Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 791 - 800 af 3642

    NYT: Stigende forbrug af lyd- og e-bøger i 2020

    20. juli 2021, Fra 2019 til 2020 har der været en betydelig fremgang i udlån af lyd- og e-bøger fra 5 mio. til 7,5 mio. - en stigning på 50 pct. Udlån af digitale materialer har generelt været stigende siden 2015, men ikke så markant som fra 2019 til 2020. Stigningen kan ses i lyset af COVID-19, hvor fysiske udlån er blevet erstattet med digitale. De fysiske udlån oplevede et fald fra 29,4 mio. udlån i 2019 til 21,6 mio. udlån i 2020 svarende til et fald på 27 pct. Hvor udlån af lyd- og e-bøger i 2019 udgjorde 15 pct. af alle udlån, er denne andel i 2020 steget til 26 pct., Kilde: , Statistikbanken.dk/BIB4, og , Statistikbanken.dk/BIB3, Der lånes næsten lige mange lyd- og e-bøger på eReolen, Ifølge , Individbaseret biblioteksudlån,, der er en statistik, der opgør lånernes adfærd, blev der i første kvartal 2021 udlånt 53 pct. lydbøger fra eReolen, mens de resterende udlån var e-bøger. Mænd låner lige mange lyd- og e-bøger, mens en lidt større andel af kvinderne foretrækker lydbøger. Opgjort i forhold til alder er det de 0-19-årige, der i højere grad låner e-bøger, mens dem over 20 år foretrækker lydbøger., Faldende besøgstal, arrangemententer og udstillinger som følge af COVID-19, Grundet COVID-19 har mange biblioteker været lukket ned for at mindske smittespredningen. Dette har medført, at besøgstallene er faldet fra 37,4 mio. i 2019 til 21,7 mio. besøgende i 2020, svarende til et fald på 42 pct. Nedlukningen betød også færre aktiviteter, da der er afholdt mindre brugerundervisning, arrangementer og vist færre udstillinger på bibliotekerne. At hovedbibliotekets og filialernes åbningstimer pr. uge med og uden betjening ikke er faldet skyldes, at åbningstimerne er indberettet for en normal uge. Effekten af nedlukningen afspejles derfor ikke i disse tal. , Kilde: , Statistikbanken.dk/BIB2B, Mænd gør i højere grad brug af bibliotekernes digitale tjenester, Kulturvaneundersøgelen, viser, at 21 pct. færre har været fysisk på biblioteket i løbet af en tre-måneders periode i 2020 sammenlignet med 2019. Det er særligt kvinder og 55-74-årige, der har besøgt bibliotekerne mindre. Generelt er brugen af bibliotekernes digitale tjenester på samme niveau som i 2019, dog har mænd samt 35-54-årige og personer over 75 år øget deres brug af de digitale adgangsveje i 2020. Online biblioteksbesøg er steget 44 pct. på eReolen, mens besøg på det lokale biblioteks hjemmeside er faldet 25 pct. Det tyder på, at lånerne har udskiftet deres lokale adgangsveje til de landsdækkende. , Biblioteker 2020, 20. juli 2021 - Nr. 269, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. september 2022, Alle udgivelser i serien: Biblioteker, Kontakt, Trine Jensen, , , tlf. 20 13 88 17, Isabel Maria dos Santos Cardoso, , , tlf. 61 50 11 61, Kilder og metode, Statistikken bygger på spørgeskemaer udsendt til alle folkebiblioteker, filindberetninger fra bibliotekernes administrationssystemer samt supplerende informationer fra Slots- og Kulturstyrelsen. Formålet med folkebiblioteksstatistikken er at belyse bibliotekernes aktiviteter (de pædagogiske læringscentres). , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Biblioteker, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32135

    NYT: Endnu et rekordår for digitale udlån

    24. februar 2022, Danskerne har fået øjnene op for folkebibliotekernes digitale tjenester som for eksempel eReolen. I perioden 2014-2021 steg udlån af lyd- og e-bøger fra omkring 1,6 mio. til 8,2 mio. svarende til lidt over en femdobling. Væksten i udlånet af lyd- og e-bøger blev forstærket af COVID-19-pandemiens begrænsning af adgangen til de fysiske biblioteker. Stigningen i antallet af digitale udlån var størst mellem 2019 og 2020, hvor udlånene steg med 2,1 mio. svarende til 43 pct. Den største relative stigning (67 pct.) var mellem 2014 0g 2015., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bib4e, og , ibib1a, Nedlukninger flyttede lånerne over på eReolen, COVID-19-pandemiens nedlukninger har flyttet flere lånere fra de fysiske folkebiblioteker over på eReolen. I løbet af 2021 var det 40 pct. af lånerne, der udelukkende lånte digitale materialer, mens 39 pct. besøgte et fysisk bibliotek. Umiddelbart inden de første nedlukninger i første kvartal 2020 var fordelingen hhv. 28 pct. og 58 pct., Kilde: Særkørsel baseret på data fra bibliotekernes administrationssystem (FBS) og eReolen., Størstedelen af det fysiske udlån sker fra filialer tæt på låneren, De lånere, der låner fysiske biblioteksmaterialer, låner typisk materialerne fra filialer tæt på deres bopæl. I 2021 blev 31 pct. af det samlede fysiske udlån på 16,5 mio. materialer udlånt fra filialer, der lå inden for en radius på mindre end 1 km fra lånernes bopæl. 47 pct. af udlånet var fra filialer, der lå mindst 1 km, men mindre end 5 km fra bopælen, mens 11 pct. blev foretaget fra filialer mindst 5 km og under 10 km fra bopælen. Kun 8 pct. af det fysiske udlån, svarende til 1,3 mio. materialer, blev udlånt fra filialer, der lå 10 km. eller længere væk fra lånernes bopæl., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ibib4a, Individbaserede biblioteksudlån kvt. 4. kvt. 2021, 24. februar 2022 - Nr. 57, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. maj 2022, Alle udgivelser i serien: Individbaserede biblioteksudlån kvt., Kontakt, Maria Pedersen, , , tlf. , Statistik­dokumentation, Biblioteker, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=36424

    NYT: Folkeskolebibliotekerne udlånte 12,1 mio. bøger

    1. november 2024, Folkeskolebibliotekerne udlånte i 2023 12,1 mio. fysiske bøger. Det svarer til, at der i gennemsnit blev udlånt 24 fysiske bøger pr. elev på landets folkeskolebiblioteker. Det højeste antal udlån af fysiske bøger pr. elev var i kommunerne Ringkøbing-Skjern og Kolding, hvor der i gennemsnit blev udlånt 44 fysiske bøger pr. elev. Eleverne i den vestlige del af Danmark låner i gennemsnit flere fysiske bøger end eleverne i den østlige del., Kilde: , www.statistikbanken.dk/FSBIB1, og , UDDAKT20, Størstedelen af udlån er fysiske bøger, Udlån af fysiske bøger udgør 98,5 pct. af det samlede fysiske udlån på 12,3 mio. De resterende materialetyper såsom lydbøger, levende billeder og multimediematerialer udgør hver i sær under 1 pct. af udlånene. , Fysiske bøger udgør også størstedelen af den samlede materiale bestand, hvor bøger udgør 97,4 pct., Folkeskolebibliotekernes bestand og udlån af fysiske materialer 2023,  ,  , Bestand, Udlån,  ,  , 1.000 st., I alt,  , 22, 440,8, 12, 314,7, Bøger,  , 21, 856,5, 12, 135,5, Lydbøger,  , 25,8, 1,8, Musikoptageler,  , 30,2, 0,5, Levende billeder,  , 129,8, 1,8, Multimediematerialer,  , 64,5, 14,4, Andre materialer,  , 333,3, 96,4, Seriepublikationer,  , 0,8, 64,4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FSBIB1, Udvidelse, Folkeskolebiblioteksstatistikken er en udvidelse af folkebiblioteksstatistikken, der skal bidrage med viden om udlån, bestand og lånere på landets folkeskolebiblioteker. Den nye statistik bygger på filindberetninger fra bibliotekernes administrationssystemer og belyser de fysiske udlån samt mængden af fysiske materialer på folkeskolebibliotekerne. I 2025 udvides statistikken med digitale udlån., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Fem kommuner har såkaldte fællesbiblioteker, hvor folke- og folkeskolebibliotekerne er kombineret, og i et vist omfang med fælles drift. Lånere og bestand indberettes ikke på nuværende tidspunkt og beregnes ikke. Udlånene er en beregnet størrelse efter andel af bestemt materialeanskaffelsestype, som er beskrevet i , Vejledning til fællesbiblioteker, ., Biblioteker (tillæg) 2023, 1. november 2024 - Nr. 316, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Biblioteker (tillæg), Kontakt, Trine Jensen, , , tlf. 20 13 88 17, Kilder og metode, Statistikken bygger på filindberetninger fra bibliotekernes administrationssystemer. Formålet med folkeskolebiblioteksstatistikken er at belyse folkeskolebibliotekernes aktiviteter., Læs mere om kilder og metoder vedr. statistikken i , statistikdokumentationen om biblioteker, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Biblioteker, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=54660

    NYT: Uændret tilbagefald til kriminalitet

    3. oktober 2025, 30 pct. af de 169.338 personer, der blev løsladt fra afsoning i fængsel eller blev fundet skyldige i en lovovertrædelse i 2021, blev dømt for ny kriminalitet en eller flere gange i løbet af de to efterfølgende år (opfølgningsperioden). Tilbagefaldsprocenten angiver, hvor stor en andel af de personer løsladt fra afsoning eller fundet skyldig i en lovovertrædelse, der i løbet af de to efterfølgende år bliver dømt for ny kriminalitet. For hele perioden fra 2007 til 2021 ligger tilbagefaldsprocenten på omkring 30 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/recidiv1, Uændret tilbagefald blandt mænd - svag stigning for kvinder, Lidt over 30 pct. af mænd, der blev løsladt fra afsoning i fængsel eller blev fundet skyldige i en lovovertrædelse, faldt tilbage til kriminalitet i løbet af de to efterfølgende år i hele perioden fra 2007 til 2021. For kvinder er der en stigning i tilbagefaldsprocenten fra 14 pct. i 2007 til 18 pct. i 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/recidiv1, Aldersgrupper viser kun små ændringer i tilbagefald, Den største aldersgruppe blandt personer, der blev løsladt fra afsoning i fængsel eller blev fundet skyldige i en lovovertrædelse, var i opfølgningsperioden de 35-49-årige med 46.826 personer. Tilbagefaldsprocenten for denne gruppe steg fra 24 pct. i 2007 til 28 pct. i 2021. For den næststørste aldersgruppe, de 50+ årige med 46.321 personer, steg tilbagefaldsprocenten fra 15 pct. i 2007 til 19 pct. i 2021. For de 35.815 15-24-årige faldt tilbagefaldsprocenten fra 43 pct. i 2007 til 40 pct. i 2021, mens den for de 40.376 25-34-årige steg fra 32 pct. i 2007 til 35 pct. i 2021. Der var således færre personer i de yngre aldersgrupper, der blev løsladt fra afsoning i fængsel eller blev fundet skyldige i en lovovertrædelse, men de har de højeste tilbagefaldsprocenter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/recidiv1, Tilbagefald uændret uanset oprindelig straf, Tilbagefaldsprocenten er stort set uændret, uanset om personen har afsonet et fængselsophold eller har fået en dom uden fængselsophold. For løsladte er tilbagefaldsprocenten næsten uændret fra 56 pct. i 2007 til 55 pct. i 2021. For dømte med dom uden fængselsophold er tilbagefaldsprocenten steget en anelse fra 27 pct. i 2007 til 29 pct. i 2021. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/recidiv1, Tilbagefald til kriminalitet 2021-2023, 3. oktober 2025 - Nr. 290, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. oktober 2026, Alle udgivelser i serien: Tilbagefald til kriminalitet, Kontakt, Jonas Ellemand, , , tlf. 24 90 74 98, Kilder og metode, Statistikken om tilbagefald til kriminalitet omhandler personer, der i et givent år er blevet løsladt efter afsoning i fængsel mv., eller som har fået en fældende strafferetlig afgørelse, dog eksklusive ubetingede frihedsstraffe. Hvis disse personer begår en ny lovovertrædelse inden for to år, betragtes det som tilbagefald til ny kriminalitet, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Tilbagefald til kriminalitet, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=52314

    NYT: Øget interesse for bibliotekernes undervisning

    7. juli 2023, Efter to år med nedlukninger grundet COVID-19 er flere af bibliotekernes aktiviteter, såsom arrangementer og udstillinger, tilbage på niveauet før COVID-19. Der blev afholdt 25.500 arrangementer og fremvist 3.000 udstillinger, hvor der i COVID-19-årene kun blev afholdt omkring 14.-15.000 arrangementer og 2.000 udstillinger. Omfanget af bibliotekernes undervisningsaktiviteter er ligeledes steget markant - både i antallet af lektioner og i det gennemsnitlige antal deltagere. Det samlede antal besøgende på bibliotekerne steg fra 17,8 mio. i 2021 til 28,6 mio. i 2022 - en stigning på 61 pct. Det er dog stadig lavere end i 2019, hvor der var 37,4 mio. biblioteksbesøg., Kilde: , statistikbanken.dk/bib2b, Bibliotekernes brugerundervisning er vokset markant i omfang, Når det kommer til bibliotekernes brugerundervisning, hvor bibliotekspersonalet afholder en annonceret undervisning for tilmeldte biblioteksbrugere, er aktiviteten over niveauet fra både før og under COVID-19. Der blev gennemført 4.500 lektioner for 58.800 deltagere i 2021, mens antallet steg til 7.400 i 2022 for 159.600 deltagere. I 2021 mødte der i gennemsnit 13 deltagere op pr. undervisning, mens der i 2022 mødte 21 deltagere op. Brugerundervisning kan fx være IT-caféer, retshjælp, diverse former for vejledning mv., Bibliotekernes udlån nærmer sig niveauet før COVID-19, Fysiske udlån fra landets folkebiblioteker er steget fra 17,4 mio. udlån i 2021 til 23,3 mio. i 2022, hvilket er en stigning på 33 pct. Niveauet for udlån er dog fortsat under niveauet før COVID-19, hvor der blev lånt 29,4 mio. materialer på folkebibliotekerne. Kigges der i stedet på , digitale udlån fra eReolen, , er antallet af udlån steget fra 5 mio. i 2019 til 8,2 mio. i 2022, svarende til en stigning på 64 pct. Særligt lydbøger er steget i popularitet blandt lånerne, da to ud af tre digitale udlån er lydbøger., Kilde: , statistikbanken.dk/bib1, og , statistikbanken.dk/ibib1a, Biblioteker 2022, 7. juli 2023 - Nr. 249, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. juli 2024, Alle udgivelser i serien: Biblioteker, Kontakt, Trine Jensen, , , tlf. 20 13 88 17, Isabel Maria dos Santos Cardoso, , , tlf. 61 50 11 61, Kilder og metode, Statistikken bygger på spørgeskemaer udsendt til alle folkebiblioteker, filindberetninger fra bibliotekernes administrationssystemer samt supplerende informationer fra Slots- og Kulturstyrelsen. Formålet med folkebiblioteksstatistikken er at belyse bibliotekernes aktiviteter (de pædagogiske læringscentres). , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Biblioteker, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46743

    NYT: Flere digitale udlån siden første kvartal

    24. november 2020, Udlån fra Ereolen er faldet med over 350.000 digitale lån fra andet til tredje kvartal. Det svarer til et fald på 18 pct. Det skyldes, at andet kvartal var præget af et usædvanligt stort antal digitale lån under , nedlukningen af folkebibliotekerne, grundet COVID-19. Hvis man sammenligner første og tredje kvartal, er udlån fra Ereolen steget med 6 pct. Det er særligt de 50-59-åriges låneradfærd, der forklarer stigningen. Denne aldersgruppe har lånt 12 pct. flere digitale materialer i tredje kvartal sammenlignet med første. Der er en stigning i de fleste aldersgrupper med undtagelse af de 10-19-årige. Mens digitale udlån er steget, er antallet af lånere faldet med 3 pct. Det betyder, at selvom der er færre lånere på Ereolen, låner de tilbageblivne gennemsnitligt flere materialer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ibib2, I Allerød blev der udlånt flest materialer pr. indbygger i tredje kvartal, Generelt lånes der flere materialer på folkebiblioterne i de større danske byer, hvor der er flere indbyggere og flere filialer. I København blev der foretaget 490.000 udlån i tredje kvartal, mens der på Samsø blev udlånt 6.300 materialer. Hvis der tages hensyn til indbyggertallet i kommunerne, tegnes der et andet billede af antallet af udlån. Der blev lånt flest materialer pr. indbygger i Allerød (2,5 udlån), mens der blev lånt færrest i Ikast-Brande (0,7 udlån). Til sammenligning blev der lånt 0,8 materialer pr. indbygger i København og 1,7 materialer pr. indbygger i Samsø kommune., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ibib1, Mange lån i sommerferien, I tredje kvartal blev der i alt foretaget 7,8 mio. udlån af 802.000 lånere på både folkebibliotekerne og Ereolen. Det er en stigning sammenlignet med både første og andet kvartal af 2020, hvor der blev foretaget hhv. 7,4 og 4,9 mio. udlån. Der er et stort antal udlån koncenteret omkring sommerferien. Både mandag 29. juni og mandag 6. juli blev der udlån over 140.000 materialer fra Ereolen og folkebibliotekerne. 6. juli blev der udlånt det højeste antal materialer i de første tre kvartaler af 2020, hvilket er højere end 2. januar og dagen før nedlukningen af folkebibliotekerne i marts., Kilde: Særkørsel baseret på data fra bibliotekernes administrationssystem (FBS)., Individbaserede biblioteksudlån kvt. 3. kvt. 2020, 24. november 2020 - Nr. 432, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. februar 2021, Alle udgivelser i serien: Individbaserede biblioteksudlån kvt., Kontakt, Maria Pedersen, , , tlf. , Statistik­dokumentation, Biblioteker, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=36419

    NYT: Bibliotekerne på vej mod normalisering

    24. august 2021, Folkebibliotekerne har været lukket fra december 2020 til april 2021. I ugen, hvor de genåbende, blev der udlånt 252.000 fysiske materialer. Sammenlignes udlånene i genåbningsugen med en gennemsnitlig uge før nedlukningerne, blev der lånt 55 pct. færre materialer. Bibliotekerne var også lukket fra marts til maj 2020. Ved , genåbningen i maj 2020, , blev der udlånt 408.000 materialer den første uge, hvilket er 27 pct. lavere sammenlignet med en gennemsnitlig uge før nedlukningerne. Det tyder på, at lånerne ved den første nedlukning hurtigere kom tilbage til det samme udlånsniveau som før pandemien, mens det har taget længere tid efter den seneste genåbning. Det kan hænge sammen med krav om brug af mundbind eller visir samt kontrol af coronapas efter den seneste genåbning., Kilde: Særkørsel baseret på data fra bibliotekernes administrationssystem (FBS)., Øget udlånsaktivitet under den seneste nedlukning af folkebibliotekerne, Under den første nedlukning var udlånsaktiviteten meget begrænset, mens den har været betydeligt højere under den anden nedlukning. Dette kan forklares ved, at flere biblioteker har implementeret et "Click & Collect" system, hvor lånerne har haft mulighed for at reservere og afhente materiale. , Fysiske udlån er fordoblet siden første kvartal, mens digitale er faldet 10 pct., Fra første kvartal til andet kvartal 2021 steg de fysiske udlån fra folkebibliotekerne fra 1,8 mio. til 3,8 mio. svarende til en stigning på 111 pct. Modsat faldt antallet af udlån fra eReolen med 230.000 materialer svarende til et fald på 10 pct. Samlet er der en stigning i antallet af digitale og fysiske udlån fra folkebibliotekerne på 1,8 mio. materialer eller 44 pct. sammenlignet med kvartalet før. Udlånstallene ligger dog fortsat 21 pct. under niveauet fra første kvartal 2020. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ibib1, Lånerne skifter over til digitale udlån under nedlukningsperioderne, I månederne, hvor folkebibliotekerne har holdt åbent, ligger andelen af fysiske udlån fra folkebiblioterken på 76 pct. i gennemsnit. De resterende 24 pct. af udlånene var digitale materialer fra eReolen. Under nedlukningsperioderne, hvor adgangen til lån af fysiske materialer har været begrænset, steg andelen af digitale udlån fra eReolen. Den mest markante effekt var under den første nedlukning i april 2020, hvor 91 pct. af alle udlån fra folkebibliotekerne var digitale. I månederne efter de to genåbninger er andelen af digitale udlån ikke faldet tilbage til niveauet før nedlukningerne, som lå på 16-17 pct. I stedet ligger andelen af digitale udlån på 25 pct. i gennemsnit i månederne efter første og anden genåbning af folkebibliotekerne. Det tyder på, at lånerne i starten af pandemien substituerede deres forbrug over på eReolen og er fortsat med at benytte denne adgangsmulighed i højere grad end tidligere, selvom bibliotekerne har holdt åbent., Individbaserede biblioteksudlån kvt. 2. kvt. 2021, 24. august 2021 - Nr. 298, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. november 2021, Alle udgivelser i serien: Individbaserede biblioteksudlån kvt., Kontakt, Maria Pedersen, , , tlf. , Statistik­dokumentation, Biblioteker, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=36422

    NYT: To ud af tre løsladte begår ny kriminalitet inden to år

    4. oktober 2023, Blandt de 157.596 personer, der i 2019 blev løsladt fra afsoning eller blev fundet skyldige i en lovovertrædelse, var tilbagefaldsprocenten højest for de personer, der blev løsladt fra afsoning i fængsel. Her havde i alt 66 pct. begået en ny lovovertrædelse i løbet observationsperioden på to år. 39 pct. havde begået en ny lovovertrædelse i løbet af de første seks måneder og yderligere 14 pct. i løbet af de næste seks måneder efter løsladelse. Personer, der havde en foranstaltningsdom, der enten ophørte eller blev ophævet i 2019 var med 24 pct. den gruppe, hvor færrest begik ny kriminalitet. Foranstaltningsdomme kan idømmes personer, der var utilregnelige på gerningstidspunktet og derfor ikke straffes. Foranstaltningen kan bestå i tilsyn, psykiatrisk behandling, afvænningsbehandling mv., Kilde: , www.statistikbanken.dk/recidiv1, Løsladte fra fængsel begår også flest nye lovovertrædelser, Personer, der blev løsladt fra afsoning i fængsel og begik ny kriminalitet havde med 53 pct. den største andel, der begik fire eller flere nye lovovertrædelser i opfølgningsperioden. Andelen, der derimod kun havde ét tilbagefald var på 22 pct. Til sammenligning var det 31 pct. af de personer, der blev løsladt fra afsoning på bopæl og som begik ny kriminalitet, der begik fire eller flere nye lovovertrædelser i opfølgningsperioden., Personer med bøde har oftest kun ét tilbagefald, Den omvendt tendens gør sig gældende for de personer, der oprindeligt havde fået en bøde i 2019 og som begik ny kriminalitet. Her havde 53 pct. begået én ny lovovertrædelse, 28 pct. havde begået to eller tre nye lovovertrædelser, mens kun 18 pct. begik fire eller flere nye lovovertrædelser i løbet af de undersøgte to år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/recidiv5, Tidligere dømte begår oftest ny kriminalitet, 34 pct. af mændene i alderen 20 år eller derover, som blev løsladt eller blev fundet skyldige i en lovovertrædelse i 2019, begik ny kriminalitet inden for to år. For de mænd, som , ikke, havde fået en dom i de foregående fem år, var andelen 20 pct. For mænd med én tidligere dom, var andelen 31 pct. Andelen med tilbagefald til ny kriminalitet steg med antallet af tidligere domme, så 87 pct. af mændene, der havde fået ti eller flere domme i de forudgående fem år, begik ny kriminalitet inden for to år. Mønstret er parallelt for kvindernes vedkommende, dog generelt med en lavere andel, der begår ny kriminalitet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/recidv10, Tilbagefald til kriminalitet 2019-2021, 4. oktober 2023 - Nr. 341, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. november 2024, Alle udgivelser i serien: Tilbagefald til kriminalitet, Kontakt, Jonas Ellemand, , , tlf. 24 90 74 98, Kilder og metode, Statistikken om tilbagefald til kriminalitet omhandler personer, der i et givent år er blevet løsladt efter afsoning i fængsel mv., eller som har fået en fældende strafferetlig afgørelse, dog eksklusive ubetingede frihedsstraffe. Hvis disse personer begår en ny lovovertrædelse inden for to år, betragtes det som tilbagefald til ny kriminalitet, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Tilbagefald til kriminalitet, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=47252

    NYT: Dømte for indbrud begår oftest kriminalitet igen

    5. oktober 2021, Blandt personer, der i 2017 blev løsladt fra afsoning eller blev fundet skyldige i en lovovertrædelse, begik 29 pct. en ny lovovertrædelse i løbet af to år. For personer, der havde begået indbrud i beboelse, var tilbagefald til ny kriminalitet mest udbredt. Her havde 50 pct. begået en ny lovovertrædelse i løbet af de første seks måneder, yderligere 14 pct. i løbet af de efterfølgende seks næste måneder og i alt 76 pct. inden for to år. , Indbrud i beboelse, omfatter villaer o.l., lejligheder, værelser og landejendomme. Personer, der havde begået en seksualforbrydelse, var med 25 pct. den gruppe ud af de udvalgte nedenstående overtrædelsestyper, hvor færrest begik ny kriminalitet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/recidiv1, Dømte for indbrud begår også flest nye lovovertrædelser, Halvdelen af alle de personer, der begik ny kriminalitet, begik kun én ny lovovertrædelse i løbet af de undersøgt to år, mens hver femte begik fire eller flere. Personer, der havde begået indbrud i beboelse, havde med 68 pct. den største andel, der begik fire eller flere nye lovovertræ, delser. Andelen, der kun havde ét tilbagefald, var derimod kun på 13 pct. For personer, der havde begået røveri, var det over halvdelen, som begik fire eller flere nye lovovertrædelser., Dømte for seksualforbrydelser har oftest kun ét tilbagefald, Af de personer, der oprindeligt havde begået en seksualforbrydelse og som begik ny kriminalitet, havde 52 pct. kun begået én ny lovovertrædelse i løbet af de efterfølgende to år. Der var 18 pct., der begik fire eller flere nye lovovertrædelser. For de resterende udvalgte overtrædelsestyper, havde mindre end halvdelen af de personer, som begik ny kriminalitet, kun begået én lovovertrædelse inden for to år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/recidiv5, Dømte for butikstyveri begår oftest en straffelovsovertrædelse igen, Af de personer, der oprindeligt havde begået butikstyveri og som begik kriminalitet igen, havde 58 pct. begået endnu en straffelovsovertrædelse ved det første tilbagefald. I langt de fleste tilfælde var det en ejendomsforbrydelse såsom tyveri og indbrud. For personer, der havde begået indbrud i beboelse og som begik kriminalitet igen, var tendensen den samme. For personer, som havde kørt spirituskørsel og begik ny kriminalitet, var 54 pct. dømt for en ny færdselslovs-overtrædelse ved det første tilbagefald. For personer, som oprindeligt var dømt efter særloven om euforiserende stoffer og begik ny kriminalitet, begik 52 pct. endnu en særlovsovertrædelse.   , Kilde: , www.statistikbanken.dk/recidiv2, Tilbagefald til kriminalitet 2017-2019, 5. oktober 2021 - Nr. 358, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. oktober 2022, Alle udgivelser i serien: Tilbagefald til kriminalitet, Kontakt, Jonas Ellemand, , , tlf. 24 90 74 98, Kilder og metode, Statistikken om tilbagefald til kriminalitet omhandler personer, der i et givent år er blevet løsladt efter afsoning i fængsel mv., eller som har fået en fældende strafferetlig afgørelse, dog eksklusive ubetingede frihedsstraffe. Hvis disse personer begår en ny lovovertrædelse inden for to år, betragtes det som tilbagefald til ny kriminalitet, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Tilbagefald til kriminalitet, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=34737

    NYT: Flere ambulante sygehusbesøg i 2021 end i 2020

    22. maj 2023, Ændret 18. september 2023 kl. 11:57, Der er desværre opdaget fejl i tekst samt tilrettet en figur., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I perioden 2019-2021 ses over 11 mio. ambulante sygehusbesøg pr. år på landets offentlige og private sygehuse (dvs. sygehusbesøg på mindre end 12 timer). Fra 2020 til 2021 voksede antallet af ambulante sygehusbesøg fra 11,53 mio. til 11,86 mio., svarende til 2,8 pct. Planlagte ambulante sygehusbesøg udgør 90 pct. af alle ambulante sygehusbesøg i 2020 og 2021, mens de akut ambulante udgør 10 pct. Fra 2020 til 2021 er antallet af planlagte ambulante besøg på sygehusene steget fra 10,39 mio. til 10,69, dvs. 2,9 pct. på landsplan, mens det for akut ambulante sygehusbesøg drejer sig om en stigning fra 1,15 mio. til 1,17 mio., dvs. 1,7 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ambu01, Bosatte i, Region Syddanmark har flest ambulante sygehusbesøg pr. borger, Region Hovedstaden har samlet set det højeste antal ambulante sygehusbesøg , blandt borgere bosat i regionen, , men opgjort pr. borger i hver region er der flest ambulante sygehusbesøg , hos borgere med bopæl, i Region Syddanmark. Det gælder både i 2020 og 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ambu01, og , folk1a, Kvinder har flere ambulante sygehusbesøg end mænd, Kvinder har flere ambulante sygehusbesøg end mænd pr. 1.000 borgere. Der ses en tendens til at antallet af ambulante sygehusbesøg stiger med alderen hos begge køn. Ældre over 70 år er aldersgrupperne med flest ambulante sygehusbesøg pr. 1.000 borgere. Blandt voksne kvinder (dvs. ældre end 20 år) ses færrest ambulante sygehusbesøg hos de 40-49 årige pr. 1.000 borgere i aldersgruppen. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ambu01, og , folk1a, Databrud i 2019, Der er databrud pga. , overgang til ny version af Landspatientregisteret (LPR3) i februar, -marts, 2019. Det betyder, at man skal være forsigtig med sammenligninger med 2019, da fx, januar måned ikke indgår i 2019 tallene., Sygehusbenyttelse (tillæg) 2019, 2020 og 2021, 22. maj 2023 - Nr. 175, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Sygehusbenyttelse (tillæg), Kontakt, Line Neerup Handlos, , , tlf. 26 64 03 00, Kilder og metode, Statistik om sygehusbenyttelse er baseret på Landspatientregisteret fra Sundhedsdatastyrelsen koblet med baggrundsdata fra andre registre fra Danmarks Statistik. Statistikken omfatter indlæggelser og ambulante ophold på offentlige og private sygehuse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Sygehusbenyttelse, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=50937

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation