Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 1791 - 1800 af 3603

      NYT: Beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere stiger

      31. oktober 2019, Siden 2015 er beskæftigelsesfrekvensen steget med 6,6 procentpoint for 25-64-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande. Dermed var beskæftigelsesfrekvensen i 2018 på 56,9 pct., hvilket fortsat er noget lavere end beskæftigelsen for alle 25-64-årige, som i 2018 var 78,0 pct. Gruppen af ikke-vestlige indvandrere uden for arbejdsstyrken faldt med 7,0 procentpoint til 37,4 pct., mens andelen af arbejdsløse har ligget nogenlunde stabil i samme periode. Den var i 2018 på 5,7 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras208, ., Lav beskæftigelsesfrekvens for syriske kvinder, I 2018 var beskæftigelsesfrekvensen 16,6 pct. for 25-64-årige kvinder indvandret fra Syrien. Det tilsvarende tal for kvinder fra ikke-vestlige lande i alt var på 50,9 pct. Syriske mænd havde derimod en beskæftigelsesfrekvens på 56,6 pct., hvilket ligger nogenlunde på niveau med beskæftigelsesfrekvensen for den samlede gruppe af mænd fra ikke-vestlige lande, hvor 63,4 pct. var i beskæftigelse. Sandsynligheden for at være i beskæftigelse som indvandrer er forskellig, bl.a. afhængig af, hvor længe indvandrerne har været i Danmark, og hvor gamle de er. For indvandrere fra Syrien gælder, at de overordnet har været i Danmark kortere tid end andre ikke-vestlige indvandrere., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras208, ., Indvandrere fra Syrien har kort opholdstid, Indvandrere fra Syrien har typisk opholdt sig i Danmark i langt færre år end andre indvandregrupper og har derfor haft kortere tid til at blive integreret på arbejdsmarkedet. 71,3 pct. af såvel de syriske mænd som kvinder har således opholdt sig i Danmark mellem to og fem år. Til sammenligning er det kun tilfældet for 16,0 pct. af samtlige indvandrere fra ikke-vestlige lande., Opholdstid for de ti største indvandrergrupper fra ikke-vestlige lande. 25-64 år, ultimo november 2018,  , Opholdstid,  , 0 - 2 år , 2 - 5 år, 1, 5 - 10 år, Over 10 år,  , pct., Indvandrere fra ikke-vestlige lande, 10,3, 16,0, 12,9, 60,9, Afghanistan, 5,6, 6,5, 17,8, 70,1, Bosnien-Hercegovina, 1,7, 2,5, 3,3, 92,6, Irak, 4,2, 3,9, 6,4, 85,5, Iran, 11,3, 13,3, 14,4, 61,1, Kina, 18,8, 20,5, 19,8, 40,9, Libanon, 2,8, 5,0, 7,1, 85,0, Pakistan, 7,4, 12,4, 18,1, 62,1, Syrien, 9,3, 71,3, 12,0, 7,4, Thailand, 8,7, 10,8, 19,2, 61,3, Tyrkiet, 3,7, 4,1, 6,6, 85,6, Anm: Opholdstiden er beregnet i forhold til seneste indvandringstidspunk. , 1, Intervallet indeholder en opholdstid som er større end to år og er mindre end eller lig med fem år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras206, ., Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet november 2018, 31. oktober 2019 - Nr. 398, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. november 2020, Alle udgivelser i serien: Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, Kontakt, Pernille Stender, , , tlf. 24 92 12 33, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet ud fra 'Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS). RAS er en totalopgørelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS), Indvandrere og efterkommere (Afsluttet), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30125

      NYT: Billigere pasning af børn i skolealderen

      30. april 2015, Fra 2014 til 2015 faldt taksterne i fritidshjem med 14, 1 pct. og i skolefritidsordninger med 11,7 pct. Dog har der været en beskeden stigning i taksterne for daginstitutioner og dagplejer. Samlet set er taksterne for børnepasning generelt faldet mere end det generelle prisniveau, der fra januar 2014 til januar 2015 faldt med 0,1 pct., Lavere takster i fritidshjem og SFO'er, Folkeskolereformen fra sommeren 2014 indebar længere skoledage, hvilket betød, at børnene skulle gå færre timer i institution. Dette kan forklare, at mange kommuner har valgt at sænke taksterne i takt med faldet i antal af timer. Det er dog også vigtigt at bemærke, at 16 ud af de 98 kommuner valgte enten at beholde den samme takst eller at øge taksten for SFO'er. , Taksterne for daginstitutionerne og dagplejen steg beskedent, Taksterne i daginstitutioner steg med 0,5 pct. for de 0-2-årige og 0,9 pct. for de 3-5-årige. Disse takster gælder for såvel egentlige vuggestuer og børnehaver som for de aldersintegrerede institutioner, der optager børn på forskellige alderstrin. For dagplejen steg taksten med 2,4 pct., Højest takst for de mindste børn, De højeste takster findes for pasning af de mindste børn i daginstitutionerne, hvor den månedlige takst i gennemsnit udgør 2.807 kr. For de lidt større børn på 3-5 år udgør taksten 1.623 kr., Serviceniveauet varierer, Hvis man ønsker at sammenligne taksterne i forskellige kommuner, er der flere forhold, man bør være opmærksom på. For det første kan der være generelle forskelle i serviceniveauet, herunder i personalenormeringer mv. For det andet er det forskelligt, om der i taksten i institutionerne for de 0-5-årige indgår betaling for frokost, eller om betalingen for en eventuel frokost opkræves særskilt. , I 67 kommuner opkræves en særskilt takst for frokosten til de 0-2-årige, hvis forældrebestyrelsen i den enkelte institution har besluttet, at kommunen skal sørge for frokosten. For de 3-5-årige har 92 kommuner fastsat en frokosttakst. Den eventuelle betaling for frokost udgør i gennemsnit omkring 500 kr. om måneden, men der er stor forskel fra kommune til kommune. Den billigste frokosttakst for de 0-2-årige udgør 159 kr. pr. måned, mens den dyreste udgør 937 kr. pr. måned., Taksterne kan ændres i løbet af året, I opgørelsen indgår de takster, som kommunerne i efteråret 2014 har fastsat i forbindelse med budgettet for 2015. Taksten i dagpleje og daginstitutioner kan maksimalt fastsættes til 25 pct. af driftsudgiften. For skolefritidsordningerne har lovgivningen ikke fastsat nogen øvre grænse. Kommunerne har mulighed for i løbet af 2015 at regulere taksterne. , Mange betaler ikke den fulde takst, Det er langt fra alle forældre, der betaler den fulde takst. Har forældrene flere børn i dagpasning, opnår de søskenderabat, og en del forældre har hel eller delvis friplads., Gennemsnitlige årstakster i pasningsordninger,  , Dagpleje, (0-2 år), Daginstitution, (0-2 år), Daginstitution, (3-5 år), Fritidshjem, (6-9 år), Skolefritids-, ordninger, (6-9 år),  , kr., 2015, 29, 267, 33, 681, 19, 480, 10, 599, 17, 043, 2014, 28, 584, 33, 505, 19, 299, 12, 333, 19, 301,  , pct., Ændring , 2,4, 0,5, 0,9, -14,1, -11,7, Store forskelle i kommunernes takstsystemer, Kommunernes takstsystemer er meget forskellige, og der forekommer mange flere takster end vist i figur og tabel i denne , Nyt fra Danmarks Statistik, . Nogle af disse kan findes i Statistikbanken. Hertil kommer, at ikke alle typer af pasningsordninger findes i alle kommuner. , Takster for børnepasning 2015, 30. april 2015 - Nr. 213, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. juni 2016, Alle udgivelser i serien: Takster for børnepasning, Kontakt, Annemarie Schriver, , , tlf. 40 18 43 54, Kilder og metode, Takster for forældrebetaling er indberettet af kommunerne til Økonomi- og Indenrigsministeriet. Takster i privatinstitutioner indgår ikke i statistikken, da disse takster ikke besluttes af kommunalbestyrelserne. Taksterne dækker en heltidsplads og er opgjort brutto, dvs. før fradrag for hel eller delvis friplads og søskenderabat. De offentliggjorte takster er ekskl. en eventuel særskilt betaling for frokost. Danmarks Statistik beregner årstaksterne ud fra oplysninger om den månedlige takst samt antal betalingsfri måneder. Gennemsnitstaksten for hele landet beregnes på grundlag af kommunernes takster, hvor antallet af børn i pasningsordningerne indgår som vægt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19540

      NYT: Store kønsforskelle i de højeste indkomstgrupper

      8. september 2017, I 2016 havde 16.900 personer en , Indkomst før skat, på over 2 mio. kr. Heraf var 85 pct. mænd og 15 pct. kvinder. I indkomstintervallet 0,5-2,0 mio. kr. var der ligeledes flere mænd end kvinder. Det kan blandt andet tilskrives en overrepræsentation af mænd i ledelser og blandt selvstændige, samt flere timer på arbejdsmarkedet for mænd. Samtidig arbejder flere højtuddannede kvinder i den offentlige sektor, hvor der oftest er et glasloft over lønningerne i den høje ende af skalaen., Store formueindkomster og mange selvstændige i toppen, Personer med indkomster over 2 mio. kr. har markant større formueindkomster end den gennemsnitlige dansker. Således udgør formueindkomst for denne gruppe 33 pct. af indkomsten før skat, mens gennemsnittet for hele befolkningen blot er 4 pct. Det er også i gruppen af personer med indkomster over 2 mio. kr., at man finder den største andel af indkomst fra selvstændig virksomhed. I denne gruppe er tæt ved halvdelen af erhvervsindkomsten overskud af egen virksomhed. Dette overskud kan også delvist tilskrives formueafkast., Unge med lav indkomst, I gruppen af personer med en indkomst mellem 200.000 og 300.000 kr. var 40 pct. af indkomsten erhvervsindkomst, 47 pct. var offentlige overførsler og 11 pct. var private pensionsudbetalinger. Gruppen er sammensat af lavtlønsgrupper på arbejdsmarkedet, herunder en del, som arbejder på nedsat tid og pensionister, hvilket også er en medvirkende forklaring på, at kvinder udgør 59 pct. i gruppen. Personer med indkomster under 125.000 kr. er primært hjemmeboende unge og studerende. Gruppen tjente 27 pct. af indkomsten på arbejdsmarkedet, mens 47 pct. var offentlige overførsler, , , hvoraf næsten halvdelen var SU., Statistikken udkommer tidligere, Statistikken er i år baseret på tidligere udtræk fra SKAT's databaser. Det betyder, at vi kan producere statistikken tre måneder hurtigere. I denne offentliggørelse opgøres , Indkomst i alt før skat, . Den består af , Erhvervsindkomst, , , Offentlige overførsler, , , Private pensionsudbetalinger, (rate- og livrentepensioner), , Formueindkomst, brutto samt nogle få ikke-klassificerbare indkomster. I personopgørelser inkluderes kun indkomsten for personer over 14 år, som har haft bopæl i Danmark hele året. I opgørelser af familieindkomster og indkomstfordeling indgår alle, der er i familie med en, som opfylder førnævnte betingelser på samme adresse., Størst stigning i erhvervsindkomst, Indkomsten før skat for personer over 14 år var i 2016 gennemsnitligt på 312.600 kr. for hele året. Korrigeret for prisudviklingen er den vokset med 5.300 kr. i forhold til året før. Årsagen til denne stigning er primært, at erhvervsindkomsten er vokset med 5.500 kr. samt fortsatte stigninger i udbetalinger af arbejdsmarkeds- og private pensioner. Herudover har der været en lille stigning i offentlige overførsler. For formueindkomsten var 2015 et ekstraordinært godt år. Formueindkomsten i 2016 var en smule lavere, men den er fortsat høj i historisk sammenhæng. , Udvikling i indkomsten for personer over 14 år. 2016-priser,  , 2014, 2015, 2016, Årsændring,  ,  ,  ,  , 2014-2015, 2015-2016,  , 1.000, kr., Indkomst i alt, før skatter mv. , 296,7, 307,3, 312,6, 10,7, 5,3, Erhvervsindkomst, 204,1, 209,7, 215,2, 5,6, 5,5, Offentlige overførsler, 61,0, 61,2, 61,5, 0,2, 0,3, Private pensionsudbetalinger, 19,6, 20,5, 21,3, 0,8, 0,8, Formueindkomst, brutto, 10,4, 13,5, 12,8, 3,1, -0,7, Anden personlig indkomst, 1,6, 2,4, 1,9, 0,8, -0,6, Renteudgifter, 13,6, 12,5, 11,9, -1,1, -0,6, Arbejdsmarkedsbidrag og indkomstskatter, 94,1, 99,0, 101,5, 4,9, 2,5,  , 1.000 personer, Indkomst før skat (1.000 kr.),  ,  ,  ,  ,  , 2.000 og derover, 14,0, 16,2, 16,9, 2,3, 0,7, 1.000-1.999, 55,0, 59,7, 63,1, 4,7, 3,4, 500-999, 453,9, 481,4, 513,2, 27,5, 31,8, 300-499, 1391,1, 1402,8, 1423,4, 11,7, 20,6, 200-299, 1054,7, 1051,4, 1045,0, -3,3, -6,4, 125-199, 847,5, 850,2, 845,8, 2,7, -4,4, Under 125, 808,0, 801,9, 799,1, -6,1, -2,8, Flere med indkomster over 1 mio. kr., Målt i 2016-priser er antallet af personer med en indkomst over 1 mio. kr. før skat vokset til i alt 80.100 personer. Da den økonomiske krise var hårdest i 2009, var antallet nede på 52.000 efter at være nået op på 64.300 personer to år tidligere., Indkomster for personer 2016, 8. september 2017 - Nr. 353, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. november 2017, Alle udgivelser i serien: Indkomster for personer, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Indkomstforskelle, herunder lavindkomst og relativ fattigdom, beregnes på , ækvivaleret disponibel indkomst, . Den beregnes med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat og korrigeres for de stordriftsfordele, som der er ved at bo flere sammen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25759

      NYT: Markant stigning i de unges koncertforbrug

      1. september 2022, Kulturvaneundersøgelsens, måling fra andet kvartal 2022 viser, at hver fjerde i befolkningen har været til koncert inden for den seneste tremånedersperiode. Der var flest i den yngste aldersgruppe (16-24 år), der havde været ude og høre musik. 38 pct. havde været til koncert, hvilket er markant højere sammenlignet med de øvrige aldersgrupper. En sammenligning af de nyeste tal med samme periode i 2019 viser, at andelen af koncertgængere i den yngste aldersgruppe er steget fra 25 pct. i 2019 til 38 pct. i 2022, det vil sige en stigning på 13 procentpoint i forhold til perioden før COVID-19-pandemien ramte Danmark. De 45-54-årige havde som den eneste aldersgruppe et lavere forbrug med et fald på fire procentpoint i andet kvartal 2022 sammenlignet med samme periode i 2019. De øvrige aldersgruppers forbrug af koncerter er meget lig deres forbrug i andet kvartal 2019 med udsving på to procentpoint og derunder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvuhoved, Flest unge opsøger kultur, Når man ser på kulturforbruget i andet kvartal 2022, er det tydeligt, at der er flest i den yngste aldersgruppe, der bruger kulturaktiviteter uden for eget hjem. Det kan være et besøg på kunst- eller kulturhistorisk museum, en tur i biografen, deltagelse i en koncert, overværelse af en sportsbegivenhed som tilskuer eller, at man har set scenekunst enten på et teater, på festival eller i det offentlige rum. Den yngste aldersgruppe indtager førstepladsen i fire ud af fem af disse kulturområder. De unge er den aldersgruppe, hvor flest havde været i biografen (29 pct.), flest havde deltaget i koncerter (38 pct.), overværet sportsbegivenheder som publikum (32 pct.) og flest havde været på museum (32 pct.). Det eneste kulturområde, hvor de unge ikke har det højeste forbrug, er scenekunst. Blandt de 45-54-årige havde flest (29 pct.) overværet scenekunst i andet kvartal 2022. , Forbrug af forskellige kulturaktiviteter inden for de seneste tre måneder 2. kvt. 2022,  , Biograf,  , Rytmisk/, klassisk koncert, Sports, begivenhed, Museum,  , Scenekunst,  ,  , pct., I alt, 23, 25, 19, 25, 23, 16-24 år, 29, 38, 32, 32, 24, 25-34 år, 26, 26, 21, 25, 25, 35-44 år, 24, 25, 20, 26, 22, 45-54 år, 25, 25, 21, 24, 29, 55-64 år, 23, 24, 16, 23, 23, 65-74 år, 19, 22, 13, 24, 22, 75 år og derover, 16, 14, 9, 18, 16, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvuhoved, Den gennemsnitlige museums-, stadion og koncertgæst er blevet yngre, I andet kvartal 2019 var der langt større spredning i de forskellige aldersgruppers brug af kulturaktiviteter uden for eget hjem. De 65-74-årige gik mest på museum (40 pct.), hver fjerde både blandt de 35-54-årige og de 16-24-årige overværede sportsbegivenheder som tilskuere, og de 45-54-årige var mest til koncert (29 pct.). Herudover var den yngste aldersgruppe mest i biografen (35 pct.), og 30 pct. både blandt de 35-54-årige og 65-74-årige havde set scenekunst på teater, på teaterfestival eller i det offentlige rum. Når man ser på de nyeste tal fra andet kvartal 2022, er det den yngste aldersgruppe, der har deltaget i flest kulturaktiviteter uden for eget hjem. Det bør dog bemærkes, at andelen af den voksne befolkning, som har deltaget i kulturaktiviteter inden for de nævnte områder endnu ikke samlet set er på niveau med før COVID-19. , Forbrug af forskellige kulturaktiviteter inden for de seneste tre måneder. 2. kvt. 2019,  , Biograf,  , Rytmisk/, klassisk koncert, Sports, begivenhed, Museum,  , Scenekunst,  ,  , pct., I alt, 26, 24, 19, 33, 27, 16-24 år, 35, 25, 23, 35, 22, 25-34 år, 32, 24, 20, 33, 28, 35-44 år, 28, 25, 24, 32, 30, 45-54 år, 26, 29, 24, 29, 30, 55-64 år, 23, 24, 19, 34, 24, 65-74 år, 21, 22, 14, 40, 30, 75 år og derover, 12, 13, 6, 30, 24, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvuhoved, Kulturvaner 2. kvt. 2022 unges kulturforbrug, 1. september 2022 - Nr. 296, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. december 2022, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40267

      NYT: Familierne i Egedal anskaffer sig oftest ny bil

      26. juni 2015, Familierne i Egedal Kommune var de flittigste købere og leasingtagere af nye biler i 2014. 6,9 pct. af kommunens familier parkerede en ny person- eller varebil i garagen. I Hørsholm, Dragør, Allerød og Vallensbæk kom der nye biler til hos 6 pct. eller flere af familierne. Familierne i Samsø, København, Ærø, Frederiksberg, Fanø og Bornholm Kommuner fik relativt set færrest nye biler. Under 3 pct. af familierne i disse områder købte eller leasede ny bil i 2014., Topledere køber eller leaser flest biler, Herudover findes de mest købevillige familier blandt:, •, par med børn; 6,7 pct. købte eller leasede ny bil, •, de 10 pct. af familierne, der har flest penge til forbrug; i denne indkomstgruppe købte eller leasede 7,8 pct. af familierne ny bil, •, topledere; 8,0 pct. af familierne købte eller leasede ny bil., 3,9 pct. af alle familier købte eller leasede ny bil i 2014, I alt 115.000 familier fik nøgler i hånden til deres nye bil i 2014, og det svarede til 3,9 pct. af alle familier. I 2010 købte eller leasede 2,9 pct. af familierne ny bil. Det årlige gennemsnit for perioden 2010-2014 lå på 101.900 familier eller 3,5 pct. af alle familier., 12.100 af familierne med ny bil i 2014 leasede bilen, og langt hovedparten fik ikke anden ny bil. Mere end halvdelen - 6.000 familier - er bosat i Region Hovedstaden, som omfatter en tredjedel af alle familier., Lav bilanskaffelse hos de fattigste, arbejdsløse og enlige uden børn, De familier, der sjældnest købte eller leasede ny bil i 2014 findes blandt:, •, de 30 pct. af familierne, der har færrest penge til forbrug; færre end 1,6 pct. af disse familier købte eller leasede ny bil, •, familier uden for arbejdsstyrken (undtaget efterlønsmodtagere) og arbejdsløse; færre end 1,9 pct. af disse familier købte eller leasede ny bil, •, enlige uden børn; 1,8 pct. af disse familier købte eller leasede ny bil., Familiernes køb og leasing af nye biler pr. år,  , Gennemsnit 2010-2014, 1, 2014, 1,  , I alt, Købere, 2, I alt, Købere, 2,  ,  , Andel af, i alt, Fordeling,  , Andel af, i alt, Fordeling, Familier i hele landet , 2, 893, 505, 101, 948,  , 2, 945, 373, 115, 018,  ,  , pct., Familier i pct. , 100,0, 3,5, 100,0, 100,0, 3,9, 100,0, Bopæl,  ,  ,  ,  ,  ,  , Nordjylland, 10,2, 3,7, 10,8, 10,2, 4,1, 10,7, Midtjylland, 22,1, 3,7, 23,0, 22,1, 4,0, 22,5, Syddanmark, 20,9, 3,6, 21,4, 20,8, 4,0, 21,1, Hovedstaden, 32,5, 3,1, 28,9, 32,6, 3,6, 29,9, Sjælland, 14,3, 3,9, 15,8, 14,3, 4,3, 15,8, Familietype,  ,  ,  ,  ,  ,  , Enlige, 53,2, 1,9, 28,3, 53,8, 2,1, 28,8, Parfamilier, 46,3, 5,5, 71,7, 45,7, 6,1, 71,2, Familier uden børn, 72,8, 2,9, 59,5, 73,2, 3,2, 59,1, Familier med børn, 26,7, 5,4, 40,5, 26,3, 6,1, 40,8, Indkomst, 1,  ,  ,  ,  ,  ,  , 1. kvartil, 25,0, 0,9, 6,4, 25,0, 1,0, 6,4, 2. kvartil, 25,0, 2,2, 16,4, 25,0, 2,7, 16,9, 3. kvartil, 25,0, 4,3, 31,5, 25,0, 5,2, 32,1, 4. kvartil, 25,0, 6,3, 45,7, 25,0, 7,2, 44,7, Beskæftigelse, 1,  ,  ,  ,  ,  ,  , Selvstændige i alt, 3,8, 4,3, 4,8, 3,4, 5,1, 4,4, Lønmodtagere i alt, 53,8, 4,7, 74,2, 51,5, 5,8, 74,1, Øvrige, 42,4, 1,7, 20,9, 45,1, 1,9, 21,6, Boligtype, 1,  ,  ,  ,  ,  ,  , Stue- og parcelhuse, 43,8, 3,9, 59,1, 43,6, 5,4, 58,1, Række-, kæde- og dobbelthuse, 13,8, 3,8, 15,5, 13,8, 4,5, 15,5, Etageboliger, 38,3, 2,1, 23,7, 38,7, 2,6, 24,7, Kollegieboliger, andre boliger og uoplyst, 4,0, 1,5, 1,8, 3,9, 1,8, 1,7, 1, Oplysningerne om bopæl og familietype dækker 2010-2014 og 2014, mens oplysningerne om indkomst, beskæftigelse og boligtype dækker 2010-2013 og 2013., 2, Inklusiv leasingtagere., Familiernes bilkøb 2014, 26. juni 2015 - Nr. 326, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. juni 2017, Alle udgivelser i serien: Familiernes bilkøb, Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, En familie har købt ny bil, hvis den har købt en personbil eller en varebil til privat godstransport, som ikke har haft en tidligere bruger. Privatleasing af nye personbiler er medregnet. Læs mere om , familiebegrebet, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Bilregistret og opgørelser herfra, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18453

      NYT: Ikke-vestlige indvandreres beskæftigelse er faldet

      26. juni 2015, Indvandrere fra ikke-vestlige lande har indtil november 2013 haft det største fald i andelen af beskæftigede, siden den økonomiske krise startede. Beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra ikke-vestlige lande er faldet fra 54,6 pct. i slutningen af november 2008 til 47,7 pct. i slutningen af november 2013 - altså et fald på 6,9 procentpoint. Til sammenligning er beskæftigelsesfrekvensen for personer med dansk oprindelse faldet med 4,1 procentpoint fra 77,9 pct. til 73,8 pct., mens beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra vestlige lande er faldet med 3,4 procentpoint fra 63,3 pct. til 60,0 pct., Størst fald for indvandrere fra Somalia og Afghanistan, Faldet i beskæftigelsesfrekvens for indvandrere fra ikke-vestlige lande har fra november 2008 til november 2013 været størst blandt indvandrere fra Afghanistan, der er faldet 53,5 pct. til 40,7 pct. (12,8 procentpoint), og Somalia, der er faldet fra 38,5 pct. til 26,0 pct. (12,5 procentpoint). Omvendt har faldet været mindst for indvandrere fra Pakistan, der er faldet fra 52,2 pct. til 49,2 pct. (3,1 procentpoint). I 2013 var indvandrere fra Somalia dermed den gruppe, der havde den laveste beskæftigelsesfrekvens (26,0 pct.). Modsat havde indvandrere fra Thailand den højeste (63,2 pct.). , Fald i beskæftigelse størst blandt mænd, Faldet i beskæftigelsesfrekvens for indvandrere fra ikke-vestlige lande har været mest udtalt blandt mændene, hvis beskæftigelsesfrekvens faldt fra 60,4 pct. til 52,9 pct. (7,5 procentpoint). Til sammenligning er beskæftigelsesfrekvensen for mandelige indvandrere fra vestlige lande faldet fra 66,8 pct. til 64,2 pct. (2,6 procentpoint)., Blandt gruppen af mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande er det mænd med somalisk oprindelse, der har haft det største fald fra 43,8 pct. til 28,0 pct. (15,8 procentpoint). De mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande der har de mindste fald, er indvandrere fra Pakistan, der er faldet fra 67,0 pct. til 64,8 pct. (2,2 procentpoint), og Tyrkiet, der er faldet fra 67,2 pct. til 61,9 pct. (5,3 procentpoint)., To ud af fem kvinder fra ikke-vestlige lande er i beskæftigelse, I perioden fra november 2008 til november 2013 faldt beskæftigelsesfrekvensen for kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande fra 48,9 pct. til 42,9 pct. (5,9 procentpoint). Kvindelige indvandrere fra Afghanistan og Iran havde det største fald i beskæftigelsesfrekvens på hhv. 11,6 pct. og 8,9 pct. Tyrkiet, der udgør den største gruppe af ikke-vestlige indvandrere, oplevede et fald fra 48,8 pct. til 40,7 pct. (8,0 procentpoint) blandt kvinderne. Til sammenligning faldt beskæftigelsesfrekvensen for kvinder af dansk oprindelse i samme periode fra 75,8 pct. til 72,4 pct. (3,4 procentpoint)., I november 2013 var forskellen i beskæftigelsesfrekvens mellem kvinder af dansk oprindelse og kvinder fra ikke-vestlige lande dermed øget til 29,5 procentpoint. De laveste beskæftigelsesfrekvenser i 2013 var at finde hos kvindelige indvandrere fra Libanon med 22,3 pct., Somalia med 23,8 pct. og Irak med 27,1 pct. Kvindelige indvandrere fra Thailand havde i 2013 den højeste beskæftigelsesfrekvens blandt kvindelige ikke-vestlige indvandrere (64,3 pct.)., Generelt store kønsforskelle, Mandlige ikke-vestlige indvandrere har generelt meget højere beskæftigelsesfrekvenser end kvinderne. Mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande havde således en beskæftigelsesfrekvens i november 2013, der lå 10,0 procentpoint højere end kvindernes. Til sammenligning var forskellen i beskæftigelsesfrekvens mellem mænd og kvinder af dansk oprindelse 2,8 procentpoint i november 2013., Den største beskæftigelsesmæssige kønsforskel i november 2013 fandtes blandt pakistanske indvandrere, hvor 64,8 pct. af mændene var i beskæftigelse, mens det kun gjorde sig gældende for 31,5 pct. af kvinderne, en forskel på 33,4 procentpoint. Der var ligeledes store forskelle mellem kvinder og mænds beskæftigelsesfrekvens for indvandrere fra Libanon, Afghanistan, Tyrkiet og Irak. , Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet november 2013, 26. juni 2015 - Nr. 328, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. april 2016, Alle udgivelser i serien: Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, Kontakt, Pernille Stender, , , tlf. 24 92 12 33, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet ud fra 'Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS). RAS er en totalopgørelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS), Indvandrere og efterkommere (Afsluttet), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19187

      NYT: Flertallet af danskerne oplever kulturtilbud sammen

      2. juni 2020, Kulturvaneundersøgelsen, for første kvartal 2020 belyser, hvordan kulturtilbud bringer os sammen. For eksempel har ca. en tredjedel af danskerne været på museum inden for de seneste tre måneder, og tre ud af ti gør det altid eller ofte i selskab med andre. Knap halvdelen har opsøgt billedkunst, og igen gør tre ud af ti det altid eller oftest sammen med andre. Film, serier og musik er de kulturtilbud, der bruges af flest, begge 94 pct., og flere end halvdelen ser altid eller oftest film eller serier med andre, mens godt hvert tredje altid eller ofte lytter til musik med andre. Der er forskellige måder at opleve kulturtilbud på; fx kan film, serier og musik opleves med andre både derhjemme og ude i byen, mens museer altovervejende opleves uden for hjemmet. De fire aktiviteter kan derfor ikke direkte sammenlignes., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvusmmen, ., Tallene beskriver situationen før nedlukning pga. COVID-19, Besvarelserne fra , Kulturvaneundersøgelsen 1. kvt. 2020, blev indsamlet i første kvartal, og beskriver danskernes kulturvaner i de seneste tre måneder før besvarelsestidspunktet. Det betyder, at statistikken belyser kulturvanerne før nedlukningen af kulturinstitutioner pga. COVID-19. , Enlige er sammen om kulturoplevelser ude i byen, Andelen, der deler deres kulturelle oplevelser med andre, er størst blandt personer, der bor sammen med andre. Det gælder især at se film og serier eller lytte til musik, aktiviteter, der oftest sker inden for hjemmets fire vægge. Personer, der bor sammen med en partner og/eller har børn, vil oftere se en film eller høre musik sammen med andre end enlige. Ser man på museumsbesøg eller billedkunstoplevelser, som tit foregår på et kunstmuseum, udstilling eller i et galleri, betyder familietypen væsentlig mindre. Andelen af , enlige, , der ofte opsøger billedkunst eller ofte besøger museer sammen med andre, er ikke så langt fra den tilsvarende andel blandt de øvrige familietyper., Kilde: Særkørsel på grundlag af , www.statistikbanken.dk/kvusmmen, ., Vi besøger især museer, udstillinger og gallerier sammen med andre, Museumsbesøg sker i høj grad i fællesskab med andre, da 94 pct. af de besøgende på museer oftest eller altid kommer sammen med andre. Billedkunst opleves også mest sammen med venner og familie. Andelen, der oftest eller altid opsøger malerier, skulpturer, kunsthåndværk o.l. sammen med andre, er to tredjedele blandt dem, som opsøger billedkunst. I alt 43 pct. af danskerne på 16 år og opefter har opsøgt billedkunst i første kvartal 2020. Hver tredje dansker har i samme periode besøgt mindst ét museum. Find flere oplysninger om museumsbesøg i , Museumsstatistik 2019, , der udkommer 3. juni 2020., Hver tredje lytter ofte eller altid til musik i selskab med andre, Mens museumsbesøg typisk sker sammen med andre, foretrækker mange musikforbrugere at høre musik i eget selskab. Næsten alle (94 pct.) har lyttet til musik i første kvartal 2020. Godt hver tredje hører sjældent musik, når de er alene. Se flere tal om, hvordan vi lytter til musik på , www.statistikbanken.dk/10071, ., Unge ser typisk film og serier alene, Film og serier er sammen med musik de kulturaktiviteter, som de fleste danskere forbruger. I første kvartal 2020 angiver 94 pct., at de har set film og serier. Mere end halvdelen af dem, der ser film og serier, gør det , altid, eller , oftest sammen, med andre. Generelt er der flere, der ser film og serier sammen med andre end alene uanset køn og alder. Undtagelsen er de 16-24-årige, hvor næsten to ud af tre typisk ser film og serier alene. En oplysning man skal se i lyset af, at den yngre aldersgruppe har det største film- og serieforbrug , -, både i forhold til hyppigheden men også andelen, der ser film og serier. Se flere tal på , www.statistikbanken.dk/10071, om filmforbrug., Snak om serier og film fylder over spisebordet, Det er populært at snakke om film og serier med andre på trods af, at vi har utallige film og serier at vælge imellem. Vi snakker oftere om film og serier, end vi gør om bøger. Det gælder alle aldersgrupper og især de unge under 35 år. Biografgængere snakker oftere sammen med andre om film sammenlignet med filmforbrugere, som ikke har set film i biffen inden for de seneste tre måneder., Bøger binder os sammen, Vi læser eller lytter til bøger alene, men vi taler gerne om det, vi læser, med andre. Næsten to ud af tre danskere har læst skønlitteratur i første kvartal 2020, og det er især de kvindelige læsere, der deler deres læseoplevelser med andre. Fire ud af ti litteraturforbrugere over 44 år snakker , ofte, eller , meget ofte, om romaner og noveller, de læser. Litteraturforbrugere er personer, som har læst skønlitterære værker i de seneste tre måneder, og det gør sig gældende for 63 pct. af befolkningen over 15 år. , Biblioteksbesøgende snakker oftere sammen om bøger, 42 pct. af danskerne lagde vejen forbi biblioteket i første kvartal 2020. Biblioteksbesøgende diskuterer deres læseoplevelser oftere med andre. 35 pct. af de biblioteksbesøgende har talt , meget ofte, eller , ofte, med andre om bøger. Den tilsvarende andel er 15 pct. blandt borgere, som ikke har besøgt biblioteket i første kvartal 2020. For alle de adspurgte er tallet 23 pct. , Kilde: Særkørsel på grundlag af , www.statistikbanken.dk/kvusnak, ., Første offentliggørelse af individbaseret biblioteksstatistik, Læs mere om biblioteksbrug i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:211, , den første opgørelse fra Danmarks Statistik, hvor bibliotekernes udlån knyttes til den enkelte låner. Den nye opgørelse tæller både antallet af udlån og antallet af lånere. Dermed er der også mulighed for at belyse låneres demografi samt både fysiske og digitale lån. Detaljerede tabeller kan ses , www.statistikbanken.dk/10368, ., https://www.dst.dk/stattabel/10368, Kulturvaner 1. kvt. 2020, 2. juni 2020 - Nr. 210, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. august 2020, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31795

      NYT: Takster for pasning i daginstitution og SFO stiger

      20. april 2017, Fra 2016 til 2017 steg taksterne i alle offentlige pasningsordninger, men i forskelligt tempoer: For dagpleje og for fritidshjemmene steg taksten med under 1 pct., mens de øvrige takster steg kraftigere med skolefritidsordningerne, SFO, i spidsen med 3,4 pct. Det generelle prisniveau steg med 0,9 pct. (målt ved forbrugerprisindekset fra januar begge år), så der har været tale om en reel stigning i taksterne for daginstitutionerne og SFO, mens der har været et meget begrænset reelt fald for dagplejen og fritidshjemmene., Relativt stor stigning i SFO, Den ret store stigning i SFO på 3,4 pct. antages at hænge sammen med folkeskolereformen fra sommeren 2014. Taksterne faldt fra 2014 til 2015 i forbindelse med reformen med mere end 10 pct., da skolebørnene skulle være længere tid i skole og derfor kortere tid i fritidshjem eller SFO. Taksterne steg lidt igen i 2016 og mere i 2017. Det kan tænkes, at nogle kommuner fra 2016 til 2017 har foretaget en 'forsinket' regulering af disse takster i forhold til antallet af børn i SFO'erne og til den kortere åbningstid. For fritidshjemmene, der ikke er tilknyttet en bestemt skole, er der tale om, at der bliver færre og færre af denne institutionstype. Derfor kan ændringer i enkelte kommuners takster kraftigt påvirke det beregnede landsgennemsnit. , Højest takst for de mindste børn, De højeste takster findes ikke overraskende for pasning af de mindste børn på 0-2 år i daginstitutionerne (populært kaldet vuggestuebørn), hvor den månedlige takst i gennemsnit udgør 2.958 kr. For de lidt større børn på 3-5 år i daginstitution (kaldet børnehavebørn) udgør taksten 1.704 kr. For de mindste børn i dagplejen var taksten i gennemsnit 2.501 kr. om måneden., Mange betaler ikke den fulde takst, Det er langt fra alle forældre, der betaler den fulde takst. Har forældrene flere børn i dagpasning, opnår de søskenderabat, og en del forældre har hel eller delvis friplads., Serviceniveauet varierer, Hvis man vil sammenligne taksterne i forskellige kommuner, er der flere forhold, man bør være opmærksom på. For det første kan der være generelle forskelle i serviceniveauet, herunder i personalenormeringer mv. For det andet er det forskelligt, om der i institutionernes takst for de 0-5-årige indgår betaling for frokost, eller om betalingen for en eventuel frokost opkræves særskilt. , I 68 kommuner opkræves en særskilt takst for frokosten til de 0-2-årige, hvis forældrebestyrelsen i den enkelte institution har besluttet, at kommunen skal sørge for frokosten. For de 3-5-årige har 92 kommuner fastsat en frokosttakst. Den eventuelle betaling for frokost udgør i gennemsnit lidt over 500 kr. om måneden, men der er stor forskel fra kommune til kommune. Den billigste frokosttakst for de 0-2-årige udgør 161 kr. pr. måned, mens den dyreste udgør 880 kr. pr. måned., Taksterne kan ændres i løbet af året, I opgørelsen indgår de takster, som kommunerne i efteråret 2016 har fastsat i forbindelse med budgettet for 2017. Taksten i dagpleje og daginstitutioner kan maksimalt fastsættes til 25 pct. af driftsudgiften. For skolefritidsordningerne har lovgivningen ikke fastsat nogen øvre grænse. Kommunerne har mulighed for i løbet af 2017 at regulere taksterne. , Gennemsnitlige årstakster i udvalgte pasningsordninger,  , Dagpleje, (0-2 år), Daginstitution, (0-2 år), Daginstitution, (3-5 år), Fritidshjem, (6-9 år), Skolefritids-, ordninger, (6-9 år),  , kr., 2017, 30, 008, 35, 496, 20, 452, 10, 516, 17, 656, 2016, 29, 831, 34, 535, 19, 891, 10, 429, 17, 075,  , pct., Ændring , 0,6, 2,8, 2,8, 0,8, 3,4, Store forskelle i kommunernes takstsystemer, Kommunernes takstsystemer er meget forskellige, og der forekommer mange flere takster end vist i figur og tabel i denne , Nyt fra Danmarks Statistik, . Nogle af disse kan findes i Statistikbanken. Hertil kommer, at ikke alle typer af pasningsordninger findes i alle kommuner. , Takster for børnepasning 2017, 20. april 2017 - Nr. 165, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Takster for børnepasning, Kontakt, Annemarie Schriver, , , tlf. 40 18 43 54, Kilder og metode, Takster for forældrebetaling er indberettet af kommunerne til Økonomi- og Indenrigsministeriet. Takster i privatinstitutioner indgår ikke i statistikken, da disse takster ikke besluttes af kommunalbestyrelserne. Taksterne dækker en heltidsplads og er opgjort brutto, dvs. før fradrag for hel eller delvis friplads og søskenderabat. De offentliggjorte takster er ekskl. en eventuel særskilt betaling for frokost. Danmarks Statistik beregner årstaksterne ud fra oplysninger om den månedlige takst samt antal betalingsfri måneder. Gennemsnitstaksten for hele landet beregnes på grundlag af kommunernes takster, hvor antallet af børn i pasningsordningerne indgår som vægt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24107

      NYT: Uændret real A-indkomst i 2023

      1. maj 2024, Den gennemsnitlige A-indkomst før skat udgjorde 333.100 kr. pr. person i 2023, hvilket er en stigning på 10.800 kr. eller 3,3 pct. i forhold til 2022. Målt over de seneste ti år er det en relativ stor stigning i den gennemsnitlige A-indkomst før skat, der kun overgås i årene 2020 og 2021, hvor stigningerne på årsbasis især som følge af de særlige COVID-19-relaterede engangsudbetalinger var på henholdsvis 4,6 pct. og 3,7 pct. Når der korrigeres for , prisudviklingen, på 3,3 pct., var den gennemsnitlige A-indkomst før skat imidlertid stort set uændret i 2023 i forhold til året før. I 2022 faldt realindkomsten med 5,1 pct. på grund af høj inflation., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aindk1, og , pris9, Indkomst fra løn steg med 3,5 pct., Den gennemsnitlige lønindkomst steg fra 240.600 i 2022 til 249.000 kr. i 2023, svarende til 3,5 pct. Denne stigning skal ses i lyset af den fortsat generelle beskæftigelsesfremgang, der resulterede i en stigning på 33.200 personer til i alt 3.266.000 personer over 14 år, der i en eller flere måneder af 2023 havde lønindkomst. Dertil kommer en generelt højere lønudvikling i 2023 i forhold til året før., Høj stigning i indkomst fra arbejdsløshedsdagpenge og social pension, Også de offentlige overførsler steg i forhold til 2022, nemlig fra i gennemsnit 55.900 kr. til 57.900 kr. pr. person i 2023, svarende til 3,6 pct. Blandt overførslerne var det indkomst fra arbejdsløshedsdagpenge, hvor 10.400 flere personer i løbet af 2023 modtog ydelsen, som steg relativt mest, nemlig fra i gennemsnit 2.500 kr. i 2022 til 2.900 kr. i 2023, svarende til 16 pct. Indkomst fra folke- og førtidspension steg i samme periode med 2.100 kr. til i gennemsnit 40.300 kr. per person, svarende til en stigning på 5,5 pct. Det skyldes bl.a at antallet af personer med folke- eller førtidspension steg med 33.700 til 1.344.000 personer i alt, og fordi pensionssatserne i 2023 blev reguleret i forhold til året før., Størst relativ indkomstfremgang på Sjælland og lavest i Jylland, Kalundborg var den kommune, der havde den største relative indkomstfremgang i 2023. Her steg den gennemsnitlige A-indkomst før skat fra 303.100 kr. til 317.600 kr. svarende til en stigning på 4,8 pct. i forhold til 2022. Herefter fulgte Hillerød (4,4 pct.) samt Tårnby, København og Gladsaxe kommuner, der alle tre havde en gennemsnitlig stigning i A-indkomsten før skat på 4,1 pct. Aarhus og Fanø kommune var de kommuner med den mindste fremgang. Her steg den gennemsnitlige A-indkomst i 2023 med 2,1 pct. Dette er noget under landsgennemsnittet på 3,3 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aindk1, 2.900 flere med A-indkomst over 1 mio. kr., Antallet af personer med en årlig A-indkomst på over 1 mio. kr. steg fra 88.600 i 2022 til 91.500 i 2023, svarende til en stigning på godt 3 pct., når der tages højde for udviklingen i forbrugerpriserne 2022 til 2023., Ældres indkomst stammer i stigende grad fra beskæftigelse, Lønindkomsten udgør samlet set omkring tre fjerdedele af den samlede A-indkomst før skat for alle personer i alderen over 14 år. For ældre over 65 år er lønandelen i den samlede A-indkomst lavere. Men løn har udgjort en voksende andel af de ældres samlede A-indkomst igennem de seneste ti år. Det er især fremtrædende fra og med 2019, hvorfra folkepensionsalderen gradvist blev sat op fra 65 år til de 67 år, der gælder i dag. Hvis man således betragter personer i alderen 65 år og derover, udgjorde lønindkomsten 16,3 pct. af den samlede A-indkomst i 2023, hvor den i 2013 kun udgjorde 10,9 pct. af den samlede A-indkomst., Kilde: Særkørsel på baggrund af A-indkomstregistret, Hvad er A-indkomst?, A-indkomst omfatter løn (75 pct.), offentlige og private pensioner (20 pct.), dagpenge og kontanthjælp (tilsammen 4 pct.) samt SU (1 pct.). A-indkomsterne udgør ca. 90 pct. af de samlede indkomster. Boligstøtte og børnefamilieydelser er skattefri og indgår derfor ikke. Indkomst fra selvstændig virksomhed, renteindtægter og aktieudbytter er heller ikke A-indkomst. I 2023 blev der herudover udbetalt flere skattefri engangsbeløb i forbindelse med inflationshjælp, som heller ikke er inkluderet i denne opgørelse., Indkomststatistik (A-indkomst) 2023, 1. maj 2024 - Nr. 124, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. maj 2025, Alle udgivelser i serien: Indkomststatistik (A-indkomst), Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Kilder og metode, Foruden A-indkomst findes også tabeller med tal for de samlede indkomster for personer og familier samt mål for indkomstulighed. Populationen i opgørelserne er personer med bopæl i Danmark primo og ultimo året i alderen over 14 år. A-indkomst dækker kun over løn og skattepligtige overførsler. Opgørelsen inkluderer fx ikke indkomst fra selvstændig virksomhed, afkast af aktier eller skattefrie ydelser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Indkomststatistik, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=48357

      NYT: Samlet indkomst før skat steg markant i 2023

      18. september 2024, Den samlede indkomst før skat udgjorde i 2023 i gennemsnit 395.500 kr. pr. person i alderen 15 år og derover. Det svarer til en stigning på 6,3 pct. i den gennemsnitlige indkomst før skat i forhold til 2022, hvor den var 371.900 kr. Det er den største relative stigning i gennemsnitsindkomsten på årsbasis før skat i 30 år. Korrigeret for inflationen på 3,3 pct. i 2023, jf. , www.statistikbanken.dk/pris8, , steg realindkomsten pr. person i 2023 med 3,0 pct. i forhold til året før. I 2022 faldt realindkomsten grundet høj inflation med 6,9 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/indkp201, Nedtur på finansielle markeder i 2022 afløst af godt år 2023, Årsagen til den høje stigning i den gennemsnitlige samlede indkomst pr. person før skat i 2023 skal ses i lyset af et særdeles godt år på de finansielle markeder i 2023. Den gennemsnitlige formueindkomst før skat steg med 10.700 kr. fra 13.900 kr. i 2022 til 24.600 kr. i 2023, svarende til en relativ stigning på 77 pct. Udviklingen i 2023 kommer efter et markant relativt fald på 29 pct. i formueindkomsten i 2022. Formueindkomsten dækker primært over renteindtægter og aktieindkomster., Erhvervsindkomsten steg med 3,8 pct. i løbende priser, Erhvervsindkomsten steg samlet set i gennemsnit fra 265.500 kr. i 2022 til 275.500 kr. i 2023, svarende til en relativ fremgang på 3,8 pct., målt i løbende priser. Det var især lønindkomsten, der med en stigning på 10.100 kr. til 255.900 kr. i 2023 eller 4,1 pct. bidrog mest, mens virksomhedsoverskud for selvstændige var uændret i forhold til 2022 og i gennemsnit udgjorde 18.600 kr. pr. person i alderen 15 år og derover i 2023., Også indkomst fra offentlige overførsler steg i 2023, Offentlige overførselsindkomster steg samlet set i gennemsnit fra 64.200 kr. i 2022 til 66.500 kr. i 2023, svarende til en relativ stigning på 3,6 pct. Årsagen hertil er især udviklingen i indkomst fra offentlige pensioner samt fra arbejdsløshedsdagpenge. Indkomst fra de offentlige pensioner steg med 2.000 kr. til 42.700 kr. i gennemsnit i 2023, svarende til 4,9 pct. Indkomst fra arbejdsløshedsdagpenge steg især som følge af en stigning på 10.300 personer, der modtog ydelsen, fra i gennemsnit 2.500 kr. i 2022 til 2.900 kr. i 2023 pr. person i alderen 15 år og derover, hvilket er en stigning på 16 pct., Mindre stigning i indkomst fra private pensioner i 2023, Indkomst fra private pensioner, der inkluderer arbejdsmarkeds- og tjenestemandspension samt pensionsudbetalinger fra ATP, steg fra 25.200 kr. i 2022 til 25.600 kr. i 2023, svarende til 1,6 pct. i løbende priser. Stigningen i indkomst fra private pensioner lå dermed noget under niveauet for stigningen i forbrugerpriserne på 3,3 pct. i forhold til 2022., Lønindkomst udgør efterhånden en tredjedel af indkomst for 65-69 årige, Lønindkomstens andel udgør omkring 65 pct. af den samlede personlige indkomst før skat for alle personer i alderen 15 år og derover. For personer i eller tæt på pensionsalderen falder lønindkomstens bidrag til den samlede indkomst, men den har været stigende igennem de senere år, og det er en udvikling, der for alvor startede allerede fem år før, at folkepensionsalderen blev forhøjet første gang med et halvt år i 2019 til 65½ år. For 65-69-årige udgjorde lønindkomstens andel af den samlede indkomst før skat således i 2013 i gennemsnit lidt under 20 pct. af den samlede indkomst før skat, hvor den i 2018 var steget til 24 pct. I de seneste to år har lønindkomst udgjort omkring 34 pct. af den personlige indkomst for 65-69 årige. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/indkp111, Store kommunale forskelle i andel af 65-69 årige med lønindkomst, I 2023 havde 147.500 personer i alderen 65-69 år lønindkomst, hvilket svarer til 45,3 pct. af alle personer i aldersgruppen med personlig indkomst før skat. Der er imidlertid tale om relativt store forskelle imellem de enkelte kommuner i andelen af 65-69 årige med lønindkomst. Gentofte er således den kommune med den højeste andel på 57,3 pct. af de 65-69 årige, der i 2023 havde lønindkomst, efterfulgt af Læsø (55,7 pct.) og Rudersdal (55,6 pct.). Omvendt er der i den lave ende kun 37,7 pct. af de 65-69-årige, der i 2023 havde lønindkomst i Lolland Kommune, efterfulgt af Sønderborg og Ærø, hvor 39,5 pct. af de 65-69 årige havde lønindkomst., Kilde: Særkørsel på baggrund af indkomststatistikregistret 2023, Indkomster for personer 2023, 18. september 2024 - Nr. 270, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. november 2024, Alle udgivelser i serien: Indkomster for personer, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Indkomstforskelle, herunder lavindkomst og relativ fattigdom, beregnes på , ækvivaleret disponibel indkomst, . Den beregnes med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat og korrigeres for de stordriftsfordele, som der er ved at bo flere sammen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=47782
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation