Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 721 - 730 af 3642

    NYT: Flere ambulante sygehusbesøg i 2021 end i 2020

    22. maj 2023, Ændret 18. september 2023 kl. 11:57, Der er desværre opdaget fejl i tekst samt tilrettet en figur., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I perioden 2019-2021 ses over 11 mio. ambulante sygehusbesøg pr. år på landets offentlige og private sygehuse (dvs. sygehusbesøg på mindre end 12 timer). Fra 2020 til 2021 voksede antallet af ambulante sygehusbesøg fra 11,53 mio. til 11,86 mio., svarende til 2,8 pct. Planlagte ambulante sygehusbesøg udgør 90 pct. af alle ambulante sygehusbesøg i 2020 og 2021, mens de akut ambulante udgør 10 pct. Fra 2020 til 2021 er antallet af planlagte ambulante besøg på sygehusene steget fra 10,39 mio. til 10,69, dvs. 2,9 pct. på landsplan, mens det for akut ambulante sygehusbesøg drejer sig om en stigning fra 1,15 mio. til 1,17 mio., dvs. 1,7 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ambu01, Bosatte i, Region Syddanmark har flest ambulante sygehusbesøg pr. borger, Region Hovedstaden har samlet set det højeste antal ambulante sygehusbesøg , blandt borgere bosat i regionen, , men opgjort pr. borger i hver region er der flest ambulante sygehusbesøg , hos borgere med bopæl, i Region Syddanmark. Det gælder både i 2020 og 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ambu01, og , folk1a, Kvinder har flere ambulante sygehusbesøg end mænd, Kvinder har flere ambulante sygehusbesøg end mænd pr. 1.000 borgere. Der ses en tendens til at antallet af ambulante sygehusbesøg stiger med alderen hos begge køn. Ældre over 70 år er aldersgrupperne med flest ambulante sygehusbesøg pr. 1.000 borgere. Blandt voksne kvinder (dvs. ældre end 20 år) ses færrest ambulante sygehusbesøg hos de 40-49 årige pr. 1.000 borgere i aldersgruppen. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ambu01, og , folk1a, Databrud i 2019, Der er databrud pga. , overgang til ny version af Landspatientregisteret (LPR3) i februar, -marts, 2019. Det betyder, at man skal være forsigtig med sammenligninger med 2019, da fx, januar måned ikke indgår i 2019 tallene., Sygehusbenyttelse (tillæg) 2019, 2020 og 2021, 22. maj 2023 - Nr. 175, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Sygehusbenyttelse (tillæg), Kontakt, Line Neerup Handlos, , , tlf. 26 64 03 00, Kilder og metode, Statistik om sygehusbenyttelse er baseret på Landspatientregisteret fra Sundhedsdatastyrelsen koblet med baggrundsdata fra andre registre fra Danmarks Statistik. Statistikken omfatter indlæggelser og ambulante ophold på offentlige og private sygehuse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Sygehusbenyttelse, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=50937

    NYT: Symptomafklaring er ofte årsag til sygehusophold

    19. december 2023, I 2022 var der 792.000 indlæggelser og 12.246.000 ambulante sygehusophold på landets offentlige og private sygehuse. Hovedårsagen til 118.000 indlæggelser og 3.625.0000 ambulante ophold var , Symptomafklaring og mangelfuldt definerede tilstande, , hvilket svarer til hhv. 15 pct. af indlæggelserne og 30 pct. af de ambulante ophold. , Symptomafklaring og mangelfuldt definerede tilstande, dækker bl.a. over kontrolundersøgelse efter behandling af kræft eller andre sygdomme, screening, observation og vurdering af personer mistænkt for sygdom, samt symptomer og abnorme fund i fx blodprøver, billeddiagnostik eller fra andre undersøgelser. Hovedårsagen til det enkelte ophold beskrives her ved den tidsmæssigt dominerende diagnose for indlæggelsen eller det enkelte ambulante sygehusophold. Der er i opgørelsen således valgt én diagnose pr. ophold., Kilde: , www.statistikbanken.dk/indl001, og , ambu001, Indlæggelser fordelt på hoveddiagnosekategori, Symptomer og mangelfuldt definerede tilstande, udgør 15 pct. af indlæggelser i 2022. , Sygdomme i kredsløbsorganer, , , Traumer, forgiftninger og anden legemsbeskadigelse, samt , Forebyggende foranstaltninger, udgør hver 9 pct. Herefter kommer , Sygdomme i åndedrætsorganer, , som udgør 8 pct., og , Sygdomme i fordøjelsesorganer, , som udgør 7 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/indl001, og , ambu001, Ambulante ophold fordelt på hoveddiagnosekategori, For de ambulante ophold er , Symptomer og mangelfuldt definerede tilstande, den hyppigst forekommende hoveddiagnosekategori med 30 pct. Hoveddiagnosekategorier som , Forebyggende foranstaltninger, udgør 11 pct., mens , Sygdomme i nervesystem og sanseorganer, , , Psykiske lidelser, , og , Ondartede svulster, udgør hver 8 pct., og , Traumer, forgiftninger og anden legemsbeskadigelse, udgør 7 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/indl001, og , ambu001, Metodik angående hoveddiagnosekategori, Efter indførelsen af det nye Landspatientregister (LPR3) kan et sygehusophold bestå af flere kontakter med hver sin aktionsdiagnose. Sygehusophold kan dermed have mere end én ICD-10 aktionsdiagnose tilknyttet. Her er der for det enkelte sygehusophold valgt den tidsmæssigt dominerende aktionsdiagnose, som derefter er grupperet i 19 hoveddiagnosekategorier. Tallene kan ses som en overordnet indikation på, hvilke hoveddiagnosekategorier der dominerer i det danske sygehusvæsen., Sygehusbenyttelse 2022, 19. december 2023 - Nr. 435, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. august 2025, Alle udgivelser i serien: Sygehusbenyttelse, Kontakt, Line Neerup Handlos, , , tlf. 26 64 03 00, Kilder og metode, Statistik om sygehusbenyttelse er baseret på Landspatientregisteret fra Sundhedsdatastyrelsen koblet med baggrundsdata fra andre registre fra Danmarks Statistik. Statistikken omfatter indlæggelser og ambulante ophold på offentlige og private sygehuse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Sygehusbenyttelse, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=43057

    NYT: Højt niveau for højskoleophold

    24. februar 2023, Antallet af personer, der vælger at tage et højskoleophold, er i markant fremgang efter COVID-19-nedlukningerne. I skoleåret 2021/22 blev der afholdt 49.500 højskoleophold, hvilket er en fremgang på 12 pct. i forhold til året før, hvor der var 44.400 højskoleophold. I 2019/20 var antallet af højskoleophold særligt lavt med kun 38.900 ophold. De seneste to år ses der en stigning på 27 pct. I 2012 var der 41.100 ophold. Det er en samlet fremgang på 20 pct. på ti år., Kilde:, www.statistikbanken.dk/veuhoj11 , og , veuhoj21, De korte højskoleophold er mest populære, Hovedparten af dem, der vælger at tage på højskole, vælger et af de korte ophold. Hele 78 pct. af de 49.500 ophold på højskolerne er af kortere varighed. Et kort ophold er under tolv uger. Langt de fleste er under to ugers varighed. Opgøres de samlede ophold som årselever, er der flere årselever på de lange ophold, idet der er 5.800 årselever på de lange ophold og 1.100 årselever på de korte ophold. I 2021/22 var der i gennemsnit 35 korte ophold eller to lange ophold til én årselev., Det er især den ældre del af befolkningen der tager på højskoleophold, Samlet set er næsten halvdelen af højskoleopholdene optaget af folk, der er fyldt 60 år. Der er dog meget stor forskel på, om det er et kort eller langt ophold folk vælger. Det skyldes, at den ældre del af befolkningen i høj grad vælger de korte ophold, mens de yngre vælger de lange højskoleophold. På korte ophold udgør de 60+ årige 62 pct. af kursisterne. Inddrages dem i 50'erne udgør de tilsammen 74 pct. Til sammenligning udgør de 20-24 årige 76 pct. af kursisterne på de lange højskoleophold, og 94 pct. af alle kursisterne på de lange højskoleophold er under 30 år. , Kilde:, www.statistikbanken.dk/veuhoj11 , og , veuhoj21, Især kvinder tager på højskole, Det er især kvinder, der vælger at tage på højskole. Det gælder uanset, om det er på de kortere eller længere ophold. På de korte ophold udgør kvinderne 72 pct. af deltagerne og mændene 28 pct. På de lange højskoleophold er 62 pct. kvinder og 38 pct. mænd. , Kilde:, www.statistikbanken.dk/veuhoj11 , og , veuhoj21, Kursister ved voksen- og efteruddannelse 2021/2022, 24. februar 2023 - Nr. 62, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kursister ved voksen- og efteruddannelse, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Susanne Mainz Sørensen, , , tlf. 20 34 51 79, Kilder og metode, Kursistregister. Kursusaktiviteten målt som årselever opgøres ved at sammenlægge kursusomfanget til hele årsværk, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46005

    NYT: Færre tager kurser på professionshøjskolerne

    21. december 2016, I alt har 53.500 kursister fulgt et voksen- og efteruddannelseskursus på videregående niveau på professionshøjskolerne i skoleåret 2015/2016. Fra skoleåret 2014/2015 til 2015/2016 faldt det samlede antal kursister med 8.200, hvilket svarer til et fald på 13 pct. Den største nedgang er sket på de fagspecifikke kurser, som faldt med 7.000 kursusforløb efterfulgt af diplomuddannelserne i ledelse, som faldt med næsten 1.300 kursusforløb, hvilket svarer til et fald på 9 pct. For nærmere at beskrive kursisternes placering på arbejdsmarkedet er der set på deres tilknytning til arbejdsmarkedet opgjort per november 2014, hvor den seneste opgørelse er fra. Denne del af analysen vedrører derfor kursusaktiviteten i skoleåret 2014/2015., Tre ud af fire kursister er ansat i den offentlige sektor, 77 pct. af kursisterne er ansat i den offentlige sektor, mens 12 pct. er beskæftiget i den private sektor. Yderligere 9 pct. af kursisterne i skoleåret 2014/2015 var arbejdsløse i november 2014, og 3 pct. var uden for arbejdsstyrken. Bemærk at denne del af analysen vedrører kursusaktiviteten i skoleåret 2014/2015, da tilknytningen til arbejdsmarkedet er opgjort per november 2014. For ca. 1 pct. af kursisterne foreligger der ikke oplysning om tilknytningen til arbejdsmarkedet., Flest har deltaget i lederkurser, Såvel blandt kursister, der arbejder i den offentlige sektor som blandt de beskæftiget i den private sektor, fulgte hver fjerde et kursus under diplomuddannelse i ledelse i 2014/2015. Det gør ledelseskurser til de mest populære kurser på professionshøjskolerne for kursister i beskæftigelse. Heraf var en ud af fire selvstændig eller sad i et lederjob - relativt flest blandt kursister i den private sektor. Diplom i ledelse udbydes også på andre skoletyper bl.a. på erhvervsakademierne, men størstedelen følger kurserne på en professionshøjskole. Kurser under diplomuddannelse i pædagogik følger derefter i popularitet - og deltagerne er primært offentlig ansatte. Arbejdsløse kursister deltager primært i de fagspecifikke kurser., Flest kursister er beskæftiget indenfor social- og undervisningssektoren, 71 pct. af offentlige ansatte kursister arbejder på sociale institutioner eller indenfor undervisning, 12 pct. i offentlig administration og 11 pct. i sundhed. , 4 ud af 10 kursister, der arbejder i den private sektor, arbejder indenfor social og undervisningssektoren, men de kommer også fra flere andre brancheområder. Således er over 900 kursister beskæftiget inden for industri eller bygge- og anlæg, mens 2900 er beskæftiget indenfor handel eller service m.m. , Kursister ved voksen- og efteruddannelse 2015/2016, 21. december 2016 - Nr. 544, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. juni 2018, Alle udgivelser i serien: Kursister ved voksen- og efteruddannelse, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Susanne Mainz Sørensen, , , tlf. 20 34 51 79, Kilder og metode, Kursistregister. Kursusaktiviteten målt som årselever opgøres ved at sammenlægge kursusomfanget til hele årsværk, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26500

    NYT: Færre virksomheder videre- og efteruddanner

    21. februar 2019, En mindre andel danske virksomheder videre- eller efteruddannede deres ansatte i 2015 end i 2010. I 2010 var det 91 pct. af virksomhederne, der videre- eller efteruddannede deres ansatte, mens andelen i 2015 var 87 pct., Andelen af virksomheder, der giver medarbejdere kurser, daler, 70 pct. af virksomhederne gav i 2015 kurser til deres ansatte, mens det i 2010 var 75 pct. , Eksterne kurser, var i 2015 mere brugt end , interne kurser, . I 2015 anvendte 57 pct. af virksomhederne , eksterne kurser, , mens 46 pct. anvendte , interne kurser, . I 2010 var tallene hhv. 63 pct. og 49 pct. Det viser en undersøgelse, Danmarks Statistik har gennemført for Eurostat om virksomhedernes videre- og efteruddannelse af medarbejderne., Undersøgelsen er gennemført i alle EU's medlemsstater og omfatter et repræsentativt udsnit af alle private virksomheder med mere end ti ansatte i 2015. Undersøgelsen viser også, at andelen som giver , anden efteruddannelse, , daler. , Anden efteruddannelse, , som dækker fx sidemandsoplæring, konferencer mv. blev anvendt af 74 pct. af virksomhederne i 2015, hvorimod det i 2010 blev anvendt af 84 pct. af virksomhederne., Travlhed på arbejdsmarkedet, Travlhed for virksomhederes medarbejdere nævnes oftere som en af årsagerne til, at virksomhederne ikke videre- eller efteruddannede deres medarbejdere. 42 pct. af virksomhederne pegede i 2015 på dette som en af årsagerne til, at de ikke videre- eller efteruddannede deres medarbejdere. I 2010 pegede 26 pct. af virksomhederne på dette som en årsag., Årsager til ingen videre- og efteruddannelse,  , 2010, 2015,  , pct., Medarbejdernes kvalifikationer svarede til virksomhedens behov, 93, 73, Foretrak at rekruttere personer med de krævede kvalifikationer, 64, 65, Har større fokus på erhvervsfaglig grunduddannelse, 49, 44, De ansatte havde ikke tid til at deltage i efter- og videreuddannelse, 26, 42, Vanskeligt at vurdere behovet for efteruddannelse, 27, 38, Store udgifter til efteruddannelse, 28, 22, Mangel på passende efteruddannelse på markedet, 11, 19, Andre grunde, 18, 16, Anm.: Tallene er baseret på besvarelser fra de virksomheder, der ikke gav deres ansatte videre- og efteruddannelse. Det har været muligt at angive flere årsager., Større virksomheder giver oftere efteruddannelse, 98 pct. af virksomheder med 250 eller flere medarbejdere efteruddannede deres ansatte i 2015. For gruppen af virksomheder med 50-249 ansatte var det 95 pct., mens det var 84 pct. for gruppen med de mindste virksomheder., Store virksomheder giver i høj grad interne kurser, Det var især de største virksomheder, som gav , interne kurser, . 88 pct. af virksomhederne med 250 eller flere ansatte gav , interne kurser, , mens det samme var tilfældet for 40 pct. af de mindste virksomheder., Virksomhedernes videre- og efteruddannelse 2015, 21. februar 2019 - Nr. 65, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. juni 2022, Alle udgivelser i serien: Virksomhedernes videre- og efteruddannelse, Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Kilder og metode, Den danske del af CVTS (Continuing Vocational Training Survey) er en spørgeskemabaseret undersøgelse gennemført blandt private virksomheder i Danmark med ti ansatte eller flere. Undersøgelsen er gennemført i 2005, 2010 og 2015., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Virksomhedernes efteruddannelse (CVTS), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20784

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation