Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2451 - 2460 af 3192

Stor forskel på hvor ofte forskellige velfærdsvirksomheder går konkurs

Private døgninstitutioner, hjemmehjælpere og andre, der leverer velfærdsydelser i kommunerne, går lige så ofte konkurs som private virksomheder som helhed. Men der er stor forskel på, hvor stor andelen af konkurser er i de forskellige brancher indenfor velfærdsydelser, viser tal fra Danmarks Statistik., 30. marts 2017 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, 175 private virksomheder på det kommunale velfærdsområde er gået, konkurs fra begyndelsen af 2009 til og med februar i år, . Det svarer til 3,9 pct. af de 4.529 private virksomheder i brancherne, som har været aktive i perioden. , 43.658 aktive danske virksomheder gik , konkurs fra 2009 til feb. 2017, . Det svarer til 3,8 pct. af alle aktive virksomheder i perioden, hvilket er stort set det samme, som andelen af konkurser blandt virksomheder indenfor velfærdsområdet. Konkurserne indenfor velfærdsområdet er dog ikke ligeligt fordel mellem de forskellige velfærdsområder., Andelen af, virksomheder på velfærdsområdet, der gik konkurs i perioden, , var størst blandt behandlingshjem for stofmisbrugere og alkoholskadede, hvor 15,9 pct. eller 23 af i alt 145 aktive virksomheder blev erklæret konkurs. Blandt døgninstitutioner til børn og unge og blandt virksomheder, der arbejdede med hjemmehjælp, var andelen af konkurser også relativt høj. 11,4 pct. eller 69 af i alt 605 døgninstitutionerne til børn og unge gik konkurs i samme periode, og inden for hjemmehjælp gik 41 af de 632 private virksomheder konkurs fra 2009 til februar 2017. Det svarer til 6,5 pct. , Hjemmehjælp fylder mere blandt konkurser efter 2013, Lavest andel af konkurser var der blandt de 2.467 børnepasningsvirksomheder, som i figuren ovenfor er markeret med lys blå. Kun 30 private dagplejere, vuggestuer, fritids- og ungdomsklubber, børnehaver, aldersintegrerede institutioner, skolefritidsordninger, fritidshjem og virksomheder inden for familiepleje gik konkurs. Det svarer til 1,2 pct., Størst andel af konkurser blandt børnepasningsvirksomhederne var der blandt dagcentrene. Her gik 3 af 63 virksomheder konkurs, hvilket svarer til 4,8 pct., I 2012 stod døgninstitutionerne for børn og unge for over halvdelen af konkurserne på velfærdsområdet. Siden 2013 er antallet af disse virksomheder faldet, mens specielt antallet af konkurser inden for hjemmehjælp er steget., Konkurser påvirkede 2.288 ansatte, De 175 konkurser fra 2009 til februar 2017 påvirkede i alt 2.288 ansatte. Flest – 1.192 – arbejdede med hjemmehjælp, mens 677 var ansat på døgninstitutioner for børn og unge og 196 arbejdede med børnepasning i daginstitutioner. 141 ansatte i døgninstitutioner for stofmisbrugere og alkoholskadede oplevede, at deres arbejdsgiver gik konkurs., Levealderen for de konkursramte virksomheder varierede mellem brancherne. Virksomhederne, der leverede børnepasning, havde i gennemsnit 16,2 år bag sig, da de gik konkurs. Døgninstitutioner for børn og unge havde i gennemsnit eksisteret i 9,6 år, døgninstitutioner for stofmisbrugere og alkoholskadede levede i gennemsnit i 8,0 år, og hjemmehjælpsvirksomhederne havde en gennemsnitlig levetid på 4,7 år. For alle virksomhedskonkurser i perioden fra 2009 til februar 2017 var gennemsnitslevetiden 7,4 år. , Danmarks Statistik har ikke tal for hvor mange borgere, der er blevet påvirket af konkurserne, eller hvordan de er blevet det. Men inden for personlig pleje og praktisk hjælp i ældreplejen leverede private virksomheder omkring 37 pct. af arbejdstimerne i kommunerne i 2016, viser, tallene, ., Tallene i artiklen stammer fra , Statistikbanken, og , særkørsler på antallet af aktive virksomheder , indenfor forskellige brancher. Det er ikke sikkert, at alle virksomhederne arbejder i kommunalt regi, kun at de arbejder med ydelser, som kommunerne også yder., For yderligere information om tallene: Søren Dalbro, specialkonsulent, tlf.: 39 17 34 16

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-03-30-Stor-forskel-paa-hvor-ofte-forskellige-velfaerdsvirksomheder-gaar-konkurs

Bag tallene

Flere databedragerier stiller krav til brugernes it-sikkerhed

Fra 2011 til 2016 er antallet af anmeldte sager om databedrageri steget voldsomt. Netmagasinet Bag Tallene ser på, hvordan private og virksomheder forholder sig til udviklingen., 27. marts 2017 kl. 15:59 , , Antallet af familier, der har adgang til internettet, er fra 2011 til 2016 steget fra 84 pct. til 91 pct., viser Danmarks Statistiks publikation , ’IT-anvendelse i befolkningen 2016’, . I samme periode har man bl.a. kunnet se markante fremgange indenfor e-handel og brug af internetbanker. Men samtidig er antallet af anmeldte databedragerier, som bl.a. omfatter svindel på internettet med kortoplysninger eller NemID-kode, også steget voldsomt., I 2011 blev der anmeldt 647 tilfælde af databedrageri, mens tallet i 2016 var 22.339., En del af stigningen i databedrageri skyldes en ændring af registreringspraksis, så anmeldelser, der tidligere blev registreret som tyveri fra pengeautomat, efter 2014 registreres som databedrageri. Det skønnes, at mellem 3.000 og 4.000 anmeldelser af databedrageri i 2015 og 2016 tidligere ville have været registreret som tyveri fra pengeautomat., Mange personlige oplysninger på nettet, På trods af stigningen i anmeldte sager om databedrageri er andelen af dem, der handler på nettet, steget fra 65 pct. i 2011 til 77 pct. i 2016, og danskerne er forsat ganske villige til at angive personlige oplysninger på internettet., I en undersøgelse fra 2016 fremgår det, at 68 pct. af danskerne inden for 12 måneder op til undersøgelsen havde oplyst kontaktoplysninger såsom privat adresse, telefonnummer og e-mailadresse på internettet., Ifølge undersøgelsen havde mere end halvdelen af danskerne angivet personlige detaljer som navn, fødselsdag og cpr-nummer samt bankoplysninger af forskellig art., Kun 17 pct. havde slet ikke angivet personlige oplysninger på internettet., Personlige oplysninger begrænses, Fuldstændig at opgive brugen af personlysninger på nettet er dog ikke den eneste mulighed, man har for at øge sikkerheden ved at færdes på internettet. Når man surfer rundt, har man ofte mulighed for at øge sin sikkerhed ved at begrænse den adgang, andre har til de personlige oplysninger, man vælger at bruge på nettet. I publikationen , ’IT-anvendelse i befolkningen 2016’, undersøgte Danmarks Statistik, hvorvidt danskerne har begrænset den adgang, andre har til de personlige oplysninger., Figur 3 viser, at lidt over halvdelen af danskerne inden for de seneste 12 måneder havde sat indstillingerne i deres profiler på de sociale medier således, at der var begrænset adgang til de personlige oplysninger., Figuren viser også, at lige under halvdelen af befolkningen indenfor samme periode havde tjekket sikkerheden på en hjemmesiden eller havde begrænset mulighederne for at finde deres geografiske placering., Virksomhederne øger it-sikkerheden, I virksomhederne er internettet et omdrejningspunkt for megen aktivitet. 29 pct. af virksomhederne med 10 eller flere ansatte havde i 2015 omsætning fra e-salg, og 64 pct. brugte i 2016 sociale medier, viser publikation , ’IT-anvendelse i virksomhederne 2016’, ., Aktiviteterne på internettet betyder, at mange virksomheder også bruger flere ressourcer på it-sikkerhed., Andelen af virksomheder, der øgede deres investeringer i it-sikkerhed i 2015, lå på 27 pct., De øgede investeringer indenfor it-sikkerheden finder sted i både store og små virksomheder. Men andelen af virksomheder, der øgede deres investeringer i it-sikkerhed i 2015, er størst blandt virksomhederne mere end 100 medarbejdere. I denne gruppe øgede 45 pct. deres investeringer i it-sikkerhed., Desuden er det især virksomheder indenfor information og kommunikation, der har valgt at bruge flere penge på it-sikkerheden., Hvis du ønsker at vide mere om antallet af anmeldelser vedrørende databedrageri, kan du kontakte Lisbeth Lavrsen på , lil@dst.dk, eller tlf: 39173103. , Hvis du er interesseret i at høre mere om IT-anvendelse i befolkningen, kan du kontakte Agnes Tassy , ata@dst.dk, på tlf: 39173144. , Er du interesseret i IT-anvendelse i virksomheder, kan du kontakte Gitte Frej Knudsen på mail , gfk@dst.dk, eller tlf: 39173143.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-03-27-flere-databedragerier-stiller-krav-til-brugernes-it-sikkerhed

Bag tallene

25 procent færre taxaer og 41 procent flere busser (rettet)

Overordnet set bruger danskerne vejene lige så meget i dag, som de gjorde for 10 år siden, men især udenfor Region Hovedstaden er antallet af taxaer faldet. I stedet er der kommet flere busser., 18. juli 2018 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, 19. juli 2018, kl. 09:25: Titlen i den første i figur i teksten var forkert. Figuren er opdateret med den rigtige titel., , , På landsplan er antallet af taxaer (personbiler til hyrevognskørsel) faldet med mere end 25 procent fra 2007 til 2018. I faktiske tal var der 5.591 taxaer i Danmark i 2007, mens tallet er 4.156 i 2018. Udviklingen i antallet af taxaer svinger meget fra region til region, men det er en markant nedadgående tendens, der præger det overordnede billede., Bestanden af personbiler til hyrevognskørsel pr 1. januar, Enhed: antal, 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, Region Hovedstaden, 2.341, 2.324, 2.365, 2.296, 2.246, 2.175, 2.091, 2.104, 2.269, 2.107, 2.210, 2.254, Region Sjælland, 822, 799, 799, 767, 725, 678, 601, 601, 613, 530, 465, 398, Region Syddanmark, 938, 947, 928, 928, 878, 850, 799, 760, 736, 674, 619, 587, Region Midtjylland, 894, 911, 913, 936, 914, 899, 854, 816, 848, 703, 636, 595, Region Nordjylland, 531, 521, 522, 514, 479, 453, 412, 394, 410, 363, 346, 317, Uoplyst, 65, 98, 116, 92, 74, 58, 38, 14, 7, 7, 7, 5, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil707, Færre taxaer udenfor Region Hovedstaden, Fra 2007 til 2018 er antallet af taxaer faldet markant i alle regioner med undtagelse af Region Hovedstaden. Region Sjælland har med en tilbagegang på mere end 50 procent fra 2007 til 2018 oplevet det største fald blandt regionerne. I Region Nordjylland er der sket et fald på over 40 procent, i Region Syddanmark er faldet cirka 37 procent og i Region Midtjylland er tilbagegangen på cirka 33 procent. I Region Hovedstaden er der et mindre fald på knap 4 procent., Flere busser til rutekørsel, Antallet af taxaer i Danmark er faldet, men det modsatte gør sig gældende for busser til rutekørsel. Fra 2007 til 2018 er antallet i Danmark steget. I 2018 var antallet af busser til rutekørsel i Danmark steget med cirka 41 procent i forhold til 2007. I hele Danmark var der 5.194 busser til rutekørsel i 2007, mens tallet er 7.320 i 2018., Bestanden af busser til rutekørsel i Danmark pr. 1. januar, Enhed: antal, 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, Hele landet, 5.194, 5.256, 5.467, 5.637, 5.873, 5.972, 5.977, 6.177, 6.506, 6.796, 7.099, 7.320, Er du interesseret i transport i Danmark, kan du for eksempel læse mere her:, Færre pendler fra Skåne til Region Hovedstaden, Flere jyske familier køber ekstra bil, Data er leveret af Karina Moric Ingemann, og har du spørgsmål, kan du kontakte hende på , kam@dst.dk, eller 39 17 30 32.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-07-18-25-procent-faerre-taxaer-og-41-procent-flere-busser

Bag tallene

Antallet af beskæftigede med en læreruddannelse er faldet

Fra 2008 til 2016 er antallet beskæftigede personer med en læreruddannelse som højeste fuldførte uddannelse faldet med næsten 7 procent. Faldet gælder både læreruddannede, som arbejder med undervisning, og læreruddannede, som arbejder i andre brancher., 4. september 2018 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Antallet af beskæftigede med en læreruddannelse er gået tilbage med mere end 5.000 personer i perioden fra 2008 til 2016. I alt kunne lige over 80.000 beskæftigede personer i Danmark 2008 sige, at læreruddannelse var deres højeste uddannelse, mens det samme tal var faldet til lidt mindre end 75.000 i 2016. Udviklingen svarer til et fald på omtrent 7 procent. I denne artikel har vi opgjort beskæftigede personer med skolelærer som højeste fuldførte uddannelse uanset om de arbejdede indenfor undervisning, [1], eller i en anden branche. I 2008 arbejdede lige under 13.600 af de beskæftigede skolelæreruddannede i en anden branche end undervisning, mens tallet var faldet til lige under 13.300 i 2016. , Faldet i beskæftigede læreruddannede berører 87 kommuner, Stort set alle kommuner i landet har fra 2008 til 2016 oplevet et fald i antallet af beskæftigede borgere med en læreruddannelse. I alt er der sket et fald i 87 ud af landets 98 kommuner. I de resterende 11 kommuner er antallet enten forblevet uændret eller vokset., Ser man bort fra Læsø Kommune og Samsø Kommune, hvor der boede færre end 100 beskæftigede med en læreruddannelse i både 2008 og 2016, var faldet størst i kommunerne Langeland, Lolland og Rudersdal. I disse tre kommuner lå nedgangen på mere end 20 procent. Modsat var stigingen størst i Ishøj, Rødovre og Københavns Kommune. Her var udviklingen dog mere forskelligartet. I Ishøj Kommune steg antallet af beskæftigede med en læreruddannelse med 27,1 procent, mens det samme tal var 12,9 procent i Rødovre Kommune og 5,0 procent i Københavns Kommune., Udvikling i antal bosatte beskæftigede med læreruddannelse som højeste fuldførte uddannelse. 2008-2016, , Kilde: Særudtræk fra den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik., Beskæftigede med en læreruddannelse er yngst i og omkring de største byer, Gennemsnitsalderen for beskæftigede med en læreruddannelse varierer kommunerne imellem i 2016. De yngre i gruppen bosætter sig i eller omkring en af landets største byer. De tre kommuner med den laveste gennemsnitsalder for gruppen er København, Ishøj og Aalborg. I disse tre kommuner er gennemsnitsalder under 44 år. I modsatte ende har man kommunerne Fanø, Ærø og Samsø, hvor gennemsnitsalderen for gruppen er over 51 år. , Ser man på ændringen i gennemsnitsalderen i kommunerne fra 2008 til 2016 er de største fald i kommunerne omkring København. Ishøj, Vallensbæk og Egedal er de tre kommuner, der har oplevet det de største fald i gennemsnitsalderen for beskæftigede med en læreruddannelse i perioden. Ærø, Faxe og Svendborg kommuner er de kommuner, hvor gennemsnitsalderen er steget mest., , , Gennemsnitsalder for bosatte beskæftigede personer med læreruddannelse som højeste fuldførte uddannelse. 2016, Kilde: Særudtræk fra den registrerede arbejdsstyrkestatistik, Udvikling i gennemsnitsalder for bosatte beskæftigede personer med læreruddannelse som højeste fuldførte uddannelse. 2008-2016, Kilde: Særudtræk fra den registrerede arbejdsstyrkestatistik., Flest kvindelige beskæftigede med en læreruddannelse i alle kommuner, Generelt er der flest kvinder i gruppen af beskæftigede, der har en læreruddannelse som højst fuldførte uddannelse. På landsplan var lidt under 65 procent af denne gruppe kvinder, og i samtlige kommuner boede der i 2016 flere kvindelige end mandlige beskæftigede med en læreruddannelse. Andelen af kvindelige beskæftigede med en læreruddannelse var størst i Stevns (72,1 pct.), Køge (71,7 pct.) og Frederikssund Kommune (70,9 pct.). De tre kommuner, der havde den laveste andel kvinder var Syddjurs (57,5 pct.), Læsø (59,1 pct.) og Odder Kommune (59,5 pct.). , Andel bosatte kvinder i beskæftigelse med læreruddannelse som højeste fuldførte uddannelse. 2016, Kilde: Særudtræk fra den registrerede arbejdsstyrkestatistik, Data til denne artikel er leveret af , Pernille Stender. , Har du yderligere spørgsmål til beskæftigede med en læreruddannelse som højeste fuldførte uddannelse, er du velkommen til at kontakte hende på , psd@dst.dk, eller 3917 3404., [1], Endvidere omfatter undervisning også førskoleundervisning, specialskoler, gymnasier og erhvervsfaglige skoler, videregående uddannelsesinstitutioner, anden undervisning og hjælpeydelser i forbindelse med undervisning.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-09-04-antallet-af-beskaeftigede-laererudd-er-faldet

Bag tallene

Danskerne er vilde med at spare op

I forhold til vores nabolande anser danskerne det i højere grad for fornuftigt at spare op. Til gengæld er vi mere skeptiske end vores nabolande, når det kommer til at bruge penge på varige forbrugsgoder. Danskerne skiller sig også ud i forhold til de fleste andre lande i EU., 6. september 2018 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Danskerne skiller sig ud i forhold til vores nabolande, når det kommer til, hvad vi mener, at det er fornuftigt at gøre med vores penge. Det viser , internationale opgørelser af forbrugernes forventninger, , som Danmarks Statistik har set på. I Danmark svarer befolkningen i langt højere grad end i Sverige og Tyskland, at de anser det for fornuftigt at spare op. Omvendt svarer både tyskerne og svenskerne, at det lige nu er et fornuftigt tidspunkt at købe større forbrugsgoder på. Også i forhold til EU-gennemsnittet skiller Danmark sig ud med langt større lyst til at spare op., ”Danskerne har i flere år og især umiddelbart efter finanskrisen angivet, at de i stigende grad har fokusereret på at spare op frem for at øge forbruget og har stort set bibeholdt denne adfærd siden. Det danske privatforbrug er ellers stigende, men danskerne har i mindre grad end borgerne i en række andre vesteuropæiske lande lyst til at købe. I fx Tyskland, Sverige, Nederlandene og Belgien er købelysten større end lysten til at spare op,” siger specialkonsulent, Zdravka Bosanac, Danmarks Statistik., Fra 2008 til 2015 er indikatoren for købelyst steget i både Danmark, Tyskland, Sverige og EU. Fra 2015 har indikatoren været stabil, med undtagelse af Sverige, hvor den faldt fra 2017 til 2018. Indikatoren for lyst til at spare op er omvendt lavere i 2018 end i 2008., Kilde: , Danmarks Statistik, forbrugerforventningerne, og , Eurostats database, , Anm.: Købelyst bygger på spørgsmålet: Mener du, at det for øjeblikket er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder som fjernsyn, vaskemaskine eller lignende, eller er det bedre at vente? Lyst til at spare op bygger på spørgsmålet: Anser du det for fornuftigt at spare op i den nuværende økonomiske situation? , Danmark adskiller sig fra flertallet af EU-lande, I forhold til de fleste andre EU-lande adskiller Danmark sig ved, at indikatorerne for købelyst og lyst til at spare op ligger langt fra hinanden. I en række lande i Vesteuropa er begge indikatorer ofte positive, mens de begge oftest er negative i Syd- og Østeuropa. , ”Når indikatorerne for købelyst og opsparing begge er negative, giver det en indikation af, at forbrugerne hverken har lyst til eller mulighed for at købe større forbrugsgoder eller spare op på nuværende tidspunkt. Dette gælder især Grækenland, hvor begge indikatorer er på samme niveau omkring minus 60. Samme billede kan i mildere grad observeres i Portugal, Spanien, Bulgarien, Rumænien og en række andre østeuropæiske lande”, siger Zdravka Bosanac, specialkonsulent i Danmarks Statistik og fortsætter: , ”Når begge indikatorer er positive – som fx i Tyskland, Sverige og Finland - giver det omvendt en indikation af, at forbrugerne både har lyst til og mulighed for at spare op og købe større forbrugsgoder.”, I Danmark følges indikatorerne – ligesom i Italien, Belgien og Nederlandene – ikke ad. I Danmark og Italien er lysten til at spare op noget højere end købelysten, mens det er omvendt i Belgien og Nederlandene. Disse afvigelser fra flertallet giver dog også god mening:, ”Når man ønsker at forbruge mere, vil man alt andet lige også nedspare mere, lige som man vil forbruge mindre, hvis man sparer mere op. Derfor giver indikatorerne for Danmark også god mening,” siger Zdravka Bosanac, specialkonsulent, Danmarks Statistik., Kilde: , Danmarks Statistik, forbrugerforventningerne, og , Eurostats database, , Anm.: Købelyst bygger på spørgsmålet: Mener du, at det for øjeblikket er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder som fjernsyn, vaskemaskine eller lignende, eller er det bedre at vente? Lyst til at spare op bygger på spørgsmålet: Anser du det for fornuftigt at spare op i den nuværende økonomiske situation? Indikatorerne for Irland bygger på gennemsnittet for januar-juni. , Læs seneste nyt om forbrugerforventningerne, Artiklen er skrevet i samarbejde med specialkonsulent, Zdravka Bosanac, som kan kontaktes på 39 17 34 46, , zbo@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-09-06-Danskerne-er-vilde-med-at-spare-op

Bag tallene

Mere end hver tredje studerende flytter efter uddannelse

Studerende på bacheloruddannelser og mellemlange videregående uddannelser flytter relativt ofte efter deres studieplads, mens studerende på erhvervsuddannelser og lange videregående uddannelser flytter relativt sjældent. , 3. september 2018 kl. 14:30 , Af , Theis Stenholt Engmann, I 2017 påbegyndte knap 56.000 personer for første gang et studie med semesterstart i august eller september. Ud af disse flyttede 20.121 i 2. halvår 2017, hvilket svarer til 36 pct., Bacheloruddannelserne havde den største tilgang af studerende og optog 34 pct. af alle nystartede studerende, der begyndte i august eller september 2017. Bachelorstuderende stod samtidig for 54 pct. af alle flytninger i 2. halvår 2017., I forhold til det samlede antal nystartede studerende flyttede bachelorstuderende altså forholdsvis ofte sammenlignet med studerende fra de øvrige uddannelser. Dette kan ses af differencen mellem andelen af studerende og andelen af flytninger. En negativ difference viser, hvilke uddannelser relativt flest studerende flyttede efter i 2017. , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel., Anm: Opgørelsen tæller kun studerende, som første gang påbegyndte en uddannelse i august/september 2017., Erhvervsuddannelser havde modsat bacheloruddannelserne den største positive difference mellem andelen af studerende, der begyndte studie og deres andel af flytninger. Erhvervsuddannelserne optog 33 pct. af alle de nybegyndte studerende og stod for 12 pct. af de studerendes flytninger i 2. halvår 2017., 14 procent flytter over Storebælt, De 20.121 personer, der flyttede efter studie i 2. halvår 2017, flyttede 23.585 gange i perioden, hvilket betyder, at nogle studerende flyttede flere gange. , 3306 flytninger gik på tværs af Storebælt, hvilket svarer til 14 pct. af flytningerne, mens 15.823 flytninger gik på tværs af kommuner, hvilket svarer til 67 pct. af flytningerne. , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel., Af de 3306 flytninger over Storebælt gik flest fra Jylland og Fyn til Sjælland og Hovedstaden – altså fra vest til øst. 1997 af Storebæltsflytningerne gik fra vest til øst, mens 1309 gik fra øst mod vest. , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, Region Syddanmark sender studerende til Hovedstaden, Når turen gik over Storebælt, så gik den oftest til Hovedstaden, som er den eneste region, der havde en positiv nettotilflytning af studerende, når man kigger isoleret på flytningerne over Storebælt. , Region Syddanmark havde den næststørste tilflytning af studerende over Storebælt men havde også en relativ stor fraflytning af studerende. , Dermed endte regionen med at have en negativ nettotilflytning over Storebælt på 343 studerende, hvilket kun blev overgået af Region Sjælland, som endte med minus 347 studerende netto., , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel. , Anm: Kun flytninger på tværs af Storebælt., , Region Syddanmark ”eksporterede” især studerende til Region Hovedstaden, hvor studerende fra Region Midtjylland også var stærkt repræsenteret. , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel. , Anm: Kun flytninger på tværs af Storebælt 2. halvår, 2017. , De studerende, som flyttede i forbindelse med deres studie, var oftest mellem 20 og 24 år gamle. Flest 20-årige (6735) og næst flest 21-årige (6322). , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel. , Anm: De 23.585 flytninger i 2. halvår 2017 blev foretaget af 20.121 personer. Er personer, der er flyttet flere gange blevet et år ældre i mellem 2 flytninger, er de talt med i begge alderstrin., Data til denne artikel er leveret af Henning Christiansen & Susanne Mainz. Har du spørgsmål til data, er du velkommen til at tage kontakt på , hch@dst.dk, /tlf: , 39 17 33 05, eller , sms@dst.dk, /tlf: 3917 3394.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-08-31-mere-end-hver-tredje-studerende-flytter-efter-uddannelse

Bag tallene

Stor stigning i krydstogtskibe i havne udenfor København

Siden 2014 er antallet af krydstogtskibe i danske havne steget. Uden for København er der tale om mere end en fordobling. Desuden er Københavns Havn over ti år blevet mere populær som start- eller slutdestination for krydstogtpassagerer. , 9. august 2018 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, I 2017 lagde 463 krydstogtskibe til i de danske havne. Går man ti år tilbage til 2007 var tallet 348, hvilket svarer til en stigning på 33 procent fra 2007 til 2017. Stigningen fra 2007 til 2017 dækker over en meget forskelligartet udvikling fra år til år, men stigningen skyldes i høj grad, at havnene udenfor København har fået besøg af flere krydstogtskibe siden 2014. I Københavns Havn har antallet af krydstogtskibe ligget på et relativt jævnt niveau fra 2007 til 2017. Havnen i hovedstaden er dog fortsat landets absolut mest besøgte havn, når det kommer til krydstogtskibe. , Krydstogtskibe i danske havne, Årstal, , , 2007, , , 2008, , , 2009, , , 2010, , , 2011, , , 2012, , , 2013, , , 2014, , , 2015, , , 2016, , , 2017, , , Københavns Havn, , , 288, , , 300, , , 332, , , 303, , , 368, , , 357, , , 343, , , 313, , , 283, , , 311, , , 325, , , Øvrige havne, , , 60, , , 66, , , 42, , , 48, , , 56, , , 81, , , 67, , , 53, , , 64, , , 94, , , 138, , , I alt , , , 348, , , 366, , , 374, , , 351, , , 424, , , 438, , , 410, , , 366, , , 347, , , 405, , , 463, , , Passagertallet stiger i hele landet og skibene vokser, Ser man på, hvor mange gennemgående passagerer- altså passagerer, der besøger Danmark og sejler videre - der er på krydstogtskibene i de danske havne, er der en generel stigning i perioden fra 2007 til 2017. Stigningen er mere klar, når man ser på passagertallet end for antallet af krydstogtskibe, men den dækker alligevel over nogle udsving. Blandt andet blev en nedgang i udviklingen fra 2008 til 2010 for passagerer i havne udenfor København afløst af en stigning fra 2010 til 2012. Fra 2012 til 2015 var udviklingen rimelig jævn, før den begyndte at stige kraftigt fra 2015 til 2017. Stigningen er mindre markant i Københavns Havn, men det er værd at bemærke, at København har klart flest gennemgående passagerer fra krydstogtskibe. Generelt er stigningen i antallet af gennemgående passagerer større end stigningen i antallet af krydstogtskibe, der lægger til i de danske havne. Dermed tyder meget på, at krydstogtskibene er blevet større og dermed kan medbringe flere passagerer. Der indsamles udelukkende oplysninger om krydstogtskibenes størrelse fra de største havne, men de data viser, at krydstogtskibene generelt er blevet større - særligt i København., Antal gennemgående passagerer på krydstogtskibe i danske havne (enhed: 1.000 personer), Årstal, , , 2007, , , 2008, , , 2009, , , 2010, , , 2011, , , 2012, , , 2013, , , 2014, , , 2015, , , 2016, , , 2017, , , Københavns Havn, , , 218, , , 245, , , 272, , , 314, , , 381, , , 318, , , 479, , , 319, , , 323, , , 387, , , 422, , , Øvrige havne, , , 40, , , 50, , , 37, , , 24, , , 57, , , 85, , , 83, , , 66, , , 74, , , 111, , , 160, , , I alt, , , 258, , , 295, , , 309, , , 338, , , 438, , , 403, , , 562, , , 385, , , 397, , , 498, , , 582, ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-08-09-stor-stigning-i-krydstogtskibe-i-havne-udenfor-kbh

Bag tallene

Kø ved billetlugen fører sjældent til Oscar-nomineringer

”Under Sandet” blev som den femte danske film på bare syv år nomineret til en Oscar for bedste ikke-engelsksproget film. I alt er 12 danske film blevet nomineret i kategorien siden 1956., 24. januar 2017 kl. 16:00 , , Men en oscarnominering er ikke et udtryk for, at filmen var en succes i biografen., Faktisk skal man langt ned på listen over danske film for at finde den mest sete oscarnominerede film. ”Jagten”, som også vandt en Oscar for filmåret 2010, blev set 652.527 gange i de danske biografer, viser tal fra Danmarks Statistik. Til sammenligning solgte den mest sete danske film i biograferne, ”Olsen Banden ser rødt", over 1,2 mio. billetter tilbage i 1976., Blandt de seneste 20 års danske film ligger ”Den eneste ene”, ”Klovn – The Movie” og ”Italiensk for begyndere” øverst på listen., Danmarks Statistiks opgørelse over biografbilletter, løber fra 1976 til udgangen af 2015. Så Under Sandet, der havde premiere i de danske biografer den 3. december 2015 er endnu ikke opgjort., Den mest sete film i danske biografer er i øvrigt Titanic, der tilbage i 1998-99 blev set over 1,4 millioner gange i biografmørket., Fakta:, Så meget har de danske oscarnominerede film solgt i danske biografer., Dansk titel, år, Antal solgte biografbilletter, QIVITOQ, 1956, ikke opgjort, PAW, 1959, ikke opgjort, HARRY OG KAMMERTJENEREN, 1961, ikke opgjort, BABETTES GÆSTEBUD, 1987, 216.251, PELLE EROBREREN, 1988, 581.059, DANSEN MED REGITZE, 1989, 584.035, EFTER BRYLLUPPET, 2006, 388.010, HÆVNEN, 2010, 443.615 , EN KONGELIG AFFÆRE, 2012, 515.921, JAGTEN, 2013, 652.527, KRIGEN, 2015, 74.293; kun til og med 2015 , UNDER SANDET, 2016, 115.808; kun til og med 2015, , Her er de ti mest sete danske film gennem tiden., Dansk titel, premiere år, Antal solgte biografbilletter , OLSEN BANDEN SER RØDT (NR.8), 1976, 1.201.293, OLSEN BANDEN DERUDA' (NR.9), 1977, 1.044.801, OLSEN BANDEN GÅR I KRIG (NR.10), 1978, 1.005.759, OP PÅ FARS HAT, 1985, 953.743, ÅNDERNES HUS, 1993, 940.700, OLSEN BANDEN OVERGIVER SIG ALDRIG (NR.11), 1979, 934.878, MIDT OM NATTEN, 1984 , 922.923, FAMILIEN GYLDENKÅL SPRÆNGER BANKEN, 1976 , 905.332, FAR TIL FIRE I BYEN (JULEBAL I NISSELAND), 1956, 877.809, KRUMMERNE, 1991, 859.383, , Her er de ti mest sete film i danske biografer siden 1976, Dansk titel, premiere år, Antal solgte biografbilletter, TITANIC, 1998, 1.428.491, RINGENES HERRE: EVENTYRET OM RINGEN, 2001 , 1.331.669, OLSEN BANDEN SER RØDT (NR.8), 1976, 1.201.293, RINGENES HERRE - KONGEN VENDER TILBAGE, 2003 , 1.167.677, AVATAR, 2009 , 1.158.592, RINGENES HERRE - DE TO TÅRNE, 2002, 1.123.412, GØGEREDEN, 1976, 1.119.769, OLSEN BANDEN DERUDA' (NR.9), 1977, 1.044.801, E.T., 1982, 1.018.715, LØVERNES KONGE, 1994, 1.009.411

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-01-24-koe-ved-billetlugen-foerer-sjaeldent-til-oscar-nomineringer

Bag tallene

Hver sjette danske møbel- og beklædningsvirksomhed har været udsat for piratkopiering

Inden for de seneste fem år har 17 pct. af virksomhederne, der arbejder med møbler, tøj og sko, kendskab til, at de har været udsat for piratkopiering. Dermed oplever denne gruppe virksomheder oftest, at deres produkter bliver piratkopieret., 3. juli 2019 kl. 7:30 - Opdateret 2. juli 2019 kl. 9:00 , Af , Magnus Nørtoft, Inden for de seneste fem år har 17 pct. af virksomhederne, der arbejder med møbler, tøj og sko, kendskab til, at de har været udsat for piratkopiering. Dermed oplever denne gruppe virksomheder oftest, at deres produkter bliver piratkopieret., 3,4 pct. af virksomhederne i Danmark oplyser, at de har kendskab til, at deres produkter er blevet piratkopieret de seneste fem år. Men for virksomheder, der arbejder med produktion, transport og salg af møbler- og beklædning, er andelen med 16,6 pct. markant højere. Det viser , Danmarks Statistiks undersøgelse af virksomhedernes intellektuelle ejendomsrettigheder, med data fra 2017. , ”Andelen dækker kun virksomheder, der ved, at deres produkter er blevet ulovligt kopieret. Andelen, der bliver udsat for piratkopiering, kan derfor være langt højere. Endvidere kan piratkopiering inden for nogle områder - fx It og kommunikation - være vanskeligere at spotte end inden for møbler og beklædning,” siger Pétur Sólnes Jónsson, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Andelen, der har kendskab til, at de har været udsat for piratkopiering, er bortset fra møbel- og beklædningsvirksomheder størst blandt medico- og sundhedsvirksomheder, hvor 8,0 pct. har kendskab til piratkopiering af deres produkter inden for de seneste fem år. Andelen er med 0,1 pct. mindst inden for turisme., Kilde: Danmarks Statistik, , Patenter og IP-rettigheder, tabelsamling 2017, ., Anm.: Undersøgelsen dækker ikke virksomheder med færre end ti ansatte. , *Statistikken er opdelt i ressourceområder, som er en særlig branchegruppering, der samler virksomhederne fra produktion til salg. , Om tallene om piratkopiering, Tallene om piratkopiering i denne artikel er en del af Danmarks Statistiks undersøgelse af virksomhedernes , Handel med patenter og IP-rettigheder, . Undersøgelsen er en stikprøve på ca. 3.000 af omtrent 17.000 virksomheder med mere end 10 fuldtidsbeskæftigede. , Statistikken er opdelt i ressourceområder, som er en særlig branchegruppering, der samler virksomhederne fra produktion til salg. Fx indeholder ”Møbler og beklædning” ikke alene producenter og sælgere af møbler og beklædning, men også producenter af fx tekstilmaterialer, som indgår i fremstillingen af møbler og beklædning. Også nogle designvirksomheder er en del af dette ressourceområde., Du kan læse mere om, hvordan undersøgelsen er lavet i , statistikdokumentationen, ., Store virksomheder har oftest kendskab til piratkopiering, Virksomheder med mere end 100 ansatte har oftere kendskab til piratkopiering end virksomheder med færre ansatte. 9,3 pct. af virksomhederne med 100-249 ansatte har kendskab til, at deres produkter er blevet piratkopieret de seneste fem år. For virksomheder med mere end 250 ansatte er andelen 10,4 pct. Til sammenligning er andelen for virksomheder med 20-99 ansatte omkring 4,5 pct., mens den er endnu lavere for virksomheder med 10-19 ansatte., Næsten to tredjedele søger forlig eller aftale, Størstedelen (63,4 pct.) af virksomhederne, der har kendskab til piratkopiering af deres produkter, søger forlig eller en anden aftale med modparten. Lidt mere end hver fjerde rejser et civilt søgsmål i retssystemet. Nogle virksomheder indgiver desuden anmeldelse eller anmodning til politi eller toldmyndighed., Blandt virksomhederne, der arbejder med møbler og beklædning, der som nævnt er mest udsat for piratkopiering, er andelen, som forsøger at indgå forlig eller aftale med modparten over 80 pct., ”Samlet viser tallene, at en mindre del af de danske virksomheder ender i retssystemet, fordi de har været udsat for piratkopiering,” siger Pétur Sólnes Jónsson, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Kilde: Danmarks Statistik, , Patenter og IP-rettigheder, tabelsamling 2017, ., Anm.: Figuren dækker ikke virksomheder med færre end ti ansatte og kun de 3,4 pct. af virksomheder, der har kendskab til piratkopiering. Andelene summer ikke til 100, da virksomhederne både kan vælge ikke at tage tiltag og at tage flere end et tiltag., Du kan se alle resultaterne af Danmarks Statistiks undersøgelse af virksomhedernes intellektuelle ejendomsrettigheder i , dette regneark, . , Danmarks Statistik har udført en lignende undersøgelse med data fra 2014. Her er andelen, der er blevet piratkopieret omtrent den samme som i 2017. Resultaterne kan ses i , dette regneark, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Pétur Sólnes Jónsson, fuldmægtig, Danmarks Statistik, , psj@dst.dk, , 39 17 30 56. ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-07-03-Virksomheder-udsat-for-piratkopiering

Bag tallene

Forældre vælger privatskole på grund af ry, værdigrundlag og fagligt niveau - samt utilfredshed med folkeskolen

Markant flere vælger at sende deres børn i privatskole frem for folkeskole. En ny undersøgelse fra Danmarks Statistik viser, at forældre vælger friskole og private grundskoler på grund af skolens ry, værdiggrundlag, høje faglige niveau, samt utilfredshed med folkeskolen. Forældre, der vælger folkeskolen, lægger derimod stor vægt på det lokale tilhørsforhold. , 13. juni 2017 kl. 10:00 , Af , Helle Harbo Holm, Antallet af børn på fri- og privatskoler er steget med 28 procent siden 2007, mens antallet af børn i folkeskolen i samme periode er faldet med 7 procent. Flere og flere forældre vælger altså folkeskolen fra og friskoler og private grundskoler til, når de skal tage stilling til, hvor børnene skal lære deres ABC og meget andet., Næsten 120.000 børn gik 1. oktober 2016 på en fri- eller privatskole. Det svarer til 16,7 procent af de i alt godt 713.000 grundskoleelever, og det er en stigning på knap 4 procentpoint i forhold til 2007., Figur 1. Udvikling i antal elever i folkeskolen samt friskoler og private grundskoler, Men disse tal siger ikke noget om, hvad der ligger bag forældrenes valg af skole. Danmarks Statistik afholder på Folkemødet 2017 en event, hvor der stilles skarpt på valget af fri- eller privatskoler frem for folkeskoler. , I den forbindelse har DST Survey spurgt forældre til børn i skolealderen, hvorfor de har valgt den skole, de har, til deres barn. Knap 2.000 forældre har deltaget i undersøgelsen. Næsten halvdelen af de forældre, der har valgt en privatskole eller friskole for deres barn, svarer, at de har valgt skolen på grund af dens gode ry. Af de forældre, der valgte folkeskolen, er det kun en fjerdedel, der svarer det samme. , Skolens værdigrundlag, utilfredshed med den folkeskole, barnet hørte til, samt skolens høje faglige niveau har også stor betydning, når forældre vælger privatskole eller friskole til deres børn. Ved valg af folkeskole er det blandt andet vigtigt, at skolen ligger tæt på ens bopæl, og at børnene kommer til at gå i skole med børn fra lokalområdet. , Figur 2: Forældre til børn i fri- og privatskoler: Hvorfor valgte du netop den skole, som dit barn går i?, Figur 3: Forældre til børn i folkeskoler: Hvorfor valgte du netop den skole, som dit barn går i?, Forældrene er også blevet bedt om at tilkendegive, hvor tilfredse de er med skolen på en skala fra 0 – 10. Forældre til børn i folkeskolen giver i gennemsnit karakteren 6,8, mens forældre til børn i en privatskole eller friskole giver karakteren 8,5. Den større tilfredshed med fri- og privatskolerne sammenlignet med folkeskolerne ses på tværs af en række forskellige parametre, fx lærernes faglighed, antallet af elever i klassen og omfanget af vikartimer., Næsten to ud af tre af samtlige forældre synes, at det i høj grad eller nogen grad er et problem, at flere og flere fravælger folkeskolen til fordel for fri- eller privatskoler. Under Danmarks Statistiks paneldebat på Folkemødet diskuterer vi blandt andet, om udviklingen truer sammenhængskraften i Danmark, og hvilke perspektiver udviklingen giver for den danske grundskole., Eventen finder sted fredag d. 16. juni kl. 16.30 Kæmpestranden J26 i #Faktaboksen, hvor Danmarks Statistik holder til sammen med SFI, Kora og Rockwool Fonden. Hvis du har spørgsmål forud for eventen, er du velkommen til at kontakte presseteamet, , presse@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-06-13-Foraeldre-vaelger-privatskole-paa-grund-af-ry-vaerdigrundlag-og-fagligt-niveau

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation