Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1761 - 1770 af 3603

NYT: Beskæftigelsen stiger for syriske indvandrere

26. november 2020, Blandt 25-64-årige indvandrere fra Syrien er beskæftigelsesfrekvensen steget fra 12,2 pct. i 2015 til 43,2 pct. i 2019. Stigningen kommer efter et fald i de syriske indvandreres beskæftigelsesfrekvens fra 29,1 pct. til 12,2 pct. fra 2010 til 2015, hvilket skal ses i sammenhæng med, at der i samme periode kom mange syriske flygtninge til Danmark. Den efterfølgende stigning skal ses i lyset af, at beskæftigelsen blandt flygtninge er påvirket af, hvor lang tid de har opholdt sig i Danmark, og hvor mange der kommer til landet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras206, ., Beskæftigelsen er også steget blandt tyrkere og irakere, Blandt 25-64-årige tyrkiske indvandrere er beskæftigelsesfrekvensen steget fra 53,0 pct. i 2010 til 57,8 pct. i 2019. Beskæftigelsen er generelt lavere blandt irakiske indvandrere, men også i denne gruppe er beskæftigelsen steget fra 34,5 pct. til 44,8 pct. i samme periode. Mange irakiske indvandrere er kommet til landet som flygtninge, mens mange tyrkiske indvandrere er kommet til landet som familiesammenførte. Det er bl.a. i den sammenhæng, at forskellen mellem de to grupper skal ses. Indvandrere fra Tyrkiet, Syrien og Irak udgør de tre største grupper af ikke-vestlige indvandrere i alderen 25-64 år i 2019., Højest beskæftigelse hos personer med dansk oprindelse, Fra 2010 til 2019 er beskæftigelsen steget fra 77,3 pct. til 81,0 pct. blandt 25-64-årige personer med dansk oprindelse. Selvom forskellen er blevet indsnævret i de senere år, er beskæftigelsen blandt personer med dansk oprindelse i alle årene markant højere end blandt indvandrere fra hhv. Irak, Syrien og Tyrkiet. I 2019 var forskellen mellem personer med dansk oprindelse og tyrkiske indvandrere 23,3 procentpoint, mens forskellen til irakiske og syriske indvandrere var hhv. 36,2 og 37,8 procentpoint. , 12,3 pct. af beskæftigede syrere arbejder som selvstændige, Beskæftigede indvandrere fra ikke-vestlige lande arbejder i højere grad som selvstændige end personer med dansk oprindelse. Blandt alle 25-64-årige beskæftigede syrere arbejdede 12,3 pct. som selvstændige i 2019. Til sammenligning arbejdede 5,9 pct. af beskæftigede personer med dansk oprindelse som selvstændige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras308, ., Mange tyrkere og irakere arbejder også som selvstændige, Blandt beskæftigede indvandrere fra Tyrkiet og Irak er der også en relativt stor andel, der arbejder som selvstændige, når man sammenligner med personer med dansk oprindelse. Blandt tyrkiske indvandrere arbejder 12,8 pct. af de beskæftigede som selvstændige, mens det gør sig gældende for 13,9 pct. af indvandrere fra Irak. , Selvstændige ikke-vestlige indvandrere arbejder inden for bestemte brancher, I bestemte brancher udgør ikke-vestlige indvandrere store andele af de selvstændige. Blandt enkeltbrancher med flere end 1.000 selvstændige er 73,3 pct. af de selvstændige inden for branchen , pizzeriaer, grillbarer, isbarer mv., ikke-vestlige indvandrere. I branchen , restauranter, er 46,6 pct. af de selvstændige indvandrere fra ikke-vestlige lande. Samme billede ses i brancherne , taxikørsel, og , aktiviteter vedrørende fysisk velvære, , hvor hhv. 45,2 pct. og 38,4 pct. af alle selvstændige er ikke-vestlige indvandrere., Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet november 2019, 26. november 2020 - Nr. 437, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. december 2021, Alle udgivelser i serien: Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, Kontakt, Pernille Stender, , , tlf. 24 92 12 33, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet ud fra 'Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS). RAS er en totalopgørelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS), Indvandrere og efterkommere (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32295

NYT: Især unge spiller digitale spil sammen med andre

2. september 2019, Blandt de 16-34-årige spiller 72 pct. digitale spil, mens den tilsvarende andel i resten af befolkningen blot er 43 pct. At spille digitale spil med andre er især populært i den yngre del af befolkningen. Blandt de 16-34-årige svarer 74 pct., at de har spillet sammen med andre inden for de seneste tre måneder, og det samme gælder for 53 pct. blandt folk over 34 år som spiller digitale spil., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvuspil1, , , kvuspil2, og , kvuhyp01, ., Et spørgsmål om spil og sted, Digitale spil foregår i høj grad fra bopælen. 92 pct. af de 16-34-årige og 95 pct. af de 35+ årige, som spiller digitale spil, svarer, at de spiller , derhjemme, . Blandt spillere, som har rundet 35 år, svarer over hver femte (22 pct.), at de spiller , på farten, fx i ventesituationer, eller når de bruger offentlig transport. Ud af de 16-34-årige spillere spiller 28 pct. , på farten, . Hver fjerde mellem 16 og 34 år (25 pct.), der har spillet inden for de seneste tre måneder, har spillet , hos andre, . At spille hos venner eller bekendte er med blot 7 pct., langt mindre udbredt blandt spillere på 35 år og derover. , Flest ældre holder sig til et eller to spil, mens flest unge spiller tre eller flere, Især de ældre spiller kun ét til tre forskellige digitale spil. Blandt personer over 34 år, der har spillet inden for de seneste tre måneder, spiller 40 pct. ét spil, 23 pct. spiller to forskellige spil, og 15 pct. , veksler mellem tre spil. , Blandt de 16-34-årige spiller 23 pct. ét spil, 19 pct. spiller to forskellige spil, og 16 pct. tre spil., Over hver fjerde (28 pct.) blandt de 16-34-årige spillere har spillet fire til seks forskellige digitale spil, mens det samme gør sig gældende for 16 pct. af de 35+ årige. 14 pct. af den yngre gruppe har spillet syv eller flere forskellige digitale spil, hvilket er ca. tre gange så mange sammenlignet med de 35+ årige, hvor kun 5 pct. har spillet syv eller flere spil., Unge spiller især på mobil, computer eller konsol, Enhederne som de 16-34-årige, der har spillet inden for de seneste tre måneder, oftest bruger, er smartphonen (39 pct.) og computeren (37 pct.). Det samme gør sig gældende blandt personer på 35 år og derover, hvor næsten hver anden (44 pct.) oftest spiller på sin smartphone og næsten hver fjerde (23 pct.) spiller på sin computer. Størst er forskellen på de to aldersgruppers præferencer, når det kommer til spillekonsol eller tablet. Blandt de 16-34-årige spiller hver femte oftest på spillekonsol mod 6 pct. af de 35+ årige, mens det omvendt er hver fjerde 35+ årige, der spiller på en tablet mod 3 pct. af de 16-34-årige. , Unge bruger flere penge på digitale spil, I dag er et stort udvalg af digitale spil gratis at anskaffe, og det er afspejlet i danske spilleres køb af spil. Blandt de to aldersgrupper 16-34 år og 35 år eller derover har hhv. 57 og 80 pct. ikke brugt penge på spil inden for de seneste tre måneder. At betale for digitale spil er mere udbredt blandt de yngre. Godt hver tiende spiller i aldersgruppen 16-34 år har brugt mindst 500 kr. på spil i de seneste tre måneder. Den tilsvarende andel er 3 pct. blandt spillere på mindst 35 år. Hver ottende (13 pct.) mellem 15 og 35 år har brugt mellem 200-500 kr. på digitale spil. Blandt personer, der har rundet 35 år, er andelen 5 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvuspil3, ., Flest køber spil via online tjenester, Digitalt køb er ikke overraskende den mest udbredte måde at anskaffe sig nye spil på. Der er dog stor forskel på andelen af de 16-34-årige og 35+ årige, der køber spil digitalt. Af de 16-34-årige svarer 58 pct., at de har købt spil digitalt, fx via Steam, Google o.l., mens kun hver fjerde person, som er fyldt 35 år, har købt og downloadet spil digitalt. Køb i butik er den næstmest udbredte måde at købe spil. , eSport, spilleevents eller formelle spilarrangementer, I andet kvartal 2019 svarer blot 1 pct. af dem, der har spillet inden for de seneste tre måneder fra 16 år og opefter, at de har spillet digitale spil ved en , spilleevent eller et formelt spillearrangement, , fx LAN, turnering eller andet eSport arrangement, i perioden. To tredjedele af deltagere til spilleevents er mellem 15 og 35 år. Deltagelse på spilleevents tiltrækker mange flere mænd end kvinder. Mændene udgjorde fire ud af fem deltagere i andet kvartal 2019., Kulturvaner 2. kvt. 2019, 2. september 2019 - Nr. 316, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. december 2019, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31792

NYT: Vi ser serier som aldrig før

5. oktober 2021, Før COVID-19 så 68 pct. af befolkningen på 16 år og opefter serier i løbet af en gennemsnitlig uge. En andel der på to år er vokset til 78 pct. Vores forbrug af film var også vokset, dog i mindre omfang end serieforbruget. Før pandemien så 72 pct. af personer på 16+ år film ugentligt. Denne andel var steget til 75 pct. fra 2018 til 2020. I 2020 så næsten halvdelen af befolkningen serier 3-4 dage om ugen eller oftere mens en tredjedel så film i samme omfang. Perioden 2020 var præget af omfattende nedlukninger af samfundet grundet COVID-19, hvilket kan have haft betydning for befolkningens stigende forbrug af både serier og film., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvuh2ka, Binge-watching vinder frem, En ting var, at flere så film og serier mindst én dag om ugen, men den største stigning var blandt seere, der sad foran skærmen dagligt. Der var en stigning i forbruget af både serier og film, men mest markant i det daglige forbrug af serier. Andelen af befolkningen, som så serier hver dag, gik fra 25 pct. i 2018 til 32 pct. i 2020. , Én ud af tre så serier dagligt under nedlukningen, Fra 2018 til 2020 var der på landsplan en stigning på 7 procentpoint i andelen af befolkningen, der så serier mindst én gang om dagen. Det var især indbyggere i Fredericia, Svendborg, Furesø, Hjørring og Greve, der skruede op for deres daglige forbrug af serier. I disse kommuner steg andelen af befolkningen med dagligt forbrug af serier med 15 procentpoint eller mere i perioden 2018-2020., Kilde:, www.statistikbanken.dk/kvuh2geo, Kommuner med under 100 observationer er slået sammen., Hver femte så film dagligt under nedlukningen, På landsplan steg andelen af befolkningen med dagligt filmforbrug med 5 procentpoint fra 2018 til 2020. Stigningen har været størst blandt borgere i Vejen, Frederikshavn, Svendborg og Haderslev. I de nævnte kommuner steg andelen af borgere, der så film dagligt, med mere end 10 procentpoint. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvuh2geo, . Kommuner med under 100 observationer er slået sammen., Tv-pakker taber terræn til streaming, Fra 2018 til 2020 var der 10 procentpoint flere som benyttede betalte streamingtjenester, når de skulle se film eller serier. Der var også en stigning på hhv. 13 og 8 procentpoint i brugen af gratis streamingtjenester, fx Filmstriben og sociale medier, fx Youtube. Omvendt var der et fald på 7 procentpoint i brugen af tv-kanaler og tv-pakker fra 2018 til 2020. Betalte streamingstjenester blev dermed den mest udbredte adgangsvej til film og serie med 63 pct. af befolkningen efterfulgt af tv-kanaler og tv-pakker med 57 pct. Gratis streaming benyttedes af hver tredje person på 16 år eller derover., Kilde:, www.statistikbanken.dk/kvuarfs3, Betalte stremingtjenester er steget mest blandt de 55+ årige, Fra 2018 til 2020 var der på landsplan en stigning på 19 procent i brugen af betalte streamingtjenester. Der var relativt flest nye 55+ årige, der brugte betalte streamingtjenester for at få adgang til film og serier i forhold til 2018. Størst stigning sås hos de 65-74-årige og hos de 75+ årige med hhv. 73 og 75 pct. flere i aldersgrupperne, der betalte for én eller flere streamingtjenester. Blandt de 55-64-årige var stigningen på 53 pct. Stigningen var lavere blandt de 16-44-årige fra 2018-2020. Det kan forklares ved, at det allerede var en høj andel i 2018, som havde taget betalte streamingtjenester til sig blandt de yngre seere. Se flere tal i , www.statistikbanken.dk/kvuarfs3, ., Kulturvaner (år) 2020, 5. oktober 2021 - Nr. 359, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. november 2023, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner (år), Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra Kulturvaneundersøgelsen 2024. Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal. Kvartalerne udgives særskilt og aggregeres til årsniveau. Det nuværende spørgeskema har været anvendt siden 1. kvartal 2024. Der spørges ca. 60.000 personer om året. Årsstatistikken 2024 er baseret på resultaterne fra cirka 19.000 gennemførte interview blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=34761

NYT: Streaming af film og serier er blevet mere populært

14. marts 2024, 95 pct. af befolkningen havde i fjerde kvartal 2023 set film og serier inden for de tre seneste måneder. Andelen, der streamer film og serier via streamingtjenester, som de betaler for via abonnement, er stigende, ligesom andelen der streamer gratis. I fjerde kvartal 2023 var der 68 pct., der havde streamet via betalte streamingtjenester, mens der i samme kvartal i 2018 var 51 pct. Andelen, der streamede gratis via fx DR's TV-app eller Filmstriben i fjerde kvartal 2023, var 39 pct., sammenlignet med 18 pct. i fjerde kvartal 2018. Omvendt er der færre, der ser film og serier via TV-kanaler eller TV-pakker. I fjerde kvartal 2018 var andelen 64 pct., mens den var faldet til 50 pct. i samme kvartal 2023. Der kan også ses en fordobling fra 9 til 18 pct. i andelen, der har streamet film og serier via sociale medier i den samme periode., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvufs3, Mere almindeligt at se film og serier på små skærme, I fjerde kvartal 2023 er fjernsynet den mest brugte enhed til at se film og serier på. Det har 83 pct. af befolkningen gjort, og niveauet har været stabilt over tid. Det samme gælder computer og tablet, som hhv. 23 og 14 pct. har brugt i fjerde kvartal 2023. Derimod har der været en stigende tendens i andelen, der ser film mv. på smartphone. Brugen af smartphone til dette formål er mest udbredt blandt den yngre del af befolkningen, men stigningen gælder på tværs af alle aldersgrupper. Gennemsnitligt for hele befolkningen var der tæt på dobbelt så mange i fjerde kvartal 2023 (19 pct.), som så film mv. på sin smartphone i forhold til fjerde kvartal 2018 (10 pct.)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvufs1, Flere yngre ser film og serier på farten, At se film og serier uden for hjemmet er mere udbredt blandt de yngre generationer. Blandt de 16-24-årige ser 22 pct. film mv. på farten, fx i toget eller i bussen, mens det er 9 pct. af hele befolkningen. Film hos venner og bekendte er også populært i de yngste befolkningsgrupper. Det har 42 pct. af de 16-24-årige gjort, hvilket er tre gange så mange som gennemsnittet for hele befolkningen på 14 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvufs2, Vi ser oftere serier end film, Der er flere, der har set serier end film på ugentlig basis. I fjerde kvartal 2023 havde 79 pct. set serier mindst en gang i løbet af den seneste uge mod 72 pct., der havde set mindst én film. 32 pct. af hele befolkningen ser serier dagligt, og 18 pct. ser film dagligt. Dagligt forbrug af film er mere udbredt blandt personer over 54 år og blandt de unge i alderen 16-24 år. De yngre bruger mest tid på at se serier. Andelen er størst blandt de 25-34-årige, hvor 45 pct. ser serier på daglig basis - tæt efterfulgt af de 16-24-årige, hvor andelen er 43 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvuhyp02, Kulturvaner 4. kvt. 2023, 14. marts 2024 - Nr. 69, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. september 2024, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=47839

NYT: Færre børn i daginstitutionerne efter skolereformen

1. april 2015, Antallet af børn i dagplejen og daginstitutioner faldt med 24.000 børn fra 583.600 i 2013 til 559.300 i 2014. Det svarer til et fald på 4,2 pct. Årsagen er et faldende børnetal, men især en ændret indskrivningsadfærd hos forældrene til de 6-9-årige børn pga. folkeskolereformen, som trådte i kraft efter sommerferien 2014. Andelen af de 0-13-årige indskrevne børn i daginstitutioner er faldet fra 64,3 pct. i 2013 til 62,1 pct. i 2014. Faldet kan især tilskrives pasningen af de 6-9-årige, hvor indskrivningen faldt fra 85,9 pct. til 81,6 pct. Nedgangen er yderst begrænset for de 1-5-årige, der som bekendt endnu ikke er startet i skole., Den samlede udvikling, Fra 2009 til 2013 voksede andelen af de 0-13-årige indskrevne børn fra 61,2 til 64,3 pct., hvorefter den faldt til de føromtalte 62,1 pct. i 2014. Det er stort set alene ændringen i indskrivningen af de 6-9-årige børn, der påvirker den samlede udvikling på institutionsområdet., Skolereformen har forårsaget færre børn i SFO og fritidshjem, Børnetallet i SFO og fritidshjem faldt tilsammen med 14.000 børn, hvilket svarer til et fald på 5,4 pct., Mange forældre har fravalgt disse institutionsformer, idet folkeskolereformen har betydet, at børnene nu bruger længere tid på skolen., Antallet af indskrevne børn i dagplejen, børnehaver og vuggestuer er tilsammen faldet med 12.700, hvilket svarer til et fald på 10,9 pct., Mindsket fremgang i de aldersintegrerede institutioner, Antallet af indskrevne børn i aldersintegrerede institutioner, som i dag passer næstflest børn, steg med 2.500, hvilket svarer til en stigning på 1,2 pct., Integrerede institutioner er institutioner, der dækker flere aldersgrupper, fx såvel 0-2-årige som 3-5-årige. Nogle integrerede institutioner har også børn i fritidshjemsalderen eller endnu ældre. , Børn på seks år eller ældre passes for hovedpartens vedkommende dog i skolefritidsordningerne., I mange år har der været en tendens til, at børnehaver og vuggestuer er blevet omdannet til aldersintegrerede institutioner med børn i forskellige aldersgrupper. I 2009 blev 79.900 af de 3-5-årige børn passet i egentlige børnehaver, mens 98.300 børn blev passet i integrerede institutioner. I dag passes 50.800 af de 3-5-årige i børnehaver, mens 122.500 børn passes i de aldersintegrerede institutioner. , Antal indskrevne børn. Oktober, , I alt 2013, I alt 2014, 0 år, 1-2 år, 3-5 år, 6-9 år, 10-13 år, 14 år+, , antal, I alt, 583, 630, 559, 338, 10, 028, 104, 415, 186, 810, 217, 103, 37, 666, 3, 316, Dagpleje, 46, 758, 41, 084, 4, 559, 36, 051, 474, •, •, •, Vuggestue, 9, 600, 8, 692, 787, 7, 683, 222, •, •, •, Børnehave, 60, 063, 53, 942, 6, 2, 391, 50, 845, 700, •, •, Aldersintegreret institution, 204 692, 207 142, 4 666, 58 173, 122 475, 12 927, 7 175, 1 726, Skolefritids-ordning, 1, 252 113, 241 140, 10, 117, 12 398, 196 742, 30 320, 1 553, Fritidshjem, 10, 404, 7, 338, •, •, 396, 6, 734, 171, 37, , indskrevne i alt pr. 100 børn i aldersgruppen, I alt, .., .., 17,7, 89,7, 97,5, 81,6, 14,2, .., 1, Inklusive børn under skolealderen i de såkaldte udvidede skolefritidsordninger., Blandt de små børn under tre år passes kun 5 pct. i vuggestuer, mens 23 pct. passes i dagpleje. 36 pct. af dem passes i aldersintegrerede institutioner. Ligeledes passes 36 pct. af forældre mv. - en andel, der især udgøres af de 0-årige, som passes af forældrene under barselsorloven. , Ud over de pasningsordninger, som indgår i ovennævnte statistik, går 56.100 børn og unge i fritids- eller ungdomsklub. Privat passes 7.800 børn med tilskud fra kommunen, og 1.300 børn passes af egne forældre med tilskud fra kommunen. , Børnepasning mv. 2014, 1. april 2015 - Nr. 162, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Børnepasning mv., Kontakt, Jens Bjerre, , , tlf. 29 16 99 21, Kilder og metode, Opgørelsen dækker ordninger efter dagtilbudsloven samt SFO efter folkeskole- og friskole-loven. I undersøgelsen indgår også fritids- og ungdomsklubber samt tilskud til privat børnepasning og heldagsskoler mv. , Ved opdelingen i institutionstyper er der taget udgangspunkt i kommunernes indberetninger. Men når det eksempelvis har vist sig, at der i en institution, som kommunen har kaldt en børnehave, gik børn fra 0 til 5 år, har Danmarks Statistik alligevel regnet den som aldersintegreret., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19245

NYT: Fastholdt beskæftigelse for ikke-vestlige indvandrere

13. december 2021, I både 2019 og 2020 var beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra ikke-vestlige lande på 60,7 pct. Indvandrere fra vestlige lande havde derimod et fald i beskæftigelsesfrekvensen fra 76,5 pct. til 75,3 pct. Blandt personer med dansk oprindelse var beskæftigelsesfrekvensen også faldende fra 84,4 pct. til 83,7 pct. Beskæftigelsesfrekvensen viser andelen af beskæftigede i forhold til befolkningen og er her opgjort for de 30-59-årige. Under COVID-19 krisen faldt beskæftigelsesfrekvensen i Danmark fra 81,5 pct. i 2019 til 80,7 pct. i 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras201, Finanskrisen ramte derimod indvandrere fra ikke-vestlige lande hårdt, I perioden 2008 til 2009 var der også et større fald i beskæftigelsesfrekvensen i Danmark fra 83,5 pct. i 2008 til 80,6 pct. i 2009. Dengang var faldet med 3,9 procentpoint størst for indvandrere fra ikke-vestlige lande. Indvandrere fra vestlige lande havde dengang et fald på 3,1 procentpoint, mens personer af dansk oprindelse havde et fald på 2,7 procentpoint. , Øget beskæftigelse for indvandrere fra ikke-vestlige lande siden 2015, Fra 2015 til 2019 var der en stor stigning i beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra ikke-vestlige lande. Beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra ikke-vestlige lande steg fra 52,0 pct. i 2015 til 60,7 pct. i 2019. Det svarer til en stigning på 8,7 procentpoint. I samme periode steg beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra vestlige lande med 2,7 procentpoint, mens personer af dansk oprindelse havde en stigning på 0,8 procentpoint., Laveste beskæftigelsesfrekvens i Odense og Aarhus, Kortet viser beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra ikke-vestlige lande opdelt på kommunalt niveau. Indvandrere fra ikke vestlige-lande, der bor i Odense og Aarhus Kommune havde med 50,5 pct. og 51,9 pct. de laveste beskæftigelsesfrekvenser i 2020. I de to andre store bykommuner var beskæftigelsesfrekvensen højere. I København var beskæftigelsesfrekvensen på 58,8 pct., mens den var på 57,7 pct. i Aalborg. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras208, Høj beskæftigelsesfrekvens i Københavnsområdet, Flere kommuner i Københavnsområdet havde de højeste beskæftigelsesfrekvenser for indvandrere fra ikke-vestlige lande i 2020. Dette gjorde sig særligt gældende for Vallensbæk, Furesø og Egedal, som med hhv. 75,1, 71,5 og 71,5 pct. var de tre kommuner med de højeste beskæftigelsesfrekvenser. I det nordlige og vestlige Jylland var beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra ikke vestlige-lande også høje. Den var højest i Lemvig, Vesthimmerlands og Ringkøbing-Skjern med hhv. 70,3, 69,5 og 68,3 pct. , Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet november 2020, 13. december 2021 - Nr. 447, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. oktober 2022, Alle udgivelser i serien: Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, Kontakt, Pernille Stender, , , tlf. 24 92 12 33, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet ud fra 'Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS). RAS er en totalopgørelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS), Indvandrere og efterkommere (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=34680

NYT: Flere voksne pr. barn i børnehaverne

17. november 2023, I 2022 lå normeringen for de kommunale og selvejende børnehaver på landsplan på 5,6. Dette udgør et fald på 0,1 i forhold til året før, hvor normeringstallet var 5,7. Normeringen for børnehaver er faldet siden 2017, hvor den først blev opgjort på landsplan. Dengang lå normeringen på 6,2 børn pr. voksen, hvilket betyder, at den er faldet med 0,6 i perioden. Normeringstallet udtrykker forholdet mellem børn og voksne. En normering på 6 udtrykker at en medarbejder passer 6 børn, og lavere tal viser, at medarbejderen passer færre børn., Kilde: , www.statistikbanken.dk/boern3, Uændrede normeringstal for vuggestuer og dagpleje, Normeringstallene for vuggestuer og dagpleje lå i 2022 på samme niveau som året før , -, på hhv. 2,9 og 3,3. Normeringen for vuggestuer har oplevet et mindre fald siden 2017 , -, fra 3,1 til 2,9. Den har dog været uændret siden 2020. Dagplejenormeringen har ligget på samme niveau siden 2018, hvor den faldt med 0,1., Flest kommuner med en normering under 6 for børnehaver i 2022, Størstedelen af kommunerne havde i 2022 en børnehavenormering på 6,0 eller derunder, mens 10 pct. af kommunerne lå over 6,0. Samsø og Langeland Kommune havde de laveste normeringer med hhv. 4,0 og 4,2, og i den modsatte ende lå Holstebro og Frederikshavn Kommune med normeringer på 6,3., Kilde: , www.statistikbanken.dk/boern3, Nyt opgørelsesniveau for normeringer, Danmarks Statistik har udgivet kommunale normeringer siden 2015. I år udgives for første gang normeringer både på kommunalt niveau og forældrebestyrelsesniveau. Der er stor forskel på, hvor mange enheder (vuggestue, børnehave eller integreret institution) en forældrebestyrelse er ansvarlig for, og både kommuner og de selvejende institutioner bestemmer selv, hvordan de vil inddele forældrebestyrelserne. I 2022 havde Bornholms Regionskommune samlet alle kommunens , 18, enheder i én forældrebestyrelse, mens Hjørring Kommune havde fordelt de kommunale enheder i to forældrebestyrelser med 12 og 13 enheder i hver. Modsat havde Aalborg Kommune 152 enheder med hver sin forældrebestyrelse og en enkelt forældrebestyrelse med 2 enheder. De fleste selvejende forældrebestyrelser har én enhed under sig. I 2022 omfattede 37 ud af de 400 selvejende forældrebestyrelser 2 til 8 enheder., Antal enheder pr. kommunal forældrebestyrelse. 2022, , 2022, Enheder pr. forældrebestyrelse, 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10 -11, 12-19, , antal, Kommunale forældrebestyrelser, 896, 102, 46, 60, 36, 41, 37, 29, 23, 14, 7, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik , Normeringer på forældrebestyrelsesniveau, Det hyppigste normeringstal på forældrebestyrelsesniveau var 3,0 for vuggestuer og 5,9 for børnehaver i 2022. Der var 176 forældrebestyrelser, der havde en normering på 3,0 for vuggestuerne, og 107 børnehaver med et normeringstal på 5,9. I 2022 havde 72 pct. af de samlede 1.218 forældrebestyrelser for vuggestuer normeringer på 3,0 eller derunder, mens 73 pct. af børnehavernes normeringer lå på 6,0 eller under for de tilhørende 1.485 forældrebestyrelser. De laveste normeringstal repræsenterer typisk forældrebestyrelser for børn med særlige behov, der har hjemmel i Dagtilbudsloven., Kilde: , www.statistikbanken.dk/boern7, Kommende lovkrav om minimumsnormeringer, De opgjorte normeringer på kommuneniveau kan ikke anvendes til at sige, i hvilket omfang kommunerne lever op til det kommende lovkrav om minimumsnormeringer. Det skyldes, at der med det kommende lovkrav er besluttet tre korrektioner af opgørelsesmetoden. Korrektionerne omfatter børn under 3 år i børnehave, lederandel samt fraregning af personale ansat for statslig pulje til sociale normeringer. Disse korrektioner er ikke foretaget her, da lovkravet først er gældende fra 1. januar 2024., De opgjorte normeringer på forældrebestyrelsesniveau kan ikke anvendes til at sige, i hvilket omfang kommunerne lever op til det kommende lovkrav om , minimumsnormeringer i daginstitutioner gældende fra 1. januar 2024. Det skyldes, at lovkravet er fastsat på kommuneniveau. De opgjorte forældrebestyrelsesnormeringer er en del af initiativet om at skabe en større gennemsigtighed på dagtilbudsområdet., Børnepasning før skolestart 2022, 17. november 2023 - Nr. 386, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. oktober 2024, Alle udgivelser i serien: Børnepasning før skolestart, Kontakt, Jens Bjerre, , , tlf. 29 16 99 21, Kilder og metode, Normeringstallet er en beregning af de samlede pasningsressourcer på både kommunalt og forældrebestyrelse niveau i forhold til antal børn, og beregnes for kommunale og selvejende daginstitutioner, ved at dividere antal børn med personale, begge i fuldtidsenheder. Det er kun pædagogisk personale som pædagogiske ledere, pædagoger, assistenter mv., der medregnes. Normeringstallet er opgjort som en brutto-normering, hvor personalets samlede opgaver som børnetid, forældresamtaler mv. indgår i opgørelsen, og der tages ikke højde for åbningstider. Hverken for børn eller personale fratrækkes sygdom eller ferie, men for personalet foretages barselskorrektion. Vikarforbrug og støttepersonale indgår også i normeringsberegningen., Tal for privatinstitutioner opgøres separat, og udgives som statistikken PBOERN dog uden normeringsberegning., Læs mere om metoden i , statistikdokumentationen, . Se også , emnesiden, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Børnepasning før skolestart, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=47142

NYT: De unge ser især nyheder på sociale medier

1. juni 2021, 70 pct. af de 16-24-årige fulgte nyheder på de sociale medier som Facebook, YouTube og andre sociale tjenester. Sociale medier var dermed de unges primære indgang til nyheder. De unges præference for sociale medier som nyhedsmedie kan ses i sammenhæng med deres udbredte og hyppige brug af sociale medier generelt. Næsten alle (97 pct.) af de 16-24-årige var på sociale medier i 2020. Det samme gjaldt 92 pct. af de 25-54-årige og 59 pct. af de 55-89-årige, ifølge undersøgelsen , It-anvendelse i befolkningen, . Hver anden 16-24-årige så nyheder på tv, og samme andel benyttede hjemmesider eller apps med nyhedsartikler og andre nyhedsindslag, fx netaviser. Hver tredje hørte nyheder på radio eller som podcast. Unge med en trykt avis i hænderne var et sjældent syn, da kun 9 pct. i aldersgruppen læste nyheder i papiraviser eller dagblade., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvunyh01, Generationskløft i borgeres primære nyhedsmedier, Borgeres nyhedsmediebrug var forskelligt fra generation til generation. Der var størst forskel på de 16-34-årige og 65+ åriges nyhedsbrug. De 65+ åriges primære nyhedsmedie var de traditionelle i form af tv og trykt avis med hhv. 93 pct. og 53 pct., mens sociale medier var mindst udbredt i aldersgruppen med 17 pct. Omvendt var de 16-34-åriges primære nyhedsmedier sociale medier (57 pct.) og nyhedshjemmesider eller -apps (57 pct.). Det mindst udbredte nyhedsmedie blandt de 16-34-årige var trykt avis, med 10 pct. En andel, som var fem gange så høj blandt dem over 65 år. De to mest udbredte medier blandt 35-64-årige var tv og nyhedshjemmesider eller -apps med hhv. 78 pct. og 77 pct. Ligesom den yngste gruppe var den trykte avis det mindst anvendte nyhedsmedie blandt de 35-64-årige, som kun hver femte benyttede. Alle generationer lyttede til nyheder via radio eller podcast. Årsagen til, at det næsten er den samme andel brugere af podcast og radio som nyhedsmedie i de forskellige aldersgrupper, kan forklares ved, at et mere traditionelt format som radio er slået sammen med et nyere format som podcast i undersøgelsen. , Tv er det mest populære nyhedsmedie, mens trykte aviser er på vej ud, På landsplan er det tre ud af fire borgere over 15 år, der så nyheder på tv. Det gør tv til det mest udbredte medie til nyhedsformidling i befolkningen. Det næstmest udbredte medie er nyhedshjemmesider eller -apps, som halvdelen af borgerne brugte. 42 pct. lyttede til radio og podcasts, der er det tredje mest anvendte nyhedsmedie. Sociale medier var også blevet en anvendt platform for nyheder især blandt den yngre del af befolkningen. På landsplan fik 36 pct. adgang til nyheder på fx Facebook, Twitter eller YouTube. , I Danmark læste hver fjerde nyheder i en trykt avis eller et dagblad. Andelen, der læser papiraviser, har været støt faldende siden den første kulturvaneundersøgelse i 1964, hvor 93 pct. af befolkningen fik deres nyheder fra en trykt avis., Gratis aviser og nyhedsartikler er mere populære end abonnementer, Personer, som benyttede nyhedshjemmesider eller -apps eller trykt avis og dagblad blev spurgt til adgang via gratistjenester eller abonnement. Abonnement på netavis og trykt avis blev brugt af 23 pct. af befolkningen. Det var især de ældre, der trækker gennemsnittet op. Der var hhv. 43 pct. og 50 pct. af de 65-74-årige og 75+ årige, som abonnerede på trykt avis eller netavis. Til sammenligning var det kun 10 pct. af de 16-44-årige, der abonnerede på en fysisk avis eller netavis. Mens 23 pct. betalte abonnement, brugte to gange så mange (48 pct.) gratis aviser eller gratis nyhedsartikler online, når de skulle følge nyhedsstrømmen i ind- og udland. Flest 25-44-årige benyttede sig af gratis nyhedsindhold, med 57 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvunyh02, Landsdækkende begivenheder mest udbredt nyhedsindslag, Medier indeholder ofte en blanding af lokale, landsdækkende og internationale nyheder. Det fremgår af undersøgelsen, at 89 pct. af befolkningen læste, så eller hørte landsdækkende nyhedsindslag, mens 65 pct. var interesserede i nyheder om lokalområdet, provinsen eller kommunen. 70 pct. af befolkningen læste, så eller hørte nyhedsindslag om udenlandske begivenheder. , Nyhedsmedier i ind- og udland, De mest anvendte nyhedsmedier blandt befolkningen dækker nationale begivenheder, fx landsdækkende nyheder på tv, i radioen og aviser, som 85 pct. af borgerne brugte. Halvdelen svarede, at de benyttede lokale nyhedsmedier, der beskriver nyheder i kommunen, regionen eller landsdelen fx Lokalaviser eller Aarhus Stiftstidende. Udenlandske nyhedsmedier, såsom CNN, BBC eller The Guardian, blev tilgået af 24 pct. af befolkningen. Personer fra 55 år og opefter lå under landsgennemsnittet i brugen af udenlandske nyhedsmedier, men over landsgennemsnittet i brugen af lokale nyhedsmedier. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvunyh01, Otte ud af ti forbruger nyheder dagligt, 83 pct. af befolkningen så, læste eller lyttede til nyheder dagligt eller næsten dagligt inden for den seneste uge, mens 12 pct. var opdateret med nyheder på ugentlig basis. Især borgere fra 65 år og opefter fulgte nyheder dagligt med 97 pct. Det samme gjorde sig gældende for 91 pct. af de 45-64-årige. 77 pct. af de 25-34-årige havde inden for den seneste uge set, læst eller lyttet til nyheder dagligt eller næsten dagligt. I den yngste adspurgte aldersgruppe fra 16 til 24 år svarede 54 pct., at de så, læste eller lyttede til nyheder dagligt eller næsten dagligt. Denne gruppe opsøgte altså sjældnere nyheder på daglig basis. , Kulturvaner 1. kvt. 2021, 1. juni 2021 - Nr. 206, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. september 2021, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31799

NYT: Små indkomstforskelle uden for de store byer

13. november 2017, De indkomstmæssige forskelle er mindst, når man kommer uden for de store byer. Den mindste forskel på de høje og lave indkomster findes på Læsø, med en P90/10-rate på 2,42. I de fleste landkommuner er P90/10-raten under 2,75, hvilket er lavt i forhold til raten for hele landet, som er på 3,26. Landkommunerne er ofte kendetegnet ved få udeboende unge som studerer kombineret med en høj andel af pensionister og lønmodtagere, hvoraf knap så mange er i den høje ende af lønskalaen. Dette bidrager til en mere jævn fordeling af indkomsterne. Fordelingsmålet P90/10 beregnes ved at dele indkomstgrænsen for at tilhøre de 10 pct. med højest indkomst med grænsen for at tilhøre de 10 pct. med lavest indkomst., Ulighed afspejler både sociale forskelle og livscyklen, De største indkomstskel finder man i de store byer og i kommunerne nord for København, hvor særligt Gentofte Kommune skiller sig ud. Her er ratioen på 5,79. Når Gentofte skiller sig ud, hænger det blandt andet sammen med en stor gruppe, som tjener mange penge på arbejdsmarkedet og sikrer en høj indkomst i toppen. Samtidig bidrager både den udbredte brug af au-pair ordningen og den store andel af studerende blandt kommunens udeboende unge til, at indkomsten i bunden af indkomstfordelingen er relativ lav set i forhold til kommunens generelle indkomstniveau. Mens kombinationen af mange store indkomster og au-pair er et udtryk for sociale forskelle, så afspejler de studerendes bidrag til uligheden blot, at de unge er på et midlertidigt stadie i livscyklen med lav indkomst. , Derfor anvendes P90/10 på kommunalt niveau, P90/10, er et ulighedsmål, der viser den indkomstmæssige afstand mellem familier i toppen og bunden af indkomstfordelingen beregnet på den , ækvivalerede disponible indkomst, . P90/10 påvirkes - i modsætning til andre ulighedsmål - ikke af enkeltpersoner med ekstreme indkomster. Det gør P90/10 velegnet til måling af ulighed over tid i mindre befolkningsgrupper fx i kommunerne. P90/10 beregnes ved at dele den øverste , decilgrænse, med den nederste decilgrænse. , Forbrug og opsparingsmuligheder er vokset mest i toppen, Den gennemsnitlige , disponible indkomst, for personer over 14 år er i 2016 på 223.400 kr. Det er en stigning på 52 pct. siden 1990 efter korrektion for prisudviklingen. Stigningen er dog ikke lige fordelt. Grænsen for at tilhøre de 10 pct. med lavest indkomst er målt på ækvivaleret disponibel indkomst vokset med 25 pct. til 125.400 kr. i 2016. , Medianindkomsten, voksede derimod med 41 pct. og grænsen for at tilhøre de 10 pct. med højest indkomst er vokset med 63 pct., Indkomstuligheden vokser fortsat, Et andet mål for indkomstulighed er , Gini-koefficienten, , som det seneste år er, vokset fra 28,79 til 29,01 i 2016 målt på ækvivaleret disponibel indkomst. I årene med lavkonjunktur som fulgte finanskrisen stagnerede indkomstulighed kortvarigt, men siden 2012 er den vokset ganske jævnt med mellem 0,15 og 0,5 gini-point om året. I 1990 var Gini-koefficienten på 22,16. , Flere personer lever i lavindkomstfamilier, Andelen af personer i , lavindkomstfamilier, er steget. Andelen som har en indkomst under 50 pct. af medianindkomsten, er vokset fra 7,8 pct. til 8,3 pct. det seneste år. Grænsen for at tilhøre lavindkomstgruppen følger medianindkomsten, hvor præcis halvdelen af befolkningen havde en højere indkomst. Indikatoren er således et udtryk for andelen af befolkningen med en indkomst, der er væsentligt lavere end normen i samfundet. Indikatoren har indtil i år heddet , Risiko for fattigdom, ., Udvikling i indkomstniveau og indkomstulighed, , 1990, 2000, 2010, 2015, 2016, , tusinde kr. (2016-priser), Disponibel indkomst, , , , , , Gennemsnit, 147,0, 180,1, 209,5, 220,8, 223,4, , , , , , , Ækvivaleret disponibel indkomst, , , , , , Median, 165,9, 192,4, 225,1, 230,7, 234,3, , pct. af befolkningen, Personer i lavindkomstfamilier, , , , , , Under 50 pct. af medianen, 5,5, 5,2, 7,2, 7,8, 8,3, Under 60 pct. af medianen, 9,6, 10,3, 12,0, 13,1, 13,7, , ratio, P90/10 , 2,49, 2,68, 2,96, 3,17, 3,26, , gini point, Ginikoefficienten, 22,16, 24,38, 27,47, 28,79, 29,01, Kilde: De komplette tidsserier kan hentes på , www.statistikbanken.dk/2435, ., Anm.: Ved måling af den disponible indkomst indgår kun personer over 14 år, der har haft bopæl i landet hele året. Ved måling af ækvivaleret disponibel indkomst og indkomstfordeling indgår alle personer, som er i familie med en person, som opfylder førnævnte betingelser. , Manglende data, Data om skattefri kontanthjælp er mangelfulde i 2016 og effekten af kontanthjælpsloftet på den særlige støtte mangler helt i data. Effekten heraf er modsatrettet. Førstnævnte er estimeret til at betyde, at gennemsnitlig disponibel indkomst måles omkring 250 kr. for lavt, og den forøger Gini med omkring 0,04 gini-point i 2016. Herfra skal fratrækkes en lidt mindre effekt af kontanthjælpsloftet i særlig støtte, som ikke har kunnet estimeres. Nettoeffekten heraf er altså ukendt. Effekten af de manglende data er i begge tilfælde størst i lavindkomstgrupperne., Fremrykning af statistikken, Offentliggørelsen af indkomststatistikken er fremrykket. Fremrykningen betyder, at data er baseret på et tidligere udtræk fra SKAT. Baseret på estimater vurderes det, at disponibel indkomst måles gennemsnitligt omkring 500 kr. lavere som følge af fremrykningen, og gini måles omkring 0,03 gini-point højere som følge af fremrykningen. En stor del af de revisioner, som ikke kommer med i den nye udgave af statistikken, vedrører selvstændige., Indkomster for personer 2016 indkomstfordeling, 13. november 2017 - Nr. 441, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. oktober 2018, Alle udgivelser i serien: Indkomster for personer, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Indkomstforskelle, herunder lavindkomst og relativ fattigdom, beregnes på , ækvivaleret disponibel indkomst, . Den beregnes med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat og korrigeres for de stordriftsfordele, som der er ved at bo flere sammen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29481

NYT: Hørsholm i top med anskaffelse af ny bil

26. juni 2019, Familierne i Hørsholm var de flittigste aftagere af nye biler i 2018. 8,0 pct. af familierne i kommunen parkerede en helt ny bil i garagen. I Allerød, Solrød, Egedal, Rudersdal, Vallensbæk, Frederiksborg, Greve og Skanderborg Kommuner kom der nye biler i mindst 6 pct. af familierne. Omvendt fik familierne i Frederiksberg, Langeland, Samsø, København, Læsø og Ærø Kommuner relativt færrest nye biler, idet færre end 3 pct. af familierne i disse områder anskaffede sig ny bil i 2018. Landsgennemsnittet var 4,2 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil611, ., Forbrugsmulighed afspejles direkte i bilanskaffelse, De familier, der relativt set anskaffede sig flest nye biler, skal findes blandt:, •, Par med børn: 7,7 pct. anskaffede sig ny bil i 2018., •, De 10 pct. af familierne med flest penge til forbrug: I denne indkomstgruppe anskaffede 8,7 pct. af familierne sig ny bil i 2017., •, Topledere: 8,7 pct. af familierne anskaffede sig ny bil i 2017., •, Familier i byer med 1-10.000 indbyggere: 5,1-5,2 pct. anskaffede sig ny bil i 2018., •, Familier i oplandskommuner: 4,8 pct. anskaffede sig ny bil i 2018., Omvendt skal de familier, der sjældnest anskaffede sig ny bil findes blandt:, •, De 30 pct. af familierne, der har færrest penge til forbrug: Færre end 1,7 pct. af disse familier anskaffede sig ny bil i 2017., •, Familier uden for arbejdsstyrken (undtaget efterlønsmodtagere og folkepensionister) og arbejdsløse: Færre end 2,0 pct. af disse familier anskaffede sig ny bil i 2017., •, Enlige uden børn: 1,8 pct. af disse familier anskaffede sig ny bil i 2018., •, Familier i Hovedstadsområdet og byer med over 100.000 indbyggere: Færre end 3,6 pct. anskaffede sig ny bil i 2018., 4,2 pct. af alle familier købte eller leasede ny bil i 2018, I alt fik 129.400 familier nøgler i hånden til deres nye bil i 2018, og det svarede til 4,2 pct. af alle familier. I 2014 anskaffede 3,9 pct. af familierne sig ny bil. Det årlige gennemsnit for perioden 2014-2018 lå på 124.000 familier eller 4,1 pct. af alle familier. 20.600 af familierne med ny bil i 2018 leasede bilen. Halvdelen - 10.400 familier - er bosat i Region Hovedstaden med en tredjedel af alle familier. , Gennemsnitsforbrug på 7.950 kr. til nye biler pr. familie i 2018, Familierne i Hørsholm, Allerød, Solrød, Egedal og Rebild kommuner investerede flest penge i nye biler i 2018 (ekskl. leasing- og varebiler). I gennemsnit brugte de mere end 12.500 kr. pr. familie. Landsgennemsnittet var 7.950 kr. pr. familie. Se mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2019:77, ., Familiernes køb og leasing af nye biler pr. år, , Gennemsnit 2014-2018, 1, 2018, 1, , I alt, Købere, 2, I alt, Købere, 2, , , Andel af, i alt, Fordeling, , Andel af, i alt, Fordeling, Familier i hele landet , 3, 007, 459, 123, 501, , 3, 059, 171, 129, 408, , , pct., Familier i pct. , 100,0, 4,1, 100,0, 100,0, 4,2, 100,0, Bopæl, , , , , , , Nordjylland, 10,2, 4,4, 10,9, 10,1, 4,6, 11,0, Midtjylland, 22,1, 4,1, 22,3, 22,2, 4,3, 22,6, Syddanmark, 20,8, 4,1, 20,8, 20,7, 4,2, 20,8, Hovedstaden, 32,7, 3,8, 30,6, 32,8, 3,9, 30,2, Sjælland, 14,3, 4,5, 15,8, 14,2, 4,6, 15,4, Familietype, , , , , , , Enlige, 54,1, 2,1, 27,7, 54,4, 2,0, 25,5, Parfamilier, 45,3, 6,6, 72,7, 45,1, 7,0, 74,5, Familier uden børn, 73,7, 3,3, 59,6, 74,0, 3,4, 59,6, Familier med børn, 25,8, 6,5, 40,8, 25,5, 6,7, 40,4, Indkomst, 1, , , , , , , 1. kvartil, 25,0, 1,1, 6,5, 25,0, 1,1, 6,3, 2. kvartil, 25,0, 2,7, 16,3, 25,0, 2,7, 16,0, 3. kvartil, 25,0, 5,1, 31,4, 25,0, 5,2, 31,3, 4. kvartil, 25,0, 7,5, 45,8, 25,0, 7,8, 46,4, Beskæftigelse, 1, , , , , , , Selvstændige i alt, 3,4, 5,4, 4,5, 3,4, 5,4, 4,4, Lønmodtagere i alt, 51,5, 5,9, 74,0, 51,8, 6,0, 74,1, Øvrige, 45,1, 1,9, 21,5, 44,8, 2,0, 21,5, Boligtype, 1, , , , , , , Stue- og parcelhuse, 43,2, 5,4, 57,3, 43,0, 5,6, 57,5, Række-, kæde- og dobbelthuse, 14,0, 4,4, 15,2, 14,0, 4,5, 15,1, Etageboliger, 39,0, 2,7, 26,0, 39,2, 2,7, 25,7, Kollegieboliger, andre boliger og, , , , , , , uoplyst, 3,8, 1,7, 1,6, 3,8, 1,8, 1,7, 1, Oplysningerne om bopæl og familietype dækker 2014-2018 og 2018, mens oplysningerne om indkomst, beskæftigelse og boligtype dækker 2014-2017 og 2017., 2, Inklusive leasingtagere., Kilde: , www.statistikbanken.dk/10092, . , Familiernes bilkøb 2018, 26. juni 2019 - Nr. 249, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. juni 2021, Alle udgivelser i serien: Familiernes bilkøb, Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, En familie har købt ny bil, hvis den har købt en personbil eller en varebil til privat godstransport, som ikke har haft en tidligere bruger. Privatleasing af nye personbiler er medregnet. Læs mere om , familiebegrebet, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Bilregistret og opgørelser herfra, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27281

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation