jbe@dst.dk, eller Laust Hvas Mortensen på tlf.: 39 17 32 18 evt. , lhm@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-08-17-uddannelse-og-aar-paa-folkepension-store-forskelle-mellem-kvinder-og-maend

Bag tallene

Kommuner langt fra storbyerne har typisk lavest anlægsudgifter per indbygger

I perioden 2007-2016 er det kommuner som Jammerbugt, Brønderslev og Guldborgsund, der har haft lavest anlægsudgifter pr. indbygger, mens Gentofte, København og Aarhus har nogle af de højeste. , 4. maj 2017 kl. 16:30 , Af , Magnus Nørtoft, Generelt ligger de ti kommuner med de laveste anlægsudgifter pr. indbygger geografisk langt fra de store byer. Dragør Kommune er den eneste kommune i Region Hovedstaden, der indgår blandt de ti kommuner med laveste anlægsudgifter pr. indbygger. Danmarks Statistik har set nærmere på niveauet for kommunernes anlægsudgifter, som indgår i de årlige forhandlinger om kommunernes økonomi mellem regeringen og KL., , , Anlægsudgifterne varierer kommunerne i mellem. Blandt de ti kommuner med de højeste anlægsudgifter pr. indbygger pr. år finder man ø-kommunerne Samsø (7.190 kr.), Læsø (6.542 kr.) og Fanø (4.745 kr.) samt en række bykommuner som Gentofte (6.346 kr.), København (5.358 kr.) og Aarhus (4.719 kr.)., I den anden ende af skalaen ligger Brønderslev (1.915 kr.), Bornholm (1.966 kr.) og Jammerbugt (2.085 kr.). , Høje anlægsudgifter til folkeskoler i København og omegn, Anlægsudgifterne inden for de forskellige områder varierer fra kommune til kommune. Laver man en sammenligning kommunerne imellem, ser man bl.a. at:, • Anlægsudgifter til dagtilbud pr. barn under 11 år var højest i Læsø, Frederiksberg og Vallensbæk. , • Gentofte, Aarhus og Herning havde de største anlægsudgifter pr. indbygger på kulturområdet., • På folkeskoleområdet brugte København, Gentofte og Ishøj mest pr. folkeskoleelev. , For Københavns vedkommende kan det forklares med, at der siden 2007 har været et omfattende arbejde med renovering af kommunens skoler., Samsø, Læsø og Ærø var de tre kommuner, der brugte mest på transport og infrastruktur. Det skyldes, at de alle har haft store anlægsudgifter til havne og færgedrift., , Størst stigning indenfor transport og infrastruktur, Samlet set har kommunerne siden 2007 brugt mellem 18,1 og 20,5 mia. kr. om året - opgjort i 2016-priser - på anlæg til fx at renovere skoler, bygge veje eller opføre svømmehaller. , Transport og infrastruktur, som bl.a. dækker over anlæg af veje, rundkørsler og havne, har stået for en stigende andel af disse anlægsudgifter. I 2007 var anlægsudgifter til transport og infrastruktur 2,4 mia. kr. eller 13,0 pct. af de samlede anlægsudgifter. I 2016 var transport og infrastrukturs andel steget til 4,8 mia. kr. eller 25,8 pct. af anlægsudgifterne. Anlægsudgifterne til folkeskoler steg også fra 2,9 mia. kr. eller 15,7 pct. i 2007 til 3,5 mia. kr. eller 18,9 pct. i 2016. Her var stigningen størst i 2009 og 2010, og folkeskolers andel af de samlede anlægsudgifter har efterfølgende ligget på et lavere niveau., Efter et fald de foregående år steg kommunernes anlægsudgifter til kultur fra 2012 til 2015. Anlægsudgifterne til kultur omfatter bl.a. opførelse og renovering af stadions, idrætsanlæg, svømmehaller og biblioteker. Efter et mindre fald fra 2015 udgjorde kultur 2,1 mia. kr. i 2016 svarende til 11,2 pct. af de samlede anlægsudgifter., Anlægsudgifter til administrativ organisation, fx opførsel og renovering af rådhuse og andre administrationsbygninger, faldt frem til 2012 og har siden ligget forholdsvis stabilt. I 2016 udgjorde de 1,3 mia. kr. eller 6,9 pct. af de samlede anlægsudgifter. Anlægsudgifter til dagtilbud steg frem til 2011, men de er siden faldet med 0,9 mia. kr. og udgør nu 5,4 pct. af de samlede anlægsudgifter. , Transport og infrastruktur, folkeskoler, kultur, dagtilbud og administrativ organisation omfatter flere af de største poster i kommunernes anlægsregnskaber og stod for omkring 70 pct. af anlægsudgifterne. Resten af anlægsudgifterne gik fx til plejehjem, sundhedshuse og byfornyelse., Du kan se tallene for kommunernes anlægsudgifter fra 2007 til 2016 i , dette regneark, ., Statistikken for kommunernes regnskaber kan findes , her, ., Kontakt Kevin Vejrup på 39 17 34 66 eller , kev@dst.dk, , hvis du har spørgsmål til artiklen.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-05-03-Kommuner-langt-fra-storbyerne-har-typisk-lavest-anlaegsudgifter

Bag tallene

Nyt interaktivt danmarkskort

Det nye kommunale danmarkskort hedder eXplorer og er et interaktivt redskab. Du kan fx se udviklingen i indkomster. Langeland, Læsø og Lolland er blandt de danske kommuner, hvor erhvervsindkomsten er lavest. , eXplorer er desværre ikke længere tilgængeligt., 6. september 2010 kl. 0:00 , , Tal er ikke bare tal. Det ses straks, når du prøver det nye interaktive værktøj eXplorer. , Klik på Play-knappen på kortet nedenunder. Så får du en tidsanimation over udviklingen i erhvervsindkomster i de danske kommuner., , eXplorer er desværre ikke længere tilgængeligt., , Syddanmark tjener mindst, Kortet viser i grove træk, at Syddanmark tjener mindst. Langeland, Ærø, Læsø og Lolland er nemlig de kommuner, som har den laveste gennemsnitlige erhvervsindkomst i Danmark (2008). I Langeland er erhvervsindkomsten 144.400 kr. I Gentofte er det tilsvarende beløb 330.700 kr. - det højeste i Danmark. , Læg mærke til, at fordelingen af indkomst i Danmark er relativt stabil, men også, at det kan gå både op og ned. Prøv fx at vælge formueindkomsten i variabellisten i kortets venstre side, og læg mærke til, hvordan farverne i flere Nordsjællandske kommuner bliver køligere fra 2007 til 2008. Det betyder, at formueindkomsten er faldet i bl.a. Gentofte Kommune. , Oplysningerne stammer fra den nye publikation , Indkomster 2008, . Publikationen tegner hvert år et bredt billede af indkomstforholdene i Danmark, denne gang med et temaafsnit om regionale erhvervsindkomster. , eXplorer , Statistics eXplorer-værktøjet er udviklet til analyse og præsentation af geografiske data af , Norrköping Communicative Visual Analytics, , mens selve kortene kommer fra Kort & Matrikelstyrelsen og Google. , eXplorer er desværre ikke længere tilgængeligt., Når man fx anvender det nye redskab til et kommunefordelt danmarkskort, får hver kommune farve efter den indkomsttype, brugeren vælger. Blandt valgmulighederne er erhvervsindkomst, formueindkomst og disponibel indkomst. , Det er også muligt at markere en eller flere kommuner på kortet. Holdes musen hen over en bestemt kommune, fremgår den eksakte værdi, altså fx erhvervsindkomsten for 2008. , Avanceret redskab, Et avanceret redskab, som følger med eXplorer, er de såkaldte korrelationsdiagrammer. Et korrelationsdiagram er et redskab til at vise sammenhængen mellem to variable. , Prøv fx at se sammenhængen mellem den gennemsnitlige erhvervsindkomst og andelen af denne indkomst, som tjenes i det offentlige. Af kortet fremgår det, at arbejde inden for offentlig service og forvaltning er en betydningsfuld kilde til erhvervsindkomst for beboerne i de store byer samt på Sydsjælland, Lolland-Falster, Bornholm og en del af de små øer. , Med 36,9 pct. af den samlede erhvervsindkomst er det indbyggerne på Bornholm, som er mest præget af indtægter fra offentlige arbejdspladser. De store danske byer følger lige efter. , I den anden ende af skalaen finder vi kommunerne Billund, Hørsholm og Vejen, hvor mindre end 22 pct. af borgernes erhvervsindkomst stammer fra den offentlige sektor., Prøv fx at se sammenhængen mellem den gennemsnitlige erhvervsindkomst og andelen af denne indkomst, som tjenes i det offentlige. Af kortet fremgår det, at arbejde inden for offentlig service og forvaltning er en betydningsfuld kilde til erhvervsindkomst for beboerne i de store byer samt på Sydsjælland, Lolland-Falster, Bornholm og en del af de små øer. , Med 36,9 pct. af den samlede erhvervsindkomst er det indbyggerne på Bornholm, som er mest præget af indtægter fra offentlige arbejdspladser. De store danske byer følger lige efter. , I den anden ende af skalaen finder vi kommunerne Billund, Hørsholm og Vejen, hvor mindre end 22 pct. af borgernes erhvervsindkomst stammer fra den offentlige sektor. , , Hvis du vil videre, Læs publikationen "Indkomster 2008", Jarl Quitzau er fuldmægtig i Danmarks Statistik, forfatter til Indkomster 2008. , jaq@dst.dk, , tlf. 39 17 35 94 , Rune Stefansson er kommunikationsmedarbejder i Danmarks Statistik. , rst@dst.dk, , tlf. 39 17 31 64 , , Denne artikel er offentliggjort 6. september 2010.,

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2010-09-06-explorer

Bag tallene

Brud i familien går i arv

Hvis dine og din partners forældre gik fra hinanden, inden I blev 18 år, er sandsynligheden for, at jeres eget barn også bliver delebarn dobbelt så stor, som hvis I begge to var vokset op med begge jeres forældre., 19. februar 2019 kl. 0:01 , Af , Magnus Nørtoft, Knap hver fjerde barn var delebarn i 2018, dvs. at deres forældre boede hver for sig. Hvis børnenes forældre også var delebørn, var andelen dog væsentlig større, viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik, der deler børnene op efter, hvorvidt deres forældre var delebørn, da de fyldte 18 år., , Opgørelsen viser, at mens blot 17 pct. af børnene, hvis forældre som børn boede med begge deres forældre, var delebørn i 2018, gjaldt det for 39 pct. af børnene med to forældre, som begge var delebørn, da de fyldte 18 år. Hvis kun den ene forældre var delebarn, var andelen af børn, der var delebørn 27 pct., ”Der er markant forskel på andelen af delebørn alt efter om børnenes forældre var delebørn eller ej,” siger fuldmægtig, Amy Frølander, der har lavet børne- og familiestatistik i syv år., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på , børnestatistikken, ., Anm.: Se afgrænsning i boksen nederst i artiklen., Flere delebørn med alderen, Generelt stiger andelen af børn, hvor mor og far er gået fra hinanden med alderen, så 6 pct. af de 0-årige i 2018 havde delte forældre, mens det var tilfældet for 37 pct. at de 17-årige, viser Danmarks Statistiks publikation, , Børn og deres familier 2018, ., Udviklingen med stadig større andel delebørn, jo ældre børnene er, går igen blandt børn af delebørn. Andelen, hvis forældre er gået fra hinanden, er blot noget større. Således var 62 pct. af de 17-årige børn af to delebørn selv delebørn i 2018. Blandt de 0-årige var andelen 11 pct., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på , børnestatistikken, ., Anm.: Se afgrænsning i boksen nederst i artiklen., Fire gange større sandsynlighed for at blive delebørn for små børn af delebørn, Sandsynligheden for, at forældre er gået fra hinanden, hvis begge forældrene selv var delebørn, er med faktor 2,3 mere end dobbelt så stor, sammenlignet med hvis begge forældre boede med begge deres forældre, da de fyldte 18 år., Blandt de mindste børn er forskellen mellem andelen, der ikke bor med begge deres forældre, væsentligt større. Blandt børnene, der var under tre år 1. januar 2018, var andelen, som havde forældre, der var flyttet fra hinanden, fire gange højere, hvis forældrene også selv var delebørn, end hvis de ikke var. Forskellen falder med børnenes alder og var for 17-årige lige under faktor to i 2018., ”Ikke nok med, at dem, der er vokset op som delebørn, har større sandsynlighed for at gå fra deres partner, når de selv får børn. Bruddet sker også tidligere i deres børns liv. Det betyder, at deres børn også har øget sandsynlighed for at leve en større del af deres barndom med delte forældre end andre delebørn,” konkluderer Amy Frølander. , Forældre uden videregående uddannelser flytter oftere fra hinanden, Forældrenes uddannelse kan have indflydelse på, hvor stor risikoen er for, at de går fra hinanden. Mens 62 pct. af forældrepar, der begge havde grundskole som højest fuldførte uddannelse, boede sammen i 2018, gjaldt det for 90 pct. af forældrepar, hvor begge forældre havde lange videregående uddannelser. Det viser , Børn og deres familier 2018, , som Danmarks Statistik udgav i december., Læs hele , Børn og deres familier 2018 her, . , Artikel er skrevet i samarbejde med Amy Frølander. Kontakt: 39 17 36 26; , amf@dst.dk, , Afgrænsning i denne artikel , I denne artikel indgår børn under 18 år med:, - Bopæl hos en af- eller begge deres forældre., - Forældre, der begge var i live og boede i Danmark 1. januar 2018., - Bedsteforældre, der begge var i live og boede i Danmark, da forældrene fyldte 18 år., I alt er 666.600 børn med i denne opgørelse, mens der boede 1.165.500 børn i Danmark 1. januar 2018.,

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-02-18-brud-i-familier-gaar-i-arv

Bag tallene

Antallet af SU-modtagere steg 52 procent fra 2008 til 2015

Omfanget af 15 til 29-årige SU-modtagere er steget støt siden finanskrisen begyndte. Den 11. uge i året kaldes Pengeuge 2017 og i denne anledning ser Danmarks Statistik nærmere på de 15 til 29-årige, der både har tjent penge og fået SU inden for det samme indkomstår., 17. marts 2017 kl. 11:30 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, , I 2008 modtog knap 276.000 15 til 29-årige SU. Syv år senere var antallet steget til næsten 420.000, hvilket er en stigning på 52 procent. Danmarks Statistik har tidligere , analyseret, udviklingen i antallet af personer under uddannelse samlet set i årene før og efter finanskrisen., Denne artikel fokuserer på personer mellem 15 og 29 år, der har erhvervsindkomst i samme indkomstår, som de har modtaget SU., Færre SU-modtagere har erhvervsindkomst, Ud af de 276.000 undersøgte SU-modtagere i 2008 havde 89 procent erhvervsindkomst. I 2015 var andelen skrumpet til 78 procent., Særligt blandt de helt unge SU-modtagere, 15-19 år, faldt andelen med erhvervsindkomst i perioden fra 2008 til 2013, hvorefter den steg en anelse igen frem til 2015. For de 25 til 29-årige faldt andelen af SU-modtagere med erhvervsindkomst år for år fra 88 procent i 2008 til 79 procent i 2015., Udviklingen skal ses i lys af en kraftig stigning i antallet af SU-modtagere på tværs af de tre opgjorte aldersgrupper., De fleste SU-modtagere med erhvervsindkomst tjener mindre, Den gennemsnitlige erhvervsindkomst for de undersøgte SU-modtagere har fra 2008 til 2015 gennemgået en mindre ensartet udvikling. På tværs af aldersgrupperne er den gennemsnitlige årlige indkomst dalet frem til 2011-2012, hvorefter den er steget igen. Denne udvikling er i faktiske tal, hvilket vil sige, at der ikke er korrigeret for inflation., Trods stigninger i 2013, 2014 og 2015 i de 20 til 24-åriges erhvervsindkomst, så var erhvervsindkomsten 3,8 procent lavere i 2015 end i 2008 for SU-modtagere med erhvervsindkomst i denne aldersgruppe. De 15 til 19-årige oplevede et større fald i gennemsnitslig erhvervsindkomst med et dyk på i alt 13 procent i løbet af de syv år., Til gengæld oplevede de 25 til 29-årige i undersøgelsen en stigning i den gennemsnitlige erhvervsindkomst på 4,4 procent fra 2008 til 2015., Udviklingen kan dække over flere ting. I nogle tilfælde kan der være tale om prioritering af studiearbejde, som kan være blevet nedprioriteret i forbindelse med et øget fokus på at fuldføre uddannelsen hurtigt., For andre SU-modtagere kan erhvervsindkomsten være tjent gennem fuldtidsjob enten før de begyndte eller efter de afsluttede uddannelse i løbet af indkomståret. Det er tænkeligt, at det sidstnævnte eksempel særligt er gældende for de 25 til 29-årige, da deres gennemsnitlige erhvervsindkomst er væsentligt højere end gennemsnittet for de øvrige aldersgrupper., Variation i SU-modtageres erhvervsindkomst, Ser man specifikt på aldersgruppen 20 til 24-årige, så varierer den gennemsnitlige erhvervsindkomst landsdelene imellem., På Fyn lå den gennemsnitlige årlige erhvervsindkomst i 2015 på 69.725 kr. I byen København var dette tal 81.503 kr. Byen København er samtidigt den eneste landsdel, hvor denne gruppe af personer har oplevet en positiv udvikling i opgørelsesperioden, mens SU-modtagere med erhvervsindkomst i Sydjylland har oplevet det største fald i perioden med en tilbagegang på næsten 10 procent.,

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-03-17-antallet-af-su-modtagere-steg-52-procent-fra-2008-til-2015

Bag tallene

Kommunerne har skåret 36.500 fuldtidsansatte siden 2010

Antallet af ansatte i kommunerne har været nedadgående siden 2010, men udviklingen dækker over forskellige udviklinger afhængig af de ansattes uddannelsesmæssige baggrund, viser nye tal fra Danmarks Statistik., 15. marts 2017 kl. 10:00 , Af , Magnus Nørtoft, I slutningen af 2016 havde kommunerne 416.200 ansatte omregnet til fuld tid. Det er 36.500 færre end i andet kvartal 2010, hvor antallet af ansatte i kommunerne toppede, viser , tal fra Danmarks Statistik, . , Færre erhvervsuddannede indenfor handel og kontor, Siden dengang er der også blevet færre ansatte med erhvervsfaglig uddannelse i kommunerne. Særligt de ansatte med uddannelser indenfor kontor, handel og forretningsservice, er der blevet færre af. I 2010 var der 51.600 ansatte med disse erhvervsuddannelser. I 2016 var tallet faldet med 8.100 til 43.500. Det svarer til et fald på 16 pct., Indenfor teknikområdet, maskinteknik og produktion samt byggeriområdet er antallet af ansatte også faldet væsentligt, viser analysen ”, Markant flere offentligt ansatte med lang videregående uddannelse, " fra Danmarks Statistik. , Erhvervsuddannede indenfor omsorg, sundhed og pædagogik går fri, Til gengæld er antallet af erhvervsfagligt uddannede, som arbejder med omsorg, sundhed og pædagogik i kommunerne, ikke faldet nævneværdigt. I denne gruppe var antallet af ansatte med 56.600 i 2016 nogenlunde på niveau med antallet af ansatte i 2010., Men færre uden erhvervsuddannelse på social- og sundhedsområdet, Samtidig er der dog sket et fald i antallet af ansatte inden for sundhed og socialvæsen uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, 1, fra 68.900 til 49.900. Det er et fald på 28 pct. , Blandt denne gruppe medarbejdere er det særligt indenfor pædagogisk medhjælp, social- og sundhedsarbejde i private hjem, dagplejerarbejde og andet børneomsorgsarbejde, at antallet af kommunalt ansatte er blevet lavere. Det er dog vigtigt at være opmærksom på at faldet har fundet sted i en periode med vækst i anvendelsen af udlicitering på plejeområdet., I det hele taget er der blevet færre ansatte uden en erhvervskompetencegivende uddannelse i kommunerne. Af i alt 100.900 i denne gruppe i 2010 er der i dag omkring 75.300 tilbage. Det er et fald på omkring 25.600 personer eller 25 pct., Anm.: Kun udvalgte grupper er repræsenteret i figuren, der bygger på en særkørsel fra Danmarks Statistik., Flere med lange videregående uddannelser, men ikke kun djøfere, Antallet af ansatte med lange videregående uddannelser er derimod steget siden 2010, så der i 2016 var 6.300 flere ansatte med en lang videregående uddannelse i kommunerne end i 2010. Det svarer til en stigning på 29 pct. fra 21.700 i 2010 til 28.100 i 2016., Den største stigning er sket for lønmodtagere med samfundsvidenskabelig uddannelse, som er vokset med 35 pct. eller 2.700 fuldtidsbeskæftigede. Ud over djøfere består denne gruppe af beskæftigede bl.a. af psykologer, for hvem beskæftigelsen er steget med ca. 300 personer. Samtidig er beskæftigelsen steget med 1.300 for personer med en humanistisk eller teologisk uddannelse. , Ansatte med en lang videregående uddannelse indenfor det pædagogiske felt, er der også blevet flere af. Antallet af personer med denne type uddannelse, som arbejder i kommunerne, er steget med 73 pct. fra 2010 til 2016. I 2010 have 2.000 medarbejdere en sådan kandidatgrad. I 2016 var tallet steget med 1.500 til 3.500., 1, Antallet af personer uden erhvervskompetencegivende uddannelse kan ifølge analysen ”, Markant flere offentligt ansatte med lang videregående uddannelse, " være overvurderet med 5-7 pct.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-03-15-Kommunerne-har-skaaret-36500-fuldtidsansatte-siden-2010

Bag tallene

Stor forskel på ventetid til plejehjem

I 2016 ventede de ældre i ni kommuner i gennemsnit på en plejebolig eller plejehjemsplads i længere tid end ventetidsgarantien på 60 dage. I 12 kommuner var der ingen ventetid., 16. november 2017 kl. 13:19 , Af , Magnus Nørtoft, I 2016 ventede de ældre i ni kommuner i gennemsnit på en plejebolig eller plejehjemsplads i længere tid end ventetidsgarantien på 60 dage. I 12 kommuner var der ingen ventetid., Ventetiden på en plads på plejehjem eller til en plejebolig varierer mellem kommunerne. De ansøgere, der var fyldt 67 år, ventede i gennemsnit længst i Egedal (97 dage), Lyngby-Taarbæk (94 dage) og Hørsholm (91 dage) i 2016. I ni kommuner var , den gennemsnitlige ventetid, længere end , ventetidsgarantien , på 60 dage., I 12 kommuner var der ingen ventetid på plejeboliger i 2016 og i yderligere 23 kommuner var ventetiden maksimalt to uger., På landsplan ventede kommende beboere i gennemsnit 37 dage på en plejebolig eller plejehjemsplads i 2016., Gennemsnitlig ventetid til plejehjem og plejebolig for 67+ årige. 2016, Anm.: Kortet findes også i , Danmarks Statistiks kortfunktion, . Kilde: , Danmarks Statistik, , Da der her er tale om gennemsnitlige ventetider, kan det ikke udelukkes, at der i kommuner med en relativ lav gennemsnitlig ventetid, er personer, der har måttet vente mere end de lovpligtige 60 dage på at få anvist en plejehjemsplads eller plejebolig., Ventetiden, svinger desuden en del i forskellige år bl.a. afhængigt af, hvor mange, der er blevet visiteret til plejehjem eller plejebolig og midlertidige ændringer i antallet af plejeboliger. I 2016 var ventetiden højere i 55 kommuner og lavere i 34 end i 2010, mens den var uændret i ni kommuner., , Ventelisten til plejehjem eller plejebolig kan deles mellem en fritvalgsliste, hvor der ikke er ventetidsgaranti og en generel venteliste, hvor ventetidsgarantien på 60 dage gælder., I alt stod 18.100 personer på 67 år eller derover i løbet af 2016 på venteliste til plejebolig eller plejehjem. 4.800 af dem stod på den generelle venteliste og var altså omfattet af ventetidsgarantien. Det er disse personer den gennemsnitlige ventetid omfatter., Antallet af plejeboliger konstant siden 2010, Ventetiden til plejeboliger kan ses i sammenhæng med antallet af ældre og plejehjems- og plejeboligpladser. På landsplan er , ældrebefolkningen på 67 år, og derover vokset fra 785.000 i 2010 (4. kvt.) til 961.000 i 2016 (4. kvt.), hvilket svarer til en stigning på lidt under 23 pct. I samme periode har antallet af de forskellige slags , plejeboliger, , stort set ligget på et konstant niveau omkring 41.300 pladser., Tabel 1 Indskrevne 67+ årige i pleje og ældreboliger, 2010, 2016, Plejehjem, 7.691, 4.002, Beskyttede boliger, 1.411, 749, Plejeboliger, 31.768, 35.752, Friplejeboliger, 423, 768, Almene ældreboliger , 26.552, 24.606, I alt, 67.845, 65.877, , , , , - heraf plejeboliger i bred forstand, 41.293, 41.271, Anm.: , Almene ældreboliger, betragtes ikke som , plejeboliger i bred forstand, ., Kilde: , Danmarks Statistik , Flere over 90 år i plejebolig , Gennemsnitsalderen for de ældre, der er indskrevet på plejeboliger i bred forstand, har ligesom antallet af pladser ligget nogenlunde konstant siden 2010. En person på plejehjem er i gennemsnit omkring 84 år. Til gengæld har alderssammensætningen flyttet sig lidt fra 2010 til 2016, så der er flere beboere i den yngre og ældre aldersgrupper., Anm.: Figuren omfattet ældre i plejeboliger i bred forstand, som de fremgår af tabel 1 ovenfor. Kilde: , Danmarks Statistik, , Tabel med ventetider og antal personer på venteliste kan findes her., Spørgsmål om tallene rettes til , Chefkonsulent, Preben Etwill, 39 17 32 72, , pet@dst.dk, ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-11-16-stor-forskel-paa-ventetid-til-plejehjem

Bag tallene

Flest holder ferie i slutningen af juli

Uge 29 og 30 er de mest populære ferieuger. I disse to uger i slutningen af juli gik 4 ud af 10 beskæftigede på ferie sidste år. Hvis vi bliver herhjemme i sommerferien, tager vi stigende grad på hotel og i vigende grad på campingplads., 9. juli 2018 kl. 10:30 - Opdateret 5. juli 2019 kl. 13:56 , Af , Magnus Nørtoft, 5. juli 2019: Denne artikel er opdateret med tal for 2018., , Sommerferien er over os, men først i slutningen af juli topper antallet af ferierende. Af i alt 2,9 mio. beskæftigede holdt ca. 4 ud af 10 ferie i uge 29 og 30 sidste år, som dermed var de mest populære ferieuger i 2018, viser Danmarks Statistiks , arbejdskraftsundersøgelse, . Andelene var de samme i 2017., I både 2017 og 2018 holdt lidt flere kvinder end mænd ferie i de mest populære ferieuger. Andelen af kvinder, der er fraværende fra arbejde på grund af ferie i uge 29-30 i 2018, var 3 procentpoint højere end andelen af mænd på ferie i ugerne, De næstmest populære uger var uge 28 og 31, som også ligger i skolernes sommerferie. Her holdt omkring 3 ud af 10 ferie. , Feriemønsteret i denne opgørelse ligner mønsteret i , tidligere opgørelser, , og de fleste holder dermed fortsat ferie i skolesommerferien. Dette mønster går igen i antallet af danskernes ferieovernatninger., Arbejdskraftsundersøgelsen og ferie, Danmarks Statistiks , arbejdskraftsundersøgelse, registrerer bl.a., hvis en beskæftiget person er fraværende på grund af ferie og kan dermed give et svar på, hvilke ferieuger, som er mest populære blandt beskæftigede danskere. På grund af den statistiske usikkerhed kan statistikken dog kun belyse feriefraværet i de mest populære ferieuger., Flest ferieovernatninger i juli, Juli er den sommermåned med flest danske overnatninger i ferielandet. I alt overnattede danskerne 5,5 mio. nætter på campingpladser, hoteller, feriecentre og i feriehuse i 2018. Det er langt flere end de 2,5 mio. og 3,1 mio. overnatninger i juni og august måned., Særligt for campingpladser, feriecentre og feriehuse er juli mere populær end de to andre sommermåneder, mens antallet af overnatninger i de tre sommermåneder er mere jævnt fordelt for hoteller., Kilde: Danmarks Statistik, , https://www.statistikbanken.dk/turist, Anm.: Danmark Statistik har også månedsstatistik på overnatninger på vandrerhjem og i lystbådehavne, hvor der i alt var mellem 163.000 og 405.000 danske overnatninger i hver af sommermånederne i 2018. Antallet af overnatninger var klart højest i lystbådehavnene i juli, mens udsvingene var mindre for overnatninger på vandrehjem., Flere overnatter på hotel og i feriehuse og færre camperer, Antallet af danske overnatninger i juni-august på danske feriesteder var i 2018 på det højeste niveau i statistikkens historie, viser , tal fra Danmarks Statistik, . Det skyldes primært en stigning på hoteller og feriecentre samt feriehuse. I 1992 var der 1,7 mio. danske hotel- og feriecenterovernatninger i juni-august, mens tallet i 2018 var 3,6 mio. For feriehuse går månedsstatistikken tilbage til 2004. Fra 2004 til 2018 er antallet af danske overnatninger i udlejede feriehuse steget fra 1,5 mio. til 2,3 mio. overnatninger i 2018., På campingpladser var antallet af overnatninger med 5,1 mio. i juni-august 2018 på niveau med 2017, som var året med færrest danske sommerovernatninger på campingpladser i 25 år. Antallet af overnatninger er dog både gået op og ned i perioden og steg fra 2017 til 2018. Trods det relativt lave niveau i 2018 bliver campingpladser stadig benyttet langt oftere end både hoteller og udlejede feriehuse, når danskerne er på sommerferie herhjemme., Kilde: Danmarks Statistik, , https://www.statistikbanken.dk/Turist, Anm.: Danske overnatninger på vandrehjem i sommermånederne har de seneste ti år svinget mellem 261.000 og 319.000. For lystbådehavnene har overnatningstallet i samme periode svinget mellem 388.000 og 481.000. , Antallet af overnatninger kan også opdeles på regioner eller landsdele:, https://www.statistikbanken.dk/hotel3, https://www.statistikbanken.dk/ferieh6, https://www.statistikbanken.dk/camp1, Danmarks Statistik har også tabeller med overnatninger i , lystbådehavne, og på , vandrehjem, ., Spørgsmål om arbejdskraftsundersøgelsen kan stilles til Tine Cordes, fuldmægtig, 39 17 34 07, , tco@dst.dk, ., Spørgsmål om overnatninger kan stilles til Else-Marie Rasmussen, fuldmægtig, 39 17 33 62, , emr@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-07-09-flest-holder-ferie-i-slutningen-af-juli

Bag tallene

Kan statistik give bedre liv?

FN markerer dagen i dag som Verdens Statistik Dag. I Danmark har vi mange grunde til at være glade for vores statistikproduktion, men fremadrettet er der behov for at tænke visionært. , 20. oktober 2015 kl. 9:00 , Af , Carsten Zangenberg, Under parolen ”Better Data – Better Lives” markerer tusindvis af statistikere over hele verden i dag , World Statistics Day, . Det er anden gang, at verdens statistikere, koordineret af FN, vælger en mærkedag for deres mærkesag – nemlig god officiel statistik. Men kan statistik virkelig give bedre liv?, Det korte svar er ”ja”. Statistikken giver os mulighed for at identificere og beskrive problemstillinger og udviklinger i samfundet, så vi kan målrette indsatser og ressourcer mod områder, hvor vi har ambitioner om at gøre det bedre. , World Statistics Day, Det er anden gang, at verdens statistikere, koordineret af FN, markerer god officiel statistik gennem World Statistics Day. Sidst var i 2010, hvor temaet var service, professionalisme og integritet. I dag er temaet ”bedre data - bedre liv”. , Se mere om World Statistics Day på , https://worldstatisticsday.org, Statistikken bruges også i høj grad til planlægning af vores velfærdsydelser, fx når antallet og beliggenheden af børnehaver, skoler og plejecentre skal besluttes. I det større samfundsøkonomiske perspektiv gør statistikkerne en vigtig forskel, når embedsmænd og politikere diskuterer reforminitiativer i forhold til fx øget beskæftigelse eller behov for finanspolitiske stramninger., I mange af verdens lande, især de fattigste, er oplysninger om fx befolkningens størrelse og sammensætning, udvikling på arbejdsmarkedet, indenfor virksomheder eller i den national økonomi kun sparsomt tilgængelige, og det giver udfordringer, når vigtige beslutninger skal træffes. , Også i forhold til en stor del af de lande, vi ofte sammenligner os med, er Danmark relativt langt i ”statistikevolutionen”. Det hænger i høj grad sammen med vores generelle velstand, tidligt udviklede demokratiske styre og tradition for folkelig oplysning. , Visionære politikere i 60'erne, Men afgørende er det også, at vi i Danmark har haft nogle visionære lovgivere, der helt tilbage i midten af 60’erne skabte fundamentet for den statistikproduktion, der også er blevet vores varemærke – og som bedst kan betegnes som ”klogt genbrug af data”. Den grundlæggende tanke er at udnytte eksisterende data, der allerede findes i offentlige datasamlinger som fx Folkeregisteret (CPR), Virksomhedsregisteret (CVR) og Boligregisteret (BBR), som grundlag for statistikken., Realiteten i langt de fleste lande i verden er, at folketællinger er kæmpe projekter, der koster enorme ressourcer, mens vi i Danmark – lidt karikeret opstillet – bare trykker på en knap for at få det seneste folketal. Stadig flere lande skæver af samme grund til vores brug af administrative data i statistikproduktionen., Muligheden for at knytte øvrige oplysninger, der registreres i samfundet, op mod statistikregistrene giver desuden nogle helt unikke forudsætninger for forskning, fordi det eksempelvis bliver muligt at følge specifikke gruppers livsforløb. , Vi skal holde fast i visionerne, Men fordelene ved det danske system må ikke blive en sovepude, så virkeligheden overhaler os. Behovet for ny viden – og mere differentieret viden – stiger konstant. Som en moderne vidensgenerator må en institution som Danmarks Statistik følge med – både i forhold til brugernes behov og efterspørgsel og i forhold til den teknologiske udvikling. , Hvis vi skal være ligeså visionære i dag, som lovgiverne var i 1960’erne, skal vi tænke andre typer af data med ind i statistikproduktionen. Teknologien har gennem de seneste 10-15 år medført en eksplosivt stigende mængde af data på rigtig mange områder, og der hersker ingen tvivl om, at flere af disse nye datatyper, som også betegnes som Big Data, kunne berige eksisterende statistikker på mange måder. , Fx kan stregkodedata anvendes til at følge inflationen, hvilket allerede er på tegnebrættet i Danmarks Statistik. I kombination med oplysninger fra betalingskort ville man desuden kunne indhente ny viden om fx befolkningens forbrug fordelt på alder, indkomstgrupper og meget andet. GPS-data kunne anvendes til oplysninger om fx transportmønstre eller turisme og på den måde danne grundlag for vigtig viden, når vejnettet udbygges osv. , Fremadrettet ligger der en spændende udfordring i at sikre et ligeså effektivt genbrug af disse datatyper, som det vi har etableret gennem de administrative registre. Det kræver visioner – både fra statistikere og lovgivere. , Denne artikel er også bragt i Børsen 20. oktober.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2015-10-20-Verdensstatistikdag

Bag tallene

Kommuner og regioner står for trefjerdedele af det offentlige forbrug (Rettet 7. juni 2018)

Kommunerne står for halvdelen af det offentlige forbrug og beskæftiger seks ud af ti offentligt ansatte. Regionerne og staten står hver for omtrent en fjerdedel af det offentlige forbrug. , 16. oktober 2017 kl. 7:30 - Opdateret 5. juni 2018 kl. 10:55 , Af , Magnus Nørtoft, 7. juni 2018: Søjlerne i figuren, som giver andelen af udgifterne var siden opdateringen 5. juni forkerte. De er nu rettet. Tallene i teksten har hele tiden været korrekte. , Siden strukturreformen i 2007 har kommunerne stået for ca. 50 pct., regionerne for ca. 24 pct. og staten for omkring 26 pct. af , det offentlige forbrug, . Sociale kasser og fonde har udgjort en lille del af det offentlige forbrug, ca. 1 pct. , I 2017 brugte kommunerne i alt 265 mia. kr. på bl.a. folkeskoler, dagtilbud samt ældre og handicappede, mens regionerne brugte 127 mia. kr. på især sundhedssektoren. Staten brugte 142 mia. kr. på bl.a. videregående uddannelser, politi og forsvar, mens sociale kasser og fonde, som bl.a. er a-kasserne, brugte 3 mia. kr. , Offentlig forvaltning og service, Sektoren for offentlig forvaltning og service består af staten, kommunerne, regionerne samt sociale kasser og fonde. Den er karakteriseret ved at producere ikke-markedsmæssige tjenester, der hovedsageligt finansieres via skatter, og stilles helt eller delvist gratis til rådighed for husholdninger og virksomheder (fx daginstitutioner, uddannelse og sygehuse). Offentlige virksomheder er ikke en del af offentlig forvaltning og service., Se mere på emnesiden for Offentlige finanser, bl.a. , grafik af den offentlige sektor, under overskriften ”introduktion”., offentligt forbrug (Forbrugsudgifter), Det offentliges forbrugsudgifter udgøres af værdien af de varer og tjenesteydelser, som den offentlige sektor stiller gratis til rådighed for borgerne. Forbrugsudgifterne svarer hovedsageligt til aflønning af ansatte, køb af varer og tjenester, afskrivninger samt sociale ydelser i naturalier - og fratrukket salg af varer og tjenester. Forbruget indeholder ikke udgifter til overførsler (fx pensioner, kontanthjælp og erhvervsstøtte) og kapitaludgifter (fx anlægsudgifter)., Kilde: Danmarks Statistik , Beskæftigede i det offentlige, Også når det kommer til ansatte omregnet til , fuldtidsbeskæftigede, ,, er kommunerne den største sektor i det offentlige. I 2017 var 58 pct. af de beskæftigede i offentlig forvaltning og service ansat i kommunerne. 24 pct. arbejdede i staten, mens 17 pct. var beskæftiget i regionerne. , Samlet var 75 pct. af de fuldtidsbeskæftigede i offentlig forvaltning og service altså ansat i kommunerne eller regionerne. Det svarer nogenlunde til andelen af udgifterne, selvom kommunerne havde en større andel fuldtidsbeskæftigede i forhold til udgifter, mens regionerne havde en højere andel af forbruget end fuldtidsbeskæftigede., Forskellen skyldes bl.a., at gennemsnitslønnen i regionerne er højere end i kommunerne samtidig med, at regionerne bruger en større andel af deres penge til materialer og udstyr som fx medicin., Forholdet mellem antallet af fuldtidsbeskæftigede mellem kommuner, stat og regioner har ligesom udgiftsfordelingen ligget nogenlunde konstant siden strukturreformen, omend kommunernes andel er faldet fra 61 pct. i 2008 og regionernes er steget fra 16 pct. på samme tidspunkt., Læs mere om udviklingen i offentligt ansatte i , denne analyse, . , Spørgsmål til tallene rettes til:, Afsnittet om offentligt forbrug: Martin Rasmussen, 39 17 35 29, , mra@dst.dk, Afsnittet om offentlig beskæftigelse: Thomas Thorsen: 39 17 30 48, , tst@dst.dk, ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-10-13-kommuner-og-regioner-staar-for-trefjerdedele-af-det-offentlige-forbrug

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation